Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 281 - 290 af 2332

    NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20538

    Nyt

    NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

    1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20931

    Nyt

    NYT: Fremgang i serviceerhvervene

    Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

    30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22997

    Nyt

    NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

    Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022

    16. november 2023, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45557

    Nyt

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022

    24. februar 2023, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46005

    Nyt

    NYT: Vi ser lyst på fremtiden

    Livskvalitetsindikatorer 2015

    15. september 2016, Danskerne er i det store og hele rigtig godt tilfredse med deres liv, og de har en stærk tro på fremtiden. På en skala mellem 0 og 10 scorer den voksne danske befolkning i gennemsnit 7,5 på tilfredshed her og nu, mens de fem år frem i tiden forventer en gennemsnitlig tilfredshed på 8,2., De ældre er mest tilfredse, På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er "slet ikke tilfreds", og 10 er "fuldt ud tilfreds", er borgerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"., Den voksne danske befolkning har givet spørgsmålet en samlet score 7,5. Denne score er dog ikke jævnt fordelt over alderen. Aldersgruppen på 18 til 29 år giver spørgsmålet scoren 7,4, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 7,2 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Den danske livskvalitetsundersøgelse viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen. , Unge er mest optimistiske omkring fremtiden, Livskvalitetsundersøgelsen viser også, at de yngre mennesker ser mere positivt end den ældre del af befolkningen på fremtiden i forhold til samtiden. , Folk er blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om fem år?", . Her giver aldersgruppen på 18 til 29 år spørgsmålet scoren 8,6, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 8,3 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Tilfredshedens stiger i takt med indkomsten, Inddrager man folks disponible indkomst i spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?",, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. har i denne undersøgelse en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2., Ses der på fremtidsperspektivet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år?", viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres situation relativt mest fra nu og til fremtiden - fra en score på 7,3 til en score på 8,3, svarende til 1 procentpoint eller 11 pct. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker., Tilfredshed med livet efter disponibel indkomst,  , For tiden, Forventning om 5 år,  , score, I alt, 7,5, 8,2, 0-99.999 kr., 7,3, 8,3, 100.000-199.999 kr., 7,5, 8,1, 200.000-299.999 kr., 7,7, 8,3, 300.000-399.999 kr., 7,8, 8,4, 400.000-499.999 kr., 7,9, 8,5, 500.000-599.999 kr., 8,0, 8,7, 600.000 kr. og derover, 8,2, 8,8, Interviewundersøgelse i 38 kommuner, Danmarks Statistik har i efteråret 2015 og vinteren 2016 foretaget en livskvalitetsundersøgelse, primært i 38 kommuner, hvor 42.500 personer har svaret på spørgsmål om deres liv og levevilkår. Undersøgelsen er herefter blevet opregnet, så den repræsenterer hele Danmarks voksne befolkning - dvs. 4,5 mio. personer på 18 år og derover. , Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark., Se flere detaljerede resultater, På , www.dst.dk/livskvalitet, findes en grafisk præsentation af nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her kan man sammenligne forskellige aspekter af livskvalitet i 38 kommuner og se gennemsnit for hele landet., Livskvalitetsindikatorer 2015, 15. september 2016 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Livskvalitetsindikatorer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Livskvalitetsundersøgelsen bygger på skemainterview af voksne danskere. Resultaterne bliver sammenholdt med anden fakta om for eksempel danskernes indkomst, helbred, uddannelse og arbejde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livskvalitetsindikatorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26448

    Nyt

    NYT: Omsorgs- og plejepersonale bliver færre

    Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017

    10. januar 2018, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 158.500 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i februar 2017. I forhold til samme måned året før er beskæftigelsen faldet med ca. 3.000 fuldtidsansatte. Godt 100.000 og langt den største del af de ansatte er beskæftiget inden for sociale tilbud til ældre og handicappede. Knap 26.000 er beskæftiget inden for sociale tilbud til voksne med særlige behov, mens de ansatte inden for sociale tilbud til børn og unge med særlige behov udgør godt 17.000 fuldtidsansatte., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Kommunal og regional omsorg og pleje er et arbejdsområde, hvor den største andel af de beskæftigede er kvinder. I februar 2017 udgjorde kvinderne således 84 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 133.500 fuldtidsansatte. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid., Flest arbejder i kommunerne, Den overvejende del af de ansatte inden for kommunal og regional omsorg og pleje er beskæftiget i kommunerne. Af det samlede personale er 95 pct. eller 150.700 fuldtidsansatte beskæftiget i kommunerne, mens 5 pct. eller 7.800 er beskæftiget i regionerne. , Flest beskæftiget med social- og sundhedsarbejde, Den største personalegruppe inden for omsorg og pleje er , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , som med godt 80.000 fuldtidsansatte står for 51 pct. af de ansatte inden for omsorg og pleje. Personalegruppen omfatter social- og sundhedsarbejde på institutioner, hospitaler og i private hjem. , Specialpædagogisk arbejde, er den næststørste personalegruppe med godt 24.000 fuldtidsansatte. , Personale i omsorg og pleje fordelt på arbejdsfunktioner, fuldtidsansatte. Februar 2017,  ,  ,  , Antal, Pct.,  ,  , I alt, 158.519, 100,0, 1,  , Ledelsesarbejde, 1.612, 1,0, 2221,  , Sygeplejerskearbejde, 10.971, 6,9, 2264,  , Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde, 3.458, 2,2, 2265,  , Kost- og ernæringsarbejde, 1.038, 0,7, 2269,  , Andet sundhedsarbejde, 3.783, 2,4, 2343,  , Pædagogisk arbejde, 2.484, 1,6, 2357,  , Specialpædagogisk arbejde, 24.068, 15,2, 2634,  , Arbejde inden for psykologi, 765, 0,5, 2635,  , Socialrådgivningsarbejde, 2.013, 1,3, 334,  , Administrativt sekretærarbejde, 1.089, 0,7, 3412,  , Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau, 4.332, 2,7, 41,  , Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 2.658, 1,7, 51,  , Servicearbejde, 1.915, 1,2, 531,  , Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde, 3.620, 2,3, 532,  , Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, 80.410, 50,7, 91,  , Rengøringsarbejde, 2.513, 1,6, 94,  , Manuelt arbejde med tilberedning af mad, 4.702, 3,0,  ,  , Øvrige, 7.088, 4,5, Anm.: Arbejdsfunktionerne refererer til Disco-klassifikationen Disco-08., Beskæftigelsesområder for omsorg og pleje, Personale i omsorg og pleje omfatter personer, som er beskæftigede inden for følgende områder i den kommunale og regionale kontoplan:, •, Sociale tilbud, specialundervisning, rådgivning mv. (regionale), •, Genoptræning og vedligeholdelsestræning, •, Tilbud til børn og unge med særlige behov: opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltning for børn og unge, plejefamilier, døgninstitutioner for børn og unge, særlige dagtilbud og klubber, •, Tilbud til ældre og handicappede: ældreboliger, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler mv., plejevederlag mv. ved pasning af døende i eget hjem, •, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, •, Tilbud til voksne med særlige behov: botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende ophold, botilbud til midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsageordninger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud., Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017, 10. januar 2018 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23485

    Nyt

    NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

    27. januar 2023, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40260

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation