Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 191 - 200 af 2139

      NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

      Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

      1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/44709

      Nyt

      NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

      Familiernes bilkøb 2024

      26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050,  , 3, 213, 141, 100, 050,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46677

      Nyt

      NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

      Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

      1. juli 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilrådighed, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46682

      Nyt

      NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

      Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

      26. august 2025, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner,  , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024,  , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2027, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46975

      Nyt

      NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

      Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

      20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47113

      Nyt

      NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

      Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

      16. december 2025, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47843

      Nyt

      NYT: Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede

      International organisering og outsourcing 2021:2023

      15. august 2024, I perioden 2021-2023 blev 6.000 jobs flyttet til udlandet. Heraf var 44 pct. højtkvalificerede job (dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job). Andelen af højtkvalificerede job, der blev outsourcet, er steget markant når der sammenlignes med perioden 2018-2020, hvor det var 37 pct. eller perioden 2014-2016, hvor det var 26 pct. Blandt virksomheder inden for , erhvervsservice, udgør højtkvalificerede job 61 pct. af de i alt 1.400 outsourcede job, og inden for, industri, udgør højtkvalificerede job 36 pct. af de i alt 2.500 outsourcede job., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout21, Udflytning af aktiviteter til udlandet stiger igen, De 6.000 jobs udgør også i sig selv en stigning i antallet af udflyttede job til udlandet i forhold til den forudgående periode (2018-2020), hvor virksomhederne outsourcede 4.800 jobs. Stigningen er primært sket inden for , erhvervsservice, samt , industri, . De outsourcede job var placeret i 428 virksomheder i Danmark, der flyttede aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023. Dette svarer til 11 pct. af de i alt 3.900 adspurgte virksomheder og en stigning på 2 procentpoint i forhold til den forudgående periode (2018-2020)., Outsourcende virksomheder flytter især aktiviteter til EU-lande, International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- og/eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet har været udført i Danmark. Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023, har 75 pct. outsourcet mindst én hjælpefunktion (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet) og 53 pct. mindst én kernefunktion. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. I perioden 2021-2023 har 93 pct. af de outsourcende virksomheder engageret i udflytning af mindst en aktivitet til andre EU-lande. Outsourcing til Kina er uændret med 8 pct., men der er en stigning i antallet af outsourcede aktiviteter til Indien med 25 pct. mod 17 pct. i perioden 2018-2020 samt USA og Canada med 14 pct. mod 8 pct. i perioden 2018-2020., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer af flere forskellige årsager. , Sammenlignet med tidligere perioder er , lavere lønomkostninger, stadigvæk det væsentlige motiv for outsourcing, , hvor 75 pct. af de outsourcende virksomheder siger, at motivet er vigtigt eller meget vigtigt. Branchemæssigt ligger , erhvervsservice, endnu højere med 78 pct. sammen med , industri, på 77 pct., mens 64 pct. af virksomhederne inden for , finansiering, og forsikring, oplever det som et vigtigt eller meget vigtigt motiv., En faktor, der er blevet vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I perioden 2021-2023 har 51 pct. af virksomhederne svaret, at motivet var vigtigt eller meget vigtigt i deres beslutning om outsourcing. Blandt andre faktorer, der er blevet vigtigere over tid, er adgangen til specialiseret viden og teknologi, det svarer 39 pct. mod 26 pct. i perioden 2018-2020 og adgangen til nye markeder med 24 pct. mod 16 pct. i perioden 2018-2020., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout41 , International organisering og outsourcing 2021:2023, 15. august 2024 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2028, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48697

      Nyt

      NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

      Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

      19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27124

      Nyt

      NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

      Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

      21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29284

      Nyt

      NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

      Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

      12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29378

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation