Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 71 - 80 af 199

    Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

    Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=40811

    Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

    Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=29542

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation