Søgeresultat

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2013

Du kan som noget helt nyt kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=17951

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2021

Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år danskernes biler.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=32730

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2020

Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år FN's verdensmål og den danske udvikling på udvalgte områder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=33400

NYT: Stort overskud på varehandlen uden for Danmark

8. februar 2018, Ændret 08. februar 2018 kl. 10:15, Der er desværre konstateret fejl i tallet for løbende poster i alt i 2017 i sidste tabel. Det var angivet til 164,5 mia. kr. og skulle have været 162,4 mia. kr. Berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra 2008-2017 er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster tredoblet til 162 mia. kr. Samtidig er sammensætningen af overskuddet ændret. De danske virksomheders handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er gået fra at bidrage negativt til overskuddet til i 2017 at være den største bidragsyder til det samlede overskud på betalingsbalancens løbende poster på 162 mia. kr., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2017 skyldes hovedsageligt et overskud på den samlede varehandel på 125 mia. kr. og overskuddet på tjenesterne var på 16 mia. kr. I 2008 udgjorde varer og tjenester omtrent en lige stor del af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Siden 2013 er overskuddet på varerne i højere grad blevet trukket af varer, der ikke krydser den danske grænse. I 2017 var overskuddet for varer, der ikke krydser den danske grænse på 75 mia. kr., mens overskuddet for varer, der krydser den danske grænse var på 50 mia. kr. (se sidste afsnit i denne udgivelse, hvor betalingsbalancens opgørelse af varehandel uddybes). , Varehandlen er steget og handelsmønsteret er ændret, Eksporten af varer har været stigende siden 2009. Det gælder både handlen med varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Danmark eksporterede i 2017 varer for en samlet værdi på 750 mia. kr. Bortset fra en stigning i 2017 har eksport af varer, der passerer grænsen, været forholdsvis konstant på omkring 600 mia. kr. Eksport af varer, som ikke passerer den danske grænse, er derimod steget betydeligt, og fra 2010 til 2017 blev denne eksport næsten fordoblet til 111 mia. kr. Det svarer til 15 pct. af den samlede vareeksport. , Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, dels af avancen på varer, der købes og videresælges uden for Danmarks grænser (merchanting). Det er især varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, der har bidraget til fremgangen i eksporten - siden 2013 er denne eksport fordoblet og udgjorde i 2017 mere end 65 mia. kr., I modsætning til eksporten skyldes de senere års stigning i importen en stigning i import af varer, der passerer dansk grænse. Vareimport uden for dansk grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 5,8 pct. i 2017. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. I 2017 var den samlede vareimport 625 mia. kr., Fald i overskuddet på tjenestehandlen, I 2017 blev der eksporteret tjenester for 424 mia. kr. Siden 2009 har der hvert år været fremgang i eksporten af tjenester med undtagelse af 2016, hvor der var et fald drevet af et dyk i eksporten af søtransport. Modsat tjenesteeksporten har importen været konstant stigende siden 2009, hvilket har medført, at overskuddet på tjenestehandlen har været faldende til i 2017 at udgøre omkring 16 mia. kr. , Tilbagegang i overskuddet på formueindkomst, Fra 2009 til 2014 steg overskuddet fra formueindkomst fra omkring 17 mia. kr. til 72 mia. kr. Fra 2015 og frem er dette overskud reduceret til 49 mia. kr. i 2017. Bag faldet ligger især et fald i indtægterne fra danske investeringer i udlandet. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Uddybelse af opgørelsen, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident), hvorimod udenrigshandelsstatistikken hovedsagelig er baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage, men da varer godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme, uden at varer har krydset den danske grænse, korrigeres værdien af udenrigshandelen med varer, når den indgår i betalingsbalancen., I betalingsbalancen omfatter , varer, som, krydser dansk grænse, således kun varer, der passerer dansk grænse i forbindelse med et ejerskifte. Posten omfatter blandt andet ikke varer, der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning og bygge- og anlægsprojekter samt returvarer., Især multinationale virksomheder medvirker qua deres internationale organisering af produktionen til, at mange varer sælges uden for Danmark og dermed ikke krydser den danske grænse. , Varer, som ikke krydser dansk grænse, omfatter varer købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af merchantingvarer samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet (bunkring og proviantering)., Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Løbende indtægter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 588,9, 491,6, 540,9, 604,4, 614,5, 620,3, 620,6, 636,1, 640,5, 669,5, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,9, -3,5, -4,1, -3,6, -4,4, -4,5, -4,7, -5,2, -4,9, -5,1, Returvarer, -6,2, -6,1, -5,8, -7,2, -7,2, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,7, -3,6, -3,1, -3,8, -3,7, -3,8, -5,1, -10,6, -13,3, -7,2, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -5,8, -8,2, -10,7, -11,9, -11,4, -12,4, -12,7, -14,4, -23,7, -11,8, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 568,3, 470,2, 517,3, 577,8, 588,0, 593,0, 591,5, 599,1, 591,8, 639,0, Merchanting, 19,5, 22,7, 27,7, 27,6, 27,7, 32,5, 34,4, 39,3, 46,5, 45,6, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 10,9, 12,9, 23,4, 27,1, 28,8, 30,9, 43,9, 56,9, 62,4, 65,6, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 30,3, 35,7, 51,1, 54,7, 56,5, 63,5, 78,3, 96,2, 108,9, 111,2, Varer i betalingsbalancen, 598,7, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, 750,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Løbende udgifter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 552,5, 428,3, 465,0, 515,0, 528,7, 546,0, 555,2, 573,1, 574,0, 607,7, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -3,1, -3,7, -3,1, -4,2, -4,4, -5,0, -5,4, -5,6, -5,8, Returvarer, -6,2, -6,1, -5,8, -7,2, -7,2, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -0,4, -0,4, -0,2, -0,4, -1,9, -1,6, -0,9, -0,8, -0,8, -0,4, Fragt på import (CIFFOB), -14,9, -11,2, -12,8, -14,7, -14,4, -14,6, -15,1, -15,6, -15,7, -16,8, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 2,8, 3,1, 2,6, 4,1, 5,5, 3,4, 4,3, 7,0, 8,6, 10,7, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 529,3, 410,6, 445,2, 493,7, 506,5, 522,2, 531,9, 551,3, 553,6, 589,0, Bunkring og proviantering, 43,7, 24,3, 30,6, 42,2, 49,0, 40,9, 38,0, 21,7, 17,5, 23,7, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 1,7, 2,2, 3,1, 6,4, 7,0, 7,5, 10,6, 16,1, 13,4, 12,4, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 45,3, 26,5, 33,7, 48,6, 56,0, 48,4, 48,6, 37,8, 30,9, 36,0, Varer i betalingsbalancen, 574,7, 437,1, 478,9, 542,3, 562,5, 570,7, 580,5, 589,1, 584,5, 625,1, Betalingsbalancens løbende poster,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 52,6, 59,7, 118,8, 121,6, 119,0, 149,7, 176,8, 178,7, 151,3, 162,4, Indtægter, 1, 184,4, 962,1, 1, 075,5, 1, 173,1, 1, 205,0, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 309,5, 1, 377,8, Udgifter, 1, 131,8, 902,5, 956,7, 1, 051,5, 1, 086,0, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 167,2, 1, 158,2, 1, 215,4, Varer, 24,0, 68,7, 89,4, 90,1, 82,0, 85,8, 89,3, 106,2, 116,2, 125,1, Eksport, 598,7, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, 750,2, Import, 574,7, 437,1, 478,9, 542,3, 562,5, 570,7, 580,5, 589,1, 584,5, 625,1, Varer som passer dansk grænse, 39,0, 59,6, 72,1, 84,0, 81,5, 70,7, 59,6, 47,8, 38,1, 50,0, Eksport, 568,3, 470,2, 517,3, 577,8, 588,0, 593,0, 591,5, 599,1, 591,8, 639,0, Import, 529,3, 410,6, 445,2, 493,7, 506,5, 522,2, 531,9, 551,3, 553,6, 589,0, Varer som ikke passerer dansk grænse, -15,0, 9,1, 17,3, 6,1, 0,5, 15,0, 29,7, 58,4, 78,0, 75,1, Eksport, 30,3, 35,7, 51,1, 54,7, 56,5, 63,5, 78,3, 96,2, 108,9, 111,2, Import, 45,3, 26,5, 33,7, 48,6, 56,0, 48,4, 48,6, 37,8, 30,9, 36,0, Tjenester, 39,5, 8,7, 36,4, 28,0, 32,1, 41,7, 48,7, 41,6, 11,8, 16,4, Eksport, 377,3, 305,7, 346,6, 361,5, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 406,4, 424,3, Import, 337,8, 297,0, 310,2, 333,5, 358,6, 359,8, 363,5, 391,7, 394,5, 407,9, Indkomst, 20,1, 17,2, 29,6, 38,9, 42,8, 61,1, 72,1, 63,3, 52,2, 49,0, Indtægter, 192,2, 135,4, 146,8, 163,3, 152,2, 178,4, 186,7, 192,7, 177,9, 178,0, Udgifter, 172,1, 118,2, 117,2, 124,4, 109,4, 117,3, 114,6, 129,4, 125,7, 129,0, Løbende overførsler, -31,0, -34,9, -36,6, -35,4, -37,8, -38,9, -33,2, -32,4, -28,9, -28,1, Indtægter, 16,2, 15,2, 13,8, 15,8, 17,6, 20,1, 21,8, 24,5, 24,6, 25,3, Udgifter, 47,2, 50,1, 50,3, 51,2, 55,4, 59,0, 55,0, 57,0, 53,5, 53,4, Kapitaloverførsler mv., 0,4, -0,3, 0,5, 5,8, 0,5, -0,6, -4,1, -7,2, 0,1, 0,5, Udenrigsøkonomi 2017, 8. februar 2018 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26697

NYT: Beskæftigelsen er faldet i næsten hele EU

23. oktober 2020, I alle EU's medlemslande, på nær Malta og Cypern, er beskæftigelsen faldet fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020. I EU som helhed er beskæftigelsen faldet med 2,4 pct. Danmark ligger således under EU-gennemsnittet med et fald på 1,7 pct. Dette er mindre end de to øvrige nordiske lande, Sverige og Finland, der har haft fald i beskæftigelsen på hhv. 2,2 og 2,8 pct. Fem lande har haft et mindre procentuelt fald i beskæftigelsen end Danmark. Spanien og Bulgarien har haft de højeste procentuelle fald i EU gennem det seneste år. Faldene er på hhv. 6,2 og 5,9 pct., hvilket er markant større end de øvrige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Næsten 5 mio. færre EU-borgere er beskæftiget end for et år siden, Faldet i beskæftigelsen på 2,4 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 svarer til, at 4,7 mio. færre europæere var i beskæftigelse blandt de 27 medlemslande. Heraf havde Danmark 48.000 færre beskæftigede, mens der i et stort land som Spanien var 1,2 mio. færre i beskæftigelse i andet kvartal 2020 end samme kvartal året før. Spanien, der også havde det største procentuelle fald, stod dermed for mere end en fjerdedel af EU's samlede beskæftigelsesfald., Størst fald i beskæftigelsen blandt de unge, Næsten halvdelen af faldet i beskæftigelsen fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 findes hos personer under 30 år, selv om de kun udgør en mindre del af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i EU er faldet med 6,4 pct. for de 15-29-årige, mens aldersgruppen 30-64-årige har haft et langt mindre fald på 1,5 pct. Danmarks 15-29-årige har haft et fald på 2,5 pct., hvilket er det næstlaveste i EU. For de 30-64-årige ligger Danmark på gennemsnitsniveauet med et fald på 1,5 pct. Slovenien, Spanien, Bulgarien, Estland, Irland og Portugal har hver et fald på mere end 10 pct. i beskæftigelsen blandt de unge under 30 år., Udvikling i beskæftigelsen i EU-landene. 2. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020,  , 15-64 år, 15-29 år, 30-64 år,  , 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., EU-27 - 2020, -4, 668, -2,4, -2, 248, -6,4, -2, 420, -1,5, Spanien, -1, 216, -6,2, -442, -16,2, -774, -4,6, Bulgarien, -186, -5,9, -66, -14,9, -120, -4,4, Irland, -86, -3,9, -61, -12,8, -25, -1,4, Estland, -23, -3,7, -17, -13,8, -7, -1,3, Portugal, -170, -3,7, -91, -12,2, -79, -2,0, Italien, -818, -3,6, -283, -9,8, -535, -2,7, Rumænien, -273, -3,2, -75, -5,4, -198, -2,8, Grækenland, -122, -3,1, -39, -7,6, -82, -2,5, Østrig, -131, -3,1, -68, -7,1, -63, -1,9, Finland, -71, -2,8, -44, -7,8, -27, -1,4, Ungarn, -118, -2,7, -48, -6,3, -70, -1,9, Slovakiet, -66, -2,6, -37, -8,7, -29, -1,4, Litauen, -33, -2,5, -17, -7,6, -16, -1,4, Slovenien, -23, -2,4, -28, -17,5, 5, 0,6, Sverige, -109, -2,2, -89, -8,1, -19, -0,5, Frankrig, -523, -2,0, -436, -8,5, -87, -0,4, Belgien, -85, -1,8, -81, -8,9, -4, -0,1, Letland, -15, -1,8, -12, -8,4, -3, -0,5, Danmark, -48, -1,7, -17, -2,5, -31, -1,5, Tjekkiet, -77, -1,5, -64, -8,1, -13, -0,3, Polen, -237, -1,5, -279, -9,3, 42, 0,3, Nederlandene, -57, -0,7, -100, -4,3, 43, 0,7, Kroatien, -7, -0,4, -21, -7,0, 13, 1,0, Luxembourg, -1, -0,2, -6, -9,5, 5, 2,3, Cypern, 1, 0,3, -3, -3,8, 5, 1,5, Malta, 7, 2,9, -1, -1,8, 8, 4,6, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af, at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. Cypern og Malta, der har haft stigning i beskæftigelsen, er så små lande, at tallene kan være meget usikre under en pandemisituation. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2020, 23. oktober 2020 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31256

NYT: Stigende forbrug, men stadig markant opsparing

23. december 2020, Den midlertidige genoplukning af samfundet, der fandt sted i årets tredje kvartal bidrog til en høj vækst i privatforbruget på 4,5 pct., når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Trods stigningen ligger privatforbruget stadig en del under niveauet før COVID-19-krisen. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. voksede med 0,9 pct. i årets tredje kvartal, hvor danskerne atter sparede markant op af deres rådighedsbeløb - dog ikke så markant som i årets andet kvartal, der var uden fortilfælde i den periode statistikken er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskerne sparer mere op i 2020, COVID-19-pandemien og den heraf følgende nedlukning af samfundet er den altoverskyggende årsag til, at danskerne i de første tre kvartaler af 2020 sparede en markant større del af deres disponible indkomst op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne hhv. 8,0 pct., 13,4 pct. og 10,0 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. Til sammenligning opsparede danskerne i gennemsnit 4,8 pct. af deres rådighedsbeløb i den foregående fireårsperiode. Ændringen i opsparingsandelen kan hovedsageligt tilskrives den kraftige opbremsning i privatforbruget, som har fundet sted i 2020 som følge af nedlukningen. Samlet for årets første tre kvartaler faldt privatforbruget med 4,0 pct. i forhold til samme periode året før. Til sammenligning steg danskernes rådighedsbeløb med 1,8 pct. i samme periode., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2019, 2020,  ,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 102,3, 1, 133,7,  , 279,5, 282,5, 284,8, 286,9, 287,2, 287,0, 290,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 052,8, 1, 076,3,  , 268,3, 267,5, 268,0, 272,5, 264,3, 248,4, 261,5, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,8, 58,3,  , 15,5, 13,9, 13,8, 15,2, 20,7, 22,4, 24,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 142,3, 115,7,  , 26,7, 28,9, 30,6, 29,5, 43,6, 60,9, 53,1,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,0,  , 0,1, 0,9, 0,6, 0,6, 0,0, 0,4, 0,9, 6, Forbrugsudgift, 2,7, 1,4,  , 1,8, -0,4, 0,0, 1,4, -3,0, -5,5, 4,5,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,9, 9,7,  , 9,1, 9,8, 10,2, 9,8, 14,2, 19,7, 16,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,5, 5,1,  , 4,0, 5,3, 5,9, 5,0, 8,0, 13,4, 10,0, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danmarks samlede finansielle opsparing fortsat i solidt plus, Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,3 mia. kr. over for udlandet i årets tredje kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger. Den offentlige saldo endte i underskud på 5,2 mia. kr. i tredje kvartal 2020, primært som følge af et fald i statens skatteindtægter, højere niveau for udgifter til dagpenge samt udgifter til COVID-19-hjælpepakker, som imidlertid var lavere i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets tredje kvartal var offentlig forvaltning og service., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2019, 2020,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., I alt , 158,4, 208,6,  , 25,9, 62,7, 60,8, 59,3, 31,8, 45,4, 44,3, Ikke-finansielle selskaber, 65,0, 89,9,  , -7,3, 12,8, 38,9, 45,6, -16,3, 9,0, 27,6, Finansielle selskaber, 33,0, 27,9,  , -2,1, 12,5, 9,2, 8,2, 27,1, 20,6, 4,6, Offentlig forvaltning og service, 15,6, 88,3,  , 24,6, 31,0, 15,8, 16,8, -6,2, -19,9, -5,2, Husholdninger mv., 44,9, 2,5,  , 10,6, 6,4, -3,2, -11,3, 27,2, 35,7, 17,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue indhentede det tabte, Det store fald i danskernes finansielle nettoformue som følge af COVID-19-pandemien blev indhentet i tredje kvartal 2020. Det var store kursfald på husholdningernes aktiver (pensionsformue og værdipapirer), der drev den store nedgang i årets første kvartal, og det var store kursstigninger på især husholdningernes aktier, som trak nettoformuen yderligere op i andet og tredje kvartal. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode. Dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 5.396 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal til 5.761 mia. kr. i tredje kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.596 mia. kr. ved udgangen af 2019, inden COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden., Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.,  , 2019* , 2. kvt. 2020*, 3. kvt. 2020*,  , Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 8, 272, 53,8, 440,4, -104,4, 8, 056, 38,9, 440,8, -85,4, 8, 450, Indskud, 1, 166, 34,9, 2,2, -4,1, 1, 201, 0,5, -0,2, -36,3, 1, 165, Aktier mv., 2, 847, 14,8, 205,9, -36,5, 2, 613, -2,9, 350,8, -7,9, 2, 953, Pension mv., 2, 3, 882, -23,6, 231,6, 1,0, 3, 894, 1,2, 89,7, -4,0, 3, 981, Øvrige aktiver , 378, 27,7, 0,8, -64,7, 347, 40,1, 0,5, -37,2, 351, Finansielle passiver i alt, 2, 676, 18,1, 20,9, -0,1, 2, 660, 21,6, 6,1, 1,6, 2, 690, Finansiel nettoformue i alt, 5, 596,  ,  ,  , 5, 396,  ,  ,  , 5, 761, Fordringserhvervelse, netto,  , 35,7,  ,  ,  , 17,3,  ,  ,  , Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1 Andre mængdemæssige ændringer. , 2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, . , COVID-19 støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2020, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sektorregnskaber 3. kvt. 2020, 23. december 2020 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40823

Branchefordelt nationalregnskab

Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/branchefordelt-nationalregnskab

Emneside

Levevilkårsundersøgelsen (SILC)

Hvor stor en del af befolkningen er økonomisk sårbare? Hvor mange har svært ved at få pengene til at slå til? Levevilkårsundersøgelsen (Statistics on Income and Living Conditions) er en spørgeskemaundersøgelse, der hvert år foretages i alle EU-lande inkl. Danmark. Dermed er den et udtryk for respondenternes egen opfattelse på interviewtidspunktet. Den er velegnet til sammenligninger af levevilkår på tværs af landegrænser.  , Økonomisk sårbare , Indikator, der er baseret på personers subjektive opfattelser af deres husstands økonomiske situation tilkendegivet i en spørgeskemaundersøgelse. Personer i husstande, der falder ind under mindst tre ud af følgende fem økonomiske afsavn, er økonomisk sårbare: 1) Har svært/meget svært ved at få pengene til at slå til 2) Har ubetalte regninger det seneste år 3) Kan ikke betale uforudset udgift på 10.000 kr. 4) Har af økonomiske grunde ikke bil 5) Har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., De økonomisk sårbare, Her kan du se, hvor stor en andel af forskellige hustandstyper der er økonomisk sårbare (se definition ovenfor)., Hent flere tal i Statistikbanken om Økonomisk sårbare (SILC10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Fem økonomiske afsavn, I Levevilkårsundersøgelsen ligger fem økonomiske afsavn til grund for indikatoren , økonomisk sårbar, . Her kan du se, hvor stor en andel af befolkningen der har oplevet hvert afsavn de seneste fire år., Hent flere tal i Statistikbanken om Økonomisk sårbare (SILC10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Generel livstilfredshed fordelt på indkomst, Her ser du befolkningens oplevede livstilfredshed fordelt på indkomst. Indkomst er én af flere baggrundsvariable, som livstilfredshed kan ses i lyset af. Skalaen for livstilfredshed går fra 0-10, og for hver indkomstkvintil ser du et gennemsnit. Første kvintil er den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, mens femte kvintil er den femtedel, der har den højeste indkomst., Hent flere tal i Statistikbanken om Generel livstilfredshed (SILC50), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Generel livstilfredshed fordelt på husstandstype, Her ser du befolkningens oplevede livstilfredshed fordelt på husstandstype. Husstandstype er én af flere baggrundsvariable, som livstilfredshed kan ses i lyset af. Skalaen for livstilfredshed går fra 0-10., Hent flere tal i Statistikbanken om Generel livstilfredshed (SILC50), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Boligudgift som tung økonomisk byrde, Her kan du se andelen af forskellige aldersgrupper, som oplever, at boligudgiften udgør en tung økonomisk byrde., Hent flere tal i Statistikbanken om Boligbyrde: Andel personer (SILC1B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Forventet fald i indkomst, Her kan du se andelen af husstande i de forskellige regioner, som forventer, at husstandens samlede indkomst vil falde i løbet af det kommende år., Hent flere tal i Statistikbanken om Ændring i husstandsindkomst (SILC80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 16.12.2026, Kilder, Levevilkårsundersøgelsen er en interviewundersøgelse, der suppleres med oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. , Den udtrukne person giver ved interviewet oplysninger om sig selv og om husstanden, samt en række spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning for de øvrige husstandsmedlemmer. For alle husstandsmedlemmer indhentes en lang række registerbaserede oplysninger., Interviewundersøgelsen bygger på en bruttostikprøve på 13.123 personer på 16 år og derover, som er sammensat af personer der var med i undersøgelsen året før og 8.089 nyudtrukne husstande. Der udtrækkes én person pr. adresse. 5,947 af de udtrukne personer deltager i undersøgelsen. Statistikken dækker disse personer samt de personer, der tilhører den udtrukne persons husstand. I SILC definerer respondenter selv, hvilke personer, der er medlem af deres husstand. , Fra 2016 er stikprøven stratificeret på regioner. Fra 2020 er stikprøven stratificeret på både regioner og indkomstintervallerne 0-60 pct. af medianen, 60-100 pct. af medianen og over 100 pct. af medianen. , Målpopulationen i SILC er "Personer med bopæl i Danmark", mens undersøgelsespopulation er "Personer i private husstande i Danmark". Det vil sige, at personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse ikke en del af undersøgelsespopulationen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Levevilkårsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der i kombination med en række registeroplysninger udgør den danske del af den europæiske SILC. Undersøgelsen har til formål at belyse indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Danmarks Statistik formidler kun et lille hjørne af den samlede undersøgelse. Eurostat står for den primære formidling af resultaterne. , SILC gennemføres årligt i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat. I Danmark er undersøgelsen gennemført af Danmarks Statistik siden 2004. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Brug for flere tal om Levevilkårsundersøgelsen (SILC)?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om økonomisk sårbare fordelt på køn, alder, indkomst, boligtype og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Martin Faris Sawaed Nielsen, Telefon: 23 69 90 67, Mail: , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/levevilkaar/levevilkaarsundersoegelsen-silc

Emneside

Arbejdsløse

Hvor mange arbejdsløse er der i Danmark? Hvor høj er ledighedsprocenten? Og hvordan har arbejdsløsheden udviklet sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Emneside

Formue og gæld

Hvor stor formue har personer i Danmark? Hvordan ser det ud fordelt på alder og geografi? Og hvor mange har højere gæld end formue?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/formue-og-gaeld

Emneside