Søgeresultat

Færdselsuheld

Hvor mange dør i trafikuheld om året? Og hvordan har udviklingen i trafikuheld med personskade været de seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafikulykker/faerdselsuheld

Emneside

Tvangsauktioner

Hvor mange ejendomme sættes på tvangsauktion? Og hvilke typer ejendomme der er tale om?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/tvangsauktioner

Emneside

Tabeller i Statistikbanken: Økonomi for landbrug og gartneri

Økonomi for landbrug og gartneri, Tabel, ID, Updated, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI302, 18-03-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (måned), varegruppe og indekstype, | Enhed: , Indeks, ANI303, 18-03-2026, Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS10, 16-03-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS22, 17-02-2026, Kapitelstakster, kapitelstakstområder og kornart, | Enhed: , Kr. pr. 100 kg, KAPIT1, 13-02-2026, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGKONV1, 05-12-2025, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGKONV2, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGOEKO1, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGOEKO2, 05-12-2025, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD2, 28-11-2025, Priser for landbrugsjord og forpagtning, region, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS37, 21-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK1, 07-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, region og produkt, | Enhed: , Mio. kr., JOEK2, 21-10-2025, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft, produkt, | Enhed: , 1.000 årsværk, JOEK3, 21-10-2025, Jordbrugets afskrivninger og nettoinvesteringer, investeringstype, | Enhed: , Mio. kr., JB2, 14-10-2025, Jordbrugets faste bruttoinvesteringer, investeringstype og beløb, | Enhed: , Mio. kr., JB4, 14-10-2025, Jordbrugets renteudgifter og gæld, udgiftstype, | Enhed: , Mio. kr., JB3, 01-10-2025, Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD1, 01-10-2025, Regnskabsstatistik i 100 år, bedriftstype, enhed og regnskabsposter, | Enhed: , -, JORD100, 01-10-2025, Resultatopgørelse for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD3, 01-10-2025, Familiernes økonomi for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD4, 01-10-2025, Familiernes økonomi for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD5, 01-10-2025, Nøgletal for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD6, 01-10-2025, Nøgletal for alle heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD7, 01-10-2025, Nøgletal for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD8, 01-10-2025, Energiforbrug for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD9, 01-10-2025, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (år), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI301, 28-05-2025, Direkte tilskud til landbrugssektoren, tilskudsart, | Enhed: , Mio. kr., TILSKUD2, 26-05-2025, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS28, 14-04-2025, Priser for jordbrugets salgsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS32, 14-04-2025, Priser for jordbrugets produktionsfaktorer, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS38, 14-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt/relateret?pid=1347

Skovbrug

 , Hvor stor er hugsten af træ i de danske skove, og hvordan har udviklingen været over tid? Hvordan er den geografiske fordeling af hugsten? Bliv klogere på disse og flere forhold med tal fra statistikken Hugsten i skove og plantager.,  ,  , Udviklingen i hugst over tid, Her kan du se udviklingen i hugsten af træer – i folkemunde kaldet , fældning , - siden 2012., Hent flere tal i Statistikbanken om Hugsten i skove og plantager i Danmark (SKOV55), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.12.2025, Opdateres næste gang, 17.11.2026, Kilder, Oplysninger fra udsendte spørgeskemaer til skovejere. Statistikken er baseret på er en spørgeskemaundersøgelse blandt danske skove med mindst 0,5 ha skov., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Hugsten i skove og plantager, Hugsten fordelt efter regioner, Her kan du se hugsten/fældningen fordelt efter de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Hugsten i skove og plantager i Danmark (SKOV55), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.12.2025, Opdateres næste gang, 17.11.2026, Kilder, Oplysninger fra udsendte spørgeskemaer til skovejere. Statistikken er baseret på er en spørgeskemaundersøgelse blandt danske skove med mindst 0,5 ha skov., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Hugsten i skove og plantager, Hugst af forskellige træsorter og -typer, Her kan du se, hvor store mængder af forskellige træsorter og -typer der hugstes/fældes. Gavntræ er træ, der har tilstrækkeligt god kvalitet til at blive brugt til byggeri og industriproduktion (modsat brænde). Klik på ’Hent flere tal..’ under figuren for mere detaljerede tal, fx hugsten til finér, kævler, flis og rundtræ., Hent flere tal i Statistikbanken om Hugsten i skove og plantager i Danmark (SKOV55), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.12.2025, Opdateres næste gang, 17.11.2026, Kilder, Oplysninger fra udsendte spørgeskemaer til skovejere. Statistikken er baseret på er en spørgeskemaundersøgelse blandt danske skove med mindst 0,5 ha skov., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Hugsten i skove og plantager, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Hugsten i skove og plantager, Statistikken belyser produktionen af træ i danske skove og plantager til brug for beregning af bruttofaktorindkomsten for skovbruget. Opgørelser af hugsten i skove og plantager kan føres tilbage til 1950., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Hugsten i skove og plantager, Brug for flere tal om Skovbrug?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, bl.a. hugsten af specifikke træsorter og -typer, hugst fordelt på bedrifter med forskellig arealstørrelse, samt skovarealer fordelt på træsorter., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76, Mail: , kkl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/skovbrug

Emneside

Fødselsårgangenes kriminalitet

Hvor stor en andel af de forskellige fødselsårgange har fået en dom for overtrædelse af straffeloven? Bliver de yngre fødselsårgange mere eller mindre kriminelle?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/foedselsaargangenes-kriminalitet

Emneside

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Sygedagpenge

Statistik om modtagere af sygedagpenge: Hvor mange lønmodtagere og selvstændige får ydelser, og hvor mange har delvist genoptaget arbejdet

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/sygedagpenge

Emneside

Middellevetid

Hvor gammel bliver man i Danmark? Hvad er den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid

Emneside

Stofmisbrugsbehandling

Hvor mange personer er i behandling for stofmisbrug i Danmark? Hvordan er antallet fordelt på kommuner? Og overholder kommunerne behandlingsgarantien?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

Emneside

Serviceerhvervenes produktion og omsætning

Hvordan er udviklingen inden for serviceerhvervene - blandt andet transport-, tech-, rådgivnings- og underholdningsbranchen

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

Emneside