Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1561 - 1570 af 2139

    NYT: Eksport af smågrise overstiger slagtningerne

    Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026

    14. september 2026, Der blev slagtet 3,7 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2026, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Samtidigt blev der eksporteret 4,2 mio. levende dyr, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket er 1 pct. mindre i forhold til andet kvartal 2025. Den samlede produktion steg med 3 pct. til 8,0 mio. dyr i andet kvartal 2026 i forhold til andet kvartal 2025, mens bestanden af svin er opgjort til 12,2 mio. pr. 1. juli 2026, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere slagtninger af fjerkræ og lidt færre slagtninger af kvæg, Der blev slagtet 27 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger, og 119.ooo stk. kvæg i andet kvartal 2026. Det var en forøgelse på 5 pct. for slagtekyllinger, og kvæg er stort set på samme niveau som i andet kvartal 2025. Bestanden af kvæg er opgjort til 1,4 mio. stk. pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Lille stigning i produktionen af mælk, men færre æg, Der blev indvejet 1.238 mio. kg mælk på mejerierne i andet kvartal 2026, heraf 151 mio. kg økologisk mælk, hvilket svarer til 10 pct. Mængden af konventionel mælk steg 2 pct., mens den økologiske mælk steg med 1 pct. Der var 549.000 malkekøer pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Ægpakkerierne modtog 19 mio. kg æg i andet kvartal 2026, som fordelte sig på 10 mio. kg skrabeæg, 5 mio. kg økologiske æg, 2 mio. kg æg fra fritgående høns og 1 mio. kg buræg. Der er et fald i den samlede indvejede mængde af æg på 9 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Tallene er foreløbige for andet kvartal 2026. , Animalsk produktion,  , 2025, 2026,  , Ændring, 2.kvt. 2025,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2026,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121, 120, 121, 131, 120, 119,  , -1, Slagtninger, 1, 105, 105, 106, 113, 104, 102,  , -3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 16, 15, 15, 18, 16, 16,  , 9, Heraf kalve, 14, 14, 14, 17, 15, 15,  , 15,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 945, 7, 721, 8, 060, 8, 240, 8, 273, 7, 971,  , 3, Slagtninger, 2, 3, 869, 3, 442, 3, 841, 4, 130, 4, 189, 3, 727,  , 8, Eksport af levende svin, 3, 4, 075, 4, 279, 4, 219, 4, 110, 4, 085, 4, 244,  , -1, Heraf smågrise, 3, 978, 4, 160, 4, 096, 3, 973, 3, 944, 4, 128,  , -1,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 2, 26, 26, 27, 27, 27, 27,  , 5,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 4, 1, 417, 1, 505, 1, 487, 1, 424, 1, 443, 1, 538,  , 2, Indvejet på mejerierne, 1, 398, 1, 486, 1, 467, 1, 404, 1, 424, 1, 519,  , 2, Heraf konventionel, 1, 247, 1, 337, 1, 325, 1, 263, 1, 277, 1, 368,  , 2, Heraf økologisk, 151, 149, 142, 141, 147, 151,  , 1,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet indvejet på ægpakkerier, 5, 19, 20, 21, 20, 19, 19,  , - 8, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 1,  , - 34, Æg fra fritgående høns, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 2, Skrabeæg, 10, 11, 12, 11, 10, 10,  , - 6, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 5, 5,  , - 9, 1, Slagtningerne af kvæg er inklusiv slagtninger hos producenter og er foreløbige for de seneste to kvartal. , 2, Slagtningerne af svin og fjerkræ er foreløbige for alle kvartaler i tabellen., 3, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Data for eksporten er foreløbige for alle kvartaler i tabellen. , 4, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 5, Indvejet æg på pakkerierne er foreløbige for andet kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026, 14. september 2026 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2027, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55716

    Nyt

    NYT: Små bevægelser i jordbrugets gæld

    Jordbrugets renter og gæld 2025

    13. oktober 2026, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2025 opgjort til 266 mia. kr., hvilket var 4 mia. kr. mindre end i 2024, men 3 mia. kr. mere end i 2023. Gælden er opgjort i løbende priser ved årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev reduceret, Både lån i realkreditinstitutter og banklån inkl. kassekreditter var ved udgangen af 2025 mindre end året før. Realkreditlån blev reduceret med 2 mia. kr. til 212 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 3 mia. kr. til 29 mia. kr. Samtidig var der imidlertid en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 1.454 mio. kr. til 26 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fald i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger faldt med 2,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2025, hvilket var på niveau med 2023. Realkreditrenter faldt til 6,9 mia. kr., mens bankrenter faldt med 0,3 mia. kr. For realkreditlån svarede det til et fald i den gennemsnitlige rente på 1,0 procentpoint til 3,3 pct. i 2025, mens der for bankgæld var et fald på 0,3 procentpoint til 5,8 pct. i 2025 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes givetvis låneomlægninger, herunder refinansiering af variabelt forrentede lån. I 2025 var der et mindre realiseret tab ved låneomlægninger mv. på 0,1 mia. kr., der indgår i de samlede finansieringsomkostninger. Især i 2022 og 2023 var der betydelige realiserede gevinster ved indfrielse af fastforrentede lån med lav rente, hvilket har bidraget til at reducere jordbrugets gæld, men øge finansieringsomkostningerne i de følgende år., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2024, 2025,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 270,0, 266,3, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 214,1, 211,9, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 31,8, 28,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 24,1, 25,6, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 12,0, 9,8, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 9,2, 6,9, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 1,9, 1,7, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,1, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -0,2, 0,1,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 4,4, 3,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2025, 13. oktober 2026 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2025 forhøjet med 3,92 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54661

    Nyt

    NYT: Størstedelen af danskerne er i kontakt med lægen

    Lægebesøg mv. 2025

    28. maj 2026, Andelen af personer med kontakt til alment praktiserende læge har ligget stabilt i Danmark i perioden 2021-2025. I 2021 havde 84,8 pct. af befolkningen minimum én kontakt med alment praktiserende læge, mens andelen var 84,0 pct. i 2025. Der er samtidig forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt børn og unge i alderen 0-19 år havde omkring 80,2-81,3 pct. i perioden 2021-2024 årligt kontakt med alment praktiserende læge, men andelen faldt til 78,5 pct. i 2025. For de 20-64-årige lå andelen lidt højere og faldt svagt gennem perioden fra 83,4 pct. i 2021 til 82,4 pct. i 2025. Den ældre del af befolkningen i alderen 65 år og derover, havde den højeste andel af borgere med kontakt til den alment praktiserende læge. Andelen her lå på omkring 93 pct. i hele perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Færre kontakter til alment praktiserende læge over tid, Antallet af kontakter til alment praktiserende læge pr. 100 borgere har været svagt faldende fra 2021 til 2025. I 2025 var der samlet set 705 kontakter pr. 100 borgere mod 736 i 2021. Faldet ses især blandt borgere på 65 år og derover, hvor antallet af kontakter er reduceret fra 1.210 til 1.130 pr. 100 borgere. Samtidig har børn og unge i alderen 0-19 år haft et mindre fald i perioden, mens gruppen af 20-64-årige har ligget forholdsvis stabilt. Ældre borgere har fortsat markant flere kontakter til almen praksis end de øvrige aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Regionale forskelle i kontakten til alment praktiserende læge, Brugen af den alment praktiserende læge varierer mellem de fem regioner. I 2025 havde Region Hovedstaden den laveste andel borgere (82,2 pct.) med kontakt til alment praktiserende læge, mens Region Nordjylland havde den højeste andel borgere (85,7 pct.). Region Midtjylland og Region Syddanmark lå relativt højt med hhv. 85,3 pct. og 85,0 pct. af borgerne med kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen af borgere i Region Sjælland lå på 83,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Personer med pårørende har oftere kontakt til lægen, Blandt 65-84-årige, har lidt flere personer med pårørende kontakt med alment praktiserende læge end personer uden nære relationer. I 2025 havde 93,4 pct. af personer med både partner og andre pårørende kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen var 92,9 pct. blandt personer uden partner, men med andre pårørende. Til sammenligning var andelen 90,7 pct. blandt personer, der alene havde en partner og 87,5 pct. blandt personer uden hverken partner eller andre pårørende, der kan identificeres via Danmarks Statistiks registre. , Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/paaroe31, Lægebesøg mv. 2025, 28. maj 2026 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52124

    Nyt

    NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

    5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52522

    Nyt

    NYT: Stigning i danske lastbilers transportarbejde

    Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2026

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,3 mia. tonkm , 2. kvt. 2026, +4,8 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2026, Se tabel, 16. september 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 5 pct. i andet kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,3 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Stigningen var i det nationale transportarbejde, som steg 6 pct., mens det internationale transportarbejde var næsten uændret med et fald på 0,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Danske lastbilers internationale transporter går mest til og fra vores naboer, Fire femtedele af danske lastbilers transportarbejde fra Danmark til udlandet går til et af vores nærmeste nabolande: Sverige, Norge, Tyskland og Benelux (Belgien, Nederlandene og Luxembourg)., For de danske lastbilers ture til Danmark fra udlandet er det ni tiendedele af transportarbejdet, der kommer fra et af nabolandene., Det mest besøgte land for danske lastbiler er Sverige, hvad enten der er tale om transport ud af Danmark eller ind i Danmark. Transportarbejdet fra Danmark til Sverige er, efter en periode med et relativt stabilt niveau, faldet fra omkring 150 mio. tonkm. til omkring 110 mio. tonkm. over de seneste tre år., Også til Norge har der været en faldende tendens de seneste år, mens transportarbejdet til Tyskland efter et fald omkring 2020 synes at være stabiliseret på et niveau omkring 70 mio. tonkm., I modsætning til vores øvrige naboer er transportarbejdet til Benelux-landene efter en lang stabil periode steget siden 2021 fra omkring 20 mio. tonkm til omkring 35 mio. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg13, Vækst i danske lastbilers transportarbejde til Danmark de seneste år, Vendes blikket mod de danske lastbilers transportarbejde ind i Danmark fra udlandet, er billedet lidt anderledes. , Transportarbejdet fra Sverige har ligget på et stabilt niveau på omkring 60 mio. tonkm. siden 2020, mens transportarbejdet fra de øvrige nabolande i stort set samme periode er steget. , Stigningerne kommer efter en langvarig periode op til 2020, hvor danske lastbiler havde næsten konstant fald i transportarbejde fra vores nabolande til Danmark, og de seneste års vækst har ikke indhentet fortidens tab., Ydermere udgør danske lastbilers transportarbejde til Danmark kun 41 pct. af det udadgående transportarbejde i 2026 i modsætning til 75 pct. i 2012, så ubalancen mellem udadgående transport og indadgående transport er blevet større., Hvis du vil finde ud af mere, kan du fx finde statistik for, hvor meget de udenlandske lastbiler kører til og fra Danmark i Statistikbankens tabel , www.statistikbanken.dk/uvg1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg13, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2026, Ændring,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 2. kvt. 2026 ift. 1. kvt. 2026,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 088, 4, 229, 4, 211, 4, 104, 4, 080, 4, 231, 4, 097, 4, 294, 197, 4,8, National kørsel, 3, 608, 3, 759, 3, 627, 3, 585, 3, 590, 3, 557, 3, 521, 3, 719, 198, 5,6, Vognmandskørsel, 3, 171, 3, 308, 3, 243, 3, 111, 3, 199, 3, 152, 3, 178, 3, 248, 70, 2,2, Firmakørsel, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 344, 472, 128, 37,3, International kørsel, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 576, 575, -1, -0,2, Fra Danmark til udlandet, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 337, 357, 20, 5,9, Fra udlandet til Danmark, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 149, 171, 22, 14,7, Øvrig kørsel, 1, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 90, 47, -43, -47,7,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 42,9, 45,7, 44,5, 44,7, 43,4, 43,4, 43,2, 46,4, 3,2, 7,3, National kørsel, 42,1, 44,9, 43,7, 43,0, 42,6, 42,5, 42,1, 45,6, 3,5, 8,3, Vognmandskørsel, 36,3, 38,5, 38,1, 36,8, 37,0, 37,0, 35,8, 36,9, 1,0, 2,9, Firmakørsel, 5,7, 6,4, 5,7, 6,2, 5,6, 5,4, 6,3, 8,8, 2,5, 39,2, International kørsel, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 1,1, 0,8, -0,3, -30,1, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,6, 0,4, -0,2, -34,1, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,9, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,3, 0,1, -0,2, -54,4,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 362, 361, 364, 353, 352, 356, 352, 365, 13, 3,6, National kørsel, 327, 328, 323, 317, 318, 313, 315, 328, 12, 3,9, Vognmandskørsel, 271, 277, 270, 263, 263, 260, 265, 271, 6, 2,4, Firmakørsel, 56, 51, 52, 54, 56, 54, 50, 57, 6, 12,1, International kørsel, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 37, 37, 0, 1,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,3 mia. tonkm , 2. kvt. 2026, +4,8 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2026, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2026, 16. september 2026 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52876

    Nyt

    NYT: Flere 25-årige med ungdomsuddannelse

    18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025

    29. juni 2026, En stadig større andel unge har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, når de er fyldt 25 år. I 2025 var andelen 85 pct. af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse mod 79 pct. i 2015. I samme tidsrum blev andelen af de 25-årige, der var i gang med en ungdomsuddannelse, halveret fra 4 pct. i 2015 til 2 pct. i 2025, og andelen, der havde afbrudt uddannelsen, faldt fra 9 pct. i 2015 til 6 pct. i 2025. Samlet set afspejler udviklingen derfor, at de unge gennemfører hurtigere og afbryder deres uddannelse i mindre grad end tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Erhvervsuddannelserne falder fortsat i popularitet, Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde 20 pct. valgt at tage en erhvervsuddannelse. I 2015 var den tilsvarende andel 31 pct. - et fald på 11 procentpoint. Mens erhvervsuddannelserne er faldet i popularitet, er andelen af de 25-årige, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, til gengæld steget. I 2025 havde 67 pct. af dem gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på 8 procentpoint siden 2015, hvor det var 59 pct. af de 25-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Børns uddannelse hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2025 havde 59 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau gennemført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning havde 93 pct. blandt de 25-årige med forældre med lang videregående uddannelse gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af de 25-årige med en ungdomsuddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu2, Grundskolekarakterer og gennemførelse hænger sammen., Blandt de 25-årige, der fik 9 eller mere i gennemsnit af karaktererne for dansk og matematik i grundskolen, havde 98 pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2025. Til sammenligning havde kun 67 pct. af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 2-4,99 gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 5-8,99 havde 92 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. De forskellige gruppers gennemførelsesandel har været ret stabil de seneste 10 år. Jo lavere ens grundskolekarakterer er, jo lavere er sandsynligheden altså for at der er gennemført en ungdomsuddannelse, når man er fyldt 25 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu7, 18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025, 29. juni 2026 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53142

    Nyt

    NYT: Halvdelen af danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2024

    12. december 2025, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2022-2024. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med seneste innovationsundersøgelse er det en mindre fremgang i andelen af innovative virksomheder fra 46 pct. i 2022. Fremgangen er udtryk for at flere virksomheder end tidligere enten indfører nye produkter eller nye processer. Fra 2020 til 2024 er andelen af virksomheder, der er både produkt- og procesinnovative faldet fra 20 til 18 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Store udgifter til køb af eksterne rettigheder i 2024, Innovationsundersøgelsen viser, at erhvervslivets samlede udgifter til innovation lå på 45,4 mia. kr. i 2024 (løbende priser). Det er væsentligt over niveauet i de tidligere år, hvilket skyldes, at en række virksomheder havde markante udgifter til køb af eksterne rettigheder. Erhvervslivets samlede udgifter til denne post udgjorde 29,9 mia. kr. i 2024. , For de øvrige udgiftsposter er niveauerne mere stabile. Driftsudgifter (, Løn og sociale udgifter, samt , Øvrige driftsudgifter, ) til innovation var på 11,5 mia. kr. i 2024, hvilket er på niveau med innovationsundersøgelsen fra 2022. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 4,0 mia. kr., hvilket er et fald på 2,1 mia. kr., siden sidste undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Innovation i erhvervslivet 2024, 12. december 2025 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2027, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47935

    Nyt

    NYT: Negativt driftsresultat for akvakultur i 2024

    Regnskabsstatistik for akvakultur 2024

    31. marts 2026, Ændret 24. juli 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i Regnskabsstatistik for akvakultur 2024. Manglende oplysninger fra aktører i ét segment gjorde, at tallene for segmentet ikke var retvisende. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg blev i alt på 23 mio. kr. i 2024 - en tilbagegang på , 127, mio. kr. eller , 173, pct. fra 2023 til 2024. Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand stod for , -68, mio. kr. Havbrugenes andel udgjorde 28 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand bidrog med 14 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Nedgang på ca. 2/3 i driftsresultatet for havbrug, Driftsresultatet for havbrug faldt med 58 mio. kr. svarende til 67 pct. fra 2023 til 2024. Det skyldtes primært en tilbagegang i bruttoudbyttet, som faldt med 15 pct. til 510 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne faldt med 6 pct. og blev på 481 mio. kr. Finansieringsomkostningerne faldt med 57 pct. til 1 mio. kr. , Næsten halvering af driftsresultatet for anlæg med lav recirkulation, For anlægstyper med ingen eller lav recirkulation af vand faldt driftsresultatet med 13 mio. kr. eller 47 pct. fra 2023 til 2024. Bruttoudbyttet steg med 6 pct. til 423 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne steg med 8 pct. til 393 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med 89 pct. til 15 mio. kr. , Negativt, driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Driftsresultatet for anlægstyper med middelhøj eller høj recirkulation af vand , faldt, med , 60, mio. kr. fra 2023 til 2024 til , -68, mio. kr. i 2024. Bruttoudbyttet steg med , 24, pct. til , 803, mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne blev på , 819, mio. kr. i 2024 - en stigning på , 191, mio. kr. eller , 31, pct. fra 2023 til 2024. , Afskrivningerne steg med 96 pct. fra 34 til 66 mio. kr., Finansieringsomkostningerne , steg, med , 94, pct. til , 52, mio. kr. , i 2024, . , Begge dele indikerer en sektor under udbygning., Lavere energiomkostninger for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Omkostninger til elektricitet og anden energi for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand faldt med , 11, pct. fra 2023 til 2024 og udgjorde , 59, mio. kr. i 2024. Energiomkostningerne for anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand blev på 26 mio. kr. og var næsten uforandret fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Lidt færre akvakulturanlæg, Der var 173 anlæg i 2024, som fordelte sig på 19 havbrug, 122 landbaserede anlæg og 32 skaldyrbrug. Det var et landbaseret anlæg mere og fire skaldyrbrug færre end i 2023, mens antallet af havbrug var uændret. Der var ca. 520 beskæftigede i 2024 mod ca. 475 i 2023., Regnskabsresultater for akvakultur,  , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , antal, Anlæg, 82, 81, 39, 41, 19, 19,  , ton, Produktion, 10, 956, 11, 621, 18, 582, 22, 506, 14, 335, 11, 537,  , mio. kr., Bruttoudbytte, 398, 423, 646, 803, 601, 510, Driftsomkostninger, 363, 393, 627, 819, 512, 481, Finansieringsomkostninger, 8, 15, 27, 52, 3, 1, Driftsresultat, 27, 14, -8, -68, 86, 28, - Nedre halvdel, -1, -18, -51, -114, 21, -2, - Øvre halvdel, 28, 32, 43, 46, 65, 30, Driftsresultat efter ejeraflønning, 11, -1, -16, -77, 84, 27, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 4,9, 3,3, 1,7, -3,0, 14,4, 5,4, Afkastningsgrad, 3,6, 2,3, 1,2, -1,6, 12,8, 5,5, Soliditetsgrad, 25,3, 23,3, 24,1, 15,1, 81,4, 65,6, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2024 også 32 skaldyrbrug beliggende til havs., Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet., Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, og , nak1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2024, 31. marts 2026 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51474

    Nyt

    NYT: Uændret niveau af besøg på bibliotekerne

    Biblioteker 2025

    9. juli 2026, Ændret 01. september 2026 kl. 08:57, Der var desværre fejl i en række tal i nederste tabel. Tallene er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landets folkebiblioteker havde 33,4 mio. besøg i 2025. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til 2024, hvor folkebibliotekerne havde 32,5 mio. besøg. Antallet af besøg har været stigende siden COVID-19, men er ikke på højde med 2019, hvor der var 37,4 mio. besøg. De 33,4 mio. besøg svarer til, at hver indbygger i Danmark har besøgt et bibliotek 5,6 gange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Bestanden af fysiske materialer falder, I 2025 bestod bibliotekernes fysiske bestand af 13,8 mio. materialer, hvoraf 89 pct. er bøger og 11 pct. er andre materialer. Sammenlignet med 2024 er antallet af materialer faldet med 2 pct., mens niveauet er 17 pct. lavere end i 2019. Ses der på materialetyper er bestanden af bøger faldet mindst med 1 pct. og andre materialetyper er faldet med 9 pct. Blandt andre materialetyper er det fysiske lydbøger og musikoptagelser, som er faldet mest med hhv. 11 og 12 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3A , Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2025, hvilket er samme niveau som i 2024. I 2025 var 99 pct. af udlånene bøger. Udlånet af bøger faldt med 0,4 pct. fra 2024 til 2025, mens lydbøger og multimediematerialer faldt mellem hhv. 19,6 og 20 pct., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2024, 2025, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 517,7, 12, 459,0,  , -58,7,  , -0,5,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 351,3, 12, 301,6,  , -49,6,  , -0,4,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,7, 1,3,  , -0,3,  , -19,6,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,4,  , 0,0,  , -8,6,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,3, 1,3,  , 0,0,  , -0,3,  , Multimediematerialer,  ,  ,  , 12,7, 10,1,  , -2,5,  , -20,0,  , Andre materialer,  ,  ,  , 89,5, 87,1,  , -2,4,  , -2,7,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 60,9, 57,1,  , -3,8,  , -6,2, Anm.: Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån (lån af undervisningsbøger) og korttidslån (individuelle lån)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2025, 9. juli 2026 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51784

    Nyt

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

    15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21741

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation