Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1121 - 1130 af 2368

      Analyser: De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000

      Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat. Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere. Denne analyse ser nærmere på udviklingen i sundhedsudgifterne. Hvad går pengene til, og hvorfor er udgifterne steget? Sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignes også med niveauet og udviklingen i andre lande., Analysens hovedkonklusioner:,  , Fra 2000 til 2017 er de offentlige sundhedsudgifter i Danmark steget med 46 pct. i faste priser. Det er markant mere end de samlede offentlige udgifter, som er steget med 15 pct., Sundhedsudgifterne pr. indbygger er øget med 35 pct. i faste priser siden 2000., Antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser på hospitalerne er steget med henholdsvis 34 og 17 pct. fra 2008 til 2017, mens antallet af sengedage er faldet med 18 pct. på trods af flere indlæggelser., Fuldtidsbeskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er steget med 18.000 siden 2008 til et niveau på 184.000 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Beskæftigelsen inden for de øvrige offentlige serviceområder (såsom social beskyttelse, undervisning og forsvar) har enten været faldende eller stort set uændret., Ligesom Danmark bruger de fleste andre EU-lande en større andel af BNP på sundhedsområdet end i 2000. De samlede (offentlige og private) sundhedsudgifter i Danmark er øget fra 7,9 pct. i 2000 til 9,8 pct. i 2016. Kun Grækenland og Ungarn brugte i 2016 en mindre del af BNP på sundhed end i 2000.,  , Hent som pdf, De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000, Kolofon, De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2019 kl. 08:00, Rettet: 4. juli 2019 kl. 08:46, Nr. 2019:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Rune Rasmussen, Telefon: 24 77 42 71 , Louise Kristensen, Telefon: 40 26 71 43

      https://www.dst.dk/analyser/31651-de-offentlige-sundhedsudgifter-er-steget-markant-mere-end-de-oevrige-offentlige-udgifter-siden-2000

      Analyse

      Analyser: Danske virksomheder er i EU´s digitale top

      Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks., Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens., Analysens hovedkonklusioner:, Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland., De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU., Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. , Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. , Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier., De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter, Hent som pdf, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Kolofon, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Søndergaard Rasmussen, Telefon: 23 47 20 06

      https://www.dst.dk/analyser/32277-danske-virksomheder-er-i-eus-digitale-top

      Analyse

      Analyser: Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

      I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016., Analysens hovedkonklusioner: , De højtuddannede koncentreres i de tætbefolkede pendlingsområder. I 1980 havde 6 pct. af de beskæftigede i det mest tætbefolkede pendlingsområde en lang videregående uddan­nelse, mens det i 2016 var steget til 24 pct. De tilsvarende tal for det tyndest befolkede pendlingsområde var 3 pct. i 1980 og 4 pct. i 2016., I 1980 var andelen af faglærte næsten 7 gange større end andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i København, mens forskellen mellem grupperne kun var 7 procentpoint i 2016. I de mindre tætbefolkede pendlingsområder er der fortsat klart flere faglærte end beskæftigede med lange videregående uddannelser., I 2016 var den gennemsnitlige løn for højtuddannede højere i pendlingsområder med høj befolkningstæthed end i pendlingsområder med lav befolkningstæthed, og forskellen mel­lem lønningerne i de forskellige områder er blevet større siden 1980., For faglærte og ufaglærte var den gennemsnitlige løn også højere i områder med høj befolk­ningstæthed end i områder med lav befolkningstæthed, men den absolutte forskel i kroner og ører er mindre end for de højtuddannede.,  , Hent som pdf, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Kolofon, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. juli 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/32732-saerligt-hoejtuddannede-har-hoejere-loen-i-byerne-end-paa-landet

      Analyse

      Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

      I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nær­mere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. ind­vandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Dan­mark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommu­nerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næ­sten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efter­kommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

      https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

      Analyse

      Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

      Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver her­med de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. ,  , Analysens hovedkonklusioner: ,  Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stig­ning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig til­bage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folke­pensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

      https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

      Analyse

      Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

      I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumule­rede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddan­nelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sid­ste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

      Analyse

      Analyser: Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

      Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen., Som led i belysningen af industrikoncernernes internationale organisering og betydning for dansk økonomi ser denne analyse nærmere på investeringer i udlandet og koncer­nernes samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet i 2018. For at belyse tilstedevæ­relsen i udlandet ses der, som noget helt nyt, på de ultimative investeringslande for industrikoncernernes investeringer i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:, Blot fem store industrikoncerners samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet svarer næsten til hele det danske betalingsbalanceoverskud i 2018., Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen var 297 mia. kr. i 2018, hvilket er knap det dobbelte af det samlede betalingsbalanceoverskud., Overskuddet er drevet af vareeksport, hvoraf en stigende del aldrig krydser dansk grænse, fordi varerne produceres i udenlandske datterselskaber mv., Industrikoncerner har betydelige investeringer i udenlandske datterselskaber. Komplekse koncernstrukturer gør, at investeringer ofte passerer gennem flere lande før de når det en­delige investeringsland., Ny metode til beregning af endeligt investeringsland viser, at især investeringer i Kina og Rusland sker gennem andre lande., Hent som pdf, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Kolofon, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

      https://www.dst.dk/analyser/34743-faa-industrikoncerner-bidrager-stort-til-danmarks-betalingsbalanceoverskud

      Analyse

      Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

      En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet.,  , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

      https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

      Analyse

      Analyser: Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?

      Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst., I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af per­soner med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden., Analysens hovedkonklusioner:, Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der områder, hvor mere end 60 pct. af de 400 nærmeste i aldersgruppen har en lang videregående uddannelse, selvom gennemsnittet for hele landet er 12 pct., Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige, som bor tæt­test på, har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan, mens der er andre områ­der, hvor over halvdelen af de nærmeste i aldersgruppen har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan., Langt hen ad vejen er det de samme områder, hvor der er en høj andel af personer med høj indkomst blandt de nærmeste personer, som hvor der er en høj andel af højtuddannede blandt de nærmeste personer., Hent som pdf, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Kolofon, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 23. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

      https://www.dst.dk/analyser/35096-samler-de-hoejtloennede-og-hoejtuddannede-sig-faa-steder-i-byerne

      Analyse

      Analyser: Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre

      Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen., Analysens hovedkonklusioner:, 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne., Andelen af efterkommermænd i beskæftigelse er højere end hvad den var for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder i 1980’erne og 1990’erne. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerkvinder ligger på nogenlunde samme niveau som fædrenes, men højere end mødrenes., Med undtagelse af ufaglærte har efterkommermænd en højere beskæftigelsesfrekvens end fædrene. Den største forskel ses blandt mænd med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere var 89 pct. mod 59 pct. for deres fædre., Også efterkommerkvinder med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) har en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre. Kun ufaglærte efterkommerkvinder har en lavere beskæftigelse end deres fædre., Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse, mens indvandrerfædrene havde en lavere beskæftigelsessandsynlighed end personer af dansk oprindelse. Hermed er forskellen i beskæftigelsen blandt indvandrere/efterkommere i forhold til personer af dansk oprindelse indsnævret fra 1. til 2. generation., Hent som pdf, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Kolofon, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 27. april 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/37188-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande-har-en-hoejere-beskaeftigelse-end-deres-foraeldre

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation