Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1611 - 1620 af 2139

    NYT: E-salg er fordoblet siden 2012

    It-anvendelse i virksomheder 2026

    15. september 2026, Det samlede e-salg udgør i 2025 en tredjedel af virksomhedernes omsætning. Det er en stigning fra 16 pct. i 2012, der var første gang e-salgets andel af virksomhedernes omsætning blev målt. Statistikken dækker virksomheder med mindst ti ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv. I 2025 bidrog websalget med 12 pct., mens EDI-salget udgjorde den største andel med 20 pct. af virksomhedernes omsætning. EDI-salg (Electronic Data Interchange) er ordrer afgivet automatisk fra virksomhed til virksomhed gennem elektroniske løsninger, mens websalg er ordrer afgivet af private forbrugere og virksomheder via hjemmesider eller apps. Samlet betegnes disse to former for salg som e-salg. Det samlede e-salg udgjorde 1.530 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav13, og , itav25, Flere virksomheder har e-salg, Andelen af virksomheder med e-salg er steget fra 30 pct. i 2012 til 40 pct. i 2025. Hver tredje virksomhed har i 2025 websalg via egne hjemmesider/apps eller via digitale markedsplatforme (fx Zalando, eBay, Amazon, Hotels.com osv.), mens hver sjette virksomhed har modtaget ordrer afgivet som EDI. Websalg er dermed mere udbredt blandt virksomheder end EDI-salg. Til gengæld udgør EDI-salg en større andel af den samlede omsætning fra e-salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, E-salg mest udbredt inden for Handel, transport, overnatning og restauranter, E-salg er mest udbredt inden for branchegruppen , Handel, transport, overnatning og restauranter, , hvor 62 pct. af virksomhederne har e-salg. Dette er en stigning fra 43 pct. i 2012. Væksten i andelen af virksomheder med e-salg i denne branche har dermed været højere end i de øvrige brancher gennem årene. Inden for , Handel, transport, overnatning og restauranter, har 43 pct. af virksomhederne websalg til private forbrugere, hvilket er højere end i de øvrige brancher. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, Ni ud af ti i befolkningen handler på nettet, Danmarks Statistiks undersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025 viser, at hovedparten af befolkningen i alderen 16-74 år handler online. Andelen er steget fra 73 pct. i 2012 til 91 pct. i 2025 svarende til 4 mio. private forbrugere. Blandt dem, der angiver at have handlet på nettet, angiver 96 pct., at de har købt fysiske varer og 100 pct. angiver, at de har købt digitale varer eller tjenester. Det kan være biografbilletter, transport, streaming af musik og film, apps med nyheder, fitness osv. Halvdelen af de private forbrugere har i 2025 købt transporttjenester digitalt gennem en virksomhed, fx tog, bus eller taxa, mens 42 pct. har brugt hjemmesider eller apps til at booke overnatning gennem hotel eller rejsebureau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, It-anvendelse i virksomheder 2026, 15. september 2026 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2027, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54594

    Nyt

    NYT: Kommunerne får fortsat flere underretninger

    Underretninger om børn og unge 2025

    15. september 2026, I 2025 modtog kommunerne samlet 193.500 underretninger, som indeholdt en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Det var 6 pct. flere end i 2024, hvor antallet var 182.900. Antallet af underretninger er steget hvert år siden, statistikken blev udgivet for første gang i 2015. Fra 2020 til 2025 steg antallet af underretninger med 57.200, svarende til 42 pct. I 2025 blev der underrettet om 102.200 børn og unge. Det var 3.800 flere end året før og svarer til en stigning på 4 pct. For 38 pct. af børnene blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge med to eller flere underretninger steg fra 36.600 i 2024 til 38.800 i 2025, svarende til 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Flest underretninger kom fra skoler og sundhedsvæsenet, I lighed med 2024 kom flest underretninger i 2025 fra sundhedsvæsenet samt skoler og andre uddannelsessteder. Tilsammen stod de to grupper for 43 pct. af alle underretninger i 2025. Fra 2024 til 2025 steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet med 13 pct., mens underretninger fra skoler og andre uddannelsessteder var stort set uændret. Kommunerne modtog samtidig flere anonyme underretninger og underretninger fra politi eller domstole, mens antallet af underretninger fra anbringelsessteder derimod faldt med 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Årsagerne til underretninger varierer med barnets alder, I 2025 var bekymrende adfærd hos forældre den hyppigst angivne årsag i underretninger om børn i alderen 0-4 år. For de 10-14-årige var det bekymrende adfærd hos barnet, fx udadreagerende adfærd. Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne blev oftere angivet som årsag i underretninger om børn under 10 år end børn i alderen 10-18 år. Omvendt blev skole- eller uddannelsesproblemer, fx fravær, angivet som årsag i en større andel af underretningerne om 10-18-årige end i underretningerne om de øvrige aldersgrupper. Det samme gjaldt sundhedsforhold hos barnet eller den unge., Hyppighed af angivne årsager i underretninger, efter alder. 2025,  , 0-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-18 år,  , antal, Underretninger i alt , 26, 809, 49, 446, 60, 995, 51, 161,  , pct., Misbrug hos barn/ung, 0,0, 0,0, 1,0, 6,7, Kriminalitet hos barn/ung, 0,0, 0,1, 3,1, 10,9, Skole- eller uddannelsesproblemer hos barn/ung fx fravær, 0,3, 7,4, 17,9, 16,1, Anden bekymrende adfærd hos barnet eller den unge fx udadreagerende adfærd, 12,6, 27,9, 41,8, 45,1, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller , psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, 2,1, 5,3, 8,4, 11,0, Sundhedsforhold hos barnet eller den unge, 8,6, 8,3, 13,9, 18,6, Misbrug hos forældre, 15,1, 10,3, 7,6, 4,8, Kriminalitet hos forældre, 3,8, 2,2, 1,3, 0,7, Anden bekymrende adfærd hos forældre, 49,4, 38,3, 29,1, 19,3, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk , funktionsevne hos forældre, 7,5, 5,1, 3,5, 2,4, Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne, 21,1, 14,8, 9,8, 5,1, Utilstrækkelig omsorg fra forældre, 18,2, 13,6, 11,0, 7,4, Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse fra bolig, 2,7, 1,9, 1,6, 1,2, Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt, begået af forældrene, 11,1, 14,2, 7,0, 4,0, Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt, begået af andre end barnets/den unges forældre , 2,8, 4,1, 3,8, 4,0, Anm.: Der kan være angivet flere årsager i den samme underretning. En underretning kan derfor tælle med under flere årsager, hvilket betyder, at andelene ikke summerer til 100 pct. Observationer med ufødte samt ukendt alder er ikke medregnet i tabellen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, og , und1, Underretninger om børn og unge 2025, 15. september 2026 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er en henvendelse, som en fagprofessionel eller en borger sender til kommunen, og som omhandler en bekymring for et barns, en ungs eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2025 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54615

    Nyt

    NYT: Stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark

    Udenlandsk ejede firmaer 2024

    22. juli 2026, Der var 14.100 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2024, og de udgjorde 3,5 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Fra 2023 til 2024 steg antallet af udenlandsk ejede firmaer i Danmark med 2 pct. Ud af alle udenlandsk ejede firmaer i Danmark har amerikansk ejede firmaer i Danmark oplevet en markant vækst fra 2019 til 2024. I 2019 var der 926 virksomheder, mens antallet var vokset til 1.231 i 2024. Det svarede til en stigning på 33 pct. Omsætningen i amerikansk ejede virksomheder voksede ligeledes betydeligt. Fra 145 mia. kr. i 2019 steg omsætningen til 210 mia. kr. i 2022, hvilket var det højeste niveau i perioden. I 2024 var omsætningen i disse firmaer 195 mia. kr., men lå fortsat 34 pct. over niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, EU-ejede firmaer udgjorde over halvdelen af de udenlandsk ejede firmaer, I 2024 var EU-ejede firmaer i Danmark den største ejergruppe blandt de udenlandsk ejede firmaer målt på både antal firmaer, beskæftigelse og omsætning. Af alle de udenlandsk ejede firmaer havde 56 pct. en ejer fra et andet EU-land. Disse firmaer stod for 58 pct. af de ansatte og 51 pct. af den samlede omsætning. Blandt de 7.900 EU-ejede firmaer i Danmark var 2.800 kontrolleret fra Sverige, svarende til 35 pct. af ejerskab fra EU-lande., Størst andel af medarbejdere inden for handel og transport, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 35 pct. størst inden for branchegruppen , handel og transport, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 26 pct. , Ejendomshandel og udlejning, var med 1 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat. På tværs af alle branchegrupper var 24 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2024 på 1.413 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 24 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 76 pct. af fuldtidsansatte og 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer var i 2024 med 28 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var tre fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mia. kr., Omsætning, 1, 6, 404, 5, 675, 5, 713, 4, 984, 4, 281, 4, 300, 1, 421, 1, 394, 1, 413,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 616, 1, 637, 1, 655, 1, 266, 1, 262, 1, 266, 350, 375, 390,  , antal, Firmaer, 407, 653, 410, 163, 405, 030, 395, 088, 396, 322, 390, 909, 12, 565, 13, 841, 14, 121, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 27, 28,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,8, 75,4, 75,3, 22,2, 24,6, 24,7, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,3, 77,1, 76,5, 21,7, 22,9, 23,6, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 96,9, 96,6, 96,5, 3,1, 3,4, 3,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2024, 22. juli 2026 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54630

    Nyt

    NYT: Kulturerhverv producerede for 161 mia. kr. i 2024

    Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2024

    23. september 2026, Ændret 24. september 2026 kl. 11:25, Der var desværre en fejl i 7. afsnit. Fejlen er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De kulturelle erhverv havde i 2024 en produktion på 161 mia. kr. svarende til 3 pct. af produktionen i Danmark. , Radio og tv, var det kulturemne, der havde den største andel af den samlede produktion med lidt over 23 mia. kr. svarende til 14 pct. Aktiviteter i denne branche omfatter bl.a. radio- og tv-stationer, samt produktion af tv-programmer, ., Den næst- og tredjestørste produktion foregik inden for , Idræt, og , Reklame,, som stod for hhv. 18 og 15 mia. kr. svarende til hhv. 11 og 9 pct. af den samlede produktion i kulturerhvervene. Disse to kulturemner dækker bl.a. reklamebureauer, sportsanlæg, sportsklubber og fitnesscentre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Den private sektor dækker størstedelen af kulturerhvervene, Aktiviteterne i kulturerhvervene forekommer i høj grad i den private sektor (opgjort som den markedsmæssige andel af økonomien). Her producerede kulturerhvervene for 132 mia. kr. svarende til 82 pct. af den samlede kulturproduktion. Den ikke-markedsmæssige sektor, der består af offentlig forvaltning og service samt non-profit institutioner, dækkede 18 pct. (28 mia. kr.) af den kulturelle produktion. Produktionen i den ikke-markedsmæssige sektor opgøres som omkostningerne ved at producere tjenesteydelserne. Værdien af frivilligt arbejde er derfor ikke en del af denne opgørelse., En andel på 21 mia. kr. svarende til 13 pct. af den samlede produktion gik til eksport, hvor , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen stod for 58 pct. af eksporten i kulturerhvervene. Den del af detail- og engroshandlen, der er defineret som kulturel, dækkede hhv. 6 mia. kr. (4 pct.) og 12 mia. kr. (7 pct.) af den samlede produktion. Det drejer sig om handelsaktiviteter, der understøtter kultursektorens kernebrancher., Flest beskæftigede inden for idræt, De kulturelle erhverv beskæftigede i 2024 tæt på 147.000 personer svarende til 112.000 årsværk, hvilket udgjorde 3,5 pct. af alle beskæftigede i dansk økonomi. , Idræt, var det kulturerhverv, der havde den højeste beskæftigelse med 31.000 ansatte svarende til 21 pct. af samtlige kulturelle erhverv. Den høje beskæftigelse inden for , Idræt, skal bl.a. ses i lyset af arbejdspladserne, som er forbundet med sportsklubberne og de danske idrætsforbund. , Radio og tv, , som bl.a. omfatter Danmarks Radio og TV-2, stod for 12.000 beskæftigede personer, mens , Musik/scenekunst, stod for 12.000 beskæftigede på landets teatre, koncertsale, kulturhuse mv.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, De kreative erhverv producerede for 231 mia. kr., Statistikken opgør også den økonomiske værdi i de kreative erhverv, der producerede for 231 mia. kr. i 2024. Med 52 mia. kr. svarende til 23 pct. var , Mode, det kreative erhverv, der producerede mest. Derefter fulgte , Interiørdesign,, der med 31 mia. kr. stod for 13 pct. af produktionen i de kreative erhverv. , De kreative erhverv eksporterede en større andel af produktionen end kulturerhvervene. De kreative erhverv eksporterede for 83 mia. kr. svarende til 36 pct. af den samlede produktion. Set fra et nationalt perspektiv udgjorde eksporten i de kreative erhverv 4 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Den markedsmæssige del af de kreative erhverv stod for 97 pct. af produktionen. Den kreative del af detail- og engroshandlen leverede hhv. 9 og 35 pct. af den samlede kreative produktion svarende til i alt 101 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Fald i produktionen i 2024, Produktionen i de kulturelle og kreative erhverv faldt i 2024 med hhv. 2 og 4 mia. kr. i 2020-priser. Mens produktionen i både de kulturelle og kreative erhverv steg efter 2020, er den siden 2022 faldet igen. De kulturelle erhverv producerede i 2022 for 151 mia. kr. og i 2024 for 149 mia. De kreative erhverv producerede i 2022 for 217 mia. kr. og i 2024 for 204 mia., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, og , knatio3, Indirekte effekter understøtter de kulturelle og kreative erhverv, Aktiviteter i brancher uden for de kulturelle og kreative erhverv er en forudsætning for produktionen i de kulturelle og kreative erhverv. Disse aktiviteter betegnes , indirekte effekter, og kan fx være el-forsyningsbranchen, som understøtter , Idræt, med lys til en aftenkamp på et stadion. I 2024 udgjorde , de indirekte effekter, af produktionen i de kulturelle erhverv 56 mia. kr., hvoraf , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen blev understøttet af produktion i brancher uden for de kulturelle erhverv for 17 mia. kr. svarende til 30 pct. De kreative erhverv understøttede tilsvarende en indirekte produktion i brancher uden for de kreative erhverv på 90 mia. kr., hvor det kreative erhverv , Mode, stod for den største andel med 22 pct. , De kulturelle og kreative erhverv kan også betragtes som en samlet sektor, Nogle erhverv karakteriseres som , både, kulturelle , og, kreative - fx teater og scenekunst - hvorfor man ikke uden videre kan summere nøgletallene for de to erhverv. Til statistikken er der derfor udarbejdet en samlet , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, , der korrigerer for dobbeltregning af brancher, der optræder på tværs af de to erhverv. Den direkte produktion i de kulturelle og kreative erhverv udgjorde i 2024 omkring 291 mia. kr. i løbende priser svarende til 5 pct. af produktionen i dansk økonomi. Erhvervene beskæftigede 202.000 årsværk fordelt på 263.000 personer, hvilket udgjorde , 8, pct. af den samlede beskæftigelse i 2024. Eksporten var 87 mia. kr., og udgjorde dermed 4 pct. af dansk økonomis samlede eksport., Nøgletal for de kulturelle og kreative erhverv (løbende priser), 2024,  , I alt, Direkte, Indirekte, I alt, Direkte, Indirekte,  , mia. kr., pct. af dansk økonomi, Produktion, 394,0, 290,7, 103,3, 7,3, 5,4, 1,9, Bruttoværditilvækst (BVT), 192,1, 142,3, 49,7, 7,2, 5,4, 1,9, Import, 61,6, 46,3, 15,3, 3,4, 2,6, 0,9, Eksport, 87,4, 87,4, .., 4,2, 4,2, ..,  , antal,  , Beskæftigelse , 328, 931, 263, 324, 65, 607, 10,2, 8,2, 2,0, Fuldtidsbeskæftigede , 257, 212, 201, 903, 55, 309, 9,5, 7,5, 2,1, Anm.: 'Direkte' svarer til aktiviteter, som forekommer i de kulturelle og kreative erhverv. 'Indirekte' svarer til aktiviteter i andre erhverv, som er en forudsætning for, at de 'direkte' aktiviteter i de kulturelle og kreative erhverv kan finde sted. Foreløbige tal for 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, , samt beregninger pba. , nahl2, , , nan1, , , nabb10, og , lbesk20, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2024, 23. september 2026 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54777

    Nyt

    NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

    Flytninger 2024

    26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55725

    Nyt

    NYT: Flere personer indløser recept på diabetesmedicin

    Køb af receptpligtig medicin 2025

    3. september 2026, Andelen af befolkningen, der mindst én gang om året har indløst recept på diabetesmedicin er steget fra 4,8 pct. i 2020 til 9,8 pct. i 2025. Stigningen ses i alle aldersgrupper, men er størst blandt de 30-59-årige, hvor andelen er steget fra 3,8 pct. til 10,9 pct. Andelen af personer, der har indløst recept på diabetesmedicin, stiger med alderen og er størst blandt personer på 60 år og derover. Diabetesmedicin omfatter både insulin og andre typer lægemidler, der hjælper med at regulere blodsukkeret. Nogle af de nyere diabetesmedicin anvendes også til behandling af svær overvægt, hvilket kan have bidraget til udviklingen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1, og , folk1a, Køb af diabetesmedicin efter bopæl blandt 30-59-årige, Blandt de 96 kommuner på kortet har Kalundborg Kommune den højeste andel af 30-59-årige borgere, 16,0 pct., der har indløst mindst én recept på diabetesmedicin i 2025. Herefter følger Ishøj Kommune og Norddjurs Kommune med hhv. 14,3 pct. og 14,0 pct. De laveste andele findes i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, hvor henholdsvis 7,2 pct. og 7,7 pct. af de 30-59-årige borgere har indløst recept på diabetesmedicin i 2025. Herefter følger Aarhus Kommune med 8,3 pct. og Lyngby-Taarbæk Kommune med 8,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1, og , folk1a, Køb af diabetesmedicin efter arbejdsmarkedstilknytning, Blandt de 30-59-årige er andelen af personer, der mindst én gang har indløst recept på diabetesmedicin i 2025, lavest blandt studerende og øvrige personer (6,8 pct.). Andelen er højest blandt førtidspensionister (19,9 pct.). Blandt personer i beskæftigelse er andelen 10,2 pct., mens andelen er 8,5 pct. blandt arbejdsløse og 14,8 pct. blandt langtidssyge og personer i revalidering m.m., Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2025, 3. september 2026 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. november 2027, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56717

    Nyt

    NYT: Stor fremgang for økologiske bedrifter i 2025

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

    12. oktober 2026, I 2025 steg driftsresultaterne for både heltidslandbrug og gartnerier. Stigningen var størst for de økologiske bedrifter, hvor det gennemsnitlige resultat på 2,7 mio. kr. var 1,9 mio. kr. højere end året før. For konventionelle bedrifter steg resultatet med 1,1 mio. kr. til ligeledes 2,7 mio. kr., og for gartnerier steg resultatet med 0,3 mio. kr. til 0,9 mio. kr. i 2025. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet positivt for alle tre typer heltidsjordbrug i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Største stigning i resultatet for økologiske bedrifter med malkekvæg, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for bedrifter med malkekvæg, hvor resultatet steg fra 1,3 mio. kr. i 2024 til 4,4 mio. kr. i 2025. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 0,7 mio. kr. til 2,6 mio. kr., og for økologiske bedrifter med svin steg resultatet med 0,6 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Det skyldes bl.a. stigende priser på økologiske produkter i 2025, se , www.statistikbanken.dk/lpris32, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Positivt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, For heltidsbedrifter med økologisk planteavl gik resultatet fra at være -0,8 mio. kr. i 2024 til at være positivt med 0,9 mio. kr. i 2025, hvilket skyldes stigende bruttoudbytte og faldende driftsomkostninger. Bruttoudbyttet gik fra 4,9 mio. kr. i 2024 til 5,9 mio. kr. i 2025. Den største del af bruttoudbyttet kom fra korn, som med 2,4 mio. kr. udgjorde 40 pct. i 2025. , Konventionelle malkekvægsbedrifter med bedst resultat i 2025, Blandt de konventionelle driftsformer havde bedrifter med malkekvæg det højeste driftsresultat i 2025 med 5,2 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med fjerkræ på 3,6 mio. kr. og bedrifter med svin på 2,2 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en forskel i resultatet for de forskellige typer svinebedrifter, som varierede fra 2,9 mio. kr. for smågriseproducenter til 1,3 mio. kr. for slagtesvineproducenter. Driftsresultatet var lavest for konventionelle planteavlsbedrifter med 1,1 mio. kr. i 2025, hvilket var en forbedring fra 0,7 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 37 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2025. I modsætning hertil udgjorde svinebedrifter 24 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2025 og 37 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Frilandsgartneri trækker gartneriernes resultater op, Fremgangen i driftsresultatet for gartnerierne fra 2024 til 2025 skyldes primært udviklingen for frilandsgartnerier: For de 298 frilandsgartnerier steg bruttoudbyttet med 3 pct. til 10,2 mio. kr. Det slog igennem på driftsresultatet, der steg med 0,4 mio. kr. til 1,0 mio. kr. i 2025, da driftsomkostningerne på 8,7 mio. kr. var på samme niveau som i 2024. For de 125 væksthusgartnerier steg bruttoudbyttet med 3,0 mio. kr. til 22,9 mio. kr. i 2025, svarende til 15 pct. Driftsomkostningerne steg med 2,9 mio. kr., herunder primært til lønnet arbejdskraft, plantemateriale og energi. Dermed blev driftsresultatet for væksthusgartnerier 0,8 mio. kr. i 2025, hvilket var på niveau med året før. , Højest afkast på økologiske bedrifter i 2025, Når resultatet for 2025 måles som afkastningsgrad var det højest for konventionelle malkekvægbedrifter med 10,7 pct. efterfulgt af hhv. økologiske og konventionelle fjerkræbedrifter med 8,5 og 8,4 pct. samt økologiske malkekvægbedrifter med 8,2 pct. Generelt var der fremgang for de økologiske heltidsbedrifter, og den gennemsnitlige afkastningsgrad på 6,4 pct. er den højeste i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle heltidsbedrifter og gartnerier var afkastningsgraden i 2025 hhv. 5,7 pct. og 5,3 pct. , Færre deltidsbedrifter og flere heltidsbedrifter, Antallet af jordbrugsbedrifter, både heltids- og deltidsbedrifter, faldt med 536 bedrifter fra 2024 til 2025. Det dækker over, at antallet af deltidsbedrifter faldt med 591 til 9.111 mens antallet af heltidsbedrifter steg med 102 til 5.919, og antallet af heltidsgartnerier faldt med 47 til 423. I 2025 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 22 til 550 bedrifter. Det var fjerde år i træk med færre økologiske bedrifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Positivt resultat for deltidsbedrifter, I 2025 dyrkede deltidsbedrifterne i gennemsnit 64 ha og havde et bruttoudbytte på 1,0 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 64 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 19 pct., mens 14 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr heraf størstedelen fra kvæg. Driftsresultatet var 48.000 kr., hvilket svarede til en afkastningsgrad på 0,6 pct. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2025 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. , Regnskabsresultater jordbrug, 2025,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2023, 2024, 2025,  , Antal, Bedrifter , 5, 369, 550, 423, 9, 111, 16, 971, 15, 989, 15, 453,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 16, 035, 12, 439, 13, 949, 980, 5, 775, 6, 128, 6, 973, Driftsresultat , 2, 676, 2, 661, 936, 48, 559, 512, 1, 079,  , Pct., Afkastningsgrad , 5,7, 6,4, 5,3, 0,6, 3,2, 3,3, 4,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Integreret, svin, Slagtesvin, Malkekvæg, Fjerkræ, Planteavl,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , Antal, Bedrifter , 617, 647, 223, 196, 510, 466, 1, 635, 1, 581, 119, 146, 1, 815, 1, 958,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 567, 26, 828, 23, 359, 23, 504, 19, 248, 21, 949, 16, 578, 20, 551, 18, 105, 18, 426, 7, 869, 8, 042, Driftsresultat , 3, 937, 2, 897, -13 , 2, 204, 256, 1, 294, 2, 290, 5, 211, 2, 958, 3, 605, 747, 1, 065,  , Pct., Afkastningsgrad , 8,0, 5,5, 2,5, 4,1, 3,0, 4,3, 7,0, 10,7, 6,9, 8,4, 3,0, 3,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Friland, Væksthus,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , Antal, Bedrifter , 292, 247, 41, 40, 40, 50, 130, 144, 329, 298, 141, 125,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 13, 628, 17, 941, 18, 162, 12, 871, 15, 276, 15, 149, 4, 932, 5, 939, 9, 899, 10, 187, 19, 921, 22, 917, Driftsresultat , 1, 307, 4, 370, 1, 338, 1, 980, 1, 978, 2, 644, -800, 865, 583, 977, 808, 839,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,5, 8,2, 5,3, 6,9, 5,3, 8,5, 1,7, 4,1, 3,5, 4,2, 11,7, 11,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2025, 12. oktober 2026 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er en stikprøvebaseret undersøgelse og dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Deltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning er resultat efter ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timepris. Afkastningsgrad viser for¬rentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte for¬pligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54987

    Nyt

    NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 2. kvartal 2026

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2026

    29. september 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 3,0 pct. i andet kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på enfamiliehuse steg med 1,7 pct., mens sommerhuse blev 0,1 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 27,8 pct. De bliver efterfulgt af sommerhuse med 15,1 pct. og enfamiliehuse med 14,4 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026 steg priserne på enfamiliehuse i alle regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland havde de højeste prisstigninger på hhv. 11,6 pct. og 9,6 pct. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er priserne steget med omkring 7 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 3,8 pct., Ejerlejlighedspriserne steg også mest i Hovedstaden, Selvom priserne på ejerlejligheder er steget i hele landet fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, er der geografiske forskelle i udviklingen. Region Hovedstaden havde den største prisstigning på 18,3 pct., efterfulgt af Region Midtjylland med en stigning på 16,6 pct. og Region Sjælland med 12,0 pct. I Region Syddanmark og Region Nordjylland var prisstigningerne lavere med hhv. 5,2 pct. og 4,2 pct., Størst prisstigning på sommerhuse i Syddanmark, Sommerhuspriserne steg i alle regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret i Region Syddanmark med 11,4 pct. Herefter fulgte Region Sjælland og Region Nordjylland med stigninger på hhv. 10,4 pct. og 7,3 pct. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde en prisstigning på omkring 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i stort set hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i næsten alle landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Den eneste region med en stigning i antallet af handler er Region Sjælland, hvor stigningen er 0,3 pct. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 14,0 pct. Herefter følger Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland med fald på hhv. 3,8 pct., 3,2 pct. og 1,2 pct.  , Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 10,2 pct. efterfulgt af Region Syddanmark og Region Nordjylland med stigninger på omkring 4 pct. I Region Midtjylland faldt antallet af handler med 5,0 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 14,9 pct. , Flere sommerhushandler i fire regioner - uændret i én, Antallet af handler med sommerhuse steg generelt på tværs af landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Region Midtjylland og Region Sjælland oplevede de største stigninger i antallet af handler på hhv. 11,9 pct. og 10,6 pct. Region Hovedstaden og Region Syddanmark havde en stigning i antallet af handler på hhv. 8,8 pct. og 8,5 pct., mens antallet af handler i Region Nordjylland var uændrede.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Prisvækst for ejerboliger og andelsboliger i København, I landsdelen Byen København har ejerlejligheder siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, særligt fra 2024 og frem. I andet kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 141,4, mens indeksene for enfamiliehuse og andelsboliger udgør hhv. 120,5 og 116,4. Efter et fald i priserne for enfamiliehuse i det foregående kvartal steg alle tre boligtyper igen i andet kvartal 2026. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2026, 29. september 2026 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Malene Lysdahl, , , tlf. 40 38 37 54, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52405

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger på uændret niveau

    Ledige stillinger 2. kvt. 2026

    25. august 2026, Antallet af ledige stillinger har siden tredje kvartal 2023 været stort set konstant i de privatdominerede brancher, som er brancherne B-O. Korrigeret for sæsonudsving har antallet af ledige stillinger i de seneste tre år varieret mellem 47.500 og 54.100. I andet kvartal 2026 var der 49.100 ledige stillinger i de privatdominerede brancher, hvilket var en stigning på 1.600 ledige stillinger sammenlignet med første kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst antal ledige stillinger i Engroshandel og detailhandel, Det største antal ledige stillinger i de privatdominerede brancher var i branchen , Engroshandel og detailhandel, , hvor der i andet kvartal 2026 var 9.700 ledige stillinger. Dernæst fulgte , Industri, samt , Rådgivning, forskning og udvikling, med hver 6.100 ledige stillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst andel af ledige stillinger i den private sektor, På tværs af samtlige brancher, ekskl. , Landbrug mv., , altså brancherne B-TUV, var der før sæsonkorrektion 77.500 ledige stillinger i andet kvartal 2026. Heraf var 60.700 stillinger i den private sektor, mens 16.800 var i den offentlige sektor. Andelen af ledige stillinger var med 2,5 pct. af det samlede antal stillinger størst i den private sektor. Andelen i de offentlige delsektorer var 1,4 pct. i staten, 1,7 pct. i regionerne og 2,1 pct. i kommunerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk12, Ledige stillinger 2. kvt. 2026, 25. august 2026 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52511

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation