Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1691 - 1700 af 2133

NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

Forbrugsundersøgelsen 2024

26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024, , Enlige, under 60 år, uden børn, , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn, , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024, , Enlige, under 60 år , uden børn, , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn, , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52886

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104, , Slovenien, 86, 88, 90, , , , , , Portugal, 86, 90, 82, , , , , , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245, , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134, , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119, , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117, , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98, , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127, , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111, , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102, , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221, , , , , , Cypern, 98, 107, 99, , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98, , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91, , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52894

Nyt

NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

Kommunale og regionale budgetter 2026

19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg, , 2025, 2026, Ændring, , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53104

Nyt

NYT: Næsten 68 mio. overnatninger i 2025

Turistovernatninger i Danmark (år) 2025

30. april 2026, Ændret 30. april 2026 kl. 09:53, Der var desværre fejl i første figur, som manglede de mindre overnatninger, samt to afrundingsfejl i fjerde afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, På de danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder var der i 2025 i alt 67,7 mio. turistovernatninger. Det er en stigning på 2 pct., svarende til 1,3 mio. overnatninger, i forhold til 2024. Den største stigning var på de store og mindre hoteller, hvor der samlet var 1 mio., eller 5 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024. Omvendt faldt det samlede antal overnatninger på store og mindre campingpladser med 230.000 overnatninger. Overnatninger i feriecentre og feriehuse steg med hhv. 7 pct. og 1 pct., mens overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne hver faldt med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Region Syddanmark var igen den mest besøgte region i 2025, I 2025 lå 30 pct. af de samlede overnatninger i Region Syddanmark, der dermed igen var regionen med flest overnatninger. Næstflest af overnatningerne var i Region Hovedstaden, som stod for 27 pct. af de samlede overnatninger i 2025. I midten lå Region Midtjylland med 21 pct., efterfulgt af Region Nordjylland med 13 pct. og Region Sjælland med 8 pct. Alle regionerne, på nær Region Nordjylland, oplevede en stigning i antallet af overnatninger i forhold til 2024. Den største relative fremgang var i Region Hovedstaden med en stigning på 5 pct., svarende til 830.000 overnatninger., 21 mio. hotelovernatninger i 2025 - en stigning på over 1 mio., I 2025 var der i alt 21 mio. overnatninger på danske hoteller med mindst 40 sengepladser - en stigning på 1 mio. overnatninger, eller 5 pct. flere end i 2024. Det var især Region Hovedstaden, der med 660.000 eller 6 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024 bidrog til stigningen. Regionens andel af de samlede overnatninger var uændret på 59 pct. Region Syddanmark havde den næststørste fremgang med 210.000 flere overnatninger - ligeledes en stigning på 6 pct., mens Region Sjælland havde den største procentvise stigning på 9 pct., svarende til 72.000 flere overnatninger i 2025 end i 2024. Der var 90.000 flere overnatninger i Region Midtjylland, mens overnatningerne i Region Nordjylland samlet set var uændret i forhold til 2024. Der var både flere danske og flere udenlandske overnatninger for alle regioner, med undtagelse af et lille fald i danske overnatninger på 2 pct. i Region Nordjylland. Hotellernes andel af de samlede overnatninger i Danmark steg fra 30 pct. i 2024 til 31 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på store campingpladser faldt i 2025, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde 12 mio. overnatninger i 2025, hvilket var et fald på 240.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2024. Der var i alt , 7,4, mio. danske overnatninger - et fald på 510.000 eller 6 pct. i forhold til 2024. De udenlandske campingovernatninger steg til 4,6 mio. i 2025 - en fremgang på 6 pct. svarende til 270.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. , 41, pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Lille stigning i feriehusovernatningerne i 2025, I 2025 var der i alt 23,7 mio. turistovernatninger i danske feriehuse. Det svarer til en stigning på 1 pct., eller 200.000 overnatninger i forhold til 2024. De danske overnatninger steg med 120.000 svarende til 2 pct. Samlet set steg de udenlandske overnatninger med 80.000, hvilket er næsten uændret i forhold til 2024. På landsplan står tyskerne for 67 pct. af overnatningerne og danskerne for 26 pct. Med undtagelse af Region Hovedstaden er det i alle regioner tyskerne, der står for flest feriehusovernatninger, og i Region Syddanmark står de for hele 76 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh3, Færre overnatninger på mindre hoteller - flere på de mindre campingpladser, Der var i alt 1,1 mio. overnatninger på de mindre hoteller og campingpladser i 2025 - et fald på 3 pct. i forhold til 2024. Tallene dækker over et fald for de mindre hoteller på 5 pct., svarende til 45.000 færre overnatninger og en stigning for de mindre campingpladser ligeledes på 5 pct., men svarende til 12.000 flere overnatninger. De danske overnatninger faldt samlet med 7 pct., mens de udenlandske samlet steg med 5 pct. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2024 til 36 pct. i 2025, hvilket dækker over, at de på mindre campingpladser steg fra 40 pct. i 2024 til 51 pct. i 2025, mens de for hotellerne var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Turistovernatninger i Danmark (år) 2025, 30. april 2026 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2027, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53518

Nyt

NYT: Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026

30. juni 2026, I første kvartal 2026 sparede husholdningerne 9,5 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed sparede husholdninger lidt mere op end i fjerde kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 9,3 pct. Stigningen i opsparingsandelen skyldes, at de disponible indkomster steg med 0,6 mia. kr. mere end det private forbrug. Hvor disponibel indkomst steg med 1,2 mia. kr., svarende til 0,3 pct., steg privatforbruget med 0,6 mia. kr., svarende til 0,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan3, og egne beregninger, Stigning i disponibel indkomst drevet af løn og sociale overførsler, I faktiske tal er disponibel indkomst i første kvartal 2026 steget med 6,7 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2025. Denne udvikling svarer til en stigning på 1,6 pct. Udviklingen er drevet af en stigning i lønindtægter og udbetalte sociale ydelser, som er steget med henholdsvis 10,7 og 8,6 mia. kr. Stigningen i udbetalte sociale ydelser er især drevet af en stigning i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner., Husholdningernes indkomst, faktiske tal, , , 2023, 2024*, 2025*, 2025*, 2026*, Udvikling , 1. kvt 2026 ift. 1. kvt. 2025, , , år, 1.kvt. , , , , , , , , , , , , mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 190,1, 199,0, 211,2, 49,9, 52,8, 5,0, 2, Aflønning af ansatte, 1, 415,8, 1, 489,5, 1, 554,5, 379,6, 390,3, 2,8, 3, Modtaget formueindkomst, 216,8, 230,2, 231,0, 103,1, 95,6, -7,3, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 477,6, 504,4, 530,7, 137,4, 146,0, 6,3, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 115,7, 107,0, 111,4, 27,8, 27,4, -1,6, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 2, 416,0, 2, 530,1, 2, 638,8, 697,8, 712,1, 2,0, 7, Betalt formueindkomst, 58,8, 70,9, 62,5, 15,7, 16,6, 5,4, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 711,4, 778,6, 805,4, 190,2, 190,8, 0,4, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 199,3, 186,5, 204,6, 49,9, 56,2, 12,4, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 78,0, 74,5, 75,1, 18,8, 18,7, -0,4, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 1, 047,6, 1, 110,6, 1, 147,6, 274,6, 282,3, 2,8, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 1 368,4, 1 419,5, 1 491,2, 423,1, 429,8, 1,6, Foreløbige tal., Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Husholdningernes finansielle nettoformue faldt i første kvartal, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 150 mia. kr. i første kvartal 2026. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer, der begge trak i negativ retning. Omvendt var husholdningernes opsparing med til at mindske faldet. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.492 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal i det sektorfordelte nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er tallene for både 2023, 2024 og 2025 blevet genberegnet som følge af opdateret kildegrundlag. , Revisionsnotat for sektorfordelt nationalregnskab, beskriver de væsentligste ændringer med fokus på husholdningernes indkomster og opsparing på år., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026, 30. juni 2026 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Ivanna Blagova, , , tlf. 30 34 41 52, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54215

Nyt