Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1051 - 1060 af 1632

    NYT: Femø Sogn har landets ældste befolkning

    19. februar 2019, 1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år. Disse tre sogne er øer i det sydsjællandske øhav. I den modsatte ende af skalaen er Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune det sogn med den yngste befolkning. Her er gennemsnitsalderen 30,8 år. På de næste pladser kommer Kapernaums Sogn i Københavns Kommune og Blegind Sogn i Skanderborg Kommune med hhv. 31,4 år og 31,5 år., Flest personer i Vesterbro Sogn, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 45.576 personer 1. januar 2019. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 16. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Nykøbing Falster Sogn med 16.825 personer. Det største jyske sogn er Aabenraa Sogn på 18. pladsen., Færrest personer i Bågø Sogn, Bågø Sogn er landets mindste sogn. Her bor der kun 27 personer 1. januar 2019. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Mandø Sogn og Nyord Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn, der ligger i det jyske fastland ved Lemvig, er de fire andre alle øer., Sogne 1. januar 2019, 19. februar 2019 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28503

    Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

    Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 41 - 53 af 53, 1.6.2007, Offentligt forbrug på 420 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 420 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2005 til 2006 mod en stigning på 3,3 pct. år ..., Periode: 2006 (maj-version),  , 1.11.2006, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de samlede offentlige finanser var i 2005 på 72 mia. kr. Året før var overskuddet på 28 mia. kr. Med et budgetteret overskud i 2006 på 36 mia. kr. er Danma ..., Periode: 2005 (oktober-version),  , 2.6.2006, Offentligt forbrug på 402 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 402 mia. kr. i 2005. Der er tale om en stigning på 3,5 pct. i løbende priser fra 2004 til 2005 mod en stigning på 4,6 pct. året før., Periode: 2005 (maj-version),  , 4.11.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2004 på 24,8 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til et lille underskud på 1,0 mia. kr. i 2003. Sammen med et budgetteret ove ..., Periode: 2004 (oktober-version),  , 6.6.2005, Igen overskud på de offentlige finanser , Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage en tilpasnin ..., Periode: 2004 (maj-version),  , 5.11.2004, Lavere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug, der bl.a. omfatter aflønning af ansatte og forbrug i produkti-on, er opgjort til 371,8 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 3,7 pct. i f ..., Periode: 2003 (oktober-version),  , 3.6.2004, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2003 opgjort til 16,9 mia. kr. I 2002 var overskuddet på 21,2 mia. kr. Der var hermed tale om et fald i overskuddet på 4,3 mia. ..., Periode: 2003 (maj-version),  , 7.11.2003, Fald i de offentlige investeringer, Efter en årrække med stigninger i de offentlige investeringer faldt investeringerne fra 25,1 mia. kr. i 2001 til 24,2 mia. kr. i 2002. Dette er et fald på 3,8 pct. opgjor ..., Periode: 2002 (oktober-version),  , 6.6.2003, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2002 opgjort til 27 mia. kr. i løbende priser. Det forholdsvis store overskud er opnået på trods af, at den Særlige Pensionsops ..., Periode: 2002 (maj-version),  , 8.11.2002, Store investeringer på folkeskoleområdet, I 2001 var investeringerne på folkeskoleområdet 4,3 mia. kr., der dækker over udgifter til nybygninger samt større forbedringer af skoler. I 2001 steg udgifterne til diss ..., Periode: 2001 (oktober-version),  , 4.6.2002, Lave aktiekurser påvirkede skatteindtægterne, Statens indtægter fra beskatningen af pensionsafkast var 0,9 mia. kr. i 2001, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til året før. Indtægterne var hermed de laveste s ..., Periode: 2001 (maj-version),  , 9.11.2001, Afdæmpet vækst i det samlede offentlige forbrug, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) udgjorde 325,8 mia. kr. i 2000. Sammenholdt med året før var væksten på 3,8 pct. Korrigeret for den generelle stigning i lønninger ..., Periode: 1996-2000 (oktober-version),  , 12.6.2001, Fortsat vækst i det offentlige konsum, Det offentlige forbrug udgjorde 325,9 mia. kr. i 2000. Væksten i løbende priser var på 4 pct. i forhold til året før. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i lønnin ..., Periode: 2000 (maj-version),  , Forrige, 1, 2, 3

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

    NYT: Stort overskud på varehandlen uden for Danmark

    8. februar 2018, Ændret 08. februar 2018 kl. 10:15, Der er desværre konstateret fejl i tallet for løbende poster i alt i 2017 i sidste tabel. Det var angivet til 164,5 mia. kr. og skulle have været 162,4 mia. kr. Berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra 2008-2017 er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster tredoblet til 162 mia. kr. Samtidig er sammensætningen af overskuddet ændret. De danske virksomheders handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er gået fra at bidrage negativt til overskuddet til i 2017 at være den største bidragsyder til det samlede overskud på betalingsbalancens løbende poster på 162 mia. kr., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2017 skyldes hovedsageligt et overskud på den samlede varehandel på 125 mia. kr. og overskuddet på tjenesterne var på 16 mia. kr. I 2008 udgjorde varer og tjenester omtrent en lige stor del af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Siden 2013 er overskuddet på varerne i højere grad blevet trukket af varer, der ikke krydser den danske grænse. I 2017 var overskuddet for varer, der ikke krydser den danske grænse på 75 mia. kr., mens overskuddet for varer, der krydser den danske grænse var på 50 mia. kr. (se sidste afsnit i denne udgivelse, hvor betalingsbalancens opgørelse af varehandel uddybes). , Varehandlen er steget og handelsmønsteret er ændret, Eksporten af varer har været stigende siden 2009. Det gælder både handlen med varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Danmark eksporterede i 2017 varer for en samlet værdi på 750 mia. kr. Bortset fra en stigning i 2017 har eksport af varer, der passerer grænsen, været forholdsvis konstant på omkring 600 mia. kr. Eksport af varer, som ikke passerer den danske grænse, er derimod steget betydeligt, og fra 2010 til 2017 blev denne eksport næsten fordoblet til 111 mia. kr. Det svarer til 15 pct. af den samlede vareeksport. , Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, dels af avancen på varer, der købes og videresælges uden for Danmarks grænser (merchanting). Det er især varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, der har bidraget til fremgangen i eksporten - siden 2013 er denne eksport fordoblet og udgjorde i 2017 mere end 65 mia. kr., I modsætning til eksporten skyldes de senere års stigning i importen en stigning i import af varer, der passerer dansk grænse. Vareimport uden for dansk grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 5,8 pct. i 2017. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. I 2017 var den samlede vareimport 625 mia. kr., Fald i overskuddet på tjenestehandlen, I 2017 blev der eksporteret tjenester for 424 mia. kr. Siden 2009 har der hvert år været fremgang i eksporten af tjenester med undtagelse af 2016, hvor der var et fald drevet af et dyk i eksporten af søtransport. Modsat tjenesteeksporten har importen været konstant stigende siden 2009, hvilket har medført, at overskuddet på tjenestehandlen har været faldende til i 2017 at udgøre omkring 16 mia. kr. , Tilbagegang i overskuddet på formueindkomst, Fra 2009 til 2014 steg overskuddet fra formueindkomst fra omkring 17 mia. kr. til 72 mia. kr. Fra 2015 og frem er dette overskud reduceret til 49 mia. kr. i 2017. Bag faldet ligger især et fald i indtægterne fra danske investeringer i udlandet. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Uddybelse af opgørelsen, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident), hvorimod udenrigshandelsstatistikken hovedsagelig er baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage, men da varer godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme, uden at varer har krydset den danske grænse, korrigeres værdien af udenrigshandelen med varer, når den indgår i betalingsbalancen., I betalingsbalancen omfatter , varer, som, krydser dansk grænse, således kun varer, der passerer dansk grænse i forbindelse med et ejerskifte. Posten omfatter blandt andet ikke varer, der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning og bygge- og anlægsprojekter samt returvarer., Især multinationale virksomheder medvirker qua deres internationale organisering af produktionen til, at mange varer sælges uden for Danmark og dermed ikke krydser den danske grænse. , Varer, som ikke krydser dansk grænse, omfatter varer købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af merchantingvarer samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet (bunkring og proviantering)., Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Løbende indtægter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 588,9, 491,6, 540,9, 604,4, 614,5, 620,3, 620,6, 636,1, 640,5, 669,5, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,9, -3,5, -4,1, -3,6, -4,4, -4,5, -4,7, -5,2, -4,9, -5,1, Returvarer, -6,2, -6,1, -5,8, -7,2, -7,2, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,7, -3,6, -3,1, -3,8, -3,7, -3,8, -5,1, -10,6, -13,3, -7,2, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -5,8, -8,2, -10,7, -11,9, -11,4, -12,4, -12,7, -14,4, -23,7, -11,8, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 568,3, 470,2, 517,3, 577,8, 588,0, 593,0, 591,5, 599,1, 591,8, 639,0, Merchanting, 19,5, 22,7, 27,7, 27,6, 27,7, 32,5, 34,4, 39,3, 46,5, 45,6, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 10,9, 12,9, 23,4, 27,1, 28,8, 30,9, 43,9, 56,9, 62,4, 65,6, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 30,3, 35,7, 51,1, 54,7, 56,5, 63,5, 78,3, 96,2, 108,9, 111,2, Varer i betalingsbalancen, 598,7, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, 750,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Løbende udgifter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 552,5, 428,3, 465,0, 515,0, 528,7, 546,0, 555,2, 573,1, 574,0, 607,7, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -3,1, -3,7, -3,1, -4,2, -4,4, -5,0, -5,4, -5,6, -5,8, Returvarer, -6,2, -6,1, -5,8, -7,2, -7,2, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -0,4, -0,4, -0,2, -0,4, -1,9, -1,6, -0,9, -0,8, -0,8, -0,4, Fragt på import (CIFFOB), -14,9, -11,2, -12,8, -14,7, -14,4, -14,6, -15,1, -15,6, -15,7, -16,8, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 2,8, 3,1, 2,6, 4,1, 5,5, 3,4, 4,3, 7,0, 8,6, 10,7, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 529,3, 410,6, 445,2, 493,7, 506,5, 522,2, 531,9, 551,3, 553,6, 589,0, Bunkring og proviantering, 43,7, 24,3, 30,6, 42,2, 49,0, 40,9, 38,0, 21,7, 17,5, 23,7, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 1,7, 2,2, 3,1, 6,4, 7,0, 7,5, 10,6, 16,1, 13,4, 12,4, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 45,3, 26,5, 33,7, 48,6, 56,0, 48,4, 48,6, 37,8, 30,9, 36,0, Varer i betalingsbalancen, 574,7, 437,1, 478,9, 542,3, 562,5, 570,7, 580,5, 589,1, 584,5, 625,1, Betalingsbalancens løbende poster,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 52,6, 59,7, 118,8, 121,6, 119,0, 149,7, 176,8, 178,7, 151,3, 162,4, Indtægter, 1, 184,4, 962,1, 1, 075,5, 1, 173,1, 1, 205,0, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 309,5, 1, 377,8, Udgifter, 1, 131,8, 902,5, 956,7, 1, 051,5, 1, 086,0, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 167,2, 1, 158,2, 1, 215,4, Varer, 24,0, 68,7, 89,4, 90,1, 82,0, 85,8, 89,3, 106,2, 116,2, 125,1, Eksport, 598,7, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, 750,2, Import, 574,7, 437,1, 478,9, 542,3, 562,5, 570,7, 580,5, 589,1, 584,5, 625,1, Varer som passer dansk grænse, 39,0, 59,6, 72,1, 84,0, 81,5, 70,7, 59,6, 47,8, 38,1, 50,0, Eksport, 568,3, 470,2, 517,3, 577,8, 588,0, 593,0, 591,5, 599,1, 591,8, 639,0, Import, 529,3, 410,6, 445,2, 493,7, 506,5, 522,2, 531,9, 551,3, 553,6, 589,0, Varer som ikke passerer dansk grænse, -15,0, 9,1, 17,3, 6,1, 0,5, 15,0, 29,7, 58,4, 78,0, 75,1, Eksport, 30,3, 35,7, 51,1, 54,7, 56,5, 63,5, 78,3, 96,2, 108,9, 111,2, Import, 45,3, 26,5, 33,7, 48,6, 56,0, 48,4, 48,6, 37,8, 30,9, 36,0, Tjenester, 39,5, 8,7, 36,4, 28,0, 32,1, 41,7, 48,7, 41,6, 11,8, 16,4, Eksport, 377,3, 305,7, 346,6, 361,5, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 406,4, 424,3, Import, 337,8, 297,0, 310,2, 333,5, 358,6, 359,8, 363,5, 391,7, 394,5, 407,9, Indkomst, 20,1, 17,2, 29,6, 38,9, 42,8, 61,1, 72,1, 63,3, 52,2, 49,0, Indtægter, 192,2, 135,4, 146,8, 163,3, 152,2, 178,4, 186,7, 192,7, 177,9, 178,0, Udgifter, 172,1, 118,2, 117,2, 124,4, 109,4, 117,3, 114,6, 129,4, 125,7, 129,0, Løbende overførsler, -31,0, -34,9, -36,6, -35,4, -37,8, -38,9, -33,2, -32,4, -28,9, -28,1, Indtægter, 16,2, 15,2, 13,8, 15,8, 17,6, 20,1, 21,8, 24,5, 24,6, 25,3, Udgifter, 47,2, 50,1, 50,3, 51,2, 55,4, 59,0, 55,0, 57,0, 53,5, 53,4, Kapitaloverførsler mv., 0,4, -0,3, 0,5, 5,8, 0,5, -0,6, -4,1, -7,2, 0,1, 0,5, Udenrigsøkonomi 2017, 8. februar 2018 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26697

    NYT: Beskæftigelsen er faldet i næsten hele EU

    23. oktober 2020, I alle EU's medlemslande, på nær Malta og Cypern, er beskæftigelsen faldet fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020. I EU som helhed er beskæftigelsen faldet med 2,4 pct. Danmark ligger således under EU-gennemsnittet med et fald på 1,7 pct. Dette er mindre end de to øvrige nordiske lande, Sverige og Finland, der har haft fald i beskæftigelsen på hhv. 2,2 og 2,8 pct. Fem lande har haft et mindre procentuelt fald i beskæftigelsen end Danmark. Spanien og Bulgarien har haft de højeste procentuelle fald i EU gennem det seneste år. Faldene er på hhv. 6,2 og 5,9 pct., hvilket er markant større end de øvrige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Næsten 5 mio. færre EU-borgere er beskæftiget end for et år siden, Faldet i beskæftigelsen på 2,4 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 svarer til, at 4,7 mio. færre europæere var i beskæftigelse blandt de 27 medlemslande. Heraf havde Danmark 48.000 færre beskæftigede, mens der i et stort land som Spanien var 1,2 mio. færre i beskæftigelse i andet kvartal 2020 end samme kvartal året før. Spanien, der også havde det største procentuelle fald, stod dermed for mere end en fjerdedel af EU's samlede beskæftigelsesfald., Størst fald i beskæftigelsen blandt de unge, Næsten halvdelen af faldet i beskæftigelsen fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 findes hos personer under 30 år, selv om de kun udgør en mindre del af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i EU er faldet med 6,4 pct. for de 15-29-årige, mens aldersgruppen 30-64-årige har haft et langt mindre fald på 1,5 pct. Danmarks 15-29-årige har haft et fald på 2,5 pct., hvilket er det næstlaveste i EU. For de 30-64-årige ligger Danmark på gennemsnitsniveauet med et fald på 1,5 pct. Slovenien, Spanien, Bulgarien, Estland, Irland og Portugal har hver et fald på mere end 10 pct. i beskæftigelsen blandt de unge under 30 år., Udvikling i beskæftigelsen i EU-landene. 2. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020,  , 15-64 år, 15-29 år, 30-64 år,  , 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., EU-27 - 2020, -4, 668, -2,4, -2, 248, -6,4, -2, 420, -1,5, Spanien, -1, 216, -6,2, -442, -16,2, -774, -4,6, Bulgarien, -186, -5,9, -66, -14,9, -120, -4,4, Irland, -86, -3,9, -61, -12,8, -25, -1,4, Estland, -23, -3,7, -17, -13,8, -7, -1,3, Portugal, -170, -3,7, -91, -12,2, -79, -2,0, Italien, -818, -3,6, -283, -9,8, -535, -2,7, Rumænien, -273, -3,2, -75, -5,4, -198, -2,8, Grækenland, -122, -3,1, -39, -7,6, -82, -2,5, Østrig, -131, -3,1, -68, -7,1, -63, -1,9, Finland, -71, -2,8, -44, -7,8, -27, -1,4, Ungarn, -118, -2,7, -48, -6,3, -70, -1,9, Slovakiet, -66, -2,6, -37, -8,7, -29, -1,4, Litauen, -33, -2,5, -17, -7,6, -16, -1,4, Slovenien, -23, -2,4, -28, -17,5, 5, 0,6, Sverige, -109, -2,2, -89, -8,1, -19, -0,5, Frankrig, -523, -2,0, -436, -8,5, -87, -0,4, Belgien, -85, -1,8, -81, -8,9, -4, -0,1, Letland, -15, -1,8, -12, -8,4, -3, -0,5, Danmark, -48, -1,7, -17, -2,5, -31, -1,5, Tjekkiet, -77, -1,5, -64, -8,1, -13, -0,3, Polen, -237, -1,5, -279, -9,3, 42, 0,3, Nederlandene, -57, -0,7, -100, -4,3, 43, 0,7, Kroatien, -7, -0,4, -21, -7,0, 13, 1,0, Luxembourg, -1, -0,2, -6, -9,5, 5, 2,3, Cypern, 1, 0,3, -3, -3,8, 5, 1,5, Malta, 7, 2,9, -1, -1,8, 8, 4,6, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af, at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. Cypern og Malta, der har haft stigning i beskæftigelsen, er så små lande, at tallene kan være meget usikre under en pandemisituation. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2020, 23. oktober 2020 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31256

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation