Søgeresultat

Beskæftigede ved byggeri og anlæg

Hvor mange arbejder med nybyg og tilbygning? Hvor mange i anlægsvirksomhed? Her finder du statistik om beskæftigede ved byggeri og anlæg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/beskaeftigede-ved-byggeri-og-anlaeg

Emneside

Akvakultur

Regnskabsstatistik for akvakultur benytter regnskabsdata til belysning af økonomien i akvakulturerhvervet og omfatter alle kommercielle opdrætsanlæg i Danmark. Produktionsstatistikken omfatter samtlige opdrætsanlæg i Danmark og viser produktionen fordelt på anlægstyper og arter. , Introduktion, I struktur- og produktionsstatistikken indgår oplysninger om antal opdrætsanlæg og produktion fordelt på hovedarter., Resultaterne i regnskabsstatistikken for akvakultur er inddelt i erhvervets sektorer: Dambrug, havbrug, ålebrug og skaldyrbrug. Der findes omkring 230 kommercielle akvakulturanlæg i Danmark, hvoraf flertallet er dambrug., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for akvakultur (AKREGN1), Relateret indhold i Akvakultur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Michael Brogaard, Telefon: 51 62 70 89, Mail: , mib@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/akvakultur

Emneside

Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

Emneside

Veje

Hvor mange kilometer tilbagelægger biler, lastbiler og busser på de danske veje pr. år? Hvor stort er vejnettet i Danmark? Find statistik om de danske veje.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/veje

Emneside

Registre organiseres i datapakker fra 2026

Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 29. oktober 2025 kl. 14:05 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

Teater og scenekunst

Statistikkens formål er at belyse aktiviteten ved de professionelle teatre herunder forestillinger og antal tilskuere. Teatrene er opdelt i statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre og koncert- og kulturhuse. , Introduktion, Statistikken om scenekunst omfatter oplysninger om økonomi og nationale og internationale aktiviteter på de statsstøttede teatre, og aktivitetsoplysninger om de ikke-statsstøttede teatre. , Store dele af dansk scenekunst er offentligt støttet. Rammerne for statens støtte til scenekunst er fastsat i en teaterlov, hvis målsætning er at skabe grundlag for en fortsat udvikling af dansk scenekunst og scenekultur. , Teaterloven skal fremme et udbud af scenekunst, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Derudover skal loven sikre en geografisk spredning af scenekunstaktiviteterne samtidig med at forskellige publikumsgruppers behov søges dækket., Statistikken offentliggøres årligt og udarbejdes på sæsonbasis, dvs. fra 1. juli til 30. juni., Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturvaneundersøgelsen, Scenekunst, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Tilskuere på danske teatre (SCENE04A), Relateret indhold i Teater og scenekunst, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/film-og-teater/teater-og-scenekunst

Emneside

Fondes bevillinger og udbetalinger

Hvor mange penge uddeler de danske fonde? Og hvad går bevillingerne til? Find statistikken her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/fondes-bevillinger-og-udbetalinger

Emneside

Skibsfart og havne

Hvor mange skibe og passagerer anløber de danske havne? Og hvor meget investeres der for i havnenes udbygning og vedligehold? Find statistik om skibsfart og havne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/skibsfart-og-havne

Emneside

Lønmodtagerorganisationer

Statistikken er en samlet årlig opgørelse over lønmodtagerorganisationernes medlemstal. , Introduktion, Statistikken udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger om antal medlemmer pr. 31. december fra de tre hovedorganisationer FH, AC og Lederne samt 18 organisationer uden for hovedorganisationerne. Medlemstallet opgøres udelukkende for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ekskl. studerende, selvstændige, fuldtidsefterlønsmodtagere og pensionister. , Dokumentation, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antal medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december. , En lønmodtagerorganisation er en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål, at arbejde for medlemmernes fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer af en hovedorganisation (FH, AC og Lederne), mens et mindre antal står uden for hovedorganisationerne.,  , Se de enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationerne pr. 31. december, samt en oversigt over ophørte fagforeninger., De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr 31/12/2024,  ,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Enkelte organisationer) (LONMED3), Relateret indhold i Lønmodtagerorganisationer, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/loenmodtagerorganisationer

Emneside