Søgeresultat

Indberetning: Datterselskaber i udlandet

Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/datterselskaber-i-udlandet

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge og aktivt har søgt arbejde og kan påbegynde nyt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

27. november 2025, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Formue og gæld 2024, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Flere tilskadekomne i trafikken

Færdselsuheld 2025

18. september 2026, I 2025 registrerede politiet 2.832 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er en stigning i forhold til 2024, hvor der blev registreret 2.519 dræbte og tilskadekomne. Stigningen skyldes flere tilskadekomne i trafikken, mens antallet af dræbte stort set ligger på niveau med 2024. I 2025 registrerede politiet 1.732 alvorligt tilskadekomne og 957 lettere tilskadekomne og 143 dræbte i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har generelt ligget på samme niveau de seneste 10 år., Fortsat stigende andel af bløde trafikanter blandt dræbte og tilskadekomne, Andelen af bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på elcykler - der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken fortsætter med at stige. I 2025 lå andelen på 46 pct. mod 37 pct. i 2015. Modsat er andelen af dræbte og tilskadekomne i personbil faldet fra 41 pct. i 2015 til 33 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Overvægt af ulykker med elcykler for 45-årige og derover, Tæt på 3 ud af 4 ulykker med elcykler registreret af politiet sker for personer, der er 45 år og derover. I 2025 var det 71 pct. af personerne, der var involveret i en trafikulykke på elcykel, der var 45 år og derover mod 49 pct. for alle ulykker under ét., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2025, 1, 074, 249, 186, 703, 211, 395, 14, 2, 832, 0-14 år, 37, 1, 6, 44, 10, 43, 2, 143, 15-17 år, 45, 5, 68, 34, 11, 17, -, 180, 18-24 år, 195, 44, 11, 80, 7, 34, 2, 373, 25-44 år, 306, 90, 40, 192, 33, 93, 4, 758, 45-64 år, 275, 89, 47, 218, 73, 76, 5, 783, 65 år og derover, 216, 20, 14, 135, 77, 132, 1, 595, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 67, 16, 4, 16, 11, 27, 2, 143, Alvorligt tilskadekomne, 581, 186, 126, 453, 133, 244, 9, 1, 732, Lettere tilskadekomne, 426, 47, 56, 234, 67, 124, 3, 957, Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader i alt 2024, 3, 10, 233, 946, 2, 055, 15, 455, 1, 414, 810, 1, 340, 32, 253, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Mange trafikuheld kommer ikke til politiets kendskab, Langt de fleste trafikuheld kommer ikke til politiets kendskab, men bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2024 viser, at der i alt registreredes 29.589 tilskadekomne, heraf 7.505 alvorligt tilskadekomne og 22.084 lettere tilskadekomne. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor der i alt blev registreret 28.521 tilskadekomne på landets akutmodtagelser., Færdselsuheld 2025, 18. september 2026 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54518

Nyt

NYT: Stigning i modtagere af handicapydelser

Handicap og udsatte voksne 2025

27. august 2026, Ændret 11. september 2026 kl. 08:01, Da data for en kommune ikke var inkluderet i beregningerne, var der desværre fejl i første afsnit og de to figurer. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2025 modtog, 88.400, personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper først er blevet obligatoriske for kommunerne at indberette til Danmarks Statistik de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2025, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 8 pct. Antallet af modtagere er steget fra 74.600 personer i fjerde kvartal 2018 til , 80.800, personer i fjerde kvartal 2025. Stigningen er bl.a. sket i socialpædagogisk støtte i eget hjem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Flest unge i midlertidige botilbud, I fjerde kvartal 2025 var der flere personer, som modtog socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.400) end der havde ophold i længerevarende botilbud (5.700). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er mere jævn sammenlignet med midlertidige botilbud. For midlertidige botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere af midlertidige botilbud (7.100)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Handicap og udsatte voksne 2025, 27. august 2026 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. Statistikken omfatter perioden 2018-2025. For 73 kommuner går opgørelsen tilbage til 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicap og udsatte (voksne), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54626

Nyt

NYT: Produktionen løftes af transportbranchen

Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2026

Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, 29. september 2026, I andet kvartal 2026 steg produktionen i serviceerhvervene med 3,2 pct., når man sammenligner med første kvartal 2026. Branchegruppen , transport, bidrog med en stigning på 9,6 pct. til den samlede fremgang, og det var især virksomheder inden for søtransport, der trak produktionsindekset op. Produktionsindekset for serviceerhverv ekskl. transport faldt med 0,3 pct. I branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, faldt produktionen med 3,9 pct., og der var ligeledes nedgang inden for , hoteller og restauranter, , hvor faldet var på 1,4 pct. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antallet af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transport har stor betydning for den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, steg 2,8 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, hvor branchens produktionsindeks var 123,5. Dermed var produktionen i branchen 24 pct. højere i andet kvartal 2026 end det kvartalsvise gennemsnit i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36 pct., hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks., Omsætningen steg, Omsætningsindekset for serviceerhverv steg 5,5 pct. fra første kvartal 2026 til andet kvartal 2026. Hvis man sammenligner andet kvartal 2026 med samme kvartal året før, steg omsætningsindekset 8 pct. , Revisioner, Produktionsindeksets udvikling fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026 er med denne offentliggørelse revideret fra et fald på 6,7 pct. til et fald på 3,5 pct. Revisionen vedrører primært , transport, , hvor udviklingen er opjusteret med 6,1 procentpoint, og , information og kommunikation, med en opjustering på 4,9 procentpoint. Revisionerne er en konsekvens af, at der i nogle tilfælde er kommet opdaterede oplysninger fra virksomhederne, og at indberetninger fra nogle virksomheder har erstattet data, der tidligere blev estimeret., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2026,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 2. kvartal 2026, 2. kvartal 2026,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 3,2, 1,3, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, 5,5, 8,0, 1, Faste priser, 2, Løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2026,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 2. kvartal 2026, 2. kvartal 2026,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 3,2, 1,3, Transport,  , 36, 9,6, 2,8, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -0,3, 0,4, Hoteller og restauranter,  , 4, -1,4, -0,7, Information og kommunikation,  , 18, 0,2, 6,6, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -3,9, -11,3, Videnservice ,  , 19, -0,3, -1,4, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, 1,6, 4,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2026, 29. september 2026 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55982

Nyt

NYT: Byggeaktiviteten trækkes op af boligbyggeri

Byggeaktivitet 2. kvt. 2026

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, 14. august 2026, I alt 1,71 mio. m, 2, byggeri blev , påbegyndt, i andet kvartal 2026. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til kvartalet inden og 8 pct. mere end i andet kvartal 2025. Stigningen i seneste kvartal er især båret af , beboelsesbygninger, , hvor det påbegyndte areal steg med 14 pct. Det , tilladte, byggeareal steg også i andet kvartal 2026. Med 1,6 mio. m, 2, tilladt byggeri er der tale om en stigning på 6 pct., mens det , fuldførte, byggeri steg med 5 pct. til 1,8 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Etagebyggeri forstærker stigningen, Det samlede antal af påbegyndte boliger steg med 1.260 fra første til andet kvartal 2026, hvilket svarer til en fremgang på 23 pct., mens arealet af påbegyndte , beboelsesbygninger, kun steg med 14 pct. i samme periode. Det kan skyldes, at der var et markant skift i typen af påbegyndte boliger fra første til andet kvartal. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 4 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggeri, steg med 59 pct. fra 2.166 boliger i første kvartal til 3.434 boliger i andet kvartal 2026. , Flere tilladte erhvervsbygninger, Selvom andet kvartal stod i boligens tegn for det påbegyndte byggeri, så var det ikke tilfældet for det tilladte byggeri. Arealet af det tilladte byggeri steg med 6 pct. i 2026, men det bygger på et underliggende fald for , beboelsesbygninger, på 10 pct. og en stigning i , erhvervsbygninger, på 31 pct. Samme tendens ses også, når man ser på antallet af tilladte boliger, der faldt med 13 pct. i andet kvartal. Her var der fald i antallet af , enfamiliehuse, på 23 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggerier, faldt med 6 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1670, 1742, 1676, 1528, 1619, 6, Beboelsesbygninger, 674, 718, 619, 689, 623, -10, Erhvervsbygninger, 1, 581, 657, 714, 482, 632, 31, Øvrige bygninger, 2, 415, 367, 343, 357, 364, 2, Påbegyndt, 1584, 1754, 1736, 1627, 1714, 5, Beboelsesbygninger, 698, 694, 763, 626, 713, 14, Erhvervsbygninger, 1, 521, 713, 610, 665, 636, -4, Øvrige bygninger, 2, 365, 347, 363, 336, 364, 8, Fuldført, 1822, 1690, 1681, 1759, 1843, 5, Beboelsesbygninger, 682, 730, 649, 695, 723, 4, Erhvervsbygninger, 1, 765, 582, 647, 681, 706, 4, Øvrige bygninger, 2, 375, 378, 385, 383, 415, 9, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5917, 6848, 5577, 6537, 5715, -13, Enfamiliehuse, 1, 2890, 2912, 2520, 3180, 2456, -23, Etagebyggeri, 2300, 3222, 2499, 2852, 2692, -6, Øvrige bygninger, 2, 727, 714, 558, 505, 568, 12, Påbegyndt, 6809, 6415, 6476, 5454, 6714, 23, Enfamiliehuse, 1, 3019, 2584, 3160, 2719, 2617, -4, Etagebyggeri, 3311, 3238, 2618, 2166, 3434, 59, Øvrige bygninger, 2, 476, 594, 698, 569, 663, 17, Fuldført , 5510, 7278, 6129, 6414, 6616, 3, Enfamiliehuse, 1, 2784, 2682, 2603, 2809, 2953, 5, Etagebyggeri, 2350, 3887, 3250, 2885, 2853, -1, Øvrige bygninger, 2, 376, 709, 275, 720, 809, 12, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2025, 2026,  , 2025, 2026,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -5, 0, 5, 2,  , -2, -1, -2, -2, Antal boliger, -2, -3, 2, 5,  , -1, 0, -4, -3, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2026, 14. august 2026 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52827

Nyt

NYT: Sygefraværet faldt i 2024

Fravær fra arbejde 2024

6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Anne Katrine Bach Jensen , , , tlf. 93 51 13 15, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52863

Nyt

NYT: Mindre skovhugst i 2024

Hugsten i skove og plantager 2024

15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50048

Nyt