Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 211 - 220 af 2133

      NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

      Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018

      5. juli 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , pct.,  ,  , pct., København, 21,4,  , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8,  , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5,  , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8,  , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1,  , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6,  , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3,  , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9,  , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9,  , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7,  , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , procentpoint.,  ,  , procentpoint., Læsø, 2,9,  , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5,  , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2,  , Struer, -3,8, Dragør, 0,4,  , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3,  , Fredericia, -3,4, København, 0,2,  , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2,  , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0,  , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1,  , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2,  , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (tema), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30774

      Nyt

      NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

      Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

      1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32756

      Nyt

      NYT: Nye transportafgifter indgår i statens indtægter

      Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025

      24. juni 2026, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 3 pct. fra 20 mia. kr. i 2024 til 19 mia. kr. i 2025. Det største fald i indtægter fra transportafgifter findes for registreringsafgifter af motorkøretøjer, som faldt med 2,1 mia. kr. svarende til 29 pct. Faldet i indtægter fra registreringsafgift i 2025 opvejes af to nye afgifter. Dels kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler som bidrager med 2 mia. kr. samt passagerafgift på flyrejser som bidrager med 0,8 mia. kr. De samlede indtægter fra transportafgifter er faldet med 39 pct. siden 2020. Faldet skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Virksomheder i handel og transport betaler flest grønne afgifter af erhvervene, Erhvervene bidrog med 27 mia. kr. til statens indtægter fra grønne afgifter i 2025, svarende til 46 pct. Branchen Handel og transport mv. stod for den største andel med 8 mia. kr. Inden for Handel og transport mv. indgår blandt andre de to nye afgifter kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler og passagerafgift på flyrejser. De resterende 54 pct. (33 mia. kr.) blev betalt af husholdningerne. De samlede indtægter fra grønne afgifter var 60 mia. kr. i 2025. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende offentlige udgifter til miljøbeskyttelse, De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse steg med 18 pct. fra 9,3 mia. kr. i 2024 til 11 mia. kr. i 2025. Stigningen ses især inden for miljøformålene , luft og klima, biodiversitet og landskab, og , jord, grundvand og overfladevand., Inden for disse miljøkategorier steg udgifterne til miljøbeskyttelse samlet set med 1,3 mia. kr. i 2025. Det kan ses i sammenhæng med initiativer relateret til den politiske aftale om den grønne trepart, hvor det blandt andet er udgifter til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, som bidrager til stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025, 24. juni 2026 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52885

      Nyt

      NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

      Forbrugsundersøgelsen 2024

      26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024,  , Enlige, under 60 år, uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024,  , Enlige, under 60 år , uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52886

      Nyt

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

      19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52894

      Nyt

      NYT: Det blev 4,3 pct. dyrere at hyre en håndværker i 2025

      Producentprisindeks for byggeri 2025

      8. april 2026, Priser på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme steg med 4,3 pct. i 2025 sammenlignet med 2024. Samtidig faldt købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus med 2,1 pct. Dette skyldtes et fald på 3,5 pct. i første kvartal 2025, hvorimod prisniveauet i de efterfølgende kvartaler var stigende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Markant forskel på udvikling af salgspriser og byggeomkostninger, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindekser for renovering- og vedligeholdelse (, www.statistikbanken.dk/pris91, ) samt for byggeri af boliger (, www.statistikbanken.dk/pris90, ). Sidstnævnte beskriver udviklingen i de priser, som kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamilie typehus i Danmark. Statistikken kan sammenholdes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger (, www.statistikbanken.dk/byg53, ), som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri, for at vurdere forskellen mellem husproducenternes priser og omkostninger. Fra 2024 til 2025 faldt salgsprisen for nybyggede enfamiliehuse således med 2,1 pct., hvorimod omkostningerne til husbyggeri steg 2,0 pct.; en forskel på hele 4,1 procentpoint. Dvs. at producenternes priser faldt på trods af stigende byggeomkostninger. Der skal dog tages højde for en vis "forsinkelse" i producentprisindekset, da salgsprisernes ofte aftales lang tid før huset står færdigbygget, og de derfor reelt kan repræsentere boligmarkedets tendenser på et tidligere tidspunkt end for andre statistikker. Sammenligning med salgspriser for eksisterende enfamiliehuse (, www.statistikbanken.dk/ej67, ) viser da også en forsinket tendens i prisudviklingen af de nybyggede boliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Markant prisfald i første kvartal 2025, Priserne på nybyggede enfamiliehuse faldt i første kvartal 2025 med 3,5 pct., for derefter at stige i de resterende tre kvartaler med hhv. 1,3, 0,3 og 3,4 pct. Set ift. samme kvartal året før faldt priserne i årets tre første kvartaler med hhv. 4,2, 3,2, og 2,1 pct. for derefter at vokse med 1,3 procent i fjerde kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse,  , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før,  ,  , pct., 4. kvt. 2025, 150,7, 3,4, 1,3, 3. kvt. 2025, 145,8, 0,3, -2,1, 2. kvt. 2025, 145,4, 1,3, -3,2, 1. kvt. 2025, 143,6, -3,5, -4,2, 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,3 pct. i 2025, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,5 pct., mens Bygningsfærdiggørelse og VVS-arbejdet havde de laveste stigninger med hhv. 3,5 og 3,6 pct. Priser for renovering og vedligehold er steget hvert år siden statistikkens begyndelse i 2015 og er samlet set steget med 54,3 pct. i den periode., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, 154,3, Elinstallation, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, 140,0, Vvs og blikkenslager, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, 145,8, Tømrer, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, 158,5, Bygningsfærdiggørelse, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, 138,6, Tagdækker, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, 177,1, Murer, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, 156,0,  , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, 4,3, Elinstallation, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, 4,4, Vvs og blikkenslager, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, 3,6, Tømrer, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, 4,3, Bygningsfærdiggørelse, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, 3,5, Tagdækker, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, 3,9, Murer, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, 5,5, Producentprisindeks for byggeri 2025, 8. april 2026 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2027, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53090

      Nyt

      NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

      Kommunale og regionale budgetter 2026

      19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg,  , 2025, 2026, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53104

      Nyt

      NYT: Næsten 68 mio. overnatninger i 2025

      Turistovernatninger i Danmark (år) 2025

      30. april 2026, Ændret 30. april 2026 kl. 09:53, Der var desværre fejl i første figur, som manglede de mindre overnatninger, samt to afrundingsfejl i fjerde afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, På de danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder var der i 2025 i alt 67,7 mio. turistovernatninger. Det er en stigning på 2 pct., svarende til 1,3 mio. overnatninger, i forhold til 2024. Den største stigning var på de store og mindre hoteller, hvor der samlet var 1 mio., eller 5 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024. Omvendt faldt det samlede antal overnatninger på store og mindre campingpladser med 230.000 overnatninger. Overnatninger i feriecentre og feriehuse steg med hhv. 7 pct. og 1 pct., mens overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne hver faldt med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Region Syddanmark var igen den mest besøgte region i 2025, I 2025 lå 30 pct. af de samlede overnatninger i Region Syddanmark, der dermed igen var regionen med flest overnatninger. Næstflest af overnatningerne var i Region Hovedstaden, som stod for 27 pct. af de samlede overnatninger i 2025. I midten lå Region Midtjylland med 21 pct., efterfulgt af Region Nordjylland med 13 pct. og Region Sjælland med 8 pct. Alle regionerne, på nær Region Nordjylland, oplevede en stigning i antallet af overnatninger i forhold til 2024. Den største relative fremgang var i Region Hovedstaden med en stigning på 5 pct., svarende til 830.000 overnatninger., 21 mio. hotelovernatninger i 2025 - en stigning på over 1 mio., I 2025 var der i alt 21 mio. overnatninger på danske hoteller med mindst 40 sengepladser - en stigning på 1 mio. overnatninger, eller 5 pct. flere end i 2024. Det var især Region Hovedstaden, der med 660.000 eller 6 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024 bidrog til stigningen. Regionens andel af de samlede overnatninger var uændret på 59 pct. Region Syddanmark havde den næststørste fremgang med 210.000 flere overnatninger - ligeledes en stigning på 6 pct., mens Region Sjælland havde den største procentvise stigning på 9 pct., svarende til 72.000 flere overnatninger i 2025 end i 2024. Der var 90.000 flere overnatninger i Region Midtjylland, mens overnatningerne i Region Nordjylland samlet set var uændret i forhold til 2024. Der var både flere danske og flere udenlandske overnatninger for alle regioner, med undtagelse af et lille fald i danske overnatninger på 2 pct. i Region Nordjylland. Hotellernes andel af de samlede overnatninger i Danmark steg fra 30 pct. i 2024 til 31 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på store campingpladser faldt i 2025, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde 12 mio. overnatninger i 2025, hvilket var et fald på 240.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2024. Der var i alt , 7,4, mio. danske overnatninger - et fald på 510.000 eller 6 pct. i forhold til 2024. De udenlandske campingovernatninger steg til 4,6 mio. i 2025 - en fremgang på 6 pct. svarende til 270.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. , 41, pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Lille stigning i feriehusovernatningerne i 2025, I 2025 var der i alt 23,7 mio. turistovernatninger i danske feriehuse. Det svarer til en stigning på 1 pct., eller 200.000 overnatninger i forhold til 2024. De danske overnatninger steg med 120.000 svarende til 2 pct. Samlet set steg de udenlandske overnatninger med 80.000, hvilket er næsten uændret i forhold til 2024. På landsplan står tyskerne for 67 pct. af overnatningerne og danskerne for 26 pct. Med undtagelse af Region Hovedstaden er det i alle regioner tyskerne, der står for flest feriehusovernatninger, og i Region Syddanmark står de for hele 76 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh3, Færre overnatninger på mindre hoteller - flere på de mindre campingpladser, Der var i alt 1,1 mio. overnatninger på de mindre hoteller og campingpladser i 2025 - et fald på 3 pct. i forhold til 2024. Tallene dækker over et fald for de mindre hoteller på 5 pct., svarende til 45.000 færre overnatninger og en stigning for de mindre campingpladser ligeledes på 5 pct., men svarende til 12.000 flere overnatninger. De danske overnatninger faldt samlet med 7 pct., mens de udenlandske samlet steg med 5 pct. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2024 til 36 pct. i 2025, hvilket dækker over, at de på mindre campingpladser steg fra 40 pct. i 2024 til 51 pct. i 2025, mens de for hotellerne var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Turistovernatninger i Danmark (år) 2025, 30. april 2026 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2027, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53518

      Nyt

      NYT: Lille stigning i udenlandsk eje af landbrugsjorden

      Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025

      20. maj 2026, Fra 2022 til 2025 er andelen af landbrugsjord ejet af udenlandske borgere og virksomheder steget fra 2,8 til 3,1 pct. I absolutte tal er det 82.000 ha, som er på udenlandske hænder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Nederlandene og Tyskland dominerer blandt de udenlandske ejere, Ejere fra Nederlandene havde i 2025 1,8 pct. af landbrugsjorden og ejere fra Tyskland 0,7 pct. , Ejerskab af landbrugsjorden fordelt efter ejernes nationalitet,  , 2022, 2023, 2024, 2025*,  , ha, Lande i alt, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 652, 446, 2, 646, 875, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 570, 336, 2, 562, 781, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 80, 318, 82, 234, Nederlandene , 43, 126, 44, 303, 45, 264, 46, 420, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 18, 205, 18, 698, Andre EU-lande, 4, 163, 4, 337, 5, 377, 4, 769, Europa uden for EU, 9, 088, 9, 402, 8, 499, 9, 145, Uden for Europa, 2, 516, 4, 253, 2, 973, 3, 202, Uoplyst, 4, 772, 467 , 1, 793, 1, 859,  , pct., Lande i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danmark, 97,0, 97,0, 96,9, 96,8, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 3,1, Nederlandene , 1,6, 1,7, 1,7, 1,8, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, Andre EU-lande, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Europa uden for EU, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, Uden for Europa, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, Uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025, 20. maj 2026 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af dansk landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53899

      Nyt

      NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

      Fiskeriets struktur og landinger 2025

      27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53901

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation