Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1341 - 1350 af 1655

    Udenlandsk øl i fremgang

    Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 ,  , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003.  , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004.   , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

    Bag tallene

    Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

    Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.).  , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

    Bag tallene

    Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

    Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 ,  , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-03-17-Gudstjenester

    Bag tallene

    Indvandrere og efterkommeres karaktergennemsnit

    Weekend Avisen har de seneste uger i flere artikler beskæftiget sig med Danmarks Statistiks nyeste publiceringer om indvandreres og efterkommeres karaktergennemsnit, herunder om der sker en positiv udvikling i karaktergennemsnit over generationer. Der er tale om to forskellige publiceringer, der udkom med tre dages mellemrum., 5. januar 2018 kl. 12:38 , Af , Jørgen Elmeskov, Først udgav vi Indvandrere i Danmark 2017, der giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i samfundet. I publikationen, som er udkommet årligt siden 2007, indgår en samlet opgørelse over karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for indvandrere og efterkommere sammenholdt med resultaterne for børn af dansk oprindelse. I et særligt afsnit sidst i publikationen beskriver vi også de ikke-vestlige efterkommeres børns karakterer på samme vis, som vi i tidligere udgivelser har beskrevet karaktererne for ikke-vestlige efterkommere. Opgørelserne viser, at ikke-vestlige efterkommere får højere karakterer end ikke-vestlige indvandrere, men at børn af ikke-vestlige efterkommere ligger på samme niveau som de ikke-vestlige efterkommere., Forskellen i opnåede karakterer i forhold til børn af dansk oprindelse er betydelig. Derfor fandt vi det relevant at se lidt nærmere på de bagvedliggende faktorer. I analysen ”En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares”, går vi derfor tættere på udviklingen i karaktergennemsnit for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn med oprindelse i Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan.  Gruppen af børn er efterkommere er endnu ret beskeden, men for disse tre oprindelseslande har vi efterhånden tilstrækkeligt datamateriale til at sammenligne resultater for generationer med samme oprindelsesland. Metoden, der er anvendt i analysen, er almindelig anerkendt – og er også blevet anbefalet af fagekspertise uden for Danmarks Statistik. Den forsøger at rendyrke udviklingen over generationer ved at eliminere de effekter som skyldes en ændret økonomisk og social sammensætning af befolkningsgrupperne og ved at betragte grupper med forskellige oprindelseslande hver for sig., Analysen viser, at en række sociale baggrundsforhold kan forklare en del af forskellen på resultaterne for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn i sammenligning med børn af dansk oprindelse. Analysen viser også, at der er tale om en udvikling, hvor karaktergennemsnittet udvikler sig i positiv retning henover generationer fra de tre nævnte oprindelseslande – om end udviklingen er behersket.  Såvel publikation som analyse viser meget klart, at børn af efterkommere generelt ikke klarer sig godt i folkeskolen i sammenligning med børn af dansk oprindelse., Der er således ikke tale om to publiceringer, der ’stritter i hver sin retning’, men om to forskellige metoder. I den første beskriver vi, hvordan karaktererne ser ud for den samlede gruppe af henholdsvis indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere – i tråd med de tidligere opgørelser.  I den anden viser vi udviklingen over tid for sammenlignelige grupper fra tre oprindelseslande, hvor dette er fagligt forsvarligt, og tager højde for gruppernes socioøkonomiske baggrund. Set i bagspejlet vil jeg gerne medgive, at vi kunne have været bedre til at forklare dette, da vi udgav de to publiceringer. , Der er heller ikke tale om, at vi i Danmarks Statistik forsøger at få en udvikling til at tage sig bedre ud, end den er. Det har vi ingen interesse i, da det ville underminere den troværdighed, som er afgørende for vores virke. Vi forholder os til, hvad tallene viser. Både , analysen, og, årspublikationen, er frit tilgængelige på vores hjemmeside., Indlægget har været bragt i Weekend Avisen 5. januar 2018.

    https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommeres-karaktergennemsnit

    Rigsstatistikerens klumme

    Bilmarkedet

    Danskerne køber færre og færre nye biler. Bilsalget er nu det laveste siden 1993. Men det er lige efter bogen: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg., 22. august 2001 kl. 0:00 ,  , Det faldende bilsalg bliver ofte tolket som et resultat af dårligere konjunkturer og økonomiske indgreb. Men det er ikke kun gode og dårlige tider, der bestemmer, hvor mange biler der bliver solgt. Bilernes alder og markedets mætning spiller også en væsentlig rolle. Derfor er det ikke overraskende, at bilsalget netop har været inde i en periode med fald. Det mønster har gentaget sig de seneste tredive år: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg. , "Nedgangen i bilsalget er ikke kun økonomisk betinget. En væsentlig faktor er bilparkens alderssammensætning. Den seneste nedgang i bilsalget skal altså også ses som et resultat af, at fornyelsen af bilparken er ved at være tilendebragt. Markedet for nye biler er mættet," siger Søren Dalbro, fuldmægtig i Danmarks Statistik og ansvarlig for bilstatistikken. , Set i et længere perspektiv ligner mønsteret for nyregistreringer af biler i 1990'erne mønstrene i 1980'erne og 1970'erne. De store salgsår i sidste halvdel af 1970'erne, midt i 1980'erne og midt i 1990'erne er blevet fulgt af magre år i starten af 1980'erne, 1990'erne og nu også i starten af 2000. Efter en periode i bakgear, hvor bilsalget nåede det laveste niveau siden 1993, er bilsalget nu sat i frigear og vil formentlig stabilisere sig. I første halvår af 2001 blev der solgt 51.660 biler - i 1993 blev der solgt 74.122 i første halvår. , Stiger igen om fem år, Bilerne er i gennemsnit blevet yngre - gennemsnitsalderen på en personbil er faldet til 7,8 år i 2001 mod 8,2 år i 1997. Der er sket en stigning på 13 pct. i biler, der er 0-3 år, men også andelen af biler på 4-7 år og 12-15 år er vokset med henholdsvis 50 og 32 pct. I 2001 er 55 pct. af bilerne under otte år mod 46 pct. i 1997. , Også langt flere familier har nu bil. I 1992 havde 46 pct. af alle familier bil - i 2001 er tallet steget til 54 pct. I samme periode er andelen af familier, der har flere biler, steget fra 6 til10 pct. , "Mit bud er, at bilsalget vil stige igen i 2006/2007, når der kommer en ny pukkel af 12-14 årige biler," siger Søren Dalbro. Samtidig forventer han, at salget af nye biler i år vil blive på 93.000-95.000, hvilket er lavere end i 2000, hvor salget nåede 113.300. , "Jeg går ud fra, at bunden er nået nu - men det er alligevel et salg af nye biler, der ligger over det lave niveau først i 1990'erne. I 1993 var bilsalget helt nede på 82.000." , Opsving mættede markedet, Men konjunkturerne spiller naturligvis også en central rolle for bilsalgets udvikling. Stigende beskæftigelse og ejendomspriser satte skub i bilsalget sidst i 1990'erne. Den øgede beskæftigelse resulterede i et øget behov for biler, fordi folk bl.a. fik brug for en bil til at komme til og fra arbejde. Samtidig steg boligpriserne, hvilket gav mange boligejere mulighed for at få kapital fri, som de fx kunne bruge til en ny bil. , Omvendt har nedgangen i bilsalget til en vis grad været forårsaget af politiske indgreb mod privatforbruget - fx kartoffelkuren i 1986 og pinsepakken i 1998. Den seneste nedgang i bilsalget skyldes formentlig også stigende ejendomsskatter og energipriser, som har gjort det vanskeligt for mange familier at finde plads til et lån, som kan finansiere en ny bil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-08-22-Bilmarkedet

    Bag tallene

    Boom af talbrugere

    Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

    Bag tallene

    Bedre og billigere adgang til forskerdata

    Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-01-07-AdgForskerdata

    Bag tallene

    Ny forskning i lægemidler

    Hvor effektive er hormonpiller til at modvirke knogleskørhed? Eller hvor meget øger p-piller risikoen for kræft? Hidtil har man kun kunnet se, om medicin har succes eller fiasko, ved at måle på mindre grupper af befolkningen, men i en ny unik forskningsdatabase bliver det muligt at studere forbruget af lægemidler for hele den danske befolkning., 25. februar 2003 kl. 0:00 ,  , Databasen, der vil indeholde oplysninger om forbruget af lægemidler fra 1995 og frem til i dag, giver fx mulighed for at forske i lægemidlers bivirkninger. , Det er Lægemiddelstatistikregisteret skabt af Lægemiddelstyrelsen i 90-erne, som danner grundlaget for Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase. "Formålet var, at man både ville sikre et bedre beslutningsgrundlag for de centrale sundhedsmyndigheder, overvåge danskernes forbrug af lægemidler og samtidig fremme en mere rationel anvendelse af lægemidlerne," siger Annemette Anker Nielsen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen. , -Et kolossalt potentiale-, Den nye mulighed kalder overlæge dr.med. Øjvind Lidegaard fra Herlev Amtssygehus for "et kolossalt forskningsmæssigt potentiale, der ikke findes noget andet sted i verden". Han er blandt de første forskere, der vil benytte den nye lægemiddeldatabase. , Øjvind Lidegaards projekt kortlægger sammenhængen mellem brugen af p-piller og hormoner på den ene side og risikoen for kredsløbssygdom og kræft på den anden side. -Målet er at se, om der er forskel på de forskellige præparattyper, hvad angår risikoen for sygdomme i kredsløb og kvinders kræftsygdomme,- siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kunne bare ikke i sig selv fortælle, om pillerne rent faktisk hjalp eller var til skade - kun at pillerne blev solgt. Men i fx Øjvind Lidegaards projekt sammenkædes oplysningerne fra Lægemiddelstatistikregisteret med registeret over sygdomme i befolkningen (Landspatientregisteret). Forskerne kan altså sammenstille hver danskers forbrug af piller med oplysningerne fra hospitalerne om, hvilke sygdomme samme personer har været indlagt med. , Sjældne bivirkninger, "Der markedsføres flere hundrede nye lægemidler hvert år, og de er alle testede for umiddelbare bivirkninger inden frigivelsen. Men det er nærmest umuligt at teste dem for sjældne alvorlige bivirkninger eller langsigtede gunstige virkninger på fx cancer eller blodpropper. Det kan den nye database om lægemidler til gengæld hjælpe os med at få klarhed over," siger han. , Ifølge Øjvind Lidegaard betyder den nye database om lægemiddelbrug, at forskningen bliver hurtigere og billigere: "Vores forskningsprojekt bliver gennemført på to år, hvilket for denne type studier er meget kort tid. Typisk har det taget fem år eller mere og kostet det tidobbelte," siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kan også kædes sammen med registre om økonomiske og sociale forhold. Er personerne fx rige eller fattige? Bor de alene eller lever de i parforhold? Er de på arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp? Eller er der fx særlig mange i en bestemt social gruppe, der køber en bestemt medicintype? , Ingen forsøgskaniner, Selv om målingerne følger hver eneste person i Danmark, er der hverken tale om forsøgskaniner eller krænkelse af privatlivets fred, ifølge Øjvind Lidegaard. , "Denne forskningsmetode går ikke ud over et eneste menneske i Danmark, men tilvejebringer til gengæld en viden, der er til glæde for hele befolkningen," siger Øjvind Lidegaard. Den nye database indebærer ikke nye forsøg, men er blot en ny og mere rationel måde at samle oplysninger på, som det hidtil har været meget mere besværligt at få samlet: , "Lægeverdenen har jo også hidtil undersøgt, om visse typer medicin i sjældne tilfælde kan give fx blodpropper, også efter medicinen er kommet på markedet. Det sker ved at få information fra de patienter, der har fået blodpropper, undersøge deres medicinforbrug og se, om det adskiller sig fra raske personers brug af samme medicin. Men det er langt dyrere og mere besværligt at få oplysninger ved spørgeskemaer eller interviews end på den nye måde," forklarer han. , Øjvind Lidegaard afviser også, at den nye forskning krænker privatlivets fred. -Vi får nemlig ingen cpr.-numre og kan derfor ikke identificere enkeltpersoner,- siger han. , Adgangen til data, Kontorchef Otto Andersen i Danmarks Statistik oplyser, at forskere kan få adgang til de nye data efter ansøgning til Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen og på de vilkår, der gælder for Danmarks Statistiks almindelige forskerordninger. Det er afgørende for en godkendelse af projektet, at dette er samfundsmæssigt relevant og naturligvis skal efterleve reglerne i lov om behandling af personoplysninger. , Forskernes første resultater fra den nye lægemiddelforskning kan forventes fra slutningen af 2004. Yderligere oplysninger om forskningsservice i Danmarks Statistik kan fås på , www.dst.dk/forskning, Denne artikel er offentliggjort 25. februar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-02-25-Laegemidler

    Bag tallene

    Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

    Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

    Bag tallene

    Danske unge flyver først fra reden

    Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-29-unge-hjemmeboende

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation