Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 932

    NYT: Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

    16. januar 2017, I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr., Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål., Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur, Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2017, 2016,  , Hoved-, staden, Sjælland,  , Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 108, 202, 49, 934, 72, 738, 74, 539, 35, 044, 340, 457, 336, 666, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 241, 909, 237, 236, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 710, 20, 404, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 187, 1, 159, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 492, 69, 685, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 042, 11, 980, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 517, 1, 482, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 261, 273, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 254, 271, Anlægsudgifter, netto, 6, 431, 1, 490, 2, 912, 2, 480, 910, 14, 224, 14, 991, Renteudgifter, 486, 278, 348, 396, 174, 1, 682, 1, 916, Renteindtægter, 514, 166, 242, 242, 99, 1, 263, 1, 216, Afdrag på lån , 1, 615, 889, 1, 059, 1, 160, 525, 5, 249, 5, 040, Optagne lån, 842, 304, 703, 1, 748, 413, 4, 011, 4, 548, Generelle tilskud, 3, 14, 971, 13, 522, 22, 545, 19, 085, 10, 929, 81, 052, 84, 711, Udligning af moms, 34, 6, 14, 14, 2, 69, 74, Skatter, 99, 424, 38, 371, 52, 993, 57, 862, 25, 293, 273, 943, 267, 650, Finansforskydninger, netto, 4, 1, 017, 234, 587, -347, -79, 1, 412, 559, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2017, 16. januar 2017 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23478

    NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38356

    NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 99.000 kr. i skat

    22. september 2022, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 98.801 kr. i 2021. Det er en stigning på 5,2 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg og Favrskov de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2021 med 5,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2021 med stigende beskæftigelse og den højeste økonomiske vækst siden 1994, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:241, . , De skattepligtige indkomster var 1.338 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 4788 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2021 er bundskatten blev sænket fra 12,11 pct. til 12,09 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,95 pct. til 24,97 pct., og så steg beskæftigelsesfradraget fra 10,5 pct. til 10,6 pct. Derudover er satsen for ejendomsværdiskat blevet sænket fra 1 pct. til 0,92 pct., Indkomster og fradrag,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 477,9, 1, 544,9, 4,5, 2. Kapitalindkomst, -28,1, -21,5, -23,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 175,0, 185,4, 5,9, 4. Overført underskud, 0,1, -0,4, -500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 274,8, 1, 337,5, 4,9, 6. Aktieindkomst, 71,2, 77,7, 9,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 512,7, 543,4, 6,0, A-skat, 447,0, 470,4, 5,2, B-skat, 20,5, 22,3, 8,8, Aktieskat, 11,2, 13,6, 21,4, Frivillige indbetalinger, 31,1, 34,1, 9,6, § 55 udbetalinger, -0,1, 0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 3,0, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,4, 3,5, 2,9, 3. Hævede opsparede overskud, 2,3, 1,8, -21,7, 4. Slutskatter, 494,1, 522,4, 5,7, Indkomstskatter, 451,0, 477,8, 5,9, Bundskat, 151,6, 159,8, 5,4, Topskat, 18,8, 20,2, 7,4, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 7,0, 7,3, 4,3, Kommuneskat, 264,2, 279,4, 5,8, Virksomhedsskat, 4,9, 6,2, 26,5, Forskerskat, 2,1, 2,2, 4,8, Øvrige skatter, 0,1, 0,3, 200,0, Aktieskat, 27,9, 30,4, 9,0, Ejendomsværdiskat, 15,1, 14,2, -6,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 95,0, 100,0, 5,3, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,5, 19,4, 10,9,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 313, 5, 323, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.100 kr. i 2018 og under 20.500 kr. i 2019 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2021, 22. september 2022 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41827

    NYT: Provenuet fra bundskatten stiger markant

    4. december 2018, Provenuet fra bundskatten steg i 2017 med 14,1 mia. kr., svarende til 14,5 pct. i forhold til året før. Stigningen var en væsentlig årsag til, at provenuet fra de samlede indkomstskatter med 400,1 mia. kr., for første gang var over 400 mia. kr. Bundskatten udgjorde 111,3 mia. kr., og var dermed den næststørste provenukilde, kun overgået af kommuneskatten, der udgjorde 237,9 mia. kr. i 2017. Den tredjestørste provenukilde blandt indkomstskatterne var sundhedsbidraget, der faldt med 8,5 mia. kr. Indkomstskatterne udgør størstedelen af de samlede slutskatter, der desuden omfatter ejendomsværdiskat og aktieskat, der i 2017 udgjorde hhv. 3 pct. og 5 pct., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2017 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2017 med stigende beskæftigelse og en økonomisk vækst på 2,3 pct., opgjort i løbende priser. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrækkes forøges, mens sundhedsbidraget udfases. I 2017 betød denne omlægning en forøgelse af det samlede skatteprovenu. De skattepligtige indkomster var 1.161,8 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 400,1 mia. kr., Topskatten udgør 4 pct. af provenuet fra indkomstskatterne, I 2017 steg provenuet fra topskatten med 0,6 mia. kr. til 17,6 mia. kr. Topskatten udgør 4 pct. af de samlede indkomstskatter., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2017 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 9,08 pct. til 10,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 3 pct. til 2 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,30 pct. til 8,75 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 30.000 kr., Indkomster og fradrag,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 281,1, 1, 323,0, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -41,2, -37,4, 9,2, 3. Ligningsmæssige fradrag, 116,5, 122,8, 5,4, 4. Overført underskud, 0,5, -1,0, -, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 123,9, 1, 161,8, 3,4, 6. Aktieindkomst, 51,6, 52,8, 2,3, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 436,7, 452,3, 3,6, A-skat, 382,8, 396,0, 3,4, B-skat, 19,9, 20,3, 2,0, Aktieskat, 8,9, 9,3, 4,4, Frivillige indbetalinger, 19,6, 21,9, 11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,5, 0,7, -53,3, 2. Overført restskat, 1, 3,1, 3,2, 3,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 418,0, 434,6, 4,0, Indkomstskatter, 384,4, 400,1, 4,1, Bundskat, 97,2, 111,3, 14,5, Topskat, 17,0, 17,6, 3,5, Udligningsskat, 0,2, 0,2, 0,0, Sundhedsbidrag, 27,9, 19,2, -31,2, Skat for begrænset skattepligt, 2,4, 2,6, 8,3, Kirkeskat, 6,3, 6,4, 1,6, Kommuneskat, 230,0, 237,9, 3,4, Virksomhedsskat, 3,4, 4,1, 20,6, Forskerskat, 1,4, 1,5, 7,1, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,5, -0,7, 53,3, Aktieskat, 19,7, 20,3, 3,0, Ejendomsværdiskat, 13,9, 14,1, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 82,0, 84,8, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,7, 16,6, -6,2,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 198, 5, 241, 0,8, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.700 kr. i 2014 og under 19.000 kr. i 2015 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2017, 4. december 2018 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28230

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation