Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1391 - 1400 af 1655

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj. , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken, kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Her er din europæiske familie

På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde., , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd., , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. , , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

Bag tallene

442.000 kan stemme om EU-forbehold for første gang

Ved den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni får 442.271 personer for første gang mulighed for at sætte deres kryds til en folkeafstemning om et af Danmarks fire EU-forbehold, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen er under 25 år, og hver tredje bor i en af landets fire største kommuner, som også er studiebyer., 30. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Siden den sidste afstemning om et af Danmarks fire forbehold – retsforbeholdet – den 3. december 2015 er der kommet 442.271 nye førstegangsvælgere til, som nu får mulighed for at tage stilling til ét af Danmarks forbehold i stemmeboksen den 1. juni., ”I alt har cirka 4,3 mio. danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme til folkeafstemningen, og af dem udgør nye vælgere siden 2015 godt 10 pct.,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Mange unge skal tage stilling til forbehold for første gang, Ser vi på dåbsattesten på de nye vælgere, som har mulighed for at afgive deres stemme til en folkeafstemning om et af Danmarks EU-forhold, så er der ikke overraskende en stor andel af unge mellem 18 og 25 år. , ”Størstedelen af førstegangsvælgerne er danske statsborgere, som endnu ikke havde fejret deres 18-års fødselsdag ved den sidste afstemning om forbehold i 2015. Dertil kommer borgere, som er blevet danske statsborgere siden den sidste folkeafstemning,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Af de 442.271 førstegangsvælgere er der 413.408, som var under 18 år ved folkeafstemningen i 2015, mens der er 28.863, som var myndige ved sidste folkeafstemning, men først er blevet danske statsborgere efter. Førstegangsvælgerne fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder., Her bor førstegangsvælgerne, Dykker vi ned i, hvor de, som kan stemme for første gang til en folkeafstemning, bor, så er andelen i forhold til samtlige vælgere i kommunen størst i landets største studiebyer. Her ligger Aarhus Kommune i front med 16,4 pct., efterfulgt af kommunerne Odense med 14,4 pct. og København og Aalborg med hver 14,2 pct. Derefter finder man to københavnske vestegnskommuner henholdsvis Ishøj Kommune med 12,9 pct. og Albertslund med 12,8 pct., De laveste andele af nye vælgere befinder sig på nogle af landets mindre øer. Færrest på Samsø, hvor førstegangsvælgerne kun udgør 3,4 pct. af vælgerne. Derefter følger Læsø med 3,5 pct. og Fanø med 5,1 pct. , ”Koncentrationen af førstegangsvælgere er størst i de fire største kommuner, som også er studiekommuner, da det er her, der er en større andel unge på 18-24 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Førstegangsvælgere ved en folkeafstemning i pct. af samtlige vælgere i kommunen, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 / alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-30-folkeafstemning-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,, viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015, og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Færre stemmer personligt til folketingsvalgene end til andre valg

I forhold til ved andre valg har andelen af personlige stemmer med godt 50 pct. været lav ved de seneste folketingsvalg. Andelen af personlige stemmer var ved seneste folketingsvalg størst i Vestjylland. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Lige godt halvdelen af de gyldige stemmer var ved folketingsvalget i 2015 personlige. Sådan var det også i både 2011 og 2007, hvor der også var folketingsvalg. Til sammenligning stemte 75 pct. af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg. Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af stemmerne, som er personlige, forholdsvis høj, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., ”Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kilde: Danmark Statistik; , https://statistikbanken.dk/fvkom, , , https://statistikbanken.dk/VALGK3, ; , https://statistikbanken.dk/AKVA3, og , https://statistikbanken.dk/EVKOM, Vestjyder stemmer i højere grad personligt, Andelen af stemmerne, som er personlige, varierer mellem kommunerne. Ved folketingsvalget i 2015 var andelen lavest i Horsens (39,4 pct.) og højest i Thisted (66,0 pct.), Ringkøbing-Skjern (64,6 pct.) og Skive (63,0 pct.) kommuner. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland., Se listen over alle kommuner nederst i artiklen., Se antallet af personlige stemmer til alle kandidater til Folketingsvalget 2015 i publikationen Folketingsvalget 2015, tabel 81 s. 230., Personlige stemmer ved Folketingsvalget 2015 fordelt på kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fvkom, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en række artikler, om fx brevstemmer, blanke og ugyldige stemmer. , Du kan se resultaterne af folketingsvalget den 5. juni på , dst.dk/valg, efterhånden, som de bliver klar., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , 39 17 33 07, Personlige stemmer som andel af gyldige stemmer. Folketingsvalg 2015, Kommune, Andel personlige stemmer, Pct., Albertslund, 49,3, Allerød, 47,0, Assens, 48,6, Ballerup, 50,7, Billund, 62,9, Bornholm, 58,8, Brøndby, 49,8, Brønderslev, 57,3, Dragør, 51,8, Egedal, 42,1, Esbjerg, 53,1, Fanø, 49,5, Favrskov, 43,9, Faxe, 43,0, Fredensborg, 44,9, Fredericia, 48,7, Frederiksberg, 53,4, Frederikshavn, 56,0, Frederikssund, 43,7, Furesø, 44,4, Faaborg-Midtfyn, 48,6, Gentofte, 43,6, Gladsaxe, 45,2, Glostrup, 46,5, Greve, 45,1, Gribskov, 40,0, Guldborgsund, 58,3, Haderslev, 59,2, Halsnæs, 44,1, Hedensted, 43,8, Helsingør, 41,8, Herlev, 45,9, Herning, 57,1, Hillerød, 46,2, Hjørring, 56,0, Holbæk, 44,7, Holstebro, 61,2, Horsens, 39,4, Hvidovre, 44,1, Høje-Taastrup, 47,1, Hørsholm, 47,6, Ikast-Brande, 50,1, Ishøj, 50,9, Jammerbugt, 59,3, Kalundborg, 48,8, Kerteminde, 51,9, Kolding, 53,8, København, 53,1, Køge, 46,3, Langeland, 47,0, Lejre, 45,8, Lemvig, 61,4, Lolland, 53,5, Lyngby-Taarbæk, 45,2, Læsø, 48,3, Mariagerfjord, 50,7, Middelfart, 43,8, Morsø, 61,7, Norddjurs, 53,1, Nordfyns, 49,3, Nyborg, 51,7, Næstved, 51,8, Odder, 47,8, Odense, 44,4, Odsherred, 46,5, Randers, 46,0, Rebild, 57,8, Ringkøbing-Skjern, 64,6, Ringsted, 47,0, Roskilde, 43,6, Rudersdal, 47,4, Rødovre, 43,8, Samsø, 46,2, Silkeborg, 51,4, Skanderborg, 46,5, Skive, 63,0, Slagelse, 45,6, Solrød, 42,2, Sorø, 44,5, Stevns, 44,0, Struer, 56,5, Svendborg, 44,0, Syddjurs, 47,6, Sønderborg, 60,3, Thisted, 66,0, Tønder, 59,3, Tårnby, 51,6, Vallensbæk, 47,7, Varde, 59,5, Vejen, 62,5, Vejle, 55,5, Vesthimmerlands, 53,3, Viborg, 55,2, Vordingborg, 51,5, Ærø, 49,7, Aabenraa, 59,2, Aalborg, 49,7, Aarhus, 41,6

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg

Bag tallene

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10, , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10, , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12, og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

Bag tallene

Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik, hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune. , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .” , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift. , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation