Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1 - 10 af 2330

      NYT: Stort set uændret inflation i februar

      Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, 10. marts 2026, I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 pct. i forhold til samme måned året før. I januar var den tilsvarende stigning 0,8 pct. Den lavere inflation i februar i forhold til januar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , fødevarer, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisfald for mælk og andre mejeriprodukter, der bidrager til den lavere inflation i februar i forhold til januar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,8 pct. i februar, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I januar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra januar 2026 til februar 2026 steg forbrugerprisindekset med 1,0 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, elektricitet og møbler indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. mejeriprodukter, sukker og flyrejser indekset ned med 0,10 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. 2026 - feb. 2026,  ,  , Feb. 2025 - feb. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , (inflation),  , 0,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,81, 0,27,  , Husleje, 20,75, 0,56, Elektricitet, 2,22, 0,14,  , Take away, 2,02, 0,12, Møbler, boliginventar , 1,95, 0,07,  , Kød, 2,34, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Mejeriprodukter, 1,72, -0,04,  , Elektricitet, 2,22, -0,87, Sukker og sukkervarer, 1,53, -0,03,  , Brændstof, 2,03, -0,14, Flyrejser, 0,52, -0,03,  , TV, højtalere o.l., 0,54, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Frankrig havde den laveste EU-harmoniserede inflation i januar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,5 pct. i februar. Tallene for februar er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i januar faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,0 pct. fra 2,3 pct. i december. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i januar var Frankrig med 0,4 pct., Danmark med 0,6 pct. og Italien med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i januar var Rumænien med 8,5 pct., Slovakiet med 4,3 pct. og Estland med 3,8 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for januar udkommer 18. marts 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. - feb. 2026, Jan. 2025, - jan. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,82, 99,53, 100,54, 1,0, 0,8, 0,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,97, 100,70, -0,3, 3,8, 2,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 100,11, 102,46, 101,34, -1,1, 1,5, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,34, 97,99, 96,27, 97,41, 1,2, 0,6, -0,6, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 101,22, 98,47, 100,33, 1,9, -1,3, -0,9, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,18, 98,90, 100,89, 2,0, -0,5, 0,7, Sundhed, 3,14, 99,69, 100,61, 100,87, 0,3, 1,6, 1,2, Transport, 12,19, 100,28, 99,43, 99,46, 0,0, -0,2, -0,8, Information og kommunikation, 6,59, 99,79, 101,80, 102,85, 1,0, 3,5, 3,1, Fritid, sport og kultur, 6,22, 99,71, 98,59, 103,02, 4,5, 1,9, 3,3, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 97,48, 98,45, 98,73, 0,3, 1,4, 1,3, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,62, 102,18, 102,18, 0,0, 2,3, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,25, 101,68, 101,79, 0,1, 2,4, 2,6, Varer, 45,87, 100,58, 98,26, 98,99, 0,7, -1,3, -1,6, Tjenester, 54,13, 99,12, 100,64, 101,88, 1,2, 2,7, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,36, 100,23, 101,10, 0,9, 1,9, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 99,80, 100,27, 101,36, 1,1, 1,7, 1,6, HICP i alt, •, 99,82, 99,37, 100,28, 0,9, 0,6, 0,5, HICP-CT i alt, •, 99,82, 100,21, 101,12, 0,9, 1,4, 1,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51963

      Nyt

      NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

      Fornavne - nyfødte 2024

      11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023,  ,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Emma, 445, 16, (5),  , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3),  , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2),  , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4),  , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1),  , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7),  , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9),  , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8),  , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10),  , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14),  , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6),  , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11),  , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15),  , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13),  , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12),  , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18),  , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20),  , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16),  , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17),  , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19),  , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21),  , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24),  , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22),  , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28),  , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36),  , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26),  , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23),  , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30),  , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25),  , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29),  , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34),  , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27),  , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31),  , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46),  , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37),  , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33),  , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35),  , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47),  , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32),  , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39),  , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44),  , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45),  , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42),  , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41),  , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38),  , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40),  , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68),  , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43),  , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67),  , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49),  , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51498

      Nyt

      NYT: Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar

      Arbejdsløsheden (md.) januar 2026

      27. februar 2026, Fra december til januar steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for december opgjort til 89.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,0 pct. af arbejdsstyrken, efter at den har ligget uændret på 2,9 pct. siden starten af 2024. I januar steg antallet af aktiverede ledige med 400, mens antallet af ikke-aktiverede ledige steg med 100. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på kontanthjælp, Fra december til januar steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 400, mens antallet af dagpengemodtagere steg med 100. S, tigningen i antallet af kontanthjælpsledige skal ses i lyset af en øget tilgang af ukrainere med ophold efter særlov, som vurderes jobparate. , Herefter var der 74.900 fuldtidsledige på dagpenge og 14.700 fuldtidsledige på kontanthjælp i december., Ledighedsprocenten steg for de 60-66-årige, Fra december til januar steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 60-66-årige. Ledighedsprocenten forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper samt for både mænd og kvinder. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,5 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,8 pct., mens ledighedsprocenten for mænd og kvinder lå på hhv. 2,9 og 3,0 pct. af arbejdsstyrken.   , Ledighedsprocenten steg i Københavns omegn, på Fyn og i Vestjylland, Fra december til januar steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, på Fyn og i Vestjylland. Ledighedsprocenten forblev uændret i de resterende syv landsdele. Herefter finder man landets laveste ledighedsprocent på Bornholm med 2,1 pct. og landets højeste ledighedsprocent i Byen København med 3,6 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for oktober, november og december er nedjusteret med hhv. 100, 200 og 400 i forhold til offentliggørelsen af december-ledigheden den 30. januar 2026. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelse af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. De seneste nedjusteringer skyldes primært førstnævnte., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2026, 2025, 2026,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 88,1, 88,7, 89,1, 89,6, 2,9, 2,9, 2,9, 3,0, Nettoledige, 77,9, 78,2, 78,3, 78,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,9, 68,7, 68,7, 68,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,0, 9,5, 9,6, 9,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,2, 10,5, 10,8, 11,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,3, 6,2, 6,0, 6,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,9, 4,2, 4,7, 5,1, •, •, •, •, Mænd, 44,1, 44,7, 45,0, 45,5, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Kvinder, 44,0, 44,0, 44,1, 44,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 5,2, 5,8, 6,3, 6,6, 1,2, 1,3, 1,5, 1,5, 25-29 år, 15,7, 15,7, 15,7, 15,6, 4,8, 4,8, 4,8, 4,8, 30-39 år, 27,0, 27,1, 27,0, 26,9, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, 40-49 år, 15,5, 15,4, 15,3, 15,5, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,6, 14,6, 14,5, 14,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 10,1, 10,2, 10,3, 10,4, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Byen København, 17,4, 17,5, 17,4, 17,5, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,4, 9,5, 9,6, 9,7, 3,2, 3,2, 3,2, 3,3, Nordsjælland, 5,4, 5,5, 5,6, 5,6, 2,3, 2,4, 2,4, 2,4, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,4, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Østsjælland, 3,2, 3,2, 3,2, 3,3, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,6, 7,6, 7,6, 7,6, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Fyn, 8,3, 8,4, 8,4, 8,5, 3,4, 3,4, 3,4, 3,5, Sydjylland, 8,7, 8,8, 8,8, 8,8, 2,4, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,4, 4,5, 4,5, 4,6, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, Nordjylland, 8,7, 8,7, 8,9, 9,0, 3,0, 3,0, 3,1, 3,1, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Pt. er denne arbejdsstyrke senest opgjort med reference til ultimo november 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) januar 2026, 27. februar 2026 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51543

      Nyt

      NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

      Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling

      1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49931

      Nyt

      NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

      Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

      16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36,  , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35,  , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34,  , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34,  , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33,  , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31,  , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28,  , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21,  , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20,  , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19,  , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19,  , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19,  , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19,  , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19,  , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19,  , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18,  , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18,  , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17,  , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16,  , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15,  , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen,  , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15,  , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16,  , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19,  , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24,  , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24,  , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35,  , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37,  , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39,  , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36,  , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44,  , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43,  , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53107

      Nyt

      NYT: Forbrugertilliden på niveau med januar

      Forbrugerforventninger februar 2026

      Nyt fra Danmarks Statistik 2026:24).

      https://www.dst.dk/nyt/51623

      Nyt

      NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

      It-anvendelse i befolkningen 2025

      28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51815

      Nyt

      NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

      Middellevetid 2020/2021

      Nyt fra Danmarks statistik

      https://www.dst.dk/nyt/38326

      Nyt

      NYT: BNP-vækst på 2,9 pct. i 2025

      Nationalregnskab 4. kvt. 2025 og året 2025

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 20. februar 2026, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 2,9 pct. for året 2025. I fjerde kvartal voksede BNP med 0,2 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette viser den første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. Når der ses bort fra medicinalindustrien, har der derimod været en fremgang i dansk økonomi på 1,2 pct. i både tredje og fjerde kvartal målt ved bruttoværditilvækst (BVT). Det offentlige forbrug gik markant frem i fjerde kvartal med en vækst på 5,6 pct. Stigningen skyldes primært en kraftig vækst i det offentliges køb af varer og tjenesteydelser, især inden for forsvaret. Denne første og foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 er behæftet med større usikkerhed end normalt, hvilket i høj grad skyldes, at den kraftige vækst i det offentlige forbrug er svær at balancere med data for den øvrige økonomi. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: Danmarks Statistik , (Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for økonomien, Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi, hvilket også ses i udviklingen i 2025. I 2025 voksede den samlede danske økonomi målt ved BVT med 3,2 pct. i forhold til året før. Uden medicinalindustriens bidrag ville BVT være steget med 1,7 pct., mens medicinalindustrien bidrog med 1,4 procentpoint til BVT-væksten., I de seneste kvartaler har udsving i medicinalindustrien samtidig haft stor betydning for udviklingen i den samlede vækst. I fjerde kvartal 2025 steg BVT i alt 0,1 pct., mens BVT ekskl. medicinalindustrien steg 1,2 pct. Medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten var således -1,1 procentpoint. Den øvrige industri var den største bidragsyder til den positive vækst ekskl. medicinalindustri, mens også flere andre brancher såsom forsyningsvirksomhed samt handel og transport mv. bidrog til fremgang. Når medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten ekskluderes, tages der ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Fald i eksport og import i fjerde kvartal, Den samlede import af varer og tjenester faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal 2025 og 0,6 pct. for hele året. Faldet i fjerde kvartal var især drevet af importen af tjenester, som faldt 1,9 pct., mens importen af varer steg 0,8 pct. På den anden side af handelsbalancen faldt den samlede eksport 0,5 pct. i fjerde kvartal. Vareeksporten faldt 1,1 pct. mens eksporten af tjenester steg 0,5 pct. For hele året havde eksporten en fremgang på 3,2 pct., hvor eksport af varer steg 6,8 pct., mens eksport af tjenester faldt 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markant stigning i det offentlige forbrug i fjerde kvartal, Det offentlige forbrug steg 5,6 pct. i fjerde kvartal og 0,7 pct. for hele året. Den store stigning i fjerde kvartal kan primært tilskrives en kraftig stigning i det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser, særligt inden for forsvarsudgifter.  , Blandt de øvrige efterspørgselskomponenter steg husholdningernes forbrug i fjerde kvartal 2025 med 0,2 pct. En stigning i forbruget af elektricitet, fjernvarme og andet brændsel på 9,2 pct. trak op, mens et fald i køb af køretøjer samt i beklædning og fodtøj dæmpede fremgangen. For hele året havde husholdningernes forbrug en fremgang på 2,0 pct., hvilket primært var drevet af en stigning i køb af køretøjer på 18,3 pct., men også af fremgang inden for forbruget af information og kommunikation, samt beklædning og fodtøj, som steg med henholdsvis 7,6 og 7,9 pct. Omvendt trak tilbagegang i forbrug af fødevarer samt drikkevarer og tobak det samlede forbrug ned i 2025. , Investeringerne faldt 2,7 pct. i fjerde kvartal, hvilket især hænger sammen med et fald i investeringer i intellektuelle rettigheder på 11,4 pct. Udviklingen skal dog fortolkes med forsigtighed, da sæsonkorrektion i høj grad påvirkes af tidligere importerede og kapitaliserede patenter. For hele 2025 faldt investeringerne 3,7 pct., hvilket dog skal ses i lyset af betydelige køb af patenter og fly i 2024. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 808,6, 3,0, 2,9, 1,3, 2,3, 0,2, Import af varer og tjenester, 462,4, -4,0, -0,6, 2,7, -0,1, -0,4, Import af varer, 248,7, 2,4, 3,4, 2,7, -0,7, 0,8, Import af tjenester, 213,7, -10,9, -5,2, 2,6, 0,5, -1,9, Forsyning i alt, 1271, 0,3, 1,5, 1,8, 1,4, 0,0, Eksport af varer og tjenester, 557,3, 3,6, 3,2, 4,1, 3,6, -0,5, Eksport af varer, 330,2, 4,1, 6,8, 5,4, 4,0, -1,1, Eksport af tjenester, 227, 3,1, -1,6, 2,4, 3,1, 0,5, Privatforbrug, 353,3, 1,9, 2,0, 0,1, 0,6, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 342, 1,9, 2,0, 0,1, 0,6, 0,2, Køb af køretøjer, 17,4, 9,5, 18,3, 10,1, 1,6, -4,6, Andre varer, 135,7, 1,8, 0,1, -0,9, 0,7, 1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 188,9, 1,3, 2,1, 0,0, 0,4, 0,0, Tjenester i alt, 193,2, 1,6, 2,2, 0,7, 0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -16,8, 2,5, 3,1, 9,1, 2,4, -2,3, Turistudgifter (+), 12,6, -0,1, 1,4, 2,5, 0,5, -1,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,3, 1,7, 0,4, 0,3, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 193,3, 5,3, 0,7, 0,4, 1,2, 5,6, Faste bruttoinvesteringer, 180,8, -11,5, -3,7, -0,2, 1,2, -2,7, Boliger, 36,1, 1,8, 0,7, -1,5, 2,0, -3,1, Andet byggeri og anlæg, 50,4, 3,2, -0,1, 2,2, 1,8, 0,4, Maskiner, transportmidler mv., 42,5, -6,7, -3,9, 2,0, -3,1, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 51,8, -31,9, -9,4, -3,1, 3,7, -11,4, Lagerforøgelser mv., 3, -13,6, -1,8, 0,0, -0,7, -1,1, -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 713,8, -1,9, 0,2, -0,7, -0,4, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1271, 0,5, 1,5, 1,4, 1,4, -0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1138,4, 1,0, 1,0, 0,2, 0,3, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3277, 1,2, 1,2, 0,2, 0,3, 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser. , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,7, 1,1 og 0,7 procentpoint i hhv. anden, tredje og fjerde kvartal, og omvendt et positivt vækstbidrag på 1,7 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,2, 0,0 og 0,1 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2025, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2025. Den endelige opgørelse af 2025 vil foreligge i juni 2028, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. F.eks. forefindes der først et robust datagrundlag for forbrug i produktion, investeringer samt lagerbevægelser, når Regnskabsstatistikken er tilgængelig. Regnskabsstatistikken opgøres kun for årstal og forefindes 1¼ år efter årets udgang og er indarbejdet i nationalregnskabet offentliggjort ultimo juni samme år, dvs. 1½ år efter årets udgang., I , statistikdokumentation for kvartalsvist Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Usikkerhed i fjerde kvartal 2025, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 indgår et usædvanligt stort offentligt køb af varer og tjenester. Det har været vanskeligt at identificere tilstrækkelig forsyning til den markant højere efterspørgsel i samme kvartal, og der har derfor været behov for større balancering end normalt mellem tilgang og anvendelse i økonomien. Dette medfører således øget usikkerhed i den samlede opgørelse af nationalregnskabet og BNP for fjerde kvartal. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger, men derimod fordelingen mellem de øvrige komponenter såsom investeringer, forbrug og især lagerbevægelser. , Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for fjerde kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 31. marts 2026 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Usikkerhed i opgørelse af Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2025, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret, , der offentliggøres , 31. marts 2026, , vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2025 og året 2025, 20. februar 2026 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Emma Gabriel, , , tlf. 21 19 39 76, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52201

      Nyt

      NYT: Fald i nyregistrerede personbiler i februar

      Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026

      Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, 10. marts 2026, Der blev registreret 15.200 nye personbiler i februar 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 10,4 pct. færre end i januar. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i februar 6,6 pct. lavere end i januar, mens tilgangen i erhvervene faldt 15,9 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i december 2025 - februar 2026 var 2,4 pct. lavere end i september-november 2025. I husholdningerne var der et fald på 2,8 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Elbiler har indhentet dieselbilerne, Bestanden af elbiler udgjorde 570.600 stk. eller 19,5 pct. af alle personbiler ved udgangen af februar 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 200.000 stk. eller 53,7 pct. siden februar 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden, er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden februar sidste år er der 83.000 eller 4,8 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,8 pct. færre dieselbiler. Det betyder, at elbilerne har indhentet dieselbilerne, som udgjorde 570.900 stk. ultimo februar 2026. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,9 pct. i forhold til februar sidste år, og udgør nu 2,921 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, 94 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 12.900 nye personbiler i februar 2026 i faktiske tal. Heraf kørte de 9.700 på el, svarende til 80,7 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler steg fra 16,5 pct. i januar til 18,3 pct. i februar. Husholdningerne stod for 7.500 af elbilerne i februar, og det svarer til 93,8 pct. af deres nye biler. Salget af plugin hybrider er gået i stå, således udgør andelen af nye plugin hybrider kun 1,0 pct. i februar 2026. Andelen af nye elbiler i erhvervene har gennem det seneste år ligget på 35-45 pct. I januar og februar 2026 lå andelen af elbiler på hhv. 60,3 pct. og 54,7 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026,  , 2025/2026,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , Dec.-feb./, sept.-nov., Feb./, jan.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 246, 16, 402, 16, 198, 15, 554, 16, 934, 15, 166, -2,4, -10,4, I husholdningerne, 9, 841, 10, 093, 10, 436, 10, 242, 9, 966, 9, 304, -2,8, -6,6, I erhvervene, 6, 406, 6, 309, 5, 762, 5, 312, 6, 968, 5, 863, -1,8, -15,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Februar, Æn-, dring,  , Mar. 2024, - feb. 2025, Mar. 2025, - feb. 2026, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 11, 677, 12, 064, 3,3,  , 175, 838, 187, 849, 6,8, Benzin, 3, 170, 1, 533, -51,6,  , 61, 573, 41, 239, -33,0, Diesel, 465, 675, 45,2,  , 11, 941, 9, 882, -17,2, El, 7, 716, 9, 732, 26,1,  , 95, 628, 132, 123, 38,2, Plugin hybrid mv., 326, 124, -62,0,  , 6, 696, 4, 605, -31,2, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 4, 418, 5, 839, 32,2,  , 62, 915, 72, 580, 15,4, Privatleasing, 2, 935, 2, 170, -26,1,  , 42, 322, 42, 163, -0,4, Samlet tilgang, 7, 353, 8, 009, 8,9,  , 105, 237, 114, 743, 9,0, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 259, 6, 225, -14,2,  , 112, 923, 115, 269, 2,1, Ikke-leasingbiler (a), 518, 856, 65,3,  , 10, 770, 11, 919, 10,7, Til leasing, 6, 741, 5, 369, -20,4,  , 102, 153, 103, 350, 1,2, Erhvervsleasing (b), 3, 806, 3, 199, -15,9,  , 59, 831, 61, 187, 2,3, Samlet tilgang (a+b), 4, 324, 4, 055, -6,2,  , 70, 601, 73, 106, 3,5, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 223, 2, 208, -0,7,  , 32, 395, 30, 595, -5,6, Varebiler , 1, 862, 1, 887, 1,3,  , 27, 609, 25, 600, -7,3, Lastbiler, 181, 129, -28,7,  , 2, 368, 2, 223, -6,1, Sættevognstrækkere, 150, 157, 4,7,  , 1, 859, 2, 181, 17,3, Busser, 30, 35, 16,7,  , 559, 591, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51886

      Nyt
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation