Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1971 - 1980 af 2334

    Sektorfordelt nationalregnskab

    Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel bruttoindkomst , Disponibel bruttoindkomst i nationalregnskabet er det beløb en institutionel enhed (fx en husholdning eller et selskab) har til rådighed til forbrug og opsparing, når skatter, bidrag til sociale ordninger og andre løbende overførsler er betalt., Privatforbrug , Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler)., Fordringserhvervelsen, netto , Betegnes ofte som den finansielle opsparing, En positiv fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst har være tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Overskuddet øger beholdningen af værdipapir, kontanter, bankindeståender og kan også reducere gæld., Negativ fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst ikke har været tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Underskuddet mindsker beholdningen af værdipapir, kontanter samt bankindeståender og øger gælden. , Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er summen af de institutionelle sektorers fordringserhvervelse, netto. Den repræsenterer den finansielle opsparing, som den samlede økonomi stiller til rådighed for udlandet (hvis den er positiv) eller modtager fra udlandet (hvis den er negativ). Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er lig med udlandets fordringserhvervelse, netto, dog med modsat fortegn., Finansiel nettoformue , Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Regionalfordelt nationalregnskab

     , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt (BNP) , Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:, Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser, BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester, Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation