Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1011 - 1020 af 2368

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

    Herberger og forsorgshjem 2024

    Herberger og forsorgshjem 2024, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54506

    Nyt

    NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

    International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

    International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54564

    Nyt

    NYT: Godstransport holdt serviceerhvervene oppe

    Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2025

    Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 2,4 % , 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2025, I første kvt. 2025 steg produktionen i servicebrancherne med 2,4 pct., når man sammenligner med 4. kvt. 2024. Branchegruppen , transport, bidrog med en vækst på 9,8 pct. til den samlede fremgang, og det var især virksomheder inden for godstransport, der trak op. Branchegruppen , information og kommunikation, oplevede en vækst på 3,4 pct., mens især et markant fald på 20,5 pct. i branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, trak ned i den samlede produktion. Dette fald kom dog efter et meget højt niveau i 4. kvt. 2024, og tallene for denne branche svinger ofte en del fra kvartal til kvartal. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antal handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SPOP2K, Øget fokus på produktion og omsætning inden for serviceerhvervene, Med denne nye kvartalsvise artikel om udviklingen i serviceerhvervenes produktion og omsætning sættes der øget fokus på en del af det danske erhvervsliv med stor betydning for Danmarks økonomi. Serviceerhvervene udgør ca. en tredjedel af den samlede produktion i Danmark. Danmarks Statistik har i en årrække offentliggjort et månedligt produktionsindeks for serviceerhverv i statistikbanken, og det er med denne offentliggørelse blevet genberegnet med nye metoder, der er harmoniseret med de europæiske krav til statistikken. Det betyder bl.a., at der nu for første gang offentliggøres et indeks for den samlede udvikling i serviceerhvervenes produktion, dvs. svarende til den månedlige statistik for udviklingen i industriens produktion og omsætning. De enkelte branchers bruttoværditilvækst i basisåret 2021 anvendes som vægte i beregningen af dette samlede indeks. Ud over en kvartalsvis Nyt-artikel om den overordnede udvikling, bliver det muligt at dykke ned i detaljerede branchetal i Statistikbanken, hvor tal for produktion og omsætning er opgjort på måneder og kvartaler., Transport vejer tungt i den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, steg 26,3 pct. fra 1. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, hvor branchens produktionsindeks var 144. Dermed var produktionen i branchen 1,44 gange større end gennemsnittet for kvartalerne i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36, hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks, og man kan derfor regne ud, at , transport, i 1. kvt. 2025 stod for ca. 42 pct. af det samlede produktionsindeks for serviceerhverv, hvilket er den største andel, siden indekset blev dannet i 2021., Fald i omsætningen i 1. kvartal 2025, Mens produktionsindekset for serviceerhverv steg 2,4 pct. i 1. kvt. 2025, faldt omsætningsindekset 0,5 pct. Produktionen i de enkelte servicebrancher beregnes ved at dividere omsætningen med et tilhørende prisindeks. Når omsætningen falder, mens produktionen stiger, betyder det, at der samlet set har været faldende producentpriser i serviceerhvervene i perioden., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2025,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 1. kvartal 2025, 1. kvartal 2025,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 2,4, 13,4, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -0,5, 9,3, 1, Faste priser., 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SPOO1K, og , www.statistikbanken.dk/SPOP2K, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2025,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 1. kvartal 2025, 1. kvartal 2025,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 2,4, 13,4, Transport,  , 36, 9,8, 26,3, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -2,3, 5,8, Hoteller og restauranter,  , 4, 0,2, 5,0, Information og kommunikation,  , 18, 3,4, 10,3, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -20,5, 0,0, Vidensservice ,  , 19, 1,1, 4,4, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -1,5, 5,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021., Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 2,4 % , 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2025, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Statistik­dokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54606

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

    Ledighedsindikator august 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra juli 2025 til august 2025, Se tabel, Ledighedsindikator august 2025, Ledighedsindikatoren viser en lille stigning på 400 personer i ledigheden fra juli til august. Stigningen er fordelt på 100 flere ledige på dagpenge og 300 flere ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i august var 88.200 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i august fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 12.800 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra juli 2025 til august 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2025 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2025, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50499

    Nyt

    NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

    Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

    Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , mio. kr.,  , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045,  , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603,  , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399,  , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664,  , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540,  , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442,  , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217,  , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789,  , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575,  , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436,  , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21740

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Finansieringsselskabernes udlån steg

    Finansieringsselskaber 2015

    Finansieringsselskaber 2015, Finansieringsselskaberne havde udlån til virksomheder og private på sammenlagt 91,9 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er 5,9 pct. højere end året før. Det er især udlån i form af , finansiel leasing, , der er gået frem. De finansielle leasingaftaler steg med 7,5 pct. til 42,3 mia. kr. Det er andet år i træk, at finansieringsselskabernes beholdning af finansielle leasingaftaler stiger. Med en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til året før bidrog selskabernes beholdning af , blankolån, ligeledes betydeligt til den opadgående udvikling., Finansielle leasingaftaler udgjorde den største andel, Ved udgangen af 2015 udgjorde de finansielle leasingaftaler og , kreditaftaler mod sikkerhed, hhv. 46 pct. og 28 pct. af de samlede udlån. Dermed udgjorde disse udlånstyper fortsat klart den største andel af finansieringsselskabernes udlån. De tre resterende udlånstyper , blankolån, , , købe- og kontokort, samt , factoring, udgjorde hver omkring 9 pct. af de samlede udlån ved udgangen af 2015., Beholdning steg selvom nye udlån faldt, Der blev udstedt nye udlån for 62,0 mia. kr. i 2015, hvilket svarede til et fald på 9,6 pct. i forhold til året før. Det var dog kun nye udlån i form af , factoring, , der trak den samlede værdi af nye udlån ned. Ses der bort fra , factoring, , blev der indgået nye aftaler for 35,8 mia. kr. i 2015. Det er 4,9 mia. kr. mere end året før for disse udlånstyper. Værdien af nye , factoring, udlån faldt med 11,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på 30,5 pct. Denne udlånstype adskiller sig markant fra de andre typer af udlån ved at have relativ kort løbetid - typisk kun en måned. Ved udgangen af året tegner beholdningen af factoring aftaler sig derfor ikke for en stor del af det samlede billede., Nyudlån og beholdning, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning ,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., Udlån i alt, 68, 535, 61, 959, 86, 818, 91, 914, Finansiel leasing, 17, 251, 20, 439, 39, 324, 42, 259, Factoring, 37, 667, 26, 196, 7, 416, 7, 395, Købe- og kontokort, 1, 834, 2, 196, 7, 564, 7, 832, Blankolån, 3, 054, 3, 587, 7, 699, 8, 913, Kreditaftaler mod sikkerhed, 8, 729, 9, 541, 24, 815, 25, 516, Populære leasingaktiver, Leasingaktiver inden for kategorierne , personvogne, og , last- og varevogne, var de mest populære leasingaktiver. Værdien af nye udlån inden for disse leasingaktiver udgjorde ved udgangen af 2015 tilsammen 3,0 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at værdien af nye udlån for , personvogne, og , last- og varevogne, steg med hhv. 36,1 pct. og 25,1 pct. i forhold til året før., Nyudlån og beholdning af finansielle leasingaftaler fordelt på art, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning, ultimo ,  , Industriudstyr, Edb- og, kontorudstyr, Last- og varevogne, Person- vogne, Skibe, fly, jern-banemateriel, Bygninger, Andet, I alt,  ,  , mio. kr., 2009, 2, 072, 2, 186, 5, 302, 1, 777, 135, 259, 4, 192, 15, 923, 50, 738, 2010, 1, 770, 1, 897, 4, 265, 2, 506, 11, 293, 3, 008, 13, 750, 47, 027, 2011, 2, 452, 2, 001, 5, 694, 3, 517, 23, 1, 448, 2, 937, 18, 072, 46, 226, 2012, 3, 337, 2, 040, 6, 486, 4, 061, 14, 490, 2, 178, 18, 606, 45, 878, 2013, 3, 049, 1, 560, 5, 420, 3, 484, 21, 462, 1, 429, 15, 426, 38, 364, 2014, 2, 918, 1, 271, 6, 240, 4, 064, 14, 1, 142, 1, 602, 17, 251, 39, 324, 2015, 3, 689, 1, 035, 7, 804, 5, 532, 20, 795, 1, 563, 20, 439, 42, 259, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. august 2016 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, En finansiel leasingaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet erhverver et aktiv efter brugers anvisning, hvorefter bruger mod betaling af en leasingafgift får stillet aktivet til rådighed i en på forhånd aftalt tidsperiode - typisk aktivets forventede levetid. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret overdrages til brugeren. Er brugeren en virksomhed, afskrives aktivet på lige fod med andre aktiver ejet af virksomheden. En factoringaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet yder kredit til en virksomhed mod overdragelse af virksomhedens fakturaer og debitor-tilgodehavender. Finansieringsselskabet bliver dermed ny kreditor for virksomhedens mellemværender., Andre udlån består af tre former for udlån:, Købe- og kontokort: Kredit knyttet til betalingskort med aftalt afvikling af saldoen og/eller med aftalt kreditmaksimum., Blankolån: Lån ydet uden sikkerhed og uden tilknytning til købe- og kontokort., Kreditaftaler mod sikkerhed: Kredit ydet med sikkerhed i underliggende varekøb, kaution eller lignende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22551

    Nyt

    NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

    Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

    Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22558

    Nyt

    NYT: Byggeriets konjunkturer i vater

    Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017

    Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på minus 6 i maj ligesom i april - og ligesom i maj 2016. Dermed ligger byggeriets konjunkturindikator særdeles stabilt på samme niveau som det seneste halvandet år., Forventninger til beskæftigelsen rammer som regel plet, Målingen i februar af forventet udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder (februar-april) viser et sæsonkorrigeret nettotal på 9. Ved målingen i maj af samme periodes faktiske udvikling er nettotallet på 11. Det er en fin overensstemmelse, som bekræftes af historisk analyse af tal for de to indikatorer, faktisk og forventet beskæftigelse. Der er en korrelation på 0,94 i de ikke-sæsonkorrigerede tal og 0,93 i de sæsonkorrigerede tal - når de to serier sammenlignes med tre måneders forskydning. , Faldende beskæftigelsesforventninger og mangel på arbejdskraft, Ovenfor ses det, at de sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger fra midten af 2016 er i en nedadgående trend. Dette er et mønster, der går igen i indikatoren for , arbejdskraftmangel som produktionsbegrænsende faktor, . Den har vist en stigende tendens siden 2014 og frem til september 2016, hvor 24 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, angav mangel på arbejdskraft. Herefter har der været en faldende tendens, og i maj er indikatoren på 19 pct. Se yderligere tal i statistikbanktabellen , KBYG33, ., Ordrebeholdningen er stort set uændret, De to indikatorer, som udgør den sammensatte konjunkturindikator, er stort set uændrede i forhold til april. Beskæftigelsesforventningerne er faldet fra 8 til 7, og omvendt er vurderingen af ordrebeholdningen steget fra minus 20 til minus 19. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 7, -19, -6,  , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5,  , Februar, 9, -17, -4,  , Marts, 8, -15, -4,  , April, 8, -20, -6,  , maj, 7, -19, -6, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Byggeentreprenører har positive forventninger for første gang siden juli 2016, Den sammensatte konjunkturindikator i , ikke-sæsonkorrigerede, tal er uændret på nettotallet 2 som i maj sidste år. Blandt brancherne ligger byggeentreprenørerne højest med nettotallet 8, hvilket er en pæn udvikling i forhold til maj sidste år, hvor tallet var 1. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Bygge og anlæg i alt, 2, -16, -14, -8, -2, -2, 2, Byggeentreprenører, 1, -10, -14, -7, -3, -10, 8, Anlægsentreprenører, -4, -22, -26, -14, -5, 3, -5, El-installation mv., 6, -3, -1, 4, 0, 3, 1, Vvs- og blikkenslagerforretninger, 8, -10, -2, -15, 1, 1, 7, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., 2, -4, -5, -5, 1, -5, 1, Maler- og glarmestervirksomhed mv., -1, -41, -26, -21, -13, -5, -1, Murere, 1, -29, -20, -8, 5, 3, 4, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., 5, -37, -36, -12, -1, 5, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23000

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation