Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1531 - 1540 af 2139

    NYT: Pensionsformuerne voksede i 2025

    Pensionsformuer 2025

    26. juni 2026, Den gennemsnitlige værdi af pensionsformuen efter skat for personer over 18 år steg fra 638.000 kr. i 2024 til 668.000 kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 4,7 pct. Den gennemsnitlige pensionsformue er steget tre år i træk efter et stort fald i 2022. Pensionsformuen er nu 4,4 pct. højere end i 2021, men samme periode er forbrugerprisindekset steget med 13,7 pct., hvilket betyder, at pensionsformuernes reale værdi fortsat er lavere end i 2021. Medianen for pensionsformuen opgjort i løbende priser var i 2025 på 301.000 kr. Det betyder, at halvdelen af befolkningen over 18 år har en pensionsformue efter skat på over 301.000 kr. Det er fortsat under niveauet i 2021, hvor medianen toppede på 309.000 kr., Livrente- og ratepensioner vokser hurtigst, Den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner (ekskl. ATP) og ratepensioner er fra 2024 til 2025 steget med hhv. 6,0 pct. og 7,3 pct. Efter skat opgøres den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner for personer over 18 år til 281.000 kr. og ratepensioner til 217.000 kr. i 2025. Det er henholdsvis 12,4 pct. og 15,7 pct. højere end i 2021, hvilket nogenlunde matcher inflationen på 13,7 pct. i samme periode. Det gennemsnitlige indestående på aldersopsparinger er vokset med 4,5 pct. fra 2024 til 2025 og med 8,2 pct. siden 2021. Aldersopsparinger er altså vokset lidt langsommere end livrente- og ratepensioner de senere år. Aldersopsparinger og kapitalpensioner udbetales typisk som engangsbeløb eller i få portioner. Ratepensioner udbetales typisk månedligt over en afgrænset periode, eksempelvis 15 år, mens livrentepensioner udbetales månedligt i resten af pensionistens levetid., Teknikalitet forårsaget af højere renter bag "faldende" formue i ATP i 2025, En af årsagerne til, at værdien af de samlede pensionsformuer efter skat ikke har kunnet følge med inflationen siden 2021, er, at den gennemsnitlige pensionsformue efter skat hos ATP er faldet fra 117.000 kr. i 2021 til 83.000 kr. i 2025. En del af forklaringen har teknisk karakter, da rentestigninger påvirker pensionsformuen hos ATP. ATP garanterer deres kunder en bestemt ydelse i pensionstilværelsen. Når renten stiger, som den gjorde i 2025, bliver det beløb, ATP skal hensætte for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger (pensionshensættelser), mindre. Disse hensættelser udgør størstedelen af de beløb, som indgår i statistikken for ATP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuen vokser langsomt for de unge, I 2025 var medianværdien af pensionsformuen efter skat blandt de 35-39-årige 276.000 kr. Det betyder, at halvdelen af aldersgruppen havde en højere pensionsformue, mens den anden halvdel havde en lavere. Sammenlignet med 2015, hvor medianen var 241.000 kr., svarer det til en stigning på 14 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 21 pct. Dvs., at de 35-39-årige i 2025 havde opbygget mindre pensionsformue, end samme aldersgruppe for ti år siden, når der er korrigeret for prisudviklingen. De 30-34-årige og 40-44-årige har i samme periode haft en stigning i pensionsformuen på 26 pct., hvilket altså er lidt mere end forbrugerprisudviklingen. De 65-69-årige har med en median på 1.078.000 kr. i 2025 derimod en pensionsformue efter skat, der er mere end dobbelt så stor, som samme aldersgruppe for ti år siden, og for de 75-79-årige er der over det seneste årti næsten tale om en tredobling af den nominelle værdi af pensionsformue efter skat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Personer født i 1980-1995 har ikke større pensionsformue end årgangen før, Når pensionsformuerne er steget så relativt lidt i aldersgruppen 30-44 år, så kan det blandt andet tilskrives en lidt senere indtræden på arbejdsmarkedet som følge af længere tid i uddannelsessystemet. Ser man på , statistikken over højest fuldførte uddannelser, , er det således 55 pct. af de 30-44-årige, der har gennemført en videregående uddannelse i 2025 mod 43 pct. i 2015. Derudover er det også en generation, som har oplevet et lidt lavere realafkast som følge af finanskrisen i de unge år, de lave renter i slutningen af 2010'erne samt den høje inflation og det dårlige på finansmarkederne i 2022. , Højere pensionsalder bidrager til højere formue blandt ældre, Betragter man de ældre, skal de kraftigt stigende pensionsformuer ses i lyset af, at omfanget af pensionsindbetalinger er øget voldsomt siden starten i 1980'erne. Det betyder, at den generation, der går på pension nu, gennemsnitligt har sparet mere op over flere år end den foregående generation. Derudover har forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022 også bidraget til flere opsparingsår for en stor del af de 65-69 årige i 2025. Den forhøjede pensionsalder betyder også, at udbetalingerne og dermed nedsparingen starter senere for mange, lige som aldersgrænserne for den seneste udbetaling af rate- og kapitalpensioner samt aldersopsparinger er hævet siden 2014., Der bliver færre banker og pensionskasser, Statistikken bygger på indberetninger fra alle banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser med indberetningspligt i Danmark samt ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Siden 2015 er antallet af pengeinstitutter, som indberetter til statistikken, faldet fra 74 til 43. Antallet af medlemsejede pensionsselskaber er faldet fra 36 til 28. Antallet af livsforsikringsselskaber er faldet fra 17 til 15. Den samlede danske pensionsformue er dermed koncentreret hos et stadigt faldende antal organisationer., Kilde: Særudtræk baseret på registret om pensionsformuer, Pensionsformuer 2025, 26. juni 2026 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51809

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Beskæftigelsen stiger for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2024

    6. juli 2026, Andelen af beskæftigede blandt nyuddannede er stigende på tværs af alle uddannelsesgrupper. Den største stigning for dimittendårgang 2022 var for personer med en kort videregående uddannelse, hvor 55 pct. var i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Det er 6 procentpoint højere end årgangen før, hvor beskæftigelsen lå på 49 pct. Andelen af dimittender med erhvervsfaglige uddannelser fra 2022 der var i arbejde tre måneder efter endt uddannelse steg med 3 procentpoint i forhold til 2021. Det var dermed fortsat den uddannelsesgruppe med den højeste andel der var i arbejde med i alt 82 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Højest ledighed blandt dimittender med kort videregående uddannelse, Dimittender med en kort videregående uddannelse havde den højeste ledighed 21 måneder efter afsluttet uddannelse blandt 2022-årgangen. I denne gruppe var 11 pct. arbejdsløse 21 måneder efter endt uddannelse. Dette er ét procentpoint mere end for 2021-årgangen. Beskæftigelsen for denne gruppe var dog også steget med ét procentpoint fra 2021 til 2022, nemlig fra 64 pct. til 65 pct. Udviklingen for denne gruppe skal ses i lyset af, at der i denne periode var 2 procentpoint færre der valgte at læse videre, samt en stigning på ét procentpoint i andelen der ikke længere var i befolkningen 21 måneder efter de havde fuldendt deres korte videregående uddannelse., Den laveste ledighed for en dimittendårgang 2022 havde bachelorerne med 2 pct. arbejdsløse 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket er det samme tal som for den foregående dimittendårgang. Den lave andel ledige hænger sammen med, at en stor andel har overgang til videre uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Højest procent afbrud på erhvervs- og korte videregående uddannelser, Erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser havde med 27 pct. den højeste andel af elever, der afbrød deres uddannelse i 2022. Den næsthøjeste højeste andel af afbrud var på de mellemlange videregående uddannelser, hvor 25 pct. af de studerende i 2022 afbrød deres uddannelse. De lange videregående uddannelser havde med 9 pct. den laveste andel afbrud i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Personer med dansk oprindelse vælger oftere arbejde efter gymnasiet, Fra dimittendårgang 2022 valgte 78 pct. af personer med dansk oprindelse at påbegynde et arbejde inden for 3 måneder efter de havde afsluttet gymnasiet. For efterkommere var tallet 54 pct., mens det for indvandrere var 46 pct. Til gengæld valgte 34 pct. af indvandrere fra dimittendårgang 2022 at læse videre tre måneder efter de havde fuldendt gymnasiet. Blandt efterkommere af indvandrere var 29 pct. i gang, mens det for personer med dansk oprindelse var 9 pct., der valgte at læse videre tre måneder efter de havde fået studenterhuen på., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Fra uddannelse til arbejdsmarked 2024, 6. juli 2026 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54431

    Nyt

    NYT: Fortsat medlemsfremgang i idrætsforeningerne

    Idræt 2025

    2. juni 2026, Ændret 15. juli 2026 kl. 15:40, Der var desværre fejl i tallene for en række aktiviteter i anden figur. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2025 var antallet af medlemmer i landets 11.000 idrætsforeninger på 2,8 mio., hvilket var 50.000 flere medlemmer end i 2024, svarende til en stigning på 1,8 pct. Det samlede medlemstal dækker over hele foreningsidrætten på tværs af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Både DIF og DGI havde for fjerde år i træk et rekordhøjt antal af medlemmer, hvilket forklarer den samlede stigning i foreningsidrættens medlemmer. DGI oplevede den største stigning og gik fra 1.941.000 medlemmer i 2024 til 1.996.000 i. DIF endte på 2.141.000 medlemmer i 2025. I samme periode oplevede firmaidrætten et fald af medlemmer og gik fra 333.ooo til 326.000 medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fodbold er den mest populære idrætsaktivitet målt på medlemmer, Fodbold, er den mest populære aktivitet i landets mange idrætsforeninger og blev dyrket af 399.000 medlemmer svarende til 14,2 pct. af den samlede foreningsidræt i 2025. På andenpladsen over de mest populære aktiviteter kom , gymnastik, med 326.000 medlemmer og , fitness, indtog tredjepladsen med 285.000 medlemmer. Blandt de mest populære aktiviteter oplevede , Fitness, og , Svømning, den største medlemsfremgang på hhv. 18.900 og 12.900 nye medlemmer. Den største tilbagegang af medlemmer oplevede , Fodbold, med 6.100 færre medlemmer, selvom det er den mest populære aktivitet. Den næststørste tilbagegang havde , Tennis, med 2.200 færre medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Danmark vandt 172 internationale medaljer i 2025, De danske atleter under specialforbundene vandt 172 internationale medaljer i 2025, hvoraf 71 var ved verdensmesterskaberne og 101 ved europamesterskaberne. Ved verdensmesterskaberne udgjorde 34 af de 71 medaljer bronze, 22 var sølv og 15 guld. Medaljefordelingen for europamesterskaberne var 42 bronze, 26 sølv og 33 guld. Over de seneste 11 år er antallet af medaljer, som er vundet af de danske atleter steget. Der blev i 2025 vundet 50 medaljer mere end i 2015. Andelen af guldmedaljer har ændret sig fra at udgøre 27 pct. af det samlede antal medajler i 2015 til at udgøre 27,9 pct. i 2025. Andelen af sølvmedaljer er faldet fra 33,6 pct. i 2015 til 27,9 pct. i 2025. Omvendt er andelen af bronzemedaljer steget fra at udgøre 39,3 pct. til 44,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Idræt 2025, 2. juni 2026 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54521

    Nyt

    NYT: Fortsat meget få arbejdsstandsninger

    Arbejdsstandsninger 2025

    23. marts 2026, I 2025 var der 4.700 tabte arbejdsdage på det danske arbejdsmarked, som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 200 flere tabte arbejdsdage end i 2024, som havde det hidtil laveste antal tabte arbejdsdage siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste ti år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det særligt strejken blandt sygeplejersker, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2025 var der flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsvirksomhed, Mens det samlede antal tabte arbejdsdage, som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked, var nogenlunde uændret fra 2024 til 2025, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage ændret en del. I 2025 var den højeste andel af arbejdsstands-ninger i brancherne, Bygge- og anlægsvirksomhed, med 36,7 pct., efterfulgt af , Industri i alt, med 30,7 pct. og , Transport, post og tele, med 17,5 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året. I 2024 var det de samme tre brancher, der havde den højeste andel af arbejdsstandsninger, men der var i 2024 flest tabte arbejdsdage i , Industri i alt, med 60,1 pct., efterfulgt af , Bygge- og anlægsvirksomhed, med 17,4 pct. og , Transport, post og tele, med 11,2 pct., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2024, 2025,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 86, 4, 267, 4, 500, 74, 3, 089, 4, 700, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 0, 0, 0, 0, Industri i alt, 27, 1, 639, 2, 700, 23, 1, 081, 1, 400, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 600, 5, 163, 400, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 100, 2, 119, 200, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 600, 3, 168, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 100, 0, 0, 0, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1, 300, 12, 608, 800, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 0, 1, 23, 0, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 0, 0, 0, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 800, 26, 899, 1, 700, Handel, 6, 452, 200, 1, 10, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 0, 1, 80, 0, Transport, post og tele, 8, 871, 500, 12, 677, 800, Stat, regioner og kommuner , 3, 31, 100, 6, 263, 300, Øvrige, 3, 170, 0, 5, 79, 200, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer og år,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2025, 6, 68, 74, 263, 2, 826, 3, 089, 300, 4, 400, 4, 700, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger 2025, 23. marts 2026 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistikdokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53883

    Nyt

    Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

    Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376

    Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

    Serien har tidligere heddet , Fortsat uddannelse efter gymnasiet, og , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 12 af 12, 2.6.2026, 1 ud af 10 læser videre lige efter studentereksamen, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2025, valgte at gå i gang med en ny uddannelse efter sommerferien. Det er et markant fald, hvis man ..., Periode: 2025,  , 23.6.2025, Få studenter læser videre lige efter gymnasiet, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse., Periode: 2024,  , 27.5.2024, Færre studenter læser videre efter gymnasiet, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue., Periode: 2023,  , 3.8.2023, Rekordfå i uddannelse direkte efter gymnasiet, Blot hver tiende elev, som blev færdig med gymnasiet i 2022, gik direkte videre til en ny uddannelse. Dermed var der ni ud af ti gymnasieelever, som efter tre måneder ikk ..., Periode: 2022,  , 17.5.2022, Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår ..., Periode: 2021,  , 17.5.2021, Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervs ..., Periode: 2020,  , 13.5.2020, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt., Periode: 2019,  , 14.8.2019, Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbeg ..., Periode: 2018,  , 17.5.2018, Færre studenter går direkte til videregående studier, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddan ..., Periode: 2017,  , 18.5.2017, Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter ..., Periode: 2016,  , 19.5.2016, Skift fra gymnasie til erhvervsuddannelse halveret, Blandt dem der tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse skifter til anden uddannelse, skiftede 33 pct. til en erhvervsuddannelse (EUD) i 2001 mod 17 pct. i 2015., Periode: 2015,  , 19.5.2015, Unge nord for København uddanner sig mest, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse., Periode: 2014,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1935

    Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

    Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=1

    NYT: Byggeomkostninger steg markant i 2. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2026

    8. september 2026, Omkostninger ved boligbyggeri steg overordnet set med 2,4 pct. i andet kvartal 2026 i forhold til første kvartal 2026. Omkostningerne til materialer steg med 2,3 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 2,6 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er sammensat af delindeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. Byggeomkostninger for enfamiliehuse steg i samme periode med 2,9 pct. på baggrund af stigninger i materiale- og arbejdsomkostninger på hhv. 3,1 pct. og 2,7 pct. Etagebyggeri steg samtidigt med 1,7 pct., fordelt på hhv. 1,3 pct. og 2,6 pct. for materiale- og arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostninger steg i alle faggrupper, men særligt i én, I andet kvartal 2026 steg byggeomkostningerne i alle faggrupper. Mest markant var stigningen i jord- og betonarbejdet på 7,0 pct. på baggrund af en stigning i materialeomkostninger på 9,5 pct. Det kan henledes til en kraftig vækst i prisen på plastrelaterede varer, såsom polystyren, som udgør en betydelig del af vægtgrundlaget for jord- og betonarbejde ift. arbejde med fundamenter og isolering. Prisstigningen i materialeomkostninger skal ses i relation til stigende oliepriser. Til sammenligning voksede omkostningerne ved betonelementarbejdet med blot 1,3 pct., med en stigning i materialeomkostninger på 0,9 pct. Jord- og betonarbejdet vægter tungest i indekset for enfamilieshuse, hvorimod betonelementarbejdet vægter tungest i indekset for etageboliger. Forskellen i udvikling mellem de to er derfor medforklarende for spændet i omkostningsudviklinger mellem enfamiliehuse og etageboliger., Vanen tro for andet kvartal steg arbejdsomkostninger i alle faggrupper, hvilket er relateret til årlige overenskomststigninger. Udviklingerne var relativt homogent fordelt på de forskellige faggrupper. VVS-arbejdet havde den højeste stigning på 3,1 pct., mens jord- og betonarbejdet havde den laveste stigning på 2,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,8 pct., Fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026 steg de samlede byggeomkostninger med 2,8 pct. Materialeomkostninger voksede med 2,6 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 3,0 pct. Den årlige udvikling i materialeomkostninger kan med fordel sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) steg med 5,5 pct. i samme periode. Set over det seneste år har udviklingen af materialeomkostninger ved boligbyggeri altså været 2,9 procentpoint lavere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2025, 2026, Ændring, 1. kvt. 2026, Ændring, 2. kvt. 2025,  , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2026, - 2. kvt. 2026,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 119,5, 119,1, 119,3, 119,9, 122,8, 2,4, 2,8, Materialer, 662, 122,2, 121,7, 121,8, 122,6, 125,4, 2,3, 2,6, Arbejdsomkostninger, 338, 112,2, 112,0, 112,6, 112,7, 115,6, 2,6, 3,0, Jord- og betonarbejde , 116, 122,4, 121,0, 119,5, 122,3, 130,9, 7,0, 6,9, Materialer, 80, 127,3, 124,9, 122,5, 126,5, 138,5, 9,5, 8,8, Arbejdsomkostninger, 37, 112,0, 112,4, 112,5, 113,1, 115,4, 2,0, 3,0, Betonelementarbejde, 183, 116,6, 117,3, 119,0, 117,5, 119,0, 1,3, 2,1, Materialer, 142, 116,9, 117,7, 119,9, 117,7, 118,8, 0,9, 1,6, Arbejdsomkostninger, 41, 111,7, 111,9, 112,0, 112,7, 115,3, 2,3, 3,2, Murerarbejde, 149, 120,7, 120,8, 121,1, 121,3, 123,2, 1,6, 2,1, Materialer, 67, 124,8, 125,3, 125,4, 126,3, 126,6, 0,2, 1,4, Arbejdsomkostninger, 82, 111,8, 111,5, 112,1, 111,6, 114,6, 2,7, 2,5, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 121,9, 120,8, 121,0, 121,9, 123,8, 1,6, 1,6, Materialer, 209, 125,8, 124,6, 124,3, 125,7, 126,9, 1,0, 0,9, Arbejdsomkostninger, 92, 112,3, 111,4, 112,6, 112,4, 115,8, 3,0, 3,1, Malerarbejde, 57, 109,4, 109,0, 109,2, 109,6, 111,2, 1,5, 1,6, Materialer, 20, 105,3, 105,5, 105,8, 106,3, 106,5, 0,2, 1,1, Arbejdsomkostninger, 37, 110,3, 109,6, 109,7, 110,0, 112,4, 2,2, 1,9, VVS-arbejde, 112, 116,0, 116,5, 116,3, 116,5, 119,3, 2,4, 2,8, Materialer, 81, 116,4, 116,5, 115,6, 116,0, 118,5, 2,2, 1,8, Arbejdsomkostninger, 30, 114,4, 115,8, 117,2, 117,0, 120,6, 3,1, 5,4, El-arbejde, 81, 123,8, 123,1, 123,6, 126,2, 130,1, 3,1, 5,1, Materialer, 63, 127,7, 126,4, 127,4, 130,6, 134,7, 3,1, 5,5, Arbejdsomkostninger, 18, 114,7, 115,7, 114,9, 115,8, 119,0, 2,8, 3,7, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 120,9, 120,2, 120,2, 121,4, 124,9, 2,9, 3,3, Materialer, 617, 124,0, 122,9, 122,4, 124,5, 128,3, 3,1, 3,5, Arbejdsomkostninger, 383, 112,2, 112,1, 112,6, 112,7, 115,7, 2,7, 3,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 117,0, 117,1, 117,8, 117,4, 119,4, 1,7, 2,1, Materialer, 726, 120,3, 120,4, 121,3, 120,6, 122,2, 1,3, 1,6, Arbejdsomkostninger, 274, 112,1, 112,0, 112,5, 112,6, 115,5, 2,6, 3,0, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2026, 8. september 2026 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52385

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation