Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 361 - 370 af 933

    NYT: Flest udlands-folkepensionister i Sverige

    18. april 2016, Der er flest modtagere af dansk folkepension uden for Danmark i nabolandene Sverige, Tyskland og Norge. I Sverige udgør de 12.800, i Tyskland 6.200 og i Norge 6.000. Langt størstedelen af modtagerne i disse tre lande er rejst ud i en tidlig alder. Tre fjerdele har opholdt sig mindre end 20 år i Danmark, efter de er fyldt 15 år. Det samme gør sig gældende for pensionister i Australien og Canada. Modsat er 40 pct. af pensionisterne i Spanien og Frankrig først rejst ud, efter de er blevet folkepensionister. Der er i alt 46.900 modtagere af dansk folkepension med bopæl i udlandet - svarende til 4 pct. af alle folkepensionister. I 2007 var antallet 27.000. For at modtage folkepension kræves dansk indfødsret, eller ophold mindst ti år i Danmark, eller statsborgerskab fra EØS-lande eller lande Danmark har indgået overenskomst med - minimumskrav for alle er mindst tre års ophold i Danmark., 1,1 mio. folkepensionister, I dag er der 1.098.000 modtagere af folkepension, mens der var 851.000 i 2007. 63.500 af de nuværende pensionister er brøkpensionister, hvilket betyder, at de har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark mellem deres 15 års fødselsdag og folkepensionsalderen. Af brøkpensionisterne havde 38.500 bopæl i udlandet og 25.000 bopæl i Danmark. Brøken refererer til antallet af optjeningsår, og deres pension reduceres med forholdet mellem de manglende optjeningsår og 40., Ændring i lov om førtidspension har givet færre førtidspensionister, Ændring i loven om førtidspension fra januar 2013 har givet et stort fald i antallet af nye førtidspensionister og dermed et fald i det samlede antal førtidspensionister. Fra 2013 til 2016 er antallet af førtidspensionister faldet fra 243.000 til 217.000. Fra 2007 til 2013 lå antallet mellem 241.000 og 246.000. Af de 216.800 førtidspensionister i 2016 er 100.100 mænd og 116.700 kvinder., Flere folkepensionister får ældrecheck, Fra 2014 til 2015 er antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck steget med 2.000 til 267.000. I 2007 var antallet 203.000. I 2015 var ældrechecken i gennemsnit på 14.500 kr. (maksimalt 16.400 kr.). Checken udbetales en gang om året., Færre får varmehjælp, Fra 2014 til 2015 faldt antallet af helårs folke- og førtidspensionister, der modtog varmehjælp, med 5.000 til 145.000. I 2007 fik 169.000 pensionister hjælp til varmeregningen. I 2015 var varmehjælpen i gennemsnit på 3.200 kr. (maksimalt 11.748 kr. for enlige og 9.648 kr. for personer i parforhold)., Mandlige folkepensionister i parforhold har højest privatpension, Højere privatpension og løn giver mænd under 69 år i parforhold den højeste samlede A-indkomt på 19.400 kr. Heraf udgør privatpensionen 9.000 kr. Modsat har kvinder over 74 år i parforhold den mindste samlede A-indkomst på 11.600 kr. Heraf udgør privatpensionen 3.300 kr. Folkepensionister i parforhold kan højest få 9.199 kr. i folkepension pr. måned. For enlige er beløbet 12.642 kr. Folkepensionens størrelse afhænger af anden indkomst., Folke- og førtidspension 2016, 18. april 2016 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21542

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    16. april 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Folke- og førtidspension 2025, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51088

    NYT: Antallet af folkepensionister steg i 2023

    19. april 2024, Antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 1.046.000 til 1.063.000 fra december 2022 til december 2023. Det er en stigning på 17.000 folkepensionister. I januar 2021 var antallet af folkepensionister 1.077.000. Faldet på 31.000 fra januar 2021 til december 2022 skal ses i lyset af den gradvist forhøjede pensionsalder, der blev indfaset i årene 2018 til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Uændret folkepensionsalder og flere folkepensionister i 2023, Fra 2018 til 2022 blev folkepensionsalderen forhøjet fra 65 til 67 år. Den uændrede folkepensionsalder i 2023 kombineret med udviklingen af befolkningssammensætningen medførte en jævn stigning i antallet af folkepensionister henover månederne. I modsætning hertil faldt antallet af folkepensionister i løbet af det første halvår i både 2021 og 2022, hvorefter antallet steg i andet halvår i begge år. Dette mønster skyldtes, at folkepensionsalderen blev hævet med et halvt år både i 2021 og 2022. De nye folkepensionister, der med folkepensionsalderen fra det forrige år ville have været berettiget til folkepension i januar, måtte derfor vente til juli hhv. i 2021 og i 2022, før de nåede den nye folkepensionsalder., Større samlet udbetaling til folkepensionister i 2023, I 2023 blev der udbetalt folkepension til i gennemsnit 1,1 millioner personer pr. måned, hvilket sammenlagt svarer til 12,7 millioner udbetalte månedsbeløb, mens der i 2022 sammenlagt blev udbetalt 12,6 millioner månedsbeløb. Desuden blev satserne hævet svarende til en stigning i satserne på 3,0 pct. for den fulde folkepension til enlige. Det betød, at den samlede udbetaling til folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 142,4 milliarder kr. i 2022 til 149,1 milliarder kr. i 2023 før skat. Stigningen var således på 6,8 milliarder kr. eller 4,8 pct. I 2022 faldt det samlede udbetalte beløb til folkepensionister i Danmark omvendt med 600 millioner kr. i forhold til 2021., Engangsbeløb til pensionister i 2023 indgår ikke i beløbene, Folkepensionister, der modtager ældrecheck, modtog i løbet af 2023 desuden en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Disse beløb er ikke medregnet i denne statistik. Førtidspensionister, tidligpensionister og seniorpensionister modtog et engangsbeløb på 2.000 kr. i 2023., En ud af 25 folkepensionister bor i udlandet, Ud over de 1.063.000 personer, der modtog folkepension i Danmark i december 2023, var der 46.300 personer bosat i udlandet, der modtog dansk folkepension. Det svarer til 4,2 pct. af alle modtagere af folkepension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, 80-89 årige mænd havde den største andel af folkepensionister i udlandet, Der er flere kvindelige end mandlige folkepensionister - i december 2023 var der hhv. 605.000 kvinder og 504.000 mænd. På trods af det var der stort set lige mange kvindelige og mandlige pensionister bosat i udlandet - i december 2023 hhv. 23.200 kvinder og 23.100 mænd. Den største andel af folkepensionister bosat i udlandet findes blandt 80-89-årige mandlige folkepensionister, hvor 5,1 pct. boede i udlandet ved udgangen af 2023.  , 88 pct. af folkepensionister i udlandet er brøkpensionister, 40.800 ud af de 46.300 folkepensionister i udlandet var i december 2023 brøkpensionister. Det vil sige, at de har boet lang tid nok i Danmark til at få dansk folkepension men ikke lang tid nok til at modtage det fulde beløb. I Danmark boede der 32.800 brøkpensionister i december 2023., Antallet af førtids-, senior- og tidligpensionister i Danmark steg i 2023, Antallet af førtidspensioner, seniorpensionister og tidligpensionister (også kendt som modtagere af Arnepension) bosiddende i Danmark er steget fra december 2022 til december 2023. Mens tidlig pension alene tildeles personer tæt på folkepensionsalderen på baggrund af deres anciennitet på arbejdsmarkedet, så tildeles seniorpension også på baggrund af nedsat arbejdsevne. Antallet af førtidspensionister steg fra 229.800 til 238.000 - altså med 8.200 personer. Antallet af seniorpensionister steg fra 22.100 personer til 27.600 og antallet af tidligpensionister steg fra 10.100 til 12.300 personer. De samlede udbetalinger til disse tre grupper af pensionister steg med 5,6 milliarder kr. fra 51,2 milliarder kr. til 56,8 milliarder kr. før skat fra 2022 til 2023., Folke- og førtidspension 2024, 19. april 2024 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2025, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48305

    NYT: Flere nye førtidspensionister

    4. april 2019, Omkring 12.500 nye modtagere af førtidspension kom til i løbet af 2018. Det er ca. 2.800 personer flere end i 2017 og svarer til en stigning på 28 pct. Stigningen er den hidtil mest markante årsvækst siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I den efterfølgende toårige periode blev antallet af nye førtidspensionister mere end halveret, idet tilgangen gik fra ca. 14.300 personer i 2012 til ca. 6.100 personer i 2014. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister udgjorde dermed 87 pct. af niveauet i 2012, men var samtidig godt en fordobling af de nye modtagere i 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye modtagere af førtidspension i 2018 bestod af ca. 2.500 18-39-årige, ca. 7.400 40-59-årige og ca. 2.600 60-64-årige. Den markante stigning i 2018 var denne gang bredt funderet i alle grupper. Særligt for de 60-64-årige steg antallet af nye førtidspensionister allerede i 2014, mens nedgangen fortsatte for de yngre grupper samme år ─ herunder for især de 18-39-årige. I 2018 var der flere nye modtagere af førtidspension blandt 60-64-årige end i noget andet år siden 2009. For de yngre aldersgrupper var antallet af nye modtagere af førtidspension i 2018 fortsat lavere end før reformen i 2013. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Udviklingen skal ses i lyset af to reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen fik med reformen om senere tilbagetrækning fra 1. januar 2014 ny mulighed for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2019 modtog ca. 199.900 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,7 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister med bopæl i Danmark i gennemsnit udgjorde ca. 239.900 personer hvert år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2019, 4. april 2019 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2020, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28595

    NYT: Flere køber ADHD-medicin

    6. januar 2026, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56708

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation