Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 591 - 600 af 932

      NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 85.000 kr. i skat

      3. december 2019, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 84.624 kr. i 2018. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat på over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg med et gennemsnit på 95.705 kr. eneste kommune, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2018 med 2,3 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2018 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.176,6 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 408,9 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2018 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 10,08 pct. til 11,13 pct., og sundhedsbidraget blev sat ned fra 2 pct. til 1 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 8,75 pct. til 9,50 pct. Derudover blev der i 2018 indført et jobfradrag på 2,5 pct. og et ekstra pensionsfradrag på 20 eller 8 pct., alt efter om man har op til 15 år eller mere end 15 år til folkepensionsalder., Indkomster og fradrag,  , 2017, 2018*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 321,9, 1, 366,1, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -37,4, -38,5, 2,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 122,7, 151,8, 23,7, 4. Overført underskud, -1,1, 0,8, -172,7, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 160,7, 1, 176,6, 1,4, 6. Aktieindkomst, 53,0, 52,9, -0,2, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2017, 2018*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 452,3, 461,5, 2,0, A-skat, 395,8, 406,0, 2,6, B-skat, 20,4, 20,2, -1,0, Aktieskat, 9,4, 11,0, 17,0, Frivillige indbetalinger, 21,9, 20,7, -5,5, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 3,8, -9,5, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 0,7, •, •, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,2, 0,0, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,4, 14,3, 4. Slutskatter, 434,5, 443,4, 2,0, Indkomstskatter, 399,9, 408,9, 2,3, Bundskat, 111,3, 126,9, 14,0, Topskat, 17,5, 17,4, -0,6, Udligningsskat, 0,2, •, •, Sundhedsbidrag, 19,2, 9,7, -49,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 2,4, -7,7, Kirkeskat, 6,4, 6,4, 0,0, Kommuneskat, 237,8, 240,5, 1,1, Virksomhedsskat, 4,1, 3,6, -12,3, Forskerskat, 1,5, 1,7, 13,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -0,7, •, •, Aktieskat, 20,4, 19,9, -2,5, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,5, 2,1, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 84,8, 87,8, 3,5, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,6, 17,4, 4,8,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 240, 5, 285, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.000 kr. i 2015 og under 19.200 kr. i 2016 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2018, 3. december 2019 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30168

      NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

      4. november 2015, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,9 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal. Kommunernes langfristede gæld var 85,6 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var på 18,3 mia. kr., hvilket stort er det samme som andet kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 205,0 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal, hvilket er på niveau med andet kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 3,6 mia. kr. i tredje kvartal og er dermed faldet 0,9 mia. kr. fra andet kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 0,2 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 12, 400, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, Likvide aktiver i alt, 4, 003, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, Heraf obligationer, 6, 909, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 361, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 704, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 332, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 656, 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, Langfristet gæld i alt, 17, 554, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, 416 , -, 460, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 14, 244, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, Øvrige passiver i alt, 1, 858, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 249, 676, 242, 520, 252, 263, 260, 967, 257, 045, 252, 472, Likvide aktiver i alt, 18, 097, 22, 365, 18, 801, 23, 191, 17, 997, 26, 517, Heraf obligationer, 20, 523, 20, 238, 21, 109, 22, 502, 22, 863, 24, 737, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 18, 282, 7, 109, 14, 473, 18, 213, 19, 152, 6, 672, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 480, 199, 273, 204, 718, 205, 223, 205, 149, 205, 001, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 817, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 14, 749, 14, 284,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 131, 463, 125, 972, 140, 903, 126, 050, 128, 338, 125, 053, Langfristet gæld i alt, 3, 86, 171, 85, 362, 86, 113, 85, 964, 86, 465, 85, 613, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 776, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 447, 2, 556, 2, 601, 2, 743, 1, 928, 1, 521, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 27, 114, 23, 027, 36, 686, 22, 439, 23, 908, 23, 028, Øvrige passiver i alt, 13, 956, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 14, 261, 13, 805, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 3. kvt. 2015, 4. november 2015 - Nr. 522, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19654

      NYT: Børn og unge er kommunernes største budgetpost

      15. januar 2016, I 2016 udgør kommunernes forventede udgifter til børn og unge 94,1 mia. kr. Det svarer til 27,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 336,7 mia. kr. og er dermed den største post på driftsbudgettet. Udgifter til børn og unge inkluderer folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov. I forhold til budgettet for 2015 er udgifterne til børn og unge faldet med 0,3 mia. kr., mens overførselsindkomster er steget med 7,2 mia. kr. De samlede nettodriftsudgifter er steget 10,3 mia. kr. i forhold til budget 2015., Flest driftsudgifter til serviceområdet, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 336,7 mia. kr. i budgettet for 2016. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 237,2 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,4 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,7 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 12,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 1,5 mia. kr. i forhold til budget 2015 og udgør 15,0 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,4 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,2 mia. kr. til folkeskolen, 3,7 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 21,3 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2016, svarende til 3,2 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 1,0 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 25,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 3,7 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 46,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2016. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2016 budgetteret til at ligge på 13,6 mia. kr., hvilket er et fald på 1,4 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2016, 2015,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 107, 003, 49, 299, 71, 918, 73, 800, 34, 647, 336, 666, 326, 353, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 237, 236, 234, 511, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 404, 19, 668, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 159, 1, 107, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 683, 62, 471, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 982, 12, 191, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 482, 1, 497, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 273, 290, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 271, 173, Anlægsudgifter, netto, 5, 955, 1, 465, 2, 976, 3, 525, 1, 070, 14, 991, 16, 497, Renteudgifter, 541, 316, 396, 470, 193, 1, 916, 2, 248, Renteindtægter, 510, 164, 235, 230, 78, 1, 216, 1, 278, Afdrag på lån , 1, 317, 920, 1, 127, 1, 183, 492, 5, 040, 4, 761, Optagne lån, 1, 207, 565, 684, 1, 554, 538, 4, 548, 5, 267, Generelle tilskud, 3, 17, 045, 13, 760, 22, 930, 20, 070, 10, 905, 84, 711, 82, 175, Udligning af moms, 35, 6, 19, 11, 2, 74, 61, Skatter, 96, 762, 37, 407, 51, 921, 56, 561, 24, 999, 267, 650, 259, 740, Finansforskydninger, netto, 4, -671, 109, 665, 573, -116, 559, 1, 457, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2016 og 2015 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inklusive statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2016, 15. januar 2016 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20877

      NYT: Indkomsterne steg mere end skatterne

      2. december 2015, Indkomstskatteprovenuet steg i 2014 med 2,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 2,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldes bl.a. den økonomiske udvikling i 2014 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,1 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2014 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.053,9 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 353,2 mia. kr., Statsskatten steg 14 pct., Den samlede stigning i indkomstskatterne på i alt 9,5 mia. kr. fordeler sig med en stigning på 10,5 mia. kr. eller 14,0 pct. i den samlede statsskat, som følge primært af den forhøjede udskrivningsprocent for bundskatten samt et fald i sundhedsbidraget på 7,4 mia. kr. eller 14,6 pct. Kommuneskatten steg med 4,7 mia. kr. eller 2,2 pct. Andre indkomstskatter faldt tilsammen 0,7 mia. kr. eller 6,6 pct. Herudover er aktieskatten i 2014 steget med 2,1 mia. kr. eller 17,4 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. eller 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2014 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 5,83 pct. til 6,83 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 6 pct. til 5 pct. Endvidere er beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget steget fra 6,95 pct. til 7,65 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 25.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 er suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette har betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat. I 2014 er reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betyder bl.a., at personfradraget blev hævet til 42.800 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 449.100 kr., Indkomster og fradrag,  , 2013, 2014*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 175,4, 1, 205,7, 2,6, 2. Kapitalindkomst, -45,9, -45,0, 2,0, 3. Ligningsmæssige fradrag, 98,2, 107,9, 9,9, 4. Overført underskud, -2,2, 1,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 029,1, 1, 053,9, 2,4, 6. Aktieindkomst, 1, 31,0, 35,3, 13,9, * Foreløbige tal., 1, Aktieindkomst ud over bundgrænsebeløbet på 48.300 kr. i 2013 og 49.200 kr. i 2014., Beskatningen ved slutligningen,  , 2013, 2014*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 388,8, 401,1, 3,2, A-skat, 343,1, 353,7, 3,1, B-skat, 20,4, 22,0, 7,8, Aktieskat, 2,0, 2,4, 20,0, Frivillige indbetalinger, 16,8, 16,5, -1,8, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,3, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 5,5, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,3, 1,4, 7,7, 2. Overført restskat, 1, 4,5, 3,8, -15,6, 3. Hævede opsparede overskud, 1,8, 2,2, 22,2, 4. Slutskatter, 371,3, 380,8, 2,6, Indkomstskatter, 346,0, 353,2, 2,1, Statsskat , 74,9, 85,4, 14,0, Sundhedsbidrag, 50,7, 43,3, -14,6, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,0, 0,0, Kirkeskat, 5,9, 6,0, 1,7, Kommuneskat, 209,8, 214,5, 2,2, Virksomhedsskat, 4,0, 3,3, -17,5, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,3, -1,4, -7,7, Aktieskat, 12,1, 14,2, 17,4, Ejendomsværdiskat, 13,2, 13,4, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 74,9, 77,0, 2,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 14,9, 18,7, 25,5,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 137, 5, 105, -0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2011 og 2012 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2014, 2. december 2015 - Nr. 578, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2016, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20690

      NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

      8. november 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2023, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49719

      NYT: Hovedstadsområdet brugte mest på børn og unge

      20. april 2017, I 2016 brugte kommunerne på landsplan 29 pct. af deres udgifter på børn- og ungeområdet. Fordelt på regioner havde Hovedstadens kommuner den højeste udgiftsandel på 30 pct., mens kommunerne i Syddanmark og Nordjylland med 27 pct. havde den mindste udgiftsandel til børn- og ungeområdet. Forskelle mellem kommuner kan bl.a. skyldes geografiske forhold, befolkningssammensætning og forskellige andele af børn i institutioner., Fordelingen på landsplan af de kommunale udgifter, På landsplan var andelen af udgifter til , børn og unge, den største udgiftspost i 2016 med 29 pct. Andelen af udgifter til , overførsler, og udgifter til , voksne med særlige behov, var begge på 21 pct. Resten fordelte sig med 11 pct. til , administration, , 8 pct. til , sundhed, og 10 pct. til , andet, , bl.a. , folkebiblioteker, samt , transport og infrastruktur, . , Kommunerne i Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland havde den højeste udgiftsandel til , overførsler, på 22 pct., mens Hovedstadens kommuner lå lavest med 17 pct., 234,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2016 brugt 234,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 67,8 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,0 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 19,7 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,6 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,2 mia. kr., Regionernes udgifter går til sygehuse, På landsplan udgjorde regionernes bruttodriftsudgifter til , sygehuse, 71 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter, mens , sygesikring, udgjorde 17 pct. Tilsammen udgjorde de to sundhedsområder 88 pct. af regionernes samlede bruttodriftsudgifter i regnskab 2016. Resten var fordelt mellem , sociale tilbud og specialundervisning, på 3 pct., , regional udvikling, på 2 pct. og 7 pct. til , andet, ., Fordelingen på regioner, Region Syddanmark havde den højeste andel af udgifter til , sygehusvæsenet, på 73 pct. og Region Nordjylland den laveste på 68 pct. For , sygesikring, havde regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland den højeste andel på 18 pct., og Region Hovedstaden den laveste på 16 pct. Forskellene kan ligesom med kommunerne skyldes forskelle i bl.a. befolkningssammensætningen og konteringspraksis i de enkelte regioner. , Kommunernes regnskaber,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 413, 603, 412, 630, 415, 310, 420, 989, Driftsindtægter i alt (2), 64, 308, 64, 484, 62, 556, 63, 867, Statsrefusion i alt (3), 33, 954, 29, 501, 29, 435, 27, 313, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 315, 341, 318, 644, 323, 319, 329, 810, Nettoanlægsudgifter (5), 16, 654, 15, 877, 14, 548, 15, 418, Renteudgifter, netto (6), 497, 589, 377, -226, Afdrag på lån, netto (7), -1, 523, 58, 529, 647, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 85, 158, 85, 075, 82, 791, 84, 195, Skatter (9), 249, 214, 254, 351, 259, 724, 267, 528, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2016, 20. april 2017 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24108

      NYT: Større stigning i indkomstskatterne

      2. december 2014, Indkomstskatteprovenuet steg med 3,2 pct. i 2013, og de skattepligtige indkomster steg med 2,1 pct. De skattepligtige indkomster er opgjort til 1.028,0 mia. kr., og indkomstskatterne heraf er opgjort til 346,2 mia. kr. Udviklingen i 2013 skal dels ses på baggrund af den generelle økonomiske udvikling og dels den fortsatte gennemførelse af skattereformen fra 2009, som i 2013 har medført en nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget og en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten., Statsskatten stiger 18 pct., Stigningen i indkomstskatterne på i alt 10,4 mia. kr. fordeler sig med en stigning på 11,3 mia. kr. eller 17,8 pct. i den samlede statsskat som følge af den forhøjede udskrivningsprocent for bundskatten samt et fald i sundhedsbidraget på 6,8 mia. kr. eller 11,8 pct. Kommuneskatten steg med 6,0 mia. kr. eller 2,9 pct. Herudover er aktieskatten i 2013 steget med 1,1 mia. kr. eller 10,1 pct., og ejendomsværdiskatten er steget med 0,2 mia. kr. eller 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2012 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 3,64 pct. til 4,64 pct. I 2013 er den yderligere sat op til 5,83 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 7 pct. til 6 pct. Endvidere er beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget steget fra 4,40 pct. til 6,95 pct., og maksimumsbeløbet hævet til 22.300 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 er suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette har betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat. I 2013 er personfradrag nedsat med 900 kr. til 42.000 kr., og topskattegrænsen er hævet fra 389.900 kr. til 421.000 kr., Indkomster og fradrag,  , 2012, 2013*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1 144,2, 1 174,3, 2,6, 2. Kapitalindkomst, -55,9, -45,9, -17,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 81,3, 98,2, 20,8, 4. Overført underskud, -0,4, -2,1, 425,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1 006,7, 1 028,0, 2,1, 6. Aktieindkomst, 1, 27,8, 31,4, 12,9, * Foreløbige tal., 1, Aktieindkomst ud over bundgrænsebeløbet på 48.300 kr., Beskatningen ved slutligningen,  , 2012, 2013*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 378,4, 389,1, 2,8, A-skat, 336,9, 342,0, 1,5, B-skat, 14,2, 20,3, 43,0, Aktieskat, 5,9, 3,6, -39,0, Frivillige indbetalinger, 15,5, 16,6, 7,1, § 55 udbetalinger, -0,2, -1,3, 550,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,9, 5,5, 12,2, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,2, 1,3, 8,3, 2. Overført restskat, 1, 4,9, 4,5, -8,2, 3. Hævede opsparede overskud, 1,7, 1,8, 5,9, 4. Slutskatter, 359,6, 371,4, 3,3, Indkomstskatter, 335,6, 346,2, 3,2, Statsskat , 63,6, 74,9, 17,8, Sundhedsbidrag, 57,6, 50,8, -11,8, Skat for begrænset skattepligt, 2,1, 2,0, -4,8, Kirkeskat, 5,8, 5,9, 1,7, Kommuneskat, 203,9, 209,9, 2,9, Virksomhedsskat, 3,8, 4,0, 5,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,2, -1,3, 8,3, Aktieskat, 10,9, 12,0, 10,1, Ejendomsværdiskat, 13,0, 13,2, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 73,8, 74,8, 1,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,6, 15,1, -3,2,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 4, 966, 5, 130, 3,3, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2010 og 2011 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2013, 2. december 2014 - Nr. 608, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18857

      NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 88.000 kr. i skat

      22. september 2020, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 87.618 kr. i 2019. Det er en stigning på 3,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2019 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 2,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2019 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.210,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 424,2 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 blev indfaset fra 2010-2019. Den betød i 2019 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 11,13 pct. til 12,13 pct., og sundhedsbidraget ophørte. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 9,5 pct. til 10,1 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 2,50 pct. til 3,75 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 20 til 22 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag,  , 2018, 2019*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 366,3, 1, 406,0, 2,9, 2. Kapitalindkomst, -38,7, -32,3, -16,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 151,9, 163,1, 7,4, 4. Overført underskud, 0,7, -0,3, -57,1, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 176,4, 1, 210,4, 2,9, 6. Aktieindkomst, 53,3, 58,0, 8,8, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2018, 2019*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 461,2, 480,0, 4,1, A-skat, 405,3, 421,5, 4,0, B-skat, 20,8, 18,8, -9,6, Aktieskat, 10,8, 12,4, 14,8, Frivillige indbetalinger, 20,7, 24,3, 17,4, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,8, 3,1, -18,4, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,1, -3,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 1,9, -24,0, 4. Slutskatter, 443,7, 462,0, 4,1, Indkomstskatter, 409,1, 424,2, 3,7, Bundskat, 126,9, 143,1, 12,8, Topskat, 17,5, 17,1, -2,3, Sundhedsbidrag, 9,7, •, •, Skat for begrænset skattepligt, 2,5, 2,3, -8,0, Kirkeskat, 6,4, 6,6, 3,1, Kommuneskat, 240,4, 248,3, 3,3, Virksomhedsskat, 3,7, 4,7, 27,0, Forskerskat, 1,8, 1,9, 5,6, Aktieskat, 20,1, 23,2, 15,4, Ejendomsværdiskat, 14,5, 14,7, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 87,9, 89,8, 2,2, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,8, 16,8, 0,0,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 286, 5, 296, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.200 kr. i 2016 og under 19.600 kr. i 2017 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2019, 22. september 2020 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32142

      NYT: Skatterne steg mere end indkomsterne

      1. december 2016, Indkomstskatteprovenuet steg i 2015 med 4,7 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2015 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,5 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2015 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.087,1 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 370,3 mia. kr., Bundskatten steg 22 pct., Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct. Herudover steg aktieskatten i 2015 med 6,3 mia. kr. svarende til 44,7 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. svarende til 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2015 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 6,83 pct. til 8,08 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 5 pct. til 4 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 7,65 pct. til 8,05 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 26.800 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2015 blev hævet til 43.400 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 459.200 kr., Indkomster og fradrag,  , 2014, 2015*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 207,2, 1, 246,6, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -45,2, -44,5, 1,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 108,2, 115,1, 6,4, 4. Overført underskud, 1,0, 0,1, -90,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 054,8, 1, 087,1, 3,1, 6. Aktieindkomst, 35,2, 53,7, 52,6, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2014, 2015*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 401,4, 424,0, 5,6, A-skat, 353,9, 368,7, 4,2, B-skat, 22,1, 23,2, 5,0, Aktieskat, 2,2, 4,6, 109,1, Frivillige indbetalinger, 16,5, 22,2, 34,5, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,2, 33,3, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 4,2, -23,6, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,4, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,7, 3,8, 2,7, 3. Hævede opsparede overskud, 2,2, 2,0, -9,1, 4. Slutskatter, 381,1, 404,3, 6,1, Indkomstskatter, 353,6, 370,3, 4,7, Bundskat, 68,9, 83,9, 21,8, Topskat, 15,1, 16,5, 9,3, Udligningsskat, 0,3, 0,3, 0,0, Sundhedsbidrag, 43,3, 35,8, -17,3, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,3, 15,0, Kirkeskat, 6,0, 6,1, 1,7, Kommuneskat, 214,8, 221,8, 3,3, Virksomhedsskat, 3,3, 3,6, 9,1, Forskerskat, 1,2, 1,3, 8,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,4, 0,0, Aktieskat, 14,1, 20,4, 44,7, Ejendomsværdiskat, 13,4, 13,6, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 77,1, 79,4, 3,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,7, 17,9, -4,3,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 104, 5, 139, 0,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2012 og 2013 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2015, 1. december 2016 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23082

      NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

      16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter,  , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525,  , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237,  , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599,  , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404,  , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481,  , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435,  , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451,  , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417,  , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933,  , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225,  , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation