Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2021 - 2030 af 2334

    Forskning og udvikling

    Hvor mange penge går fra erhvervslivet og den offentlige sektor til forskning og udvikling (FoU)? Og hvor stor en andel af Danmarks samlede BNP svarer det til? Forskning og udvikling er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed. Forskningsstatistikkerne opgør omfanget og indholdet af FoU-aktiviteter i erhvervslivet og den offentlige sektor., Forskning og udvikling (FoU) , Arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelse af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder., Udgifter til egen FoU , Virksomhedens udgifter til sin egen forsknings- og udviklingsaktiviteter, inklusiv løn til både interne og eksterne medarbejdere samt udgifter til anlæg, bygninger og øvrig drift., FoU-årsværk , Personale, der har udført forskning og udvikling for virksomheden omregnet til årsværk. Personale omfatter både teknisk personale og forskere, inklusiv eksterne medarbejdere., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser, hvordan erhvervslivet og den offentlige sektors udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) har udviklet sig de seneste ti år. Udgifterne er opgjort i pct. af BNP. Udgifter for seneste år er et foreløbigt tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU udgifter i pct. af BNP (CFABNP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på investerings- og driftsudgifter for de seneste tre år. Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervslivets udgifter til egen FoU (FORSK01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Den offentlige sektors udgifter til forskning og udvikling, Tabellen viser den offentlige sektors udgifter til egen udgifter til forskning og udvikling opdelt på udgiftstype for de seneste tre år. Den offentlige sektor består af tre undersektorer: Højere læreanstalter, Øvrige offentlige forskningsinstitutioner og Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. , Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-omkostninger i den offentlige sektor (FOUOFF07), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, FoU-årsværk i den offentlige sektor, Figuren viser antallet af årsværk, der udfører udgifter til forskning og udvikling i den offentlige sektor opdelt på delsektorer og personalekategorier. Figuren viser foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-årsværk i den offentlige sektor (FOUOFF02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Det offentlige forskningsbudget, Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem., Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Det offentlige forskningsbudget, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Innovation i erhvervslivet, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i det danske erhvervsliv. Innovationen udtrykkes som implementering af nye produkter, produktions- og arbejdsprocesser samt markedsføring og organisation. Statistikken er udarbejdet siden 2007, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2020 og frem. Undersøgelsen er spørgeskemabaseret, og er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik, beskrevet i Oslo-manualen. Danske data er dermed direkte sammenlignelige med de øvrige EU-landes., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Innovation i erhvervslivet, Brug for flere tal om Forskning og udvikling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om erhvervslivets FoU-aktiviteter på branche- og regionsniveau. Derudover kan du finde oplysninger om den offentlige sektors FoU-aktiviteter inden for udvalgte fagområder og formålstyper samt forskningsbudgetter., Gå til Statistikbanken, Forskning og udvikling i det offentlige:, Tabelsamling, 2024 - foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet:, Tabelsamling, 2024 - Foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2017, Kontaktperson for denne statistik, Julius Gotthardt Møller, Telefon: 23 74 66 48, Mail: , jgm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling

    Emneside

    Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

    Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376

    Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

    Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=1

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation