Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 121 - 130 af 2139

      NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

      Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

      9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34764

      Nyt

      NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

      Højskoler 2018/2019

      6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/36531

      Nyt

      NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

      Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

      8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29549

      Nyt

      NYT: Uændret opsparingsandel i 2. kvartal

      Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2026

      30. september 2026, I andet kvartal 2026 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed er opsparingsandelen næsten uændret i forhold til første kvartal 2026, hvor opsparingsandelen var 8,8 pct. Den disponible indkomst steg med 3,6 mia. kr. svarende til 1 pct., hvilket var det samme som stigningen i forbruget, hvorfor opsparingsandelen forblev uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og egne beregninger, Stigning i disponibel indkomst drevet af løn og sociale overførsler, I faktiske tal er disponibel indkomst i andet kvartal 2026 steget med 10,2 mia. kr. sammenlignet med andet kvartal 2025. Denne udvikling svarer til en stigning på 2,8 pct. Udviklingen er drevet af en stigning i lønindtægter og udbetalte sociale ydelser, som er steget med hhv. 13,4 mia. kr. svarende til 3,3 pct. og 10,4 mia. kr. svarende til 8,0 pct. Stigningen i udbetalte sociale ydelser er dels drevet af en stigning i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner og dels af udbetalingen af den skattefrie fødevarecheck, som i andet kvartal udgjorde 3,2 mia. kr., Husholdningernes finansielle opsparing er lavere end for et år siden, Husholdningernes finansielle opsparing var 17,5 mia. kr. i andet kvartal 2026, hvilket er 11 mia. lavere end i samme kvartal forrige år. Den lavere finansielle opsparing skyldes primært, at forbruget er steget mere end disponibel indkomst. Mens disponibel indkomst er steget med 10,2 mia. kr., er forbruget steget med 16,4 mia. kr. Dermed har husholdningerne haft et mindre overskud til at øge deres finansielle formue end for et år siden. , Husholdningernes indkomst- og opsparing, faktiske tal,  ,  , 2025*,  , 2026*,  , Udvikling , 2. kvt 2026 ift. 2. kvt. 2025,  ,  , 1. kvt, 2. kvt, 3. kvt, 4. kvt, 1. kvt, 2.kvt,  ,  ,  , mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 49,9, 52,9, 53,2, 55,2, 52,4, 54,1, 2,2, 2, Aflønning af ansatte, 379,6, 401,7, 376,4, 396,9, 390,1, 415,1, 3,3, 3, Modtaget formueindkomst, 103,1, 48,0, 42,9, 36,9, 102,6, 44,6, -6,9, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 137,4, 129,7, 130,0, 133,6, 146,4, 140,1, 8,0, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 27,8, 27,9, 27,8, 27,9, 27,6, 26,7, -4,4, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 697,8, 660,3, 630,2, 650,5, 719,1, 680,7, 3,1, 7, Betalt formueindkomst, 15,7, 15,6, 15,5, 15,7, 16,6, 16,2, 3,8, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 190,2, 207,5, 201,2, 206,5, 201,1, 219,2, 5,6, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 49,9, 52,0, 49,9, 52,7, 53,9, 49,8, -4,2, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 18,8, 18,8, 18,8, 18,7, 18,7, 18,9, 0,6, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 274,6, 293,9, 285,4, 293,6, 290,3, 304,1, 3,5, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 423,1, 366,4, 344,8, 356,9, 428,9, 376,5, 2,8, 13, Modtaget korrektion for , ændringer i pensionsrettigheder, 22,0, 23,4, 20,9, 22,5, 22,2, 18,6, -20,5, 14, Individuel forbrugsudgift, 327,2, 333,2, 326,1, 357,5, 341,0, 349,6, 4,9, 15, Til opsparing (12-14), 95,9, 33,2, 18,7, -0,6, 87,8, 26,9, -18,9, 16, Udgifter til investeringer i faste aktiver og kapitaloverførsler, 19,6, 28,1, 23,5, 24,4, 19,6, 28,0, -0,3, 17, Finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) (12+13-14-16), 98,4, 28,5, 16,1, -2,5, 90,4, 17,5, -38,5, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Til opsparing er beregnet som disponibel indkomst fratrukket forbrug, som i procent af disponibel indkomst udgør opsparingsandelen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue steg i 2. kvartal, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 462 mia. kr. i andet kvartal 2026. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer. Derudover bidrog husholdningernes finansielle opsparing ligeledes til stigningen i nettoformuen med de omtalte 17,5 mia. kr. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 9.046 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2026, 30. september 2026 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Stefan Koch Olsen, , , tlf. 51 23 92 17, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54216

      Nyt

      NYT: Nedgang i Information og kommunikation i 2024

      Generel firmastatistik 2024

      29. maj 2026, Branchegruppen , Information og kommunikation, havde 20.400 aktive firmaer i 2024, hvilket var et fald på knap 300 firmaer relativt til året før. I samme periode faldt antallet af fuldtidsansatte (opgjort i årsværk) med 1.800, hvilket svarer til en fald på 1,6 pct. Den negative udvikling fra 2023 til 2024 kom efter en årrække med positiv udvikling. I perioden fra 2019 til 2024 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 700 samt antallet af fuldtidsansatte med 11.600, hvilket svarer til stigninger på hhv. 3,4 pct. og 11,8 pct. Dermed følger udviklingen inden for , Information og kommunikation, den generelle udvikling med færre firmaer i alt, men står i kontrast til en generel beskæftigelsesvækst fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i It-konsulenter mv. og Udgivelse af computerspil og anden software, Væksten i antallet firmaer i , Information og kommunikation, fra 2019 til 2024 blev primært drevet af stigningen i den underliggende branchegruppe , It-konsulenter mv., , hvor antallet af firmaer steg med 570, og antallet af fuldtidsansatte steg med 11.700 (23,1 pct.). Dertil havde branchegruppen , Udgivelse af computerspil og anden software, en fremgang på 180 firmaer og 2.800 fuldtidsansatte, svarende til stigninger på hhv. 21,3 pct. og 46,9 pct. I samme periode oplevede branchegrupperne , Forlag, og , Telekommunikation, et fald i både antallet af firmaer og fuldtidsansatte., Antal firmaer og fuldtidsansatte i Information og kommunikation. 2019 og 2024,  , 2019, 2024, Æn-dring, 2019, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Information og kommunikation, 19, 710, 20, 388, 3,4, 99, 153, 110, 804, 11,8, Forlag, 897 , 882 , -1,7, 10, 391, 8, 879, -14,6, Udgivelse af computerspil og anden software, 820 , 995 , 21,3, 5, 998, 8, 814, 46,9, Produktion af film, tv og musik mv., 3, 389, 3, 500, 3,3, 5, 297, 5, 112, -3,5, Radio- og tv-stationer, 125 , 105 , -16,0, 5, 858, 5, 937, 1,3, Telekommunikation, 356 , 303 , -14,9, 14, 142, 12, 723, -10,0, It-konsulenter mv., 12, 844, 13, 415, 4,4, 49, 909, 61, 416, 23,1, Informationstjenester, 1, 279, 1, 188, -7,1, 7, 557, 7, 923, 4,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Færre firmaer og flere fuldtidsansatte i 2024, I 2024 var der 415.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om et samlet fald på 5.100 firmaer, svarende til 1,2 pct., i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte steg med 22.000 til 2.486.000 i 2024 fra 2.464.000 i 2023, svarende til en vækst på 0,9 pct. Faldet i antallet af aktive firmaer var især drevet af branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , , Finansiering og forsikring, samt , Handel, , som tilsammen havde et fald på 4.100 firmaer. Omvendt oplevede branchegruppen , Videnservice, en fremgang på 700 firmaer i samme periode. De største bidrag til væksten i fuldtidsansatte var , Industri, og , Videnservice, med hhv. 6.700 og 5.000 flere fuldtidsansatte. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2023 og 2024,  , 2023, 2024, Æn-dring, 2023, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 414, 663, -1,2, 2, 463, 688, 2, 485, 835, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 217, -5,9, 35, 065, 35, 477, 1,2, Råstofindvinding, 220 , 226 , 2,7, 3, 784, 3, 684, -2,6, Industri, 15, 563, 15, 256, -2,0, 294, 298, 300, 964, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 337, 3,6, 14, 485, 15, 659, 8,1, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 250, -3,4, 10, 808, 11, 585, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 042, -1,0, 160, 864, 161, 436, 0,4, Handel, 40, 788, 39, 520, -3,1, 328, 824, 328, 073, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 719, -3,1, 123, 290, 123, 504, 0,2, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 222, -0,8, 72, 444, 73, 907, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 388, -1,3, 112, 622, 110, 804, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 549, -1,5, 84, 828, 86, 085, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 38, 451, -1,8, 32, 996, 33, 291, 0,9, Videnservice, 42, 319, 43, 035, 1,7, 156, 714, 161, 682, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 153, 0,4, 101, 919, 102, 519, 0,6, Offentlig administration, forsvar og politi, 316 , 310 , -1,9, 644, 811, 647, 239, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 747, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 499, 2,1, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 519, 1,4, 30, 997, 31, 691, 2,2, Andre serviceydelser m v , 19, 257, 19, 316, 0,3, 49, 736, 49, 989, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111 , 1 , -99,1, 2 , ..* ,  , *Observationen er diskretioneret , Kilde: , www statistikbanken dk/gf11, Generel firmastatistik 2024, 29. maj 2026 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54484

      Nyt

      NYT: Stigning i salg til storkøkkener i 2025

      Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025

      26. august 2026, Det samlede salg af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 6 pct. fra 25,1 mia. kr. i 2024 til 26,6 mia. kr. i 2025. Det skyldes overvejende prisstigninger, da mængden af varer var omtrent uændret. Salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 9 pct., fra 3,6 mia. kr. i 2024 til 3,9 mia. kr. i 2025. Mængden af økologiske varer steg 3 pct. og andelen blev dermed øget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Stigning i salget af kød, fjerkræ og fisk, Mens salget af alle varer til foodservice steg 6 pct., steg salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 9 pct. Salget af , frugt og grønt inkl. frost, var derimod uændret efter flere års vækst. Blandt de økologiske varer steg , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 11 pct. og , frugt og grønt inkl. frost, 8 pct. , Stigning i økologiens andel, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2025, hvilket er en stigning fra 14,2 pct. i 2024. Der er dog forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 35 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter, og , æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 40 pct. af det samlede salg. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 26 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 21 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 10 pct. samt i gruppen , andet, (fx take-away) med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mindre stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.581 i 2025, hvilket er en stigning på 3 pct. fra 3.482 i 2024. Spisemærkerne er fordelt med 22 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2024-2025,  , Alle varer, Heraf økologiske varer,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 25, 101, 26, 637, 815, 737, 814, 501, 3, 557, 3, 900, 122, 549, 126, 495, Kolonial, 9, 637, 10, 198, 382, 689, 384, 258, 1, 361, 1, 503, 40, 408, 41, 396, Kød og fisk, 4, 018, 4, 171, 54, 680, 52, 830, 148, 166, 1, 962, 1, 927, Mejeriprodukter og æg, 2, 941, 3, 151, 101, 157, 101, 519, 995, 1, 097, 41, 545, 43, 204, Frugt og grønt, 2, 790, 2, 778, 122, 987, 121, 829, 630, 681, 28, 621, 30, 301, Frostvarer, 5, 716, 6, 338, 154, 224, 154, 066, 423, 452, 10, 014, 9, 666, Frugt og grønt inkl. frost, 1, 3, 706, 3, 705, 179, 413, 174, 413, 733, 793, 32, 620, 34, 411, Kød og fisk inkl. frost, 2, 7, 019, 7, 710, 104, 813, 108, 712, 227, 255, 2, 933, 2, 950, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , 1, Frisk samt frossen frugt og grønt samt frossen frugt og grønt., 2, Fersk kød og fisk samt frossen kød og fisk. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2024-2025,  , Alle varer , Heraf økologiske varer ,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt , 25, 101, 26, 637, 100, 100, 3, 557, 3, 900, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 053, 3, 340, 12, 13, 1, 023, 1, 086, 29, 28, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 664, 718, 3, 3, 156, 189, 4, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 976, 4, 173, 16, 16, 795, 868, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 570, 14, 320, 54, 54, 1, 254, 1, 382, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 838, 4, 085, 15, 15, 329, 374, 9, 10, Offentlige sektor i alt, 3, 717, 4, 059, 15, 15, 1, 178, 1, 275, 33, 33, Privat sektor i alt, 21, 384, 22, 579, 85, 85, 2, 378, 2, 624, 67, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025, 26. august 2026 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2027, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54524

      Nyt

      NYT: Salget af LP'er og CD'er er stigende

      Køb og salg af musik 2025

      7. september 2026, Salget af indspillet musik på fysiske medier har været stigende siden 2020 og udgjorde 97 mio. kr. i 2025, hvilket svarede til 12 pct. af det samlede salg. Det var 18 mio. kr. mere end i 2024 og 51 mio. kr. mere end i 2020, hvor salget af fysiske medier var lavest og udgjorde 7 pct. af det samlede salg. Stigningen i salget af fysiske medier betød, at den samlede vækst i musiksalget fra 2024 til 2025 ikke var drevet af streaming. Det er første gang siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, og det samlede salg af musik er siden da steget hvert år. I 2025 udgjorde salget 811 mio. kr., hvilket var 15 mio. kr. mere end i 2024. Der blev streamet musik for 700 mio. kr. i 2025, svarende til 86 pct. af det samlede salg, mod 711 mio. kr. og 89 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, En femtedel af befolkningen lytter til musik via fysiske medier, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen på 16 år og derover har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musik. I 2025 svarede 22 pct., at de får adgang til musik via fysiske formater som vinyl, CD og kassette. Det gælder 24 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne. Andelen er 15 pct. blandt de 16-24-årige og 12 pct. blandt de 25-44-årige. Herefter stiger den med alderen til 38 pct. blandt de 75-årige og derover. Den største kønsforskel ses blandt de 25-34-årige, hvor andelen er 16 pct. blandt mænd og 7 pct. blandt kvinder. Adgang til musik via betalt streaming foretages til sammenligning af 53 pct. af befolkningen. Andelen er højest blandt de 16-24-årige med 84 pct. og falder med alderen til 7 pct. blandt de 75-årige og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, 12.000 rettighedshavere til nye musikværker i 2025, I 2025 blev der registreret 57.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. I alt bidrog 12.000 personer med kompositioner, arrangementer eller sangtekster til de nyregistrerede musikværker og stod dermed som rettighedshavere (autorer). Kvinder udgjorde 19 pct. af autorerne, mens mænd udgjorde 81 pct. Over halvdelen af autorerne var under 40 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik6, Forlag, tv og radio stod næsten for halvdelen af rettighedsbetalingerne, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får rettighedshaverne til værket betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,8 mia. kr. i 2025. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for 45 pct. af de samlede rettighedsbetalinger. , Køb og salg af musik 2025, 7. september 2026 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Køb og salg af musik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder og -værker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54596

      Nyt

      NYT: Fald i brug af brænde og træpiller

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025

      28. august 2026, Ændret 01. september 2026 kl. 10:41, Der var desværre tekstfejl i første tabels kolonneoverskrifter, som nu er blevet rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse faldt i 2025 med 21 pct. i forhold til 2023. I 2025 var det samlede brændeforbrug var 12,4 mio. gigajoule, svarende til ca. 0,9 mio. brændetårne. I samme periode faldt brugen af træpiller med 14 pct., og det samlede forbrug af træpiller endte i 2025 på 9,1 mio. gigajoule. Træpilleforbruget er ca. tre fjerdedele så stor som brændeforbruget, selvom der er mere end fem gange så mange brændeovne, som der er træpilleovne og træpillefyr. Faldet i forbruget af brænde og træpiller skal ses i lyset af et usædvanligt stort forbrug i 2023, der var præget af høje priser på el og naturgas, se fx , www.statistikbanken.dk/energi1, og , energi3, . Antallet af boliger samt fritidshuse med én eller flere brænde- og træpilleovne er uændret fra 2023 til 2025, og der er derfor tale om et klart mindre forbrug pr. installation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Stabilt niveau for udbredelsen af brændeovne og træpilleovne, Antallet af beboelser med brændeovne er næsten uændret fra 2023 til 2025 - og der er sket en udfladning i det tidligere fald i udbredelsen af brændeovne, hvor der var en nedgang på 13 pct. fra 2021 til 2023. Miljøkrav vedr. partikelforurening har gennem flere år ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. Samtidigt er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af moderne installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde. Boliger og fritidshuse med træpilleovne mv. er fra 2023 til 2025 faldet med 3 pct., 2023 var et særligt år - vejret og energipriser trak i hver sin retning, Vinteren målt i graddage var koldere i 2025 end i 2023, hvilket isoleret set burde øge forbruget i 2025. Til gengæld var priserne på el og gas betydeligt højere i 2023 end for 2025-sæsonens vedkommende, hvilket sandsynligvis fik husholdningerne til at bruge brændeovnen mere, evt. som supplerende opvarmningsform. Det samlede brændeforbrug var dermed med betydeligt højere i 2023 end i 2025. , Brændeovne og træpilleovne efter beboelsestype. 2025,  , Beboelser, Beboelse, r, med brændeovne, mv., Beboelse, r, med , træpilleovne, , mv.,  , antal, antal, pct., antal, pct., Beboelser i alt, 3, 037, 300, 671, 000, 22, 123, 100, 4, Boliger, i alt, 2, 812, 500, 523, 100, 19, 119, 400, 4, Huse med fjernvarme, 887, 900, 192, 200, 22, 7, 300, 1, Huse uden fjernvarme, 739, 600, 291, 300, 39, 104, 100, 14, Lejligheder, 1, 160, 900, 24, 100, 2, 5, 600, .., Beboede fritidshuse, 24, 000, 15, 500, 64, 2, 300, 10, Øvrige fritidshuse, 222, 100, 148, 000, 66, 3, 700, 2, Anm: Brændeovne og træpilleovne kan være primære eller supplerende varmekilder. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Mere end hver femte beboelse har en brændeovn, Brænde og træpiller udgør fortsat en vigtig del af varmeforsyningen i mange danske boliger og fritidshuse. I 2025 havde 671.000 boliger og fritidshuse mindst én brændeinstallation, mens 123.000 havde træpilleovn eller træpillefyr. For brændeovne mv. svarer det til mere end hver femte beboelse (22 pct.), når fritidshusene tælles med. Blandt de ca. 2,8 mio. boliger havde 19 pct. en brændeovn, mens 4 pct. havde en træpilleovn eller et træpillefyr. De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 10 pct. af det samlede brændeforbrug i 2025. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at to tredjedele af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. ubeboet fritidshus med brændeovn er opgjort til 8 GJ - et tal, der dækker over store variationer., Forbrug af brænde og træpiller efter beboelsestype. 2025, Beboelser m. brændeovne mv., Beboelser m. træpilleovne mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beboelser i alt, 671, 000, 12, 431, 19,  , 123, 100, 9, 051, 74, Helårsboliger i alt, 523, 100, 11, 191, 21,  , 119, 400, 8, 923, 75, Huse med fjernvarme, 192, 200, 2, 694, 14,  , 7, 300, 301, 41, Huse uden fjernvarme, 291, 300, 7, 522, 26,  , 104, 100, 8, 287, 80, Lejligheder, 24, 100, 579, 24,  , 5, 600, 240, 43, Beboede fritidshuse, 15, 500, 396, 26,  , 2, 300, 95, 41, Øvrige fritidshuse, 148, 000, 1, 240, 8, 3, 700, 128, 35, Anm: Øvrige fritidshuse er uden helårsbeboelse. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug anvendes det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 61 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 740.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle helårsboliger (19 pct.). En forklaring på den høje andel af brændeovne og det relativt store brændeforbrug er, at disse huse især ligger på landet og i mindre byer, hvor der ofte ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas. Samtidig er hensynet til naboer typisk mindre begrænsende i spredt bebyggelse end i tætte byområder. Det er formentlig også en medvirkende årsag til, at brændeovne findes i to ud af tre af de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse. Disse huse har et relativt stort gennemsnitligt forbrug af brænde (26 GJ), hvilket svarer til ca. fire skovrummeter brænde, dvs. ukløvet træ i fx 2 meter lange stykker., Brænde- og træpilleforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2025, Boliger m. brænde-ovn mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Boliger m. træpille-ovn mv., Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, 1.000 GJ, GJ, antal, 1.000 GJ, GJ, Varmekilder i alt, 523, 100, 11, 191, 21, 119, 400, 8, 923, 75, Naturgasfyr, 76, 900, 1, 301, 17, 5, 800, 150, 26, Oliefyr, 26, 000, 705, 27, 1, 700, 50, 29, Fjernvarme, 206, 300, 2, 785, 14, 9, 400, 324, 34, Varmepumpe, 124, 900, 2, 352, 19, 12, 400, 361, 29, El-radiator, 21, 800, 649, 30, 3, 700, 94, 26, Brændeovn, 31, 500, 2, 636, 84, 1, 100, 83, 78, Træpilleovn, 32, 500, 700, 22, 85, 100, 7, 849, 92, Øvrige varmekilder, 3, 300, 63, 19, 300, 11, 42, Anm: Tabellen omfatter kun helårsboliger. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Forbruget afhænger af den primære varmekilde, De ca. 32.000 helårsboliger, som har brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for en fjerdedel af brændeforbruget i boligerne i 2025. Forbruget af brænde pr. ovn er lavest for boliger med fjernvarme (14 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (84 GJ). For træpilleovne er størstedelen (71 pct.) den primære varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 92 GJ pr. bolig. I beregningen af gennemsnitlige forbrug indgår også ovne, der ikke har været i brug i den aktuelle sæson., Brændeovne og træpillefyr har forskellige roller, Brændeovnen er ofte en supplerende varmekilde, og forbruget kan derfor hurtigt ændre sig, når priserne på andre energikilder ændrer sig. Blandt boliger med brændeovn havde ca. 40 pct. fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 6 pct. havde brændeovnen som primær varmekilde. Træpilleovne mv. har derimod oftere en mere central rolle i varmeforsyningen. Det gennemsnitlige forbrug af brænde i boliger er 21 GJ, mens det for træpilleovne mv. er 75 GJ. Hele 71 pct. af boliger med træpilleovn eller træpillefyr anvendte installationen, som primær varmekilde. Ændringer i brændselsforbruget giver ikke nødvendigvis tilsvarende ændringer i antallet af ovne. En brændeovn, der kun tændes på kolde aftener, kan stå ubrugt dele af året, mens et træpillefyr som primær varmekilde typisk er i drift konstant. , Den grønne omstilling påvirker brænde- og træpilleforbrug, Udfasning af olie- og naturgasfyr vil i en del tilfælde betyder udskiftning til brænde- eller træpillefyr og dermed trække i retning af øget forbrug af biomasse. Omvendt vil en udbygning af fjernvarmenettet og øget anvendelse af varmepumper kunne mindske behovet for brænde og træpiller til opvarmning. Udviklingen i forbruget skal derfor ses som både en kortsigtet effekt af energipriser og vejr og en langsigtet strukturel ændring af den danske varmeforsyning., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025, 28. august 2026 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde, træpiller og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 50.000 husstande. Ca. 17.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt, og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en væsentlig usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af især brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug. Usikkerheden er størst for resultater baseret på relativt få svar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54601

      Nyt

      NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

      Arealdække 2024

      27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54635

      Nyt

      NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

      Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

      9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53882

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation