Søgeresultat

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Udgifter til uddannelse

Hvad er udgifterne til det danske uddannelsessystem? Hvad koster det at sende elever i grundskolen og studerende på ungdomsuddannelserne eller universitet?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/udgifter-til-uddannelse

Emneside

Udenlandske firmaer i Danmark

Hvor mange firmaer i Danmark er udenlandsk ejet? Hvor mange ansatte har disse firmaer, og hvor stor er deres omsætning? Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på her på siden., Reelt aktivt firma , Et firma, der opfylder en række kriterier for økonomisk aktivitet, såsom årsværk, omsætning, varekøb, import, eksport, værditilvækst eller balancesum. Firmaets relationer til andre firmaer, fx ejerskab eller fælles momsafregning, kan også indgå. De præcise kriterier og tærskelværdier varierer mellem statistikker og kan afhænge af opgørelsens formål., Fuldtidsansat , Personale (ekskl. ansatte under uddannelse), hvis normale arbejdstid svarer til det overenskomstmæssige eller almindelige antal timer for den pågældende virksomhed, også selv om deres kontrakt gælder i mindre end et år., Udenlandsk ejet firma , Reelt aktivt firma i Danmark, som ultimativt er ejet af et firma i udlandet, uanset hvor mange mellemliggende ejerrelationer det indgår i., Udvikling i udenlandske ejede firmaer og fuldtidsansatte, Figuren viser udviklingen i antal udenlandsk ejede firmaer i Danmark og deres fuldtidsansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.9.2025, Opdateres næste gang, 2.9.2026, Kilder, Oplysninger fra Nationalbanken, firmaernes officielle regnskab, det erhvervsstatistiske register (ESR) og andre kilder anvendes til at opdatere populationen af dansk og udenlandsk ejede firmaer. Der anvendes desuden oplysninger fra Generel firmastatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Branchefordeling for udenlandsk og dansk ejede firmaer, Figuren viser antal udenlandsk og dansk ejede firmaer fordelt på brancher., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF10), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.9.2025, Opdateres næste gang, 2.9.2026, Kilder, Oplysninger fra Nationalbanken, firmaernes officielle regnskab, det erhvervsstatistiske register (ESR) og andre kilder anvendes til at opdatere populationen af dansk og udenlandsk ejede firmaer. Der anvendes desuden oplysninger fra Generel firmastatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Landefordeling for udenlandsk ejede firmaer, Figuren viser udenlandsk ejede firmaer i Danmark fordelt på ejerens lokation., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF20), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.9.2025, Opdateres næste gang, 2.9.2026, Kilder, Oplysninger fra Nationalbanken, firmaernes officielle regnskab, det erhvervsstatistiske register (ESR) og andre kilder anvendes til at opdatere populationen af dansk og udenlandsk ejede firmaer. Der anvendes desuden oplysninger fra Generel firmastatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Antal fuldtidsansatte i Danmark pr. ejerlokation, Figuren viser fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark fordelt på ejerens lokation., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF20), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.9.2025, Opdateres næste gang, 2.9.2026, Kilder, Oplysninger fra Nationalbanken, firmaernes officielle regnskab, det erhvervsstatistiske register (ESR) og andre kilder anvendes til at opdatere populationen af dansk og udenlandsk ejede firmaer. Der anvendes desuden oplysninger fra Generel firmastatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Samlet omsætning i Danmark pr. ejerlokation, Figuren viser samlet omsætning udenlandsk ejede firmaer i Danmark fordelt på ejerens lokation., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF20), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.9.2025, Opdateres næste gang, 2.9.2026, Kilder, Oplysninger fra Nationalbanken, firmaernes officielle regnskab, det erhvervsstatistiske register (ESR) og andre kilder anvendes til at opdatere populationen af dansk og udenlandsk ejede firmaer. Der anvendes desuden oplysninger fra Generel firmastatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Udenlandsk ejede firmaer, Formålet med statistikken Udenlandsk ejede firmaer er at vise, hvor stor en del af danske virksomheder der har udenlandske ejere, og hvordan udviklingen ser ud over tid. Statistikken anvendes bl.a. til at sætte tal på globaliseringen og danner grundlag for at kunne vurdere den økonomiske globaliserings betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet siden år 2000 og er sammenlignelig fra 2019 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udenlandsk ejede firmaer, Brug for flere tal om Udenlandske firmaer i Danmark?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om udenlandsk ejede firmaer fx udvikling over tid., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36, Mail: , ahm@dst.dk, Julie Cathrine Krabek Sørensen, Telefon: 23 66 46 60, Mail: , jck@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationale-virksomheder/udenlandske-firmaer-i-danmark

Emneside

Sociale udgifter

Hvor store er udgifterne til sociale ydelser i Danmark? Hvordan fordeler de sig på tværs af folkepension, sygedagpenge og boligstøtte?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/sociale-udgifter

Emneside

Strejker og lockout

Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte personer og tabte arbejdsdage pr. branche , Enhed: , Antal, Antal arbejdsstandsninger, Antal berørte ansatte, Antal tabte arbejdsdage, 2024, I alt, 86, 4.267, 4.486, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 41, Industri i alt, 27, 1.639, 2.698, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 569, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 123, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 628, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 71, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1.303, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 4, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 31, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 780, Handel, 6, 452, 218, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 32, Transport, post og tele, 8, 871, 504, Stat, regioner og kommuner, 3, 31, 147, Øvrige, 3, 170, 35, Uoplyst, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

Forbrugsundersøgelsen

Hvor mange penge bruger vi på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig? Få overblik over de danske husstandes privatforbrug i Forbrugsundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen

Emneside

Industriens konjunkturbarometer

Hvordan vurderer industrien de seneste måneders udvikling inden for produktion, beskæftigelse, salgspriser, ordrebeholdninger og færdigvarelagre?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/industriens-konjunkturbarometer

Emneside

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Hvor mange elever går direkte fra grundskolen til gymnasiet? Hvor mange studenter læser videre umiddelbart efter at have fået huen, og hvor mange holder sabbatår?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-grundskole-og-gymnasiale-uddannelser-til-fortsat-uddannelse

Emneside

Ny analyse nuancerer frafald på erhvervsuddannelserne

Der har i længere tid været fokus på, at der er et større frafald på erhvervsuddannelserne end på andre uddannelser. Og at frafaldet er stigende. Med skræddersyet statistik fra DST Consulting i hånden, kan Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier belyse, hvad der frafaldes til, så organisationen bedre kan bidrage til en mere nuanceret debat om frafald og kvalificere rådgivning til skoler og politikere., 20. juni 2023 kl. 9:00 ,  , I marts viste nye tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Det overordnede billede på området er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne generelt er stigende, og det er noget, der fylder på Christiansborg, i de uddannelsesfaglige miljøer og i samfundsdebatten., Det kan nemlig komme til at betyde, at vi i fremtiden kommer til at mangle tømrere på byggepladserne, SOSU’er på plejehjemmene, administrationsmedarbejdere på kontorerne, og kokke i kantinerne. Derfor er det et vigtigt område at belyse, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der har kontaktet Danmarks Statistik for at få viden og statistik om netop de elever, der afbryder en uddannelse, før de får deres svendebrev eller uddannelsesbevis i hånden., Denne viden, som DEG efterfølgende har bygget en analyse på, mener Benjamin Schou Ilsøe, analysekonsulent i DEG, er vigtig for den politiske dagsorden., ”Vores uddannelser bliver ofte associeret med højt frafald. Hvis man sammenligner med gymnasierne, er det rigtigt, men hvis man sammenligner med mange videregående uddannelser er det ikke tilfældet. Derfor er der brug for, at der bliver sat lys på frafald, og at det bliver nuanceret. Hvad består frafaldet af? Hvad frafalder de til?” spørger Benjamin Schou Ilsøe., ”Med hjælp fra DST Consulting hos Danmarks Statistik har vi nu skræddersyet statistik i en detaljegrad, der gør, at vi kan gøre vores skoler klogere på frafaldsområdet. Det kan give en bedre forudsætning for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er blandt andet et af de indsatsområder, vi som organisation arbejder for: At kunne understøtte vores skoler og give dem de bedst mulige vilkår for i sidste ende at få flere faglærte ud i samfundet. Med analysen giver vi et helikopterperspektiv på frafaldet, som i høj grad har manglet,” tilføjer Benjamin Schou Ilsøe., Blev selv overrasket over tallene, Da Benjamin Schou Ilsøe først kontaktede DST Consulting, arbejdede DEG med en hypotese om, at det eleverne kom fra inden studiet, også var det, de frafaldt til. Kommer man fx fra ledighed og falder fra, så vil man i højere grad ryge tilbage i ledighed igen., ”Den hypotese, viser analysen, er korrekt. Det samme gælder de elever, der kommer fra beskæftigelse og uddannelse. Det kan være folk, der kommer fra arbejdsmarkedet, som vil opkvalificeres og starter på en uddannelse, hvor for eksempel lønnen fra arbejdsmarkedet trækker dem tilbage igen. For dem, der kommer fra uddannelse, har de måske bare ikke ramt rigtigt,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Selvom tallene langt hen ad vejen understøtter den oprindelige hypotese, er det ikke alt, Benjamin Schou Ilsøe og DEG har gættet sig til på forhånd., ”Jeg blev positivt overrasket over, at det kun er 15 pct., der frafalder til ledighed. Der er et narrativ om, at erhvervsskolerne er laveste fællesnævner, og det er jeg ked af. Der er mange dygtige elever, der brænder for, hvad de laver. Når medierne og politikerne siger, at der er for højt frafald, så man får et billede af, at alle sidder fast i systemet og ikke kommer nogen vegne, men 57 pct. af dem, der frafalder, går faktisk videre på en anden uddannelse eller kommer i arbejde. 57 pct. frafalder altså med et perspektiv og finder en uddannelse eller et job, der er mere rigtigt for dem,” understreger Benjamin Schou Ilsøe., I alt går 37 pct. af de elever, der falder fra, videre til en anden uddannelse. 17 pct. går videre til en anden erhvervsfaglig uddannelse og ender dermed muligvis alligevel med en erhvervsuddannelse, selvom de i nogle tilfælde også vil tælle med i statistikken over frafald., ”Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang, og det er okay. Hvor mange faglærte kommer ud i sidste ende? Det er det, der er det vigtigste,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Et tæt samarbejde, Når Lonnie Graversgaard Jensen, datakonsulent i DST Consulting, går i gang med en bestillingsopgave som DEG’s er der stor forskel på, hvor tæt dialog med kunden, opgaven kræver. I dette tilfælde har dialogen dog været meget tæt, og den er gået begge veje., ”Opgaven har været en af de større opgaver. Vi har haft en god, tæt dialog undervejs, hvor jeg også er blevet klogere. Det har fx været lidt svært for mig at finde rundt i de mulige veje gennem erhvervsuddannelserne, men det har Benjamin haft meget viden om, som han bidrog med,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Det er en dialog, Benjamin har været glad for og følt sig tryg i., ”Jeg har snakket mere i telefon med Lonnie end med nogen andre i en lang periode. Jeg har nærmest haft hende på speed dial, og hun har været enormt dygtig og hurtig til at svare. Der har været stor forståelse for, at det er en vigtig opgave for os at løse,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Hvorfor tal fra DST Consulting?, DEG har sine egne talstærke analytikere, så hvorfor bede DST om hjælp?, ”Der er mange offentligt tilgængelige data på området, men vores interesse gik på, hvad de elever, der falder fra, laver bagefter, og koble det med forskellige variable. Det er kernen i undersøgelsen, og det er ikke offentligt tilgængeligt. Det havde vi brug for Danmarks Statistik til,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Lonnie Graversgaard Jensen forklarer, at Benjamin Schou Ilsøe henvendte sig med et ønske om at se en specifik, afgrænset population – frafaldselever på bestemte uddannelser – og herefter at koble andre variable på populationen for at kunne lave det efterfølgende analysearbejde., ”Det er netop kernen i mange af vores opgaver for kunderne hos DST Consulting. I denne opgave har vi med udgangspunkt i elevregistret koblet andre variable på såsom alder, køn, og om man er forælder. Sammen har vi fundet ud af, hvordan datasættet skulle afgrænses, og hvad der kunne lade sig gøre både inden for tidsrammen og inden for vores data. Vi har også efterfølgende haft en dialog om tallene,” forklarer Lonnie Graversgaard Jensen om opgaven., Ifølge Benjamin Schou Ilsøe har DEG ikke tidligere bedt Danmarks Statistik om hjælp til opgaver, men organisationen har nu fået adgang til Danmarks Statistiks Forskningsservice og har allerede bestilt en ny opgave hos DST Consulting.,  , Fakta #1, "Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang...", 15% frafalder til ledighed, 37% går videre på en anden uddannelse og 20 % frafalder til arbejde. , Benjamin Schou Ilsøe ,  , Analysekonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Mobil: 22 78 89 54, bsi@deg.dk, Foto: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 30 55 72 92, lnj@dst.dk,  , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-06-21-ny-analyse-nuancerer-frafald-paa-erhvervsuddannelserne