Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 91 - 100 af 2122

    NYT: I 2024 var der 420.000 aktive firmaer

    Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024

    21. november 2025, I 2024 var der 420.000 aktive firmaer, som tilsammen havde en omsætning på 5.985 mia. kr. viser foreløbige tal fra Generel firmastatistik. Det svarer til en omsætning pr. fuldtidsansat på 2,3 mio. kr. Fordelt på branchegrupper, fandtes , Råstofudvinding, i den høje ende med 7,2 mio. kr. Brancherne , Handel, og , Transport, fulgte herefter, begge med omkring 5,5 mio. kr. , Bygge og anlæg, , , Information og kommunikation, samt , Videnservice, var på et lavere niveau med omkring 2 mio. kr. pr. fuldtidsansat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf1, Næsten ingen udvikling i antallet af aktive firmaer, De 420.000 aktive firmaer i 2024 svarer til en lille stigning på 300 (0,1 pct.) firmaer i forhold til året før. Den lille stigning dækker over nogle større bevægelser i de forskellige brancher. Fx steg antallet af firmaer i branchegruppen , Ejendomshandel og udlejning, med 1.900 og , Videnservice, steg med 1.300. Omvendt faldt antallet af firmaer i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og, Finansiering og forsikring, med hhv. 1.500 og 1.300 aktive firmaer., Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.486.000 i 2024. Dette er en stigning på 22.000 (0,9 pct.) fra 2023 til 2024. Den største stigning var i branchegruppen , Industri, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 6.600. Herefter kom , Videnservice,, som steg med 5.000 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 11,5 pct. (1.700 fuldtidsansatte). Modsat faldt , Information og kommunikation, med 1.700 fuldtidsansatte, hvilket også var den største relative tilbagegang svarende til 1,6 pct. Derudover faldt antallet af fuldtidsansatte i , Handel, med 800. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på branchegrupper. 2023 og 2024,  , 2023, 2024*, Æn-dring, 2023, 2024*, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 420, 117, 0,1, 2, 463, 688, 2, 485, 750, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 218, -5,9, 35, 065, 35, 478, 1,2, Råstofindvinding, 220, 226, 2,7, 3, 784, 3, 751, -0,9, Industri, 15, 563, 15, 363, -1,3, 294, 298, 300, 940, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 361, 4,7, 14, 485, 16, 144, 11,5, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 255, -3,2, 10, 808, 11, 584, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 423, 0,0, 160, 864, 161, 395, 0,3, Handel, 40, 788, 40, 456, -0,8, 328, 824, 328, 010, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 863, -1,9, 123, 290, 123, 400, 0,1, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 312, -0,2, 72, 444, 73, 882, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 685, 0,1, 112, 622, 110, 850, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 551, -1,5, 84, 828, 86, 093, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 41, 046, 4,9, 32, 996, 33, 328, 1,0, Videnservice, 42, 319, 43, 637, 3,1, 156, 714, 161, 769, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 415, 1,6, 101, 919, 102, 108, 0,2, Offentlig administration, forsvar og politi, 316, 310, -1,9, 644, 811, 647, 216, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 757, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 377, 2,0, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 522, 1,4, 30, 997, 31, 692, 2,2, Andre serviceydelser m.v., 19, 257, 19, 317, 0,3, 49, 736, 49, 973, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111, 5, -95,5, 2, 2, 0,0, *Foreløbige tal for 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, og , fgf1, Erhvervsservice har flest nye firmaer, I 2024 blev der skabt 30.800 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 8.000 nye firmaer. Der var 1.600 fuldtidsansatte beskæftiget i de nye firmaer i den branchegruppe. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.600 årsværk i 5.300 nye firmaer. , Arbejdspladser skabes af nye højvækstvirksomheder, I perioden 2021-2024 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 fuldtidsansatte. To branchegrupper havde flest nye højvækstvirksomheder. Det var inden for , Handel og transport mv., og , Erhvervsservice, , som begge havde 62 virksomheder. I perioden skabte branchegrupperne hhv. 1.000 og 1.600 fuldtidsansatte. , Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024, 21. november 2025 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal), Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50010

    Nyt

    NYT: Bedre driftsresultat for fiskerne i 2024

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2024

    30. marts 2026, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 1,4 mio. kr. pr. fartøj i 2024. Det var 546.000 kr. eller 63 pct. mere end i 2023 og første fremgang siden 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Større bruttoudbytte især forårsaget af konsumfisk, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 11,1 mio. kr. pr. fartøj i 2024. Det var en stigning på 1,6 mio. kr. eller 17 pct. fra 2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes primært konsumfisk. Værdien af konsumfisk steg til i gennemsnit 5,8 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 1,6 mio. kr. eller 39 pct. fra 2023. Den landede mængde konsumfisk steg til i gennemsnit 505 ton pr. fartøj - en stigning på 167 ton eller 50 pct. , Omkostninger steg forholdsvist mindre, Det større bruttoudbytte i 2024 resulterede i et større driftsresultat, fordi omkostningerne steg forholdsvist mindre. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 8,2 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 1,1 mio. kr. eller 15 pct. fra 2023. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,5 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 2 pct. fra 2023., Stigning i flere driftsomkostninger, Flere typer af driftsomkostninger (gennemsnit pr. fartøj) steg fra 2023 til 2024. Afskrivninger steg til 2,2 mio. kr. i 2024 - en stigning på 378.000 kr. eller 21 pct. fra 2023. Lønomkostninger steg til 1,9 mio. kr. og var 20 pct. højere. Omkostninger til vedligeholdelse steg til 1,0 mio. kr. - en forøgelse på 16 pct. Desuden steg omkostninger til landing, salg og distribution til 565.000 kr. og var 18 pct. højere. Derudover steg omkostninger til energi til 1,4 mio. kr. - en stigning på 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper,  , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2024,  , 2023,  , 2024,  , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over,  , antal, Fartøjer i populationen, 350, 291, 57, 37, 67, 42, 27, 18, Fartøjer i stikprøven, 170, 152, 16, 19, 37, 24, 23, 17,  , Gennemsnit pr. fartøj (i 1.000 kr. pr. fartøj), Bruttoudbytte, 9, 438, 11, 080, 1, 537, 2, 093, 4, 047, 9, 288, 17, 568, 100, 709, Driftsomkostninger, 7, 096, 8, 160, 1, 144, 1, 625, 3, 333, 8, 129, 16, 099, 64, 153, Finansieringsomkostninger, 1, 475, 1, 507, 41, 129, 255, 638, 2, 055, 18, 581,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Driftsresultat, 866, 1, 413, 353, 338, 459, 521, -587, 17, 975,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 17,9, 20,3, 0,6, -5,2, 3,4, 4,8, 2,7, 34,0, Afkastningsgrad, 2,4, 2,6, 0,0, -0,5, 0,3, 0,5, 0,3, 5,2, Soliditetsgrad , 38,3, 41,2, 60,2, 51,2, 57,2, 56,7, 48,3, 26,1, Anm. 1: Løbende priser., Anm. 2: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 3: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde registreret 1.688 fartøjer (både aktive og inaktive) pr. 31/12 2024,, www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Regnskabsstatistik for fiskeri 2024, 30. marts 2026 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for fiskeri, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50580

    Nyt

    NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

    Jernbanetransport (år) 2024

    Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, 29. august 2025, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51096

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

    Jordbrugets renter og gæld 2024

    1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50006

    Nyt

    NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

    Rentefrie coronalån 2020-2021

    30. marts 2022, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Rentefrie coronalån 2020-2021, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rentefrie coronalån, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48213

    Nyt

    NYT: Højt niveau af læringsaktivitet på arbejdsmarkedet

    Voksne i uddannelse 2022

    20. juni 2024, Ændret 25. februar 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i en række tal i tredje afsnit om højtuddannede Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 havde 58 pct. af samtlige beskæftigede mellem 18-69 år deltaget i en form for læringsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende for de ledige, hvor 57 pct. havde deltaget i en læringsaktivitet. Personer, der ikke var en del af arbejdsmarkedet, havde derimod en lavere deltagerandel på 44 pct. - fx studerende og pensionister. Læringsaktiviteter omfatter en bred vifte af kompetenceudvikling fra sidemandsoplæring til en kvalifikationsgivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Beskæftigede primært engageret i uformel læringsaktivitet, Blandt de beskæftigede, der var i gang med en læringsaktivitet i 2022, deltog 80 pct. af dem alene i uformelle læringsaktiviteter, mens det var tilfældet for 56 pct. af de ledige og 34 pct. af personer uden for arbejdsmarkedet. Uformelle læringsaktiviteter er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence. Formelle læringsaktiviteter er uddannelser, som kan føre til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. , I gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet (Andre), udgjorde formelle læringsaktiviteter den største andel med 40 pct. Det skal dog bemærkes, at studerende pr. definition vil være i gang med en formel læringsaktivitet, og de udgjorde 38 pct. af denne gruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, De højtuddannede oftest engagerede i læringsaktiviteter, Det er primært højtuddannede personer, der er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter. I 2022 havde , 74, pct. af samtlige personer mellem 18-69 år, med en Ph.d. uddannelse bag sig, deltaget i en form for læringsaktivitet inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende var det 66 pct. i gruppen af personer med en videregående uddannelse, mens det var , 40, pct. blandt dem, der højest havde en grundskoleuddannelse bag sig, som deltog i en læringsaktivitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Voksne i uddannelse 2022, 20. juni 2024 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35224

    Nyt

    NYT: De store virksomheder har stigende betydning

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

    15. maj 2025, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51177

    Nyt

    NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

    Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023

    25. juni 2025, I vækstperioden 2020 til 2023 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2019-2022 og 2018-2021 med hhv. 265 og 248. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder er 216 virksomheder pr. år. Fra 2020-2023 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.627 årsværk. Det var det tredjehøjeste antal skabte årsværk over de seneste ti vækstperioder, men som for antallet af virksomheder var det lavere end i perioderne 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 129 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.581 årsværk, hvilket svarer til 55 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2020-2023. Målt på årsværkskabelse pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Sjælland, der genererede mest beskæftigelse, idet 18 virksomheder skabte 595 årsværk, svarende til et gennemsnit på 33 nye fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Flest skabte årsværk i Handel og transport mv., I perioden 2020 til 2023 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv., 1.231 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse ses dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 1.109 og 954 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023, 25. juni 2025 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51308

    Nyt

    NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

    Salg af alkohol og tobak 2024

    18. juni 2025, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20,  , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822,  , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20,  , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , liter, Gns. salg af ren alkohol,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Salg af alkohol og tobak 2024, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51342

    Nyt

    NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

    Råstofindvinding på land 2024

    23. juni 2025, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2024, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51352

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation