Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1031 - 1040 af 2068

NYT: Detailsalget steg i november

Detailomsætningsindeks november 2025

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,5 %, oktober 2025 - november 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks november 2025, Det samlede detailsalg steg 1,5 pct. fra oktober til november, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Der var fremgang i alle tre varegrupper, idet salget af , beklædning mv., andre forbrugsvarer, og , fødevarer og andre dagligvarer, steg hhv. 2,7 pct., 1,6 pct. og 1,1 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på de traditionelle julegavebrancher, hvor omsætningen i november i år ikke har udgjort en lige stå stor andel af omsætningen i januar-november som i de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., November står stærkere end tidligere - men ikke så stærkt som sidste år, November er en stor handelsmåned, hvor kampagner og gode tilbud sætter gang i julehandlen. Sammenlignet med gennemsnittet i årene 2010-2019 har omsætningen i november de seneste år udgjort en større andel af årets omsætning i mange af de traditionelle julegavebrancher., Samlet set var novembers andel af omsætningen i januar-november dog lavere i 2025 end i de seneste år. Novembers andel af omsætningen i januar-november udgjorde 10,2 pct. i 2024 og er i 2025 faldet til 9,4 pct. , Den faldende tendens i 2025 gør sig særligt gældende for branchen , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., , hvor andelen er faldet fra 18,6 pct. i 2024 til 17,2 pct. i 2025. Det næststørste fald ses i branchen , detailhandel med bøger, aviser og papirvarer, , som er faldet fra 12,9 i 2024 til 11,9 i 2025. I en anden traditionel julegavebranche, , detailhandel med spil og legetøj samt musik- og videooptagelser, , er andelen faldet fra 17 pct. i 2024 til 16 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel af værdiindeks -, www.statistikbanken/deta211, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,9 pct. mellem september og oktober. Stigningen opjusteres til 1,0 pct. i denne offentliggørelse. Udviklingen fra august til september revideres fra 0,0 pct. til en stigning på 0,2 pct., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2025, , 2025, , Jun., , Jul., , Aug., , Sep., , Okt.*, , Nov.*, , , Jun., -aug., Sep., -nov.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 97,3, 97,9, 98,3, 98,5, 99,5, 100,9, , 97,8, 99,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 90,3, 90,2, 91,1, 90,5, 91,1, 92,1, , 90,5, 91,2, Beklædning mv., 98,9, 101,2, 103,2, 102,4, 101,8, 104,6, , 101,1, 102,9, Andre forbrugsvarer, 103,2, 104,2, 103,9, 104,9, 106,5, 108,1, , 103,7, 106,5, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -0,7, 0,6, 0,4, 0,2, 1,01, 1,5, , 0,5, 1,8, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,9, -0,1, 1,0, -0,7, 0,70, 1,1, , -0,6, 0,8, Beklædning mv., -4,4, 2,3, 2,0, -0,8, -0,57, 2,7, , 0,3, 1,8, Andre forbrugsvarer, -0,1, 1,0, -0,2, 1,0, 1,46, 1,6, , 1,4, 2,7, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , Sep., , Okt., , Nov., , Sep., , Okt.*, , Nov.*, , , Sep., -nov., Sep., -nov.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 90,2, 93,4, 104,4, 93,3, 98,0, 109,3, , 96,0, 100,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 87,8, 89,5, 92,2, 86,1, 90,5, 91,9, , 89,8, 89,5, Beklædning mv., 94,1, 102,0, 115,5, 98,3, 103,6, 120,5, , 103,9, 107,5, Andre forbrugsvarer, 91,8, 95,6, 113,6, 98,8, 103,9, 122,9, , 100,3, 108,5, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,7, 2,6, 3,2, 3,3, 4,9, 4,7, , 2,2, 4,3, Fødevarer og andre dagligvarer, -1,8, -0,8, 1,7, -1,9, 1,0, -0,3, , -0,3, -0,4, Beklædning mv., 1,3, 2,5, 5,0, 4,4, 1,5, 4,4, , 3,0, 3,5, Andre forbrugsvarer, 2,8, 5,6, 4,0, 7,6, 8,6, 8,2, , 4,1, 8,1, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,5 %, oktober 2025 - november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51580

Nyt

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: Bogsalget topper i november og december

Bogsalg 2024

Bogsalg 2024, I 2024 blev der solgt 8,7 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Styksalget, som er ekskl. streaming, toppede i november og december. Tilsammen stod disse to måneder for ca. en tredjedel af årets samlede salg. I november 2024 blev der solgt 1,1 mio. bøger, hvilket var en halv mio. flere end i oktober, og bogsalget steg yderligere til 1,5 mio. i december. Stigningen i antallet af solgte bøger i november og december ses i alle år i perioden 2022 til 2024. Næstefter november og december bliver der solgt flest bøger i juli. Til sammenligning blev der i juli 2024 solgt omkring 700.000 bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Fagbøger er populære til jul og skønlitteratur til sommerferien, I december 2024 var 37 pct. af de solgte bøger faglitterære, blandt andet kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I sommerperioden var det omvendt. I perioden juni-august var 32 pct. af de solgte bøger skønlitterære, mens 25 pct. var fagbøger. Især i juli måned er skønlitteatur populært. Der blev i juli 2024 solgt 235.000 skønlitterære bøger, svarende til 34 pct. af bogsalget i denne måned, mens 23 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, De 5 mest solgte boggenrer i december og juli, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., var den mest sælgende kategori i december i 2024. Med omkring 184.000 solgte eksemplarer stod den kategori for 12 pct. af månedens samlede bogsalg. Den næstmest sælgende genre var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt 136.000 af, svarende til 9 pct. af salget. Begge genrer var også populære i juli. Her var det dog krimier mv, der med 95.000 solgte eksemplarer var den mest solgte genre, svarende til 14 pct. af bogsalget i juli. Mens de fem mest solgte genrer i juli alle var skønlitterære - med undtagelse af , Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , som er en blandingskategori - var to ud af de fem mest solgte genrer i december faglitterære. Den tredjemest solgte kategori i december var , Biografier, sande fortællinger og ikke fiktiv prosa, , og den fjerde mest solgte var , Mad og drikke, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling, og der kan derfor forekomme revisioner af tallene. I forbindelse med denne udgivelse er tallene fra sidste år blevet revideret. Der er tale om mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Med denne udgivelse er der desuden kommet en ny tabel: , www.statistikbanken.dk/bogs04, , som viser bogsalget efter genre på månedsbasis., Frem mod næste offentliggørelse vil statistikken blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også blive undersøgt om statistikken kan nuanceres yderligere med flere opdelinger, blandt andet i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. december 2025 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55836

Nyt

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

Kvindekrisecentre 2023

Kvindekrisecentre 2023, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52997

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

NYT: Salget af musik fortsætter med at stige

Køb og salg af musik 2024

Køb og salg af musik 2024, Siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, er salget af musik steget hvert år, og det udgjorde i 2024 i alt 796 mio. kr. Udviklingen hænger sammen med den øgede udbredelse af elektroniske enheder som smartphones og tablets samt et voksende antal streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og YouSee Musik. I 2012 udgjorde streaming 26 pct. af det samlede salg af indspillet musik. I 2024 var andelen 89 pct. I samme periode er salget af downloads og lignende formater faldet, mens salget af fysiske medier har været stigende siden 2020. I 2024 blev der solgt fysiske medier som fx vinyler og CD'er for i alt 79 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede salg. Det var en stigning på 33 mio. kr. sammenlignet med 2020, hvor salget udgjorde 7 pct. I 2012 blev der solgt vinyler og CD'er mv. for 187 mio. kr. Salget faldt frem til 2016 med 55 mio. kr. Herefter faldt det yderligere til 46 mio. kr. i 2020, og det er nu på niveau med 2015, hvor der blev solgt for 75 mio. kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/musik1, Streaming dominerer - men de ældre holder fast i CD og vinyl, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen (16 år og derover) har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musikforbrug. Respondenterne i undersøgelsen bliver bl.a. spurgt, hvordan de får adgang til musik. I 2024 svarede 52 pct., at de streamede musik mod betaling, og 23 pct. streamede gratis. Blandt de 16-24-årige streamede 81 pct. mod betaling og 29 pct. gratis. Andelene falder med alderen, og hos de 65-74-årige streamer 24 pct. mod betaling og 18 pct. gratis. Til gengæld er brugen af fysiske medier som vinyl, CD og kassette mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Blandt de 65-74-årige lytter 44 pct. til musik via fysiske formater, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der streamer. Til sammenligning er der 15-17 pct. af de 16-44-årige, der bruger fysiske medier til at høre musik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, Forlag, tv og radio stod for halvdelen af de samlede rettighedsbetalinger, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,5 mia. kr. i 2024. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for cirka halvdelen af rettighedsbetalingerne. , Der blev registreret 88.000 nye musikværker i 2024, I 2024 blev der registreret 88.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 64.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer (komponister og sangskrivere), mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 11.700 personer i Danmark, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster, og som står som rettighedshavere til de nye musikværker. Det svarer til, at hver af disse autorer i gennemsnit blev rettighedshaver for fem nye musikværker i løbet af året. Ifølge statistikken , Kunstnere i Danmark, er der 14.000 kunstnere inden for kunstområdet Musik (2022), hvor en femtedel havde 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke inkluderer bl.a. musikrettighedsbetalinger. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juni 2025 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51372

Nyt

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

Ferie- og forretningsrejser 2024

Ferie- og forretningsrejser 2024, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024, , Ferierejser, , Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , , Danmark, Udland, Danmark og udland, , Danmark og udland, , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8, , 2,4, , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 , , 3 , , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082, , 5.927, , pct., Transportmiddel, , , , , , Bil, 77, 24, 69, , 42, Tog, 9, 4, 14, , 16, Skib, 6, 3, 3, , 2, Fly, 2, 65, 8, , 29, Bus, 5, 4, 5, , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1, , 0, Indkvarteringsform, , , , , , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27, , 73, Camping, 9, 4, 4, , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2, , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12, , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11, , 2, Familie og venner, 27, 13, 40, , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1, , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2, , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

Godstransport i rørledninger 2014

Godstransport i rørledninger 2014, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185, , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300, , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20389

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015, , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016, , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation