10. august 2026, I juni steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,9 pct. til 193,5 mia. kr. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 164,8 mia. kr. I andet kvartal er den samlede eksport steget med 5,7 pct, mens importen er steget med 6,9 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i eksporten af varer og tjenester til USA, I juni var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 32,5 mia. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. mere end i maj. Eksporten af varer steg 0,6 mia. kr. til 21,6 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 0,8 mia. kr. til 10,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen steg i juni, I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 32,5 mia. kr., hvilket er 6,8 mia. kr. højere end overskuddet i maj. Overskuddet på varehandel steg med 1,0 mia. kr. i juni, overskuddet på tjenestehandel steg med 2,0 mia. kr. og overskuddet på indkomst steg med 4,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2026, 2026, Udvikling, Januar-juni, , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 25,7, 32,5, .., .., 166,6, 165,7, Indtægter, 222,7, 226,3, 1,6, 5,1, 1, 242,0, 1, 292,7, Udgifter, 197,0, 193,9, -1,6, 7,0, 1, 075,4, 1, 127,1, Varer og tjenester, 25,8, 28,7, .., .., 154,4, 163,2, Eksport, 191,7, 193,5, 0,9, 5,7, 1, 048,2, 1, 102,8, Import, 165,9, 164,8, -0,7, 6,9, 893,8, 939,6, Varer, 22,5, 23,5, .., .., 151,6, 163,2, Eksport, 112,0, 112,5, 0,4, 3,4, 631,3, 665,2, Import, 89,5, 89,0, -0,5, 8,5, 479,8, 502,1, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 5,1, .., .., 33,4, 43,5, Eksport, 82,7, 83,3, 0,7, 4,4, 465,3, 490,4, Import, 79,0, 78,2, -1,0, 6,2, 431,9, 446,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,9, 18,4, .., .., 118,1, 119,6, Eksport, 29,4, 29,2, -0,5, 0,6, 166,0, 174,8, Import, 10,5, 10,8, 2,9, 28,7, 47,9, 55,2, Tjenester, 3,3, 5,3, .., .., 2,8, 0,1, Eksport, 79,7, 81,0, 1,7, 9,3, 416,9, 437,6, Import, 76,4, 75,8, -0,8, 5,2, 414,1, 437,5, Indkomst, 3,1, 7,3, .., .., 28,3, 19,0, Indtægter, 27,2, 29,2, 7,6, 1,3, 170,0, 166,6, Udgifter, 24,1, 21,9, -9,0, 3,5, 141,7, 147,6, Løbende overførsler, -3,3, -3,6, .., .., -16,1, -16,6, Indtægter, 3,8, 3,6, -6,5, 2,5, 23,7, 23,4, Udgifter, 7,1, 7,2, 1,6, 21,6, 39,8, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,4, -0,4, .., .., -5,0, -1,6, Fordringserhvervelse, netto, 25,2, 32,1, .., .., 161,7, 164,0, 1, Juni 2026 i forhold til maj 2026., 2, April-juni 2026 i forhold til januar-marts 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 14,5 mia. kr. for januar-maj 2026 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2026, 10. august 2026 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52341

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

27. november 2025, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Formue og gæld 2024, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Højere driftsresultat for heltidslandbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

10. juli 2026, Driftsresultatet for de ca. 6.000 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 2,8 mio. kr. i 2025, hvilket var 1,3 mio. kr. mere end i 2024. Resultatet er en fremgang fra de seneste par år og ca. 270.000 kr. fra resultatet i rekordåret 2022. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,3 mio. kr. i 2025, og var det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Markant resultat og afkast af mælkeproduktion, I 2025 blev malkekvæg den bedriftstype med højest resultat og afkast. For både konventionelle og økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg mere end fordobledes driftsresultatet fra 2024 til 2025: Driftsresultatet steg med 3,2 mio. kr. til 5,5 mio. kr. for konventionelle mælkeproducenter og med 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr. for økologiske mælkeproducenter. Resultaterne er historisk gode og svarede til afkastningsgrader på hhv. 10,8 pct. og 7,8 pct., hvilket er de højeste afkastningsgrader i statistikseriens løbetid (siden 2008). Gennemsnittet af de foregående ti år var 4,3 pct. for konventionelle og 4,1 pct. for økologiske mælkeproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere dyr og højere mælkeydelse på malkekvægbedrifter, Udviklingen i resultatet for malkekvægbedrifter kan bl.a. tilskrives stigninger i både mælkepriser, antal malkekøer og mælkeydelse. Prisen på mælk steg fra 2024 til 2025 med 41 øre til 4,08 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 70 øre til 4,86 kr. pr. kg mælk for økologiske bedrifter. På ti år er antallet af malkekøer opgjort primo året på konventionelle malkekvægbedrifter steget med 78 pct. til 307 køer i gennemsnit i 2025. Ydelsen pr. konventionelle årsko er i samme periode steget med 17 pct. til 11.701 kg. mælk pr. årsko. For økologiske bedrifter er antallet af malkekøer i samme periode steget med 54 pct. til 241 malkekøer opgjort primo året, og ydelsen med 14 pct. til 10.006 kg mælk pr. årsko., Specialiserede konventionelle svinebedrifter, Svinebedrifterne i Danmark deles op i tre bedriftstyper: Søer med smågrise, slagtesvin og integreret produktion. , Søer med smågrise, er bedrifter, der sælger de fleste grise ved typisk syv eller 30 kg. , Slagtesvin, er en bedriftstype med få eller ingen søer, men som oftest køber smågrise til opfedning, mens , Integrerede bedrifter, har søer, men også sælger slagtesvin. I 2025 var ca. halvdelen af bedrifterne af typen , Søer med smågrise, , mens ca. 40 pct. var af typen , Slagtesvin, og de resterende 10 pct. var , integreret produktion, ., Smågriseproducenter med bedst resultat blandt svinebedrifter, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 2,1 mio. kr. i 2025. Det dækker over forskelligrettet udvikling i resultatet for de tre driftsformer For smågriseproducenter faldt driftsresultatet med 1,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. i 2025, mens resultatet for både slagtesvineproducenter og bedrifter med integreret produktion steg betragteligt til 1,7 mio. kr. i 2025, se , www.statistikbanken.dk/jord2, . Trods faldet i driftsresultatet er 2025 det tredje år i træk, hvor smågriseproducenter har det bedste resultat blandt de forskellige typer svinebedrifter. , Stigende bruttoudbytte opvejes af omkostninger for smågriseproducenter, For bedrifter med smågriseproduktion steg bruttoudbyttet med 2,2 mio. kr. til 28,7 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde bruttoudbyttet fra svineproduktion 25,6 mio. kr., svarende til 89 pct. Stigningen kan tilskrives, at bedrifterne i gennemsnit var større, men også at priserne på smågrise steg med 6 pct. fra 2024 til 2025, se , www.statistikbanken.dk/lpris32, . Det afspejles også i eksporten af levende svin, som i 2025 steg med 0,2 mio. svin til 16,7 mio. og bestod næsten udelukkende af smågrise, se , www.statistikbanken.dk/ani51, . Stigningen i bruttoudbyttet opvejedes imidlertid af driftsomkostninger, som steg med 3,8 mio. kr. til 24,5 mio. kr. i 2025. Omkostninger til foder udgjorde størstedelen af driftsomkostningerne med 12,5 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i 2024., Bedre resultat trods mindre areal for planteavlere, For heltidsbedrifter med konventionel planteavl blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. i 2025, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Trods et fald i arealanvendelsen på bedrifterne på 15 ha i gennemsnit, steg bruttoudbyttet med 0,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde planteproduktion 80 pct. (6,8 mio. kr.) mod 77 pct. i 2024. , Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle, , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, , antal, Bedrifter, 6, 294, 5, 817, 5, 856, 10, 200, 9, 702, 8, 778, 16, 182, 15, 233, 14, 634, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 13, 315, 14, 349, 16, 241, 821, 870, 988, 5, 690, 6, 028, 7, 092, Driftsomkostninger, 10, 673, 11, 345, 12, 194, 808, 830, 844, 4, 656, 4, 856, 5, 386, Resultat af primær drift, 2, 642, 3, 004, 4, 046, 13, 40, 144, 1, 034, 1, 172, 1, 706, Finansieringsomkostninger, 1, 669, 2, 061, 1, 834, 186, 244, 225, 766, 942, 869, Generelle driftstilskud, 571, 548, 585, 115, 123, 132, 294, 286, 313, Driftsresultat, 1, 544, 1, 491, 2, 797, -58, -81, 50, 562, 517, 1, 150, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , ejeraflønning, 1, 036, 960, 2, 293, -235, -264, -125, 257, 201, 842, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,4, 4,5, 5,8, -0,4, -0,1, 0,7, 3,2, 3,3, 4,7, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , hensættelser, 31,3, 32,2, 31,5, 48,5, 45,6, 46,6, 36,6, 36,2, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, se under , Kilder og metoder, . Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere knap 12.500 små deltidsbedrifter i 2025. Deltidsbedrifterne indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Planteavl, , Svin, , Malkekvæg, , Malkekvæg, , økologisk, , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, , antal, Bedrifter, 1, 974, 1, 815, 1, 933, 1, 444, 1, 350, 1, 315, 1, 675, 1, 635, 1, 582, 310 , 292, 245, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 231, 7, 869, 8, 494, 22, 892, 23, 270, 26, 587, 14, 760, 16, 578, 20, 538, 12, 842, 13, 628, 17, 505, Driftsomkostninger, 5, 668, 5, 612, 5, 977, 18, 141, 19, 373, 22, 627, 11, 828, 12, 899, 13, 951, 10, 719, 10, 896, 12, 447, Resultat af primær drift, 1, 563, 2, 258, 2, 517, 4, 751, 3, 898, 3, 960, 2, 933, 3, 679, 6, 586, 2, 122, 2, 732, 5, 058, Finansieringsomkostninger, 1, 878, 2, 277, 2, 034, 2, 028, 2, 485, 2, 372, 1, 434, 1, 802, 1, 543, 1, 930, 2, 019, 1, 903, Generelle driftstilskud, 794, 766, 784, 499, 481, 508, 444, 413, 461, 647, 594, 655, Driftsresultat, 480, 747, 1, 267, 3, 222, 1, 893, 2, 096, 1, 942, 2, 290, 5, 504, 839, 1, 307, 3, 809, - bedste fjerdedel, 2, 777, 3, 390, 3, 975, 9, 263, 7, 700, 5, 775, 4, 738, 5, 827, 11, 701, 2, 545, 3, 355, 7, 286, - dårligste fjerdedel, -1, 437, -1, 351, -407, -544, -2, 138, -491, 119, 19, 1, 740, -777, -189, 1, 202, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , , , , ejeraflønning, 24, 250, 769, 2, 717, 1, 387, 1, 619, 1, 369, 1, 701, 4, 944, 290, 731, 3273, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,4, 3,0, 3,4, 6,8, 5,0, 4,9, 5,8, 7,0, 10,8, 3,6, 4,5, 7,8, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , , , , hensættelser, 35,3, 35,2, 32,6, 29,8, 30,0, 32,2, 26,9, 29,6, 28,9, 22,9, 27,7, 28,9, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2025, 10. juli 2026 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er en stikprøvebaseret undersøgelse og dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Deltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning er resultat efter ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timepris. Afkastningsgrad viser for¬rentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte for¬pligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56635

Nyt

NYT: Beskæftigelsen stiger for alle uddannelsesgrupper

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2024

6. juli 2026, Andelen af beskæftigede blandt nyuddannede er stigende på tværs af alle uddannelsesgrupper. Den største stigning for dimittendårgang 2022 var for personer med en kort videregående uddannelse, hvor 55 pct. var i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Det er 6 procentpoint højere end årgangen før, hvor beskæftigelsen lå på 49 pct. Andelen af dimittender med erhvervsfaglige uddannelser fra 2022 der var i arbejde tre måneder efter endt uddannelse steg med 3 procentpoint i forhold til 2021. Det var dermed fortsat den uddannelsesgruppe med den højeste andel der var i arbejde med i alt 82 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Højest ledighed blandt dimittender med kort videregående uddannelse, Dimittender med en kort videregående uddannelse havde den højeste ledighed 21 måneder efter afsluttet uddannelse blandt 2022-årgangen. I denne gruppe var 11 pct. arbejdsløse 21 måneder efter endt uddannelse. Dette er ét procentpoint mere end for 2021-årgangen. Beskæftigelsen for denne gruppe var dog også steget med ét procentpoint fra 2021 til 2022, nemlig fra 64 pct. til 65 pct. Udviklingen for denne gruppe skal ses i lyset af, at der i denne periode var 2 procentpoint færre der valgte at læse videre, samt en stigning på ét procentpoint i andelen der ikke længere var i befolkningen 21 måneder efter de havde fuldendt deres korte videregående uddannelse., Den laveste ledighed for en dimittendårgang 2022 havde bachelorerne med 2 pct. arbejdsløse 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket er det samme tal som for den foregående dimittendårgang. Den lave andel ledige hænger sammen med, at en stor andel har overgang til videre uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Højest procent afbrud på erhvervs- og korte videregående uddannelser, Erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser havde med 27 pct. den højeste andel af elever, der afbrød deres uddannelse i 2022. Den næsthøjeste højeste andel af afbrud var på de mellemlange videregående uddannelser, hvor 25 pct. af de studerende i 2022 afbrød deres uddannelse. De lange videregående uddannelser havde med 9 pct. den laveste andel afbrud i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Personer med dansk oprindelse vælger oftere arbejde efter gymnasiet, Fra dimittendårgang 2022 valgte 78 pct. af personer med dansk oprindelse at påbegynde et arbejde inden for 3 måneder efter de havde afsluttet gymnasiet. For efterkommere var tallet 54 pct., mens det for indvandrere var 46 pct. Til gengæld valgte 34 pct. af indvandrere fra dimittendårgang 2022 at læse videre tre måneder efter de havde fuldendt gymnasiet. Blandt efterkommere af indvandrere var 29 pct. i gang, mens det for personer med dansk oprindelse var 9 pct., der valgte at læse videre tre måneder efter de havde fået studenterhuen på., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Fra uddannelse til arbejdsmarked 2024, 6. juli 2026 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54431

Nyt

NYT: Fortsat medlemsfremgang i idrætsforeningerne

Idræt 2025

2. juni 2026, Ændret 15. juli 2026 kl. 15:40, Der var desværre fejl i tallene for en række aktiviteter i anden figur. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2025 var antallet af medlemmer i landets 11.000 idrætsforeninger på 2,8 mio., hvilket var 50.000 flere medlemmer end i 2024, svarende til en stigning på 1,8 pct. Det samlede medlemstal dækker over hele foreningsidrætten på tværs af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Både DIF og DGI havde for fjerde år i træk et rekordhøjt antal af medlemmer, hvilket forklarer den samlede stigning i foreningsidrættens medlemmer. DGI oplevede den største stigning og gik fra 1.941.000 medlemmer i 2024 til 1.996.000 i. DIF endte på 2.141.000 medlemmer i 2025. I samme periode oplevede firmaidrætten et fald af medlemmer og gik fra 333.ooo til 326.000 medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fodbold er den mest populære idrætsaktivitet målt på medlemmer, Fodbold, er den mest populære aktivitet i landets mange idrætsforeninger og blev dyrket af 399.000 medlemmer svarende til 14,2 pct. af den samlede foreningsidræt i 2025. På andenpladsen over de mest populære aktiviteter kom , gymnastik, med 326.000 medlemmer og , fitness, indtog tredjepladsen med 285.000 medlemmer. Blandt de mest populære aktiviteter oplevede , Fitness, og , Svømning, den største medlemsfremgang på hhv. 18.900 og 12.900 nye medlemmer. Den største tilbagegang af medlemmer oplevede , Fodbold, med 6.100 færre medlemmer, selvom det er den mest populære aktivitet. Den næststørste tilbagegang havde , Tennis, med 2.200 færre medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Danmark vandt 172 internationale medaljer i 2025, De danske atleter under specialforbundene vandt 172 internationale medaljer i 2025, hvoraf 71 var ved verdensmesterskaberne og 101 ved europamesterskaberne. Ved verdensmesterskaberne udgjorde 34 af de 71 medaljer bronze, 22 var sølv og 15 guld. Medaljefordelingen for europamesterskaberne var 42 bronze, 26 sølv og 33 guld. Over de seneste 11 år er antallet af medaljer, som er vundet af de danske atleter steget. Der blev i 2025 vundet 50 medaljer mere end i 2015. Andelen af guldmedaljer har ændret sig fra at udgøre 27 pct. af det samlede antal medajler i 2015 til at udgøre 27,9 pct. i 2025. Andelen af sølvmedaljer er faldet fra 33,6 pct. i 2015 til 27,9 pct. i 2025. Omvendt er andelen af bronzemedaljer steget fra at udgøre 39,3 pct. til 44,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Idræt 2025, 2. juni 2026 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54521

Nyt

NYT: Mindre skovhugst i 2024

Hugsten i skove og plantager 2024

15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug, , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024, , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50048

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation