Søgeresultat

Grøn økonomi

Hvor meget udbetaler den offentlige sektor i miljøstøtte? Og hvad er indtægterne på grønne afgifter? Her finder du opgørelser fra det grønne nationalregnskab som dækker den offentlige sektors miljøudgifter og –indtægter, virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester samt grønne afgifter og miljøstøtte., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Grønne afgifter, Her ser du statens indtægter fra grønne afgifter over en årrække. De grønne afgifter er inklusiv skat på ressourcerente, dvs. statens indtægt fra Nordsøen, og opgøres i løbende priser., Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne afgifter (MREG21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Grønne varer og tjenester, Her ser du omsætningen af grønne varer og tjenester i alt, samt fordelt på hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse , og , forskellige brancher. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet ved fx at reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.11.2024, Opdateres næste gang, 17.12.2025, Kilder, Der er overordnet to fødekilder til statistikken., A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og resurseformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse., Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt, B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form., For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport., Spørgeskemaundersøgelsen, omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74 , Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39(fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72, Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt., Øvrige kilder som anvendes: - Regnskabsstatistik for primære erhverv - Skovstatistik - Regnskabsstatistik for private byerhverv - Firmastatistikken - Beskæftigelsesstatistik - Udenrigshandelsstatistik - Nationalregnskabsstatistik - Firmaernes køb og salg (momsstatistik) - Det Erhvervsstatistiske register inkluderende lønmodtagerbeskæftigelsen - Byggestatistik I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Offentlig miljøstøtte, Her ser du den offentlige sektors udbetaling af miljøstøtte over en årrække. , Miljøstøtte er en samlet betegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Den gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand., Hent flere tal i Statistikbanken om Miljøstøtte (MMS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Offentlig miljøbeskyttelse, Her ser du den offentlige sektors udgifter til miljøbeskyttelse fordelt på forskellige aktiviteter. Aktiviteterne belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlig miljøbeskyttelse (MREG22), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller resursebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken er i sin nuværende form fra 2014 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Vand og spildevand, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Vand og spildevand, Brug for flere tal om Grøn økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om de enkelte afgiftstyper og mængden af miljøbeskyttelsesudgifter, der afholdes af industrien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jonas Foged Svendsen, Telefon: 21 34 73 19, Mail: , jfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/groen-oekonomi

Emneside

Løn

Hvad er lønniveauet i de forskellige brancher? Hvordan har lønnen udviklet sig? Lønindekset viser lønudviklingen, og lønstatistikken viser lønniveauer og lønnens sammensætning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/loen

Emneside

Levevilkårsundersøgelsen (SILC)

Hvor stor en del af befolkningen er økonomisk sårbare? Hvor mange har svært ved at få pengene til at slå til? Levevilkårsundersøgelsen (Statistics on Income and Living Conditions) er en spørgeskemaundersøgelse, der hvert år foretages i alle EU-lande inkl. Danmark. Dermed er den et udtryk for respondenternes egen opfattelse på interviewtidspunktet. Den er velegnet til sammenligninger af levevilkår på tværs af landegrænser.  , De økonomisk sårbare, Her kan du se, hvor stor en andel af forskellige hustandstyper der er økonomisk sårbare (se definition ovenfor)., Hent flere tal i Statistikbanken om Økonomisk sårbare (SILC10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.1.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Fem økonomiske afsavn, I Levevilkårsundersøgelsen ligger fem økonomiske afsavn til grund for indikatoren , økonomisk sårbar, . Her kan du se, hvor stor en andel af befolkningen der har oplevet hvert afsavn de seneste fire år., Hent flere tal i Statistikbanken om Økonomisk sårbare (SILC10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.1.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Generel livstilfredshed fordelt på indkomst, Her ser du befolkningens oplevede livstilfredshed fordelt på indkomst. Indkomst er én af flere baggrundsvariable, som livstilfredshed kan ses i lyset af. Skalaen for livstilfredshed går fra 0-10, og for hver indkomstkvintil ser du et gennemsnit. Første kvintil er den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, mens femte kvintil er den femtedel, der har den højeste indkomst., Hent flere tal i Statistikbanken om Generel livstilfredshed (SILC50), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.12.2024, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Generel livstilfredshed fordelt på husstandstype, Her ser du befolkningens oplevede livstilfredshed fordelt på husstandstype. Husstandstype er én af flere baggrundsvariable, som livstilfredshed kan ses i lyset af. Skalaen for livstilfredshed går fra 0-10., Hent flere tal i Statistikbanken om Generel livstilfredshed (SILC50), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.12.2024, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Boligudgift som tung økonomisk byrde, Her kan du se andelen af forskellige aldersgrupper, som oplever, at boligudgiften udgør en tung økonomisk byrde., Hent flere tal i Statistikbanken om Boligbyrde: Andel personer (SILC1B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.12.2024, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Forventet fald i indkomst, Her kan du se andelen af husstande i de forskellige regioner, som forventer, at husstandens samlede indkomst vil falde i løbet af det kommende år., Hent flere tal i Statistikbanken om Ændring i husstandsindkomst (SILC80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.12.2024, Opdateres næste gang, 16.12.2025, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 12.428 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 7.365 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 6.010 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Levevilkårsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der i kombination med en række registeroplysninger udgør den danske del af den europæiske SILC. Undersøgelsen har til formål at belyse indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Danmarks Statistik formidler kun et lille hjørne af den samlede undersøgelse. Eurostat står for den primære formidling af resultaterne. , SILC gennemføres årligt i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat. I Danmark er undersøgelsen gennemført af Danmarks Statistik siden 2004. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Brug for flere tal om Levevilkårsundersøgelsen (SILC)?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om økonomisk sårbare fordelt på køn, alder, indkomst, boligtype og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Martin Faris Sawaed Nielsen, Telefon: 23 69 90 67, Mail: , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/levevilkaar/levevilkaarsundersoegelsen-silc

Emneside

Børnepasning

Hvor mange børn er der pr. pædagog i danske vuggestuer og børnehaver? Hvordan har normeringen udviklet sig over tid?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boernepasning

Emneside

Formue og gæld

Hvor stor formue har personer i Danmark? Hvordan ser det ud fordelt på alder og geografi? Og hvor mange har højere gæld end formue?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/formue-og-gaeld

Emneside

Frihedsberøvelser

Hvor mange bliver anholdt årligt i Danmark? Hvor mange anholdelser ender med hhv. løsladelse, varetægtsfængsling, og afsoning?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/frihedsberoevelser

Emneside

Nyheder, analyser og publikationer

Læs nyheder om vores statistikker eller dyk ned i tallene med vores dybdegående analyser, publikationer og bag tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ

Køb og salg af musik

Hvordan er udviklingen i salget af indspillet musik? Bliver der solgt mest musik digitalt eller fysisk? Hvor stor er indtjeningen for forskellige rettighedsejertyper? Statistikken belyser forbruget af indspillet musik., Salg af indspillet musik, Her kan du se salg af indspillet musik opgjort i mio. kr. efter distributionsform., Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter for autorer og forlag ved salg af musik, Her kan du se indtægter for autorers (sangskrivere og komponister) og forlags salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Registrerede musikværker i Danmark, Her kan du se, hvor mange musikværker, der i alt er blevet registreret hos KODA over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Brug for flere tal om Køb og salg af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om f.eks.,  hvilke brancher, der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/koeb-og-salg-af-musik

Emneside

Arealopgørelser

Hvor stort er Danmarks areal? Hvad er Danmarks mindste og største kommune? Hvor stor en andel af Danmark er dækket af landbrug og skov?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/areal/arealopgoerelser

Emneside

Dømte personer

Hvor mange personer bliver dømt skyldige i Danmark? Hvad er deres herkomst? Hvilken uddannelse har de?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/doemte-personer

Emneside