Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1031 - 1040 af 1433

Ny forbedret HPC-løsning: Udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, PREDICT og NGC

Danmarks Statistiks Forskningsservice har gennem længere tid arbejdet på en ny HPC-løsning, der giver mulighed for at kombinere DST-data med store, eksterne datasæt – uden at disse skal overføres til DST Løsningen er nu klar til brug – i første omgang for sundhedsprojekter., 9. juli 2025 kl. 11:45 , Af , Jon Runar Jensen Larsen, og , Mark Ove Jensen, Forskningsservice har i længere tid arbejdet på en ny High Performance Computing (HPC) løsning kaldet ”Shared Secure Processing Environment (SSPE)”. Løsningen er udviklet i samarbejde Nationalt Genom Center (NGC), og grundforskningscenteret ”PREDICT” ved Aalborg Universitetshospital., NGC har stillet infrastruktur til rådighed og oprettet et delt sikkert analysemiljø (SSPE), hvor data fra et forskningsprojekt kan kombineres med data fra DST, begge dele på NGC’s supercomputer., SSPE løser to centrale udfordringer, Den største fordel ved SSPE er, at eksterne data ikke nødvendigvis behøver at passere gennem Danmarks Statistiks systemer for at blive afidentificeret, hvilket er en forudsætning for at det kan kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, som det ses i den nuværende opsætning. Dette løser to centrale udfordringer: , 1. For det første gør det muligt at arbejde med projekter, hvor datamængden overstiger kapaciteten enten på Forskningsservices egne servere, eller hostede servere. En følgevirkning af dette er, at Danmarks Statistiks data kan være en del af datagrundlaget for analysemodeller, der er for krævende for de servere Forskningsservice stiller til rådighed i dag (eksempelvis Machine Learning)., 2. For det andet sikrer SSPE, at brugere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende data til eksterne aktører – herunder Danmarks Statistik – kan overholde disse forpligtelser., Det første projekt har allerede afprøvet SSPE, Det første projekt ved PREDICT har allerede draget fordel af den nye løsning. Projektet ”IBD and lifepaths” er et sundhedsprojekt med formål om at undersøge hvordan en diagnose af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen påvirker patientens livsbane og den opnåede socioøkonomiske position. , IBD and lifepaths har, som det første projekt, fået stillet grunddata og eksterne data til rådighed igennem SSPE. Projektet har derigennem bistået med input og vigtig viden omkring processen fra et brugerperspektiv samt testet de tekniske løsninger i forbindelse med overførsel og afidentificering af data i miljøet. , SSPE skal ikke erstatte den eksisterende opsætning, men tilbydes som supplement til projekter der, på kort eller lang sigt, oplever at have brug for en større kapacitet og lagring af data til brug i deres analyser. I første omgang åbnes der op for, at projekter med et sundhedsmæssigt (somatisk eller psykiatrisk) formål kan oprettes på NGC-serverne. Forskningsservice arbejder også på en tilsvarende løsning der kan tilgodese projekter med andre formål og vil melde ud når denne er klar., SSPE er under stadig udvikling, men har allerede nu oplevet stor interesse fra eksterne og interne interessenter og samarbejdspartnere. Hvis SSPE kunne have interesse for dine sundhedsprojekter er du velkommen til at henvende dig til Forskningsservice. ,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-forbedret-hpc-loesning

Færre filer, færre brud - 3 enkle råd til bedre hjemtagning

Muligheden for at hjemtage analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er afgørende for Forskningsservices mange brugere. Men muligheden kræver også omtanke. Følg Forskningsservices tre enkle råd for at gøre din hjemtagning, 9. juli 2025 kl. 11:44 , Af , Lukas Treppendahl, og , Sabrina Hilstrøm, At kunne hjemtage resultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er helt afgørende for det arbejde, mange forskere og analytikere udfører hver dag. Uden muligheden for at hente analyseresultater hjem til videre bearbejdning og formidling ville analyser, publikationer og vidensdeling ganske enkelt ikke være mulige., Men hjemtagning skal ske med omtanke. Forskningsservice oplever, at nogle brugere downloader et meget stort antal filer, hvilket kan tyde på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Forskningsservice er derfor gået i gang med at kontakte de institutioner med de største hjemtagningsmængder for at hjælpe dem med at optimere deres processer og reducere hjemtag., Nogle institutioner hjemtager årligt mellem 8.000 og 25.000 filer, og ofte er det de samme filer, der hentes gentagne gange – blot med mindre justeringer, siger kontorchef for Forskningsservice, Nikolaj Borg Burmeister, og udtaler:, - ”Hvis filer hjemtages i for stort omfang eller uden tilstrækkelig opmærksomhed på de småjusteringer, der foretages, øges risikoen for brud på datasikkerheden markant.”, For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har Forskningsservice samlet tre gode råd til dig som autorisationsansvarlig og bruger., 3 gode råd: Gør det smart – ikke bare meget, 1. Hjemtag kun nødvendige og færdige filer, Tænk over, hvad du hjemtager – er det nødvendigt? Undgå at hente unødvendige mellemregninger, kladder eller ufærdige filer. Jo større og mere ustruktureret en fil er, desto større er risikoen for brud på datasikkerheden. Vent derfor med at hente filer, indtil dine resultater er færdige, gennemgåede og klar til videre analyse eller formidling. Færre og mere veldefinerede filer giver bedre overblik og reducerer risikoen for, at uautoriserede eller overflødige data forlader forskermaskinen., 2. Skriv rapporten hjemme – ikke på forskermaskinen, Forskermaskinen skal bruges til at producere resultater – ikke til at skrive hele rapporter. Hent kun de nødvendige data og tabeller, og skriv selve rapporten på din egen computer. Det mindsker unødvendige filoverførsler og sikrer et mere kontrolleret dataflow., 3. Hold hjemtag samlet og begrænset, Når mange personer kan hjemtage, øges risikoen for brud og manglende overblik. Sørg derfor for, at hjemtag primært varetages af én eller få personer – det skaber bedre kontrol og ensartet håndtering. Det mindsker også risikoen for overflødig eller uhensigtsmæssig hjemtagning,, Ved at følge disse enkle råd bidrager du til, at Danmarks Statistiks forskermaskine er et sikkert og effektivt redskab til forskning og analyse.,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faerre-filer-faerre-brud

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark. Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme. , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger., , Dokumentation, , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside

Konkurser

Hvor mange virksomheder blev erklæret konkurs de seneste år? Og hvor mange medarbejdere beskæftigede de? Her finder du statistikken om konkurser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/konkurser

Emneside

Rigsstatistikerens klumme

Rigsstatistikerens klumme, skrives af rigsstatistikeren. Her kommenteres der primært på, hvad tallene viser om samfundsudviklingen i et mere overordnet perspektiv og fortæller om igangværende projekter og udfordringer i statistikkens verden., Pressen er velkommen til at viderebringe klummen med kildeangivelse eller at bruge den som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst , presseteamet på tlf. 39 17 30 70.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme

Kontanthjælp

Hvor mange danskere er på kontanthjælp? Og hvordan ser udviklingen ud de seneste år? Her finder du statistik om kontanthjælp i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/kontanthjaelp

Emneside

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 18. september 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes. Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Fra september 2025 kan studerende, der afslutter deres kandidatuddannelse med et speciale, få adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata som en del af deres specialeprojekt. Læs mere om den nye ordning – også kaldet Specialeordningen- og hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i den., 18. september 2025 kl. 10:30 , Af , Helle Wallach Kildemoes, og , Sabrina Hilstrøm, Danmarks Statistik er glade for at kunne lancere en ny ordning – Specialeordningen - som træder i kraft fra september 2025. Ordningen åbner op for, at fakulteter og institutter tilknyttet en offentlig uddannelsesinstitution nu kan tilbyde deres afgangsstuderende praktisk erfaring med at arbejde med pseudonymiseret mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner som led i deres specialeprojekter. , Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode. Som Jonas Schytz Juul, Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, udtaler:, – , ”Ordningen giver en stærk introduktion til registerbaseret forskning. Det styrker afgangsstuderendes faglige kompetencer og giver samtidig vigtig indsigt i databeskyttelse og ansvarlig databrug. På den måde får specialestuderende værdifuld erfaring med at arbejde med data via Danmarks Datavindue gennem deres specialeprojekt.”, Jonas Schytz Juul understreger desuden, at ordningen giver uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at kvalificere og motivere flere studerende til at forfølge karriereveje med fokus på data – eksempelvis gennem ph.d.-forløb, forskning eller dataanalyse i både offentligt og privat regi., Adgang til ordningen – de vigtigste krav, For at en uddannelsesinstitution kan komme i betragtning til ordningen, skal følgende betingelser blandt andet være opfyldt:, 1. , Offentlig institution: , Din uddannelsesinstitution skal være et institut eller fakultet tilknyttet et af de otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark., 2. , Uddannelsesautorisation: , Din uddannelsesinstitution skal kunne komme i betragtning til en uddannelsesautorisation., 3. , Projektkrav:, Afgangsprojekterne ved din uddannelsesinstitution skal have forskningshøjde på niveau med et kandidatspeciale og typisk udgøre mellem 30 og 60 ECTS, afhængigt af uddannelsens opbygning., Den nye ordning bygger på erfaringer fra et vellykket pilotprojekt, som Forskningsservice har gennemført fra sommeren 2024 til sommeren 2025. Her deltog Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvor cirka 15 specialestuderende fik adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata i deres specialeprojekter., Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner