Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 81 - 90 af 2135

      NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

      Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

      23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020,  , Andel,  , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation,  , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2,  ,  , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation,  , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020,  , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse,  , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6,  , procent af alle med lønkompensation,  , I alt, 100,0, 18,2, 81,8,  , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38424

      Nyt

      NYT: Flest bliver syge om mandagen

      Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

      20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31490

      Nyt

      NYT: Byggeaktiviteten trækkes op af boligbyggeri

      Byggeaktivitet 2. kvt. 2026

      Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, 14. august 2026, I alt 1,71 mio. m, 2, byggeri blev , påbegyndt, i andet kvartal 2026. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til kvartalet inden og 8 pct. mere end i andet kvartal 2025. Stigningen i seneste kvartal er især båret af , beboelsesbygninger, , hvor det påbegyndte areal steg med 14 pct. Det , tilladte, byggeareal steg også i andet kvartal 2026. Med 1,6 mio. m, 2, tilladt byggeri er der tale om en stigning på 6 pct., mens det , fuldførte, byggeri steg med 5 pct. til 1,8 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Etagebyggeri forstærker stigningen, Det samlede antal af påbegyndte boliger steg med 1.260 fra første til andet kvartal 2026, hvilket svarer til en fremgang på 23 pct., mens arealet af påbegyndte , beboelsesbygninger, kun steg med 14 pct. i samme periode. Det kan skyldes, at der var et markant skift i typen af påbegyndte boliger fra første til andet kvartal. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 4 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggeri, steg med 59 pct. fra 2.166 boliger i første kvartal til 3.434 boliger i andet kvartal 2026. , Flere tilladte erhvervsbygninger, Selvom andet kvartal stod i boligens tegn for det påbegyndte byggeri, så var det ikke tilfældet for det tilladte byggeri. Arealet af det tilladte byggeri steg med 6 pct. i 2026, men det bygger på et underliggende fald for , beboelsesbygninger, på 10 pct. og en stigning i , erhvervsbygninger, på 31 pct. Samme tendens ses også, når man ser på antallet af tilladte boliger, der faldt med 13 pct. i andet kvartal. Her var der fald i antallet af , enfamiliehuse, på 23 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggerier, faldt med 6 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1670, 1742, 1676, 1528, 1619, 6, Beboelsesbygninger, 674, 718, 619, 689, 623, -10, Erhvervsbygninger, 1, 581, 657, 714, 482, 632, 31, Øvrige bygninger, 2, 415, 367, 343, 357, 364, 2, Påbegyndt, 1584, 1754, 1736, 1627, 1714, 5, Beboelsesbygninger, 698, 694, 763, 626, 713, 14, Erhvervsbygninger, 1, 521, 713, 610, 665, 636, -4, Øvrige bygninger, 2, 365, 347, 363, 336, 364, 8, Fuldført, 1822, 1690, 1681, 1759, 1843, 5, Beboelsesbygninger, 682, 730, 649, 695, 723, 4, Erhvervsbygninger, 1, 765, 582, 647, 681, 706, 4, Øvrige bygninger, 2, 375, 378, 385, 383, 415, 9, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5917, 6848, 5577, 6537, 5715, -13, Enfamiliehuse, 1, 2890, 2912, 2520, 3180, 2456, -23, Etagebyggeri, 2300, 3222, 2499, 2852, 2692, -6, Øvrige bygninger, 2, 727, 714, 558, 505, 568, 12, Påbegyndt, 6809, 6415, 6476, 5454, 6714, 23, Enfamiliehuse, 1, 3019, 2584, 3160, 2719, 2617, -4, Etagebyggeri, 3311, 3238, 2618, 2166, 3434, 59, Øvrige bygninger, 2, 476, 594, 698, 569, 663, 17, Fuldført , 5510, 7278, 6129, 6414, 6616, 3, Enfamiliehuse, 1, 2784, 2682, 2603, 2809, 2953, 5, Etagebyggeri, 2350, 3887, 3250, 2885, 2853, -1, Øvrige bygninger, 2, 376, 709, 275, 720, 809, 12, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2025, 2026,  , 2025, 2026,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -5, 0, 5, 2,  , -2, -1, -2, -2, Antal boliger, -2, -3, 2, 5,  , -1, 0, -4, -3, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2026, 14. august 2026 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52827

      Nyt

      NYT: Sygefraværet faldt i 2024

      Fravær fra arbejde 2024

      6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. , Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52863

      Nyt

      NYT: Fortsat meget få arbejdsstandsninger

      Arbejdsstandsninger 2025

      23. marts 2026, I 2025 var der 4.700 tabte arbejdsdage på det danske arbejdsmarked, som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 200 flere tabte arbejdsdage end i 2024, som havde det hidtil laveste antal tabte arbejdsdage siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste ti år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det særligt strejken blandt sygeplejersker, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2025 var der flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsvirksomhed, Mens det samlede antal tabte arbejdsdage, som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked, var nogenlunde uændret fra 2024 til 2025, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage ændret en del. I 2025 var den højeste andel af arbejdsstands-ninger i brancherne, Bygge- og anlægsvirksomhed, med 36,7 pct., efterfulgt af , Industri i alt, med 30,7 pct. og , Transport, post og tele, med 17,5 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året. I 2024 var det de samme tre brancher, der havde den højeste andel af arbejdsstandsninger, men der var i 2024 flest tabte arbejdsdage i , Industri i alt, med 60,1 pct., efterfulgt af , Bygge- og anlægsvirksomhed, med 17,4 pct. og , Transport, post og tele, med 11,2 pct., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2024, 2025,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 86, 4, 267, 4, 500, 74, 3, 089, 4, 700, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 0, 0, 0, 0, Industri i alt, 27, 1, 639, 2, 700, 23, 1, 081, 1, 400, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 600, 5, 163, 400, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 100, 2, 119, 200, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 600, 3, 168, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 100, 0, 0, 0, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1, 300, 12, 608, 800, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 0, 1, 23, 0, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 0, 0, 0, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 800, 26, 899, 1, 700, Handel, 6, 452, 200, 1, 10, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 0, 1, 80, 0, Transport, post og tele, 8, 871, 500, 12, 677, 800, Stat, regioner og kommuner , 3, 31, 100, 6, 263, 300, Øvrige, 3, 170, 0, 5, 79, 200, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer og år,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2025, 6, 68, 74, 263, 2, 826, 3, 089, 300, 4, 400, 4, 700, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger 2025, 23. marts 2026 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistikdokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53883

      Nyt

      NYT: Pensionsformuerne voksede i 2025

      Pensionsformuer 2025

      26. juni 2026, Den gennemsnitlige værdi af pensionsformuen efter skat for personer over 18 år steg fra 638.000 kr. i 2024 til 668.000 kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 4,7 pct. Den gennemsnitlige pensionsformue er steget tre år i træk efter et stort fald i 2022. Pensionsformuen er nu 4,4 pct. højere end i 2021, men samme periode er forbrugerprisindekset steget med 13,7 pct., hvilket betyder, at pensionsformuernes reale værdi fortsat er lavere end i 2021. Medianen for pensionsformuen opgjort i løbende priser var i 2025 på 301.000 kr. Det betyder, at halvdelen af befolkningen over 18 år har en pensionsformue efter skat på over 301.000 kr. Det er fortsat under niveauet i 2021, hvor medianen toppede på 309.000 kr., Livrente- og ratepensioner vokser hurtigst, Den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner (ekskl. ATP) og ratepensioner er fra 2024 til 2025 steget med hhv. 6,0 pct. og 7,3 pct. Efter skat opgøres den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner for personer over 18 år til 281.000 kr. og ratepensioner til 217.000 kr. i 2025. Det er henholdsvis 12,4 pct. og 15,7 pct. højere end i 2021, hvilket nogenlunde matcher inflationen på 13,7 pct. i samme periode. Det gennemsnitlige indestående på aldersopsparinger er vokset med 4,5 pct. fra 2024 til 2025 og med 8,2 pct. siden 2021. Aldersopsparinger er altså vokset lidt langsommere end livrente- og ratepensioner de senere år. Aldersopsparinger og kapitalpensioner udbetales typisk som engangsbeløb eller i få portioner. Ratepensioner udbetales typisk månedligt over en afgrænset periode, eksempelvis 15 år, mens livrentepensioner udbetales månedligt i resten af pensionistens levetid., Teknikalitet forårsaget af højere renter bag "faldende" formue i ATP i 2025, En af årsagerne til, at værdien af de samlede pensionsformuer efter skat ikke har kunnet følge med inflationen siden 2021, er, at den gennemsnitlige pensionsformue efter skat hos ATP er faldet fra 117.000 kr. i 2021 til 83.000 kr. i 2025. En del af forklaringen har teknisk karakter, da rentestigninger påvirker pensionsformuen hos ATP. ATP garanterer deres kunder en bestemt ydelse i pensionstilværelsen. Når renten stiger, som den gjorde i 2025, bliver det beløb, ATP skal hensætte for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger (pensionshensættelser), mindre. Disse hensættelser udgør størstedelen af de beløb, som indgår i statistikken for ATP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuen vokser langsomt for de unge, I 2025 var medianværdien af pensionsformuen efter skat blandt de 35-39-årige 276.000 kr. Det betyder, at halvdelen af aldersgruppen havde en højere pensionsformue, mens den anden halvdel havde en lavere. Sammenlignet med 2015, hvor medianen var 241.000 kr., svarer det til en stigning på 14 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 21 pct. Dvs., at de 35-39-årige i 2025 havde opbygget mindre pensionsformue, end samme aldersgruppe for ti år siden, når der er korrigeret for prisudviklingen. De 30-34-årige og 40-44-årige har i samme periode haft en stigning i pensionsformuen på 26 pct., hvilket altså er lidt mere end forbrugerprisudviklingen. De 65-69-årige har med en median på 1.078.000 kr. i 2025 derimod en pensionsformue efter skat, der er mere end dobbelt så stor, som samme aldersgruppe for ti år siden, og for de 75-79-årige er der over det seneste årti næsten tale om en tredobling af den nominelle værdi af pensionsformue efter skat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Personer født i 1980-1995 har ikke større pensionsformue end årgangen før, Når pensionsformuerne er steget så relativt lidt i aldersgruppen 30-44 år, så kan det blandt andet tilskrives en lidt senere indtræden på arbejdsmarkedet som følge af længere tid i uddannelsessystemet. Ser man på , statistikken over højest fuldførte uddannelser, , er det således 55 pct. af de 30-44-årige, der har gennemført en videregående uddannelse i 2025 mod 43 pct. i 2015. Derudover er det også en generation, som har oplevet et lidt lavere realafkast som følge af finanskrisen i de unge år, de lave renter i slutningen af 2010'erne samt den høje inflation og det dårlige på finansmarkederne i 2022. , Højere pensionsalder bidrager til højere formue blandt ældre, Betragter man de ældre, skal de kraftigt stigende pensionsformuer ses i lyset af, at omfanget af pensionsindbetalinger er øget voldsomt siden starten i 1980'erne. Det betyder, at den generation, der går på pension nu, gennemsnitligt har sparet mere op over flere år end den foregående generation. Derudover har forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022 også bidraget til flere opsparingsår for en stor del af de 65-69 årige i 2025. Den forhøjede pensionsalder betyder også, at udbetalingerne og dermed nedsparingen starter senere for mange, lige som aldersgrænserne for den seneste udbetaling af rate- og kapitalpensioner samt aldersopsparinger er hævet siden 2014., Der bliver færre banker og pensionskasser, Statistikken bygger på indberetninger fra alle banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser med indberetningspligt i Danmark samt ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Siden 2015 er antallet af pengeinstitutter, som indberetter til statistikken, faldet fra 74 til 43. Antallet af medlemsejede pensionsselskaber er faldet fra 36 til 28. Antallet af livsforsikringsselskaber er faldet fra 17 til 15. Den samlede danske pensionsformue er dermed koncentreret hos et stadigt faldende antal organisationer., Kilde: Særudtræk baseret på registret om pensionsformuer, Pensionsformuer 2025, 26. juni 2026 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51809

      Nyt

      NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

      Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

      3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52314

      Nyt

      NYT: Flere personer med psykiatriske sygehusophold

      Sygehusbenyttelse 2025

      3. juli 2026, Antallet af personer med psykiatriske sygehusophold steg fra 159.700 i 2017 til 181.700 i 2025. Det svarer til en stigning på 13,8 pct. Hvis der ses bort fra 2020, hvor mange behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, er antallet af personer med psykiatriske sygehusophold steget jævnt mellem 2017 og 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Andelen af befolkningen med sygehusophold, Antallet af personer med ophold på et sygehus steg fra 2.790.700 i 2017 til 2.986.400 i 2025. Da antallet af personer i befolkningen også er steget i perioden, er andelen af befolkningen med ophold på et sygehus nærmest konstant i perioden, dog med en let stigende tendens for andelen med psykiatriske sygehusophold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, og , www.statistikbanken.dk/befolk1, (befolkningstallet ultimo tællingsåret), Størst stigning i personer med psykiatriske sygehusophold blandt 0-17 årige, Stigningen i antallet af personer med psykiatriske sygehusophold var størst i aldersgruppen 0-17 årige. Således steg antallet af 0-17 årige med psykiatriske sygehusophold fra 31.300 personer til 46.200 personer fra 2017 til 2025, hvilket svarer til en stigning på 47,5 pct. Det var også i denne gruppe, at andelen af personer med ophold steg mest i perioden. Den største gruppe af personer, der havde psykiatriske sygehusophold, var i hele perioden personer mellem 30 og 59 år, mens den mindste gruppe var personer på 60 år og derover.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere kvinder end mænd havde psykiatriske sygehusophold, I alle årene i perioden 2017-2025 var der flere kvinder med psykiatriske sygehusophold end mænd. I 2017 havde 83.700 kvinder et psykiatrisk sygehusophold, mens det tilsvarende tal for mænd var 76.000. I 2025 havde 94.900 kvinder og 86.800 mænd et psykiatrisk sygehusophold. Kvindernes andel af personer med psykiatriske sygehusophold var relativt konstant i perioden og udgjorde i alle årene mellem 51,6 pct. og 52,9 pct. af alle personer med psykiatriske sygehusophold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Sygehusbenyttelse 2025, 3. juli 2026 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2027, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52975

      Nyt

      NYT: Flere anmeldte indbrud i beboelse

      Kriminalitet (år) 2025

      19. februar 2026, I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end i 2024. Det svarer til en stigning på 9 pct. Samtidig faldt antallet af anmeldelser for indbrud i forretning, virksomhed mv. med 1.047 (13 pct.) mens antallet af anmeldelser for indbrud i ubeboede bebyggelser ligeledes faldt med 385 (5 pct.). Set over de seneste 10 år er antallet af anmeldte indbrud næsten halveret fra 60.136 i 2016 til 30.825 2025. Faldet fordeler sig med 16.003 (50 pct.) færre anmeldte indbrud i beboelse, 7.787 (52 pct.) færre anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. og 5.521 (42 pct.) færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser. Faldet ses særligt i årene 2016 og frem til 2021. Herefter har antallet af indbrud ligget nogenlunde på samme niveau. I 2025 var hovedparten (83 pct.) af alle anmeldte straffelovsforbrydelser ejendomsforbrydelser, hvor indbrud er en blandt flere underkategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i indbrud i beboelse i fire ud af fem regioner, I fire ud af fem regioner er der sket en stigning i anmeldte indbrud i beboelse fra 2024 til 2025, og det er alene i Region Syddanmark, at der ses et fald (5 pct.) I Region Hovedstaden er stigningen på 11 pct., i Region Sjælland 35 pct., i Region Midtjylland 10 pct. og i Region Nordjylland 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i vold og seksualforbrydelser, Der er sket en stigning i volds- og seksualforbrydelser over de seneste 10 år. Efter et lille dyk fra 2023 til 2024 er der igen en stigning i 2025. Der har således været 2.436 flere anmeldelser om vold, heraf bl.a. 937 flere anmeldelser om trusler og 993 flere anmeldelser om vold mod privatperson (straffelovens §§ 244, 245 og 246), og 1.173 flere anmeldelser om seksualforbrydelser, heraf bl.a. 658 flere anmeldelser om blufærdighedskrænkelser og 245 flere anmeldelser om voldtægt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i anmeldelser af salg af narkotika, I 2025 var der 1.703 anmeldelser af salg af narkotika, hvilket er samme niveau som i 2024, hvor der var 1.700 anmeldelser. Set over de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser af salg af narkotika fra 851 anmeldelser i 2016 til 1.703 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Kriminalitet (år) 2025, 19. februar 2026 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53285

      Nyt

      NYT: Flere asbestfrie tage i 2025

      Bestanden af bygninger 1. januar 2026

      27. marts 2026, I løbet af 2025 steg antallet af bygninger med 31.000, så der pr. 1. januar 2026 står 4,95 mio. bygninger i Danmark. Arealet af bygningernes tage dækker nu 628,8 mio. m, 2, , hvilket er 1,7 mio. m, 2, mere end 1. januar 2025 svarende til en stigning på 0,3 pct. Det er stadig tage lavet af , fibercement, inkl. asbest, , der fylder mest, selvom tallet er faldende. Kategorien, der dækker over tage, som kan indeholde asbest, men ikke nødvendigvis gør det, dækker nu 200,0 mio. m, 2, , hvilket er 2,5 pct. lavere end i 2025 og en reduktion på 5,2 mio. m, 2, . Arealet af tage lavet af , fibercement (asbestfri), er steget med 4,1 pct. siden sidste år, så det nu er 53,6 mio. m, 2, , der dækkes af fibercementtage, der helt sikkert er asbestfri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Færre stråtægte bygninger, Antallet af stråtægte bygninger er faldet til 52.509. Bestanden af stråtægte bygninger er i gennemsnit faldet med 335 om året i de 15 år, bygningsopgørelsen har opgjort antallet. Der står 17.338 bygninger med stråtag i Region Syddanmark, som med 33,0 pct. af de stråtægte bygninger har flest af dem, på trods af, at kun 20,6 pct. af befolkningen er bosiddende i regionen. Region Nordjylland er den region med færrest stråtægte bygninger med kun 2.810 styk. Det svarer til 5,4 pct. af alle stråtægte huse selvom regionen huser 9,8 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Kontorer udgør en større andel af etagearealet, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet udgjorde 855,3 mio. m² pr. 1. januar 2026. Ser man på fordelingen af bygningsmassen, udgør , helårsbeboelse, den største kategori med 409,4 mio. m², svarende til 47,9 pct. af det samlede areal. , Fabrikker og værksteder, har haft et uændret samlet etageareal på 42,4 mio. m, 2, det seneste år og udgør 5,0 pct. af bygningsmassen. I samme periode er , kontor, handel og administration, steget med 1,1 pct. til 100,2 mio. m, 2, , og det er første gang, at det areal, som nu udgør 11,7 pct. af bygningsmassen, er over 100 mio. m, 2, . Til sammenligning udgjorde f, abrikker og værksteder, og , kontor, handel og administration, hhv. 6,5 pct. og 8,9 pct. for 10 år siden., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar,  , Tagdækket, areal i alt, Heraf,  ,  , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer,  , mio. m, 2, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, 2026, 628,8, 65,2, 200,0, 53,6, 1,2, 84,1, 224,7,  , andel i pct., 2026, 100,0, 10,4, 31,8, 8,5, 0,2, 13,4, 35,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, 2026, 855,3, 409,4, 107,6, 42,4, 100,2, 46,1, 19,4,  , andel i pct., 2026, 100,0, 47,9, 12,6, 5,0, 11,7, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Bestanden af bygninger 1. januar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53885

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation