Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 201 - 210 af 2139

      NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

      Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

      21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29284

      Nyt

      NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

      Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

      12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29378

      Nyt

      NYT: Flest kommunalt ansatte blandt valgte kandidater

      Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021

      7. april 2022, Ved kommunalvalget i november 2021 blev 2.436 personer valgt til kommunalbestyrelserne. 41 pct. af de valgte kandidater arbejdede i den kommunale sektor og 39 pct. arbejdede i private virksomheder. Noget anderledes så det ud blandt de opstillede kandidater, hvor 24 pct. arbejdede i den kommunale sektor og 44 pct. i private virksomheder. Til sammenligning arbejdede 19 pct. af alle beskæftigede over 15 år i november 2020 i den kommunale sektor., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik som ikke kan findes i Statistikbanken., Stor forskel i andel ikke-beskæftigede blandt opstillede og valgte kandidater, Der var også stor forskel i andelen af opstillede og valgte kandidater, der ikke var i beskæftigelse. Blandt opstillede kandidater var 19 pct. ikke i beskæftigelse, mens det kun gjaldt for 4 pct. af de valgte kandidater. Både blandt opstillede og valgte kandidater var størstedelen af kandidaterne, der ikke var i beskæftigelse, i gruppen "uden for arbejdsstyrken", hvilket fx er pensionister., Størst stigning var hos Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet (A) havde efter valget 2021 flest pladser i kommunalbestyrelserne, nemlig 755. Herefter kom Venstre (V) med 620 pladser og Det Konservative Folkeparti (C) med 404 pladser. I forhold til valget i 2017 var det største fald hos Dansk Folkeparti (O), der mistede 133 pladser, hvilket er et fald på 60 pct. Den største stigning var hos Det Konservative Folkeparti (C), der i 2021 fik 179 pladser flere end i 2017, hvilket er en stigning på 80 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Højeste andel kvinder blev valgt, Andelen af kvinder, der blev valgt til kommunalbestyrelserne i 2021, var på 36 pct. Det er den højeste andel nogensinde til et kommunalvalg. Alternativet (Å) havde den højeste kvindeandel med 60 pct. og Liberal Alliance (I) havde den laveste kvindeandel med 22 pct. For langt de fleste partier var der tale om en stigning i andelen af kvinder, der blev valgt, i forhold til forrige valg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021, 7. april 2022 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2029, Alle udgivelser i serien: Kandidater til kommunalbestyrelserne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Bogstavsbetegnelserne refererer til følgende partier: A: Socialdemokratiet; B: Radikale Venstre; C: Den Konservative Folkeparti; D: Nye Borgerlige; F: SF - Socialistisk Folkeparti; I: Liberal Alliance; O: Dansk Folkeparti; S: Slesvigsk Parti; V: Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø: Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å: Alternativet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30307

      Nyt

      NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

      Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

      11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30696

      Nyt

      NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

      Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

      7. oktober 2015, I perioden fra 2008 til 2013 er dansk økonomis samlede drivhusgasintensitet reduceret med 15 pct. Det betyder, at en given mængde økonomisk aktivitet forårsager mindre udslip af drivhusgasser. For hver krone BNP produceret i 2013, blev der i gennemsnit genereret 0,05 kg drivhusgasser målt i CO, 2, -ækvivalenter, mens det i 2008 var 0,06 kg pr. krone BNP. Omregnet til euro udgjorde udslippet 0,37 kg pr. euro BNP i 2013, mens der tilsvarende blev genereret 0,43 kg pr. euro BNP i 2008., Danmarks samlede drivhusgasintensitet højere end EU-gennemsnittet, Danmarks samlede drivhusgasintensitet er større end det europæiske (EU-28) gennemsnit. Emissionsintensiteten trækkes i Danmark op af bidraget fra transportbranchen, der også inkluderer en meget stor søtransport i udlandet. Transportbranchens andel af den samlede økonomis drivhusgasudslip udgør i Danmark 44 pct. Transportbranchen er meget energiintensiv og bruger i høj grad fossile brændsler, som den øvrige økonomi i højere grad har haft mulighed for at omstille sig fra. Ser man bort fra bidraget fra transportbranchen, ligger udslippet fra den øvrige økonomi i Danmark under det generelle EU niveau, men dog stadig over niveauet i Norge og Sverige., Største fald i udslip er i transportbranchen, Faldet i det samlede drivhusgasudslip hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og andet vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslippene medregnes nemlig ikke udslip fra biobrændsler. Det absolut største fald i udslip kom fra transportbranchen. Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO, 2, -ækvivalenter. , Forsyningsvirksomhed, stod for den næststørste reduktion af drivhusgasemissioner. Det skyldtes mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen., Økonomiens struktur forklarer forskellene mellem landene, Forskellene i niveauet for drivhusgasintensiteten er i høj grad forklaret af hvilke sektorer, der dominerer de enkelte landes økonomier og deres sammensætning. Norges og Sveriges , forsyningsvirksomhed, sammenlignet med Danmark er i højere grad baseret på drivhusgasneutrale teknologier som fx vandkraft og biomasse, hvorfor , forsyningsvirksomhed, i disse økonomier bidrager med en mindre andel af udslippene. Til gengæld er Norges indvinding af olie og gas forbundet med afbrænding af overskudsgasser (flaring), hvorfor , råstofindvinding, udgør en stor andel af Norges udslip af drivhusgasser., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer hvorfor , landbrug mv., står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2010, 2011, 2012, 2013,  , 1.000 tons CO, 2, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 468, 90, 024, 99, 117, 97, 032, 90, 044, 88, 627, 100,00, Husholdninger, 10, 601, 10, 426, 9, 518, 8, 831, 8, 431, 8, 155, 9,20, Brancher i alt, 69, 868, 79, 597, 89, 599, 88, 200, 81, 613, 80, 472, 90,80, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 595, 12, 848, 11, 602, 11, 612, 11, 437, 11, 550, 13,03, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 784, 2, 184, 1, 947, 1, 903, 1, 836, 2,07, Industri, 8, 443, 9, 064, 5, 759, 6, 034, 5, 844, 5, 711, 6,44, Forsyningsvirksomhed, 26, 741, 26, 086, 23, 404, 19, 294, 15, 916, 18, 280, 20,63, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 611, 1, 735, 1, 552, 1, 287, 1,45, Handel og transport mv., 16, 311, 26, 274, 43, 400, 45, 967, 43, 436, 40, 372, 45,55, Information og kommunikation, 152, 129, 110, 103, 93, 75, 0,08, Finansiering og forsikring, 88, 55, 65, 62, 56, 53, 0,06, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 99, 89, 98, 79, 0,09, Boliger, 50, 21, 31, 27, 37, 31, 0,04, Erhvervsservice, 254, 293, 430, 414, 379, 336, 0,38, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 655, 736, 777, 722, 734, 0,83, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 169, 140, 139, 129, 0,15, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 634, 19, 969, 37, 857, 40, 897, 38, 669, 35, 208, 39,73, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibes, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., TEMA: Grønt Nationalregnskab, Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at videreudvikle det miljøøkonomiske regnskab, som opgørelsen af udslip til luft er en del af. For fremtiden vil indholdet af det miljøøkonomiske regnskab samt en række nyudviklede regnskaber blive offentliggjort under navnet , Grønt nationalregnskab, ., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017, men Danmarks Statistik offentliggør, som allerede nævnt, delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for affald, vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer, som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner, 7. oktober 2015 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20076

      Nyt

      NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

      Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

      24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16486

      Nyt

      NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

      Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

      30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16485

      Nyt

      NYT: Antallet af landbrug er næsten halveret på 20 år

      Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025

      19. juni 2026, I perioden fra 2005 til 2025 faldt antallet af bedrifter med landbrug og gartneri i Danmark med 48 pct. - tæt på en halvering. I samme periode er der blevet markant flere bedrifter på mindst 400 ha. Disse store landbrug har øget deres andel fra under 1 pct. til 5 pct. af alle bedrifter., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Dog stadig mange mindre bedrifter, Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark. Bedrifter på under 30 ha udgør over halvdelen af alle bedrifter, og de har endda haft en relativt stabil andel i perioden 2005-25 på omkring 55 pct. af alle bedrifter. , Antal bedrifter fordelt efter størrelse, Bedriftsstørrelse, 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, I alt, 51, 676, 42, 099, 36, 637, 33, 148, 27, 024, 0-30 ha , 27, 841, 23, 199, 19, 818, 18, 349, 14, 699, 30-50 ha, 7, 253, 4, 896, 4, 018, 3, 339, 2, 676, 50-100 ha, 9, 034, 5, 925, 4, 945, 4, 154, 3, 155, 100-150 ha, 3, 789, 3, 158, 2, 644, 2, 237, 1, 672, 150-200 ha, 1, 745, 1, 823, 1, 764, 1, 439, 1, 193, 200-400 ha , 1, 693, 2, 456, 2, 539, 2, 414, 2, 172, 400 ha og derover, 320, 642, 909, 1, 216, 1, 457,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0-30 ha , 53,9, 55,1, 54,1, 55,4, 54,4, 30-50 ha, 14,0, 11,6, 11,0, 10,1, 9,9, 50-100 ha, 17,5, 14,1, 13,5, 12,5, 11,7, 100-150 ha, 7,3, 7,5, 7,2, 6,7, 6,2, 150-200 ha, 3,4, 4,3, 4,8, 4,3, 4,4, 200-400 ha , 3,3, 5,8, 6,9, 7,3, 8,0, 400 ha og derover, 0,6, 1,5, 2,5, 3,7, 5,4, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Bedrifter med husdyr er faldet, Kvæg og svin er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. I 2005 havde 33 pct. af alle bedrifter kvæg i et eller andet omfang. Denne andel er ikke faldet så meget og var i 2025 på 28 pct. Anderledes drastisk har udviklingen været for bedrifter med svin, idet 17 pct. af bedrifterne havde svin i 2005 mod blot 6 pct. i 2025. Se mere om husdyr i landbruget i , statistikbanken, . , Antal bedrifter med kvæg og svin,  , 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, Bedrifter med kvæg , 16, 884, 13, 576, 11, 643, 10, 261, 7, 718, Bedrifter med svin, 9, 015, 5, 068, 3, 769, 2, 921, 1, 706,  , I pct. af alle bedrifter, Bedrifter med kvæg , 32,7, 32,2, 31,8, 31,0, 28,6, Bedrifter med svin, 17,4, 12,0, 10,3, 8,8, 6,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og , hdyr, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025, 19. juni 2026 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54456

      Nyt

      NYT: Flere børn modtager støttende indsatser

      Støtte til udsatte børn og unge 2025

      16. juni 2026, Antallet af børn og unge, der modtager en støttende indsats, steg fra 2024 til 2025, mens det samlede antal støttende indsatser var på samme niveau som i 2024. I 2025 var der 85.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 3,6 pct. fra 2024, hvor der var 82.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Fra 2020 til 2025 er antallet af modtagere steget med 32,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1 og , isbu02, Færre indsatser per modtager, Kommuner kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Indsatserne spænder over alt fra økonomisk støtte til at dække udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter til udpegelse af en fast kontaktperson eller støtteophold i form af et døgnophold., Både i 2024 og i 2025 blev der i alt, i alle landets kommuner, givet 120.000 støttende indsatser. Stigningen i antallet af modtagere afspejles altså ikke i det samlede antal indsatser., Sammenlignet med 2020 er antallet af indsatser steget med 26,3 pct. Det er 5,8 procentpoint lavere end stigningen i antallet af modtagere på 32,1 pct. Fra 2020 til 2024 blev der i gennemsnit givet 1,5 indsats per modtager. Det er i 2025 faldet til 1,4 indsats i gennemsnit., Færre tidligt støttende indsatser, I 2025 blev der givet 26.600 tidligt støttende indsatser, hvilket er 10,4 pct. færre end i 2024, hvor der blev givet 29.700. Der var også en faldende udvikling i 2024, hvor faldet i de tidligt støttende indsatser var på 2,1 pct. , De tidligt støttende indsatser dækker over en række indsatser fra Barnets lov, der er tiltænkt at kunne iværksættes hurtigt for at imødekomme barnets eller den unges behov og trivsel. , De andre indsatser, der gives til børn og unge, hvor det vurderes, at hjælpen vil være af væsentlig betydning for barnet eller den unges trivsel, er steget med 3,6 pct. Disse indsatser vil som oftest være af længere varighed. Denne stigende udvikling var også gældende mellem 2023 og 2024, hvor antallet af indsatser steg med 7,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1, Flere anbringelser på baggrund af afgørelser uden samtykke, I perioden 31. december 2020 til 31. december 2025 er det samlede antal anbragte børn og unge i Danmark steget med 4,1 pct., fra 13.400 til 14.000. Denne udvikling er primært båret af en stigning i antallet af anbragte uden samtykke. Over perioden ses en stigning i antallet af anbragte i alle foranstaltningstyper, bortset fra de anbringelser, hvor foranstaltningstypen er uoplyst, som falder., Når et barn anbringes uden for hjemmet, kan afgørelsen for anbringelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og den unge. Er den unge over 15 år, skal den unge også give samtykke for at blive anbragt med samtykke. En anbringelse med samtykke aftales mellem kommunen og indehaveren af forældremyndigheden. En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af børne- og ungeudvalget i kommunen. Er den unge over 18 år, kan den unge ikke anbringes uden samtykke., Af de 14.000 anbragte børn og unge i 2025, var 10.600 anbragt med samtykke og ca. 3.000 anbragt uden samtykke, foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag. Af de 13.400 anbragte børn og unge i 2020 var 10.500 anbragt med samtykke og 2.500 var anbragt uden samtykke foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag., Over perioden er antallet af børn og unge anbragt med samtykke steget med 100, en stigning på 0,8 pct. Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke i perioden fra 2.500 til 3.000 svarende til en stigning på 18,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anb10, Børn og unge anbragt med samtykke anbringes i mindre grad i plejefamilier, I 2024 var 6.500 af de anbragte med samtykke anbragt i en plejefamilie, mens det var 6.000 i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. Børn og unge, der anbringes med samtykke, anbringes dermed i højere grad i døgninstitution, opholdssted eller efterskole, eget værelse mv. , Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke, anbragt i en plejefamilie, fra 1.900 til 2.100 fra 2020 til 2025. Det er den største nominelle stigning i anbringelsessted for anbragte uden samtykke - en stigning på 200 anbragte svarende til 12,7 pct. , Børn og unge anbragt med samtykke på et opholdssted steg fra 1.600 i 2020 til 1.900 anbragte i 2025, en stigning på 16,7 pct. Antallet af børn og unge anbragt med samtykke på en efterskole, eget værelse mv. steg i perioden fra 800 til 1.000 anbragte, en stigning på 23,4 pct., Støtte til udsatte børn og unge 2025, 16. juni 2026 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Rasmus Waagø Jacobsen, , , tlf. 61 50 93 37, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der har modtaget sociale støtteforanstaltninger efter udvalgte paragraffer i barnets lov og loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54465

      Nyt

      NYT: Indvinding af råstoffer på land faldt i 2025

      Råstofindvinding på land 2025

      22. juni 2026, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2025 med 4,6 pct. sammenlignet med 2024. I 2025 blev der samlet indvundet 25,0 mio. m, 3, råstoffer på land. Indvindingen faldt i næsten alle regioner. Kun i Region Syddanmark steg indvindingen med 11,7 pct. i forhold til året før. Største fald i indvindingen var i Region Hovedstaden og Region Sjælland på hhv. 23,0 pct. og 18,6 pct. i forhold til forrige år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner. 2025,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 25, 058, 641, 4, 289, 6, 784, 7, 676, 5, 669, Sand, grus og sten, 20, 850, 481, 3, 883, 6, 360, 6, 904, 3, 222, Kvartssand, 450, 0, 0, 162, 260, 28, Granit, 137, 137, 0, 0, 0, 0, Ler, 304, 2, 9, 167, 68, 58, Ekspanderende ler, 268, 0, 0, 12, 256, 0, Moler, 175, 0, 0, 0, 77, 99, Kridt/kalk, 2, 360, 6, 277, 0, 7, 2, 070, Tørv, 121, 0, 0, 0, 30, 91, Andre råstoffer, 392, 14, 120, 82, 73, 102, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer fra land er i lighed med tidligere år sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. I Region Syddanmark var sand, grus og sten 93,8 pct. af den samlede indvinding af råstoffer, mens sand, grus og sten udgjorde 56,8 pct. i Region Nordjylland. Næststørste andel for hele landet er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt størstedelen af indvindingen fra havet er fyldsand, som står for hele 70,5 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2025. Fyldsand er alle råstoffer, der anvendes til opfyldninger i forbindelse med større anlægsprojekter som havneudvidelser, broer, tunneller og kabelrender, samt til kystfodring og etablering af strande., Råstofindvinding fra havet. 2025,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, Danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 12, 896, 3, 255, 684, 3, 326, 4, 833, 457, 341, Sand, 955, 656, 155, 32, 10, 99, 2, Ral og sten, 1, 319, 102, 20, 534, 251, 113, 300, Grus, 1, 535, 557, 380, 185, 362, 24, 27, Fyldsand, 9, 088, 1, 940, 129, 2, 575, 4, 210, 222, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2025, 22. juni 2026 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54491

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation