Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1551 - 1560 af 2133

    NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

    4. juni 2025, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51725

    Nyt

    NYT: Pensionsformuerne voksede i 2025

    Pensionsformuer 2025

    26. juni 2026, Den gennemsnitlige værdi af pensionsformuen efter skat for personer over 18 år steg fra 638.000 kr. i 2024 til 668.000 kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 4,7 pct. Den gennemsnitlige pensionsformue er steget tre år i træk efter et stort fald i 2022. Pensionsformuen er nu 4,4 pct. højere end i 2021, men samme periode er forbrugerprisindekset steget med 13,7 pct., hvilket betyder, at pensionsformuernes reale værdi fortsat er lavere end i 2021. Medianen for pensionsformuen opgjort i løbende priser var i 2025 på 301.000 kr. Det betyder, at halvdelen af befolkningen over 18 år har en pensionsformue efter skat på over 301.000 kr. Det er fortsat under niveauet i 2021, hvor medianen toppede på 309.000 kr., Livrente- og ratepensioner vokser hurtigst, Den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner (ekskl. ATP) og ratepensioner er fra 2024 til 2025 steget med hhv. 6,0 pct. og 7,3 pct. Efter skat opgøres den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner for personer over 18 år til 281.000 kr. og ratepensioner til 217.000 kr. i 2025. Det er henholdsvis 12,4 pct. og 15,7 pct. højere end i 2021, hvilket nogenlunde matcher inflationen på 13,7 pct. i samme periode. Det gennemsnitlige indestående på aldersopsparinger er vokset med 4,5 pct. fra 2024 til 2025 og med 8,2 pct. siden 2021. Aldersopsparinger er altså vokset lidt langsommere end livrente- og ratepensioner de senere år. Aldersopsparinger og kapitalpensioner udbetales typisk som engangsbeløb eller i få portioner. Ratepensioner udbetales typisk månedligt over en afgrænset periode, eksempelvis 15 år, mens livrentepensioner udbetales månedligt i resten af pensionistens levetid., Teknikalitet forårsaget af højere renter bag "faldende" formue i ATP i 2025, En af årsagerne til, at værdien af de samlede pensionsformuer efter skat ikke har kunnet følge med inflationen siden 2021, er, at den gennemsnitlige pensionsformue efter skat hos ATP er faldet fra 117.000 kr. i 2021 til 83.000 kr. i 2025. En del af forklaringen har teknisk karakter, da rentestigninger påvirker pensionsformuen hos ATP. ATP garanterer deres kunder en bestemt ydelse i pensionstilværelsen. Når renten stiger, som den gjorde i 2025, bliver det beløb, ATP skal hensætte for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger (pensionshensættelser), mindre. Disse hensættelser udgør størstedelen af de beløb, som indgår i statistikken for ATP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuen vokser langsomt for de unge, I 2025 var medianværdien af pensionsformuen efter skat blandt de 35-39-årige 276.000 kr. Det betyder, at halvdelen af aldersgruppen havde en højere pensionsformue, mens den anden halvdel havde en lavere. Sammenlignet med 2015, hvor medianen var 241.000 kr., svarer det til en stigning på 14 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 21 pct. Dvs., at de 35-39-årige i 2025 havde opbygget mindre pensionsformue, end samme aldersgruppe for ti år siden, når der er korrigeret for prisudviklingen. De 30-34-årige og 40-44-årige har i samme periode haft en stigning i pensionsformuen på 26 pct., hvilket altså er lidt mere end forbrugerprisudviklingen. De 65-69-årige har med en median på 1.078.000 kr. i 2025 derimod en pensionsformue efter skat, der er mere end dobbelt så stor, som samme aldersgruppe for ti år siden, og for de 75-79-årige er der over det seneste årti næsten tale om en tredobling af den nominelle værdi af pensionsformue efter skat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Personer født i 1980-1995 har ikke større pensionsformue end årgangen før, Når pensionsformuerne er steget så relativt lidt i aldersgruppen 30-44 år, så kan det blandt andet tilskrives en lidt senere indtræden på arbejdsmarkedet som følge af længere tid i uddannelsessystemet. Ser man på , statistikken over højest fuldførte uddannelser, , er det således 55 pct. af de 30-44-årige, der har gennemført en videregående uddannelse i 2025 mod 43 pct. i 2015. Derudover er det også en generation, som har oplevet et lidt lavere realafkast som følge af finanskrisen i de unge år, de lave renter i slutningen af 2010'erne samt den høje inflation og det dårlige på finansmarkederne i 2022. , Højere pensionsalder bidrager til højere formue blandt ældre, Betragter man de ældre, skal de kraftigt stigende pensionsformuer ses i lyset af, at omfanget af pensionsindbetalinger er øget voldsomt siden starten i 1980'erne. Det betyder, at den generation, der går på pension nu, gennemsnitligt har sparet mere op over flere år end den foregående generation. Derudover har forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022 også bidraget til flere opsparingsår for en stor del af de 65-69 årige i 2025. Den forhøjede pensionsalder betyder også, at udbetalingerne og dermed nedsparingen starter senere for mange, lige som aldersgrænserne for den seneste udbetaling af rate- og kapitalpensioner samt aldersopsparinger er hævet siden 2014., Der bliver færre banker og pensionskasser, Statistikken bygger på indberetninger fra alle banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser med indberetningspligt i Danmark samt ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Siden 2015 er antallet af pengeinstitutter, som indberetter til statistikken, faldet fra 74 til 43. Antallet af medlemsejede pensionsselskaber er faldet fra 36 til 28. Antallet af livsforsikringsselskaber er faldet fra 17 til 15. Den samlede danske pensionsformue er dermed koncentreret hos et stadigt faldende antal organisationer., Kilde: Særudtræk baseret på registret om pensionsformuer, Pensionsformuer 2025, 26. juni 2026 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51809

    Nyt

    NYT: Mindre skovhugst i 2024

    Hugsten i skove og plantager 2024

    15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50048

    Nyt

    NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

    Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

    3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52314

    Nyt

    NYT: Sygefraværet faldt i 2024

    Fravær fra arbejde 2024

    6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. , Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52863

    Nyt

    NYT: Fortsat meget få arbejdsstandsninger

    Arbejdsstandsninger 2025

    23. marts 2026, I 2025 var der 4.700 tabte arbejdsdage på det danske arbejdsmarked, som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 200 flere tabte arbejdsdage end i 2024, som havde det hidtil laveste antal tabte arbejdsdage siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste ti år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det særligt strejken blandt sygeplejersker, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2025 var der flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsvirksomhed, Mens det samlede antal tabte arbejdsdage, som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked, var nogenlunde uændret fra 2024 til 2025, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage ændret en del. I 2025 var den højeste andel af arbejdsstands-ninger i brancherne, Bygge- og anlægsvirksomhed, med 36,7 pct., efterfulgt af , Industri i alt, med 30,7 pct. og , Transport, post og tele, med 17,5 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året. I 2024 var det de samme tre brancher, der havde den højeste andel af arbejdsstandsninger, men der var i 2024 flest tabte arbejdsdage i , Industri i alt, med 60,1 pct., efterfulgt af , Bygge- og anlægsvirksomhed, med 17,4 pct. og , Transport, post og tele, med 11,2 pct., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2024, 2025,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 86, 4, 267, 4, 500, 74, 3, 089, 4, 700, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 0, 0, 0, 0, Industri i alt, 27, 1, 639, 2, 700, 23, 1, 081, 1, 400, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 600, 5, 163, 400, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 100, 2, 119, 200, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 600, 3, 168, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 100, 0, 0, 0, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1, 300, 12, 608, 800, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 0, 1, 23, 0, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 0, 0, 0, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 800, 26, 899, 1, 700, Handel, 6, 452, 200, 1, 10, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 0, 1, 80, 0, Transport, post og tele, 8, 871, 500, 12, 677, 800, Stat, regioner og kommuner , 3, 31, 100, 6, 263, 300, Øvrige, 3, 170, 0, 5, 79, 200, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer og år,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2025, 6, 68, 74, 263, 2, 826, 3, 089, 300, 4, 400, 4, 700, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger 2025, 23. marts 2026 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53883

    Nyt

    NYT: Fortsat medlemsfremgang i idrætsforeningerne

    Idræt 2025

    2. juni 2026, I 2025 var antallet af medlemmer i landets 11.000 idrætsforeninger på 2,8 mio., hvilket var 50.000 flere medlemmer end i 2024, svarende til en stigning på 1,8 pct. Det samlede medlemstal dækker over hele foreningsidrætten på tværs af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Både DIF og DGI havde for fjerde år i træk et rekordhøjt antal af medlemmer, hvilket forklarer den samlede stigning i foreningsidrættens medlemmer. DGI oplevede den største stigning og gik fra 1.941.000 medlemmer i 2024 til 1.996.000 i. DIF endte på 2.141.000 medlemmer i 2025. I samme periode oplevede firmaidrætten et fald af medlemmer og gik fra 333.ooo til 326.000 medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fodbold er den mest populære idrætsaktivitet målt på medlemmer, Fodbold, er den mest populære aktivitet i landets mange idrætsforeninger og blev dyrket af 399.000 medlemmer svarende til 14,2 pct. af den samlede foreningsidræt i 2025. På andenpladsen over de mest populære aktiviteter kom , gymnastik, med 326.000 medlemmer og , fitness, indtog tredjepladsen med 285.000 medlemmer. Blandt de mest populære aktiviteter oplevede , Fitness, og , Svømning, den største medlemsfremgang på hhv. 18.900 og 12.900 nye medlemmer. Den største tilbagegang af medlemmer oplevede , Fodbold, med 6.100 færre medlemmer, selvom det er den mest populære aktivitet. Den næststørste tilbagegang havde , Tennis, med 2.200 færre medlemmer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Danmark vandt 172 internationale medaljer i 2025, De danske atleter under specialforbundene vandt 172 internationale medaljer i 2025, hvoraf 71 var ved verdensmesterskaberne og 101 ved europamesterskaberne. Ved verdensmesterskaberne udgjorde 34 af de 71 medaljer bronze, 22 var sølv og 15 guld. Medaljefordelingen for europamesterskaberne var 42 bronze, 26 sølv og 33 guld. Over de seneste 11 år er antallet af medaljer, som er vundet af de danske atleter steget. Der blev i 2025 vundet 50 medaljer mere end i 2015. Andelen af guldmedaljer har ændret sig fra at udgøre 27 pct. af det samlede antal medajler i 2015 til at udgøre 27,9 pct. i 2025. Andelen af sølvmedaljer er faldet fra 33,6 pct. i 2015 til 27,9 pct. i 2025. Omvendt er andelen af bronzemedaljer steget fra at udgøre 39,3 pct. til 44,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Idræt 2025, 2. juni 2026 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54521

    Nyt

    NYT: Byggebeskæftigelsen ryster posen

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025

    22. juni 2026, Der var i gennemsnit 208.400 beskæftigede inden for bygge og anlæg i 2025. Tallet skal ses som et gennemsnitligt antal beskæftigede over året, og der er tale om en stigning på 7,6 pct. i forhold til 2024, hvor der var 193.700 beskæftigede. Stigningen skal dog ses i lyset af flere markante ændringer ved statistikken. Branchnomenklaturen er opdateret fra DB07 til DB25, statistikken er gået fra at være kvartalsvis til årlig, statistikkens brancheopdeling er blevet mere strømlinet og en håndfuld store virksomheder, der administrativt ikke lå i byggebranchen før, er nu klassificeret som bygge- og anlægsvirksomheder. Det betyder, at man skal tage udviklingen fra 2024 til 2025 med nogle forbehold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1a, Ny branchenomenklatur, Med denne offentliggørelse er branchenomenklaturen for statistikken skiftet fra DB07 (Dansk Branchekode 2007) til DB25 (Dansk Branchekode 2025). Det har givet anledning til nogle ændringer, heriblandt at nogle virksomheder, der før var klassificeret som bygge- og anlægsvirksomheder, ikke længere er det, og omvendt. Derfor er branchegrupperingerne i denne statistik også opdateret til at bruge standardgrupperinger, som er mere sammenlignelige med andre af Danmarks Statistiks statistikker som f.eks. konjunkturbarometrene. I tabellen nederst ses de fem største grupperinger i byggebranchen; , Opførelse af bygninger, , , Anlægsarbejder, , , Bygnings-installation, , , Bygningsfærdiggørelse, og , Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I statistikbanken vil man også kunne se udviklingen for enkelte udvalgte brancher; , El-installation, , , Installation af vvs-, varme- og klimaanlæg, , , Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter, , , Maleraktiviteter, og , Murerarbejde, ., Stor tilkommer i anlægsbranchen, Omsætningen for bygge- og anlæg steg med 10,9 pct. i 2025. Der blev omsat for 382 mia. kr. i 2025, og det er specielt , anlægsarbejder, , der er årsag til væksten, da denne gruppe steg med 25,1 pct. i 2025. Også denne markante udvikling skal ses i lyset af, at den bagvedliggende population er ændret fra 2024 til 2025, hvilket bl.a. har betydet tilgang af enkelte større virksomheder til anlægsbranchen. , Årlig statistik, Statistikken er ændret fra at være kvartalsvis til at være årlig. Af den årsag, og pga. af nomenklaturændringen, er der lavet en tilbageregning af de seneste 6 års tal, så branchefordelingen (med ovennævnte forbehold) er sammenlignelig over tid. Det betyder også, at indberetterne er blevet bedt om at fortælle, hvor mange ansatte, de i gennemsnit har haft i løbet 2025. Førhen blev de spurgt til, hvor mange ansatte de havde på en specifik tællingsdag ca. midt kvartalet. Det betyder, at den tidligere kategori , ikke på arbejde, ikke længere eksisterer, og at den for tidligere perioder er blevet fordelt proportionalt på de øvrige kategorier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms2a, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Opførelse, af bygninger, Anlægs-, arbejder, Bygnings-, installation, Bygnings-, færdiggørelse, Anden bygge- og anlægs-, virksomhed, I alt,  , faktiske tal, 1.000 personer, 2021, 24,9, 16,3, 50,8, 63,4, 28,8, 184,3, 2022, 26,3, 17,2, 51,9, 65,3, 30,3, 191,0, 2023, 25,9, 18,6, 53,0, 63,5, 30,3, 191,3, 2024, 25,4, 19,7, 54,4, 63,7, 30,4, 193,7, 2025, 26,5, 24,8, 58,3, 67,7, 31,0, 208,4,  , pct. i forhold til året før , 2025, 4,3, 25,9, 7,1, 6,4, 2,0, 7,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1a, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025, 22. juni 2026 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56703

    Nyt

    NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

    Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

    15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20049

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation