Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1951 - 1960 af 2368

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at holde ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer næsten hver tredje, at de ikke havde råd til at holde en uges ferie med deres nære familie det foregående år. , 5. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ferien står for døren, men det er ikke alle danske familier, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Det viser , den fælles europæisk levevilkårsundersøgelse (SILC),, som Danmarks Statistik gennemfører for Eurostat. Her svarer 12 pct. af danskerne, at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år., De personer, som har allersværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver tredje enlige forsørger (30 pct.), at de ikke har haft råd til at holde en uges ferie i ind-eller udland., Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til at tage en uges ferie væk fra hjemmet, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 23 pct., at de ikke kunne finde råd til ferie det foregående år. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet det foregående år. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2018 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 0,9 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype. , Læs mere i statistikdokumentationen., , Antallet af personer som ikke har råd til ferie er faldende, Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har været faldende siden 2014, hvor andelen toppede med 17 pct. Fra 2014 er andelen der ikke har råd til ferie faldet år efter år, og landede i 2018 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010. , Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Flere husstande har råd til ferie i Sverige og Norge, Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde knap 28 pct. ikke råd til en uges ferie det foregående år. Dog har flere personer i Norge, Sverige og Luxemburg råd til at holde ferie, end i Danmark. , På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Holland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Tyskland, hvor knap 15 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Kroatien og Grækenland, hvor hhv. 59, 51 og 51 pct. ikke havde råd til ferie det foregående år. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: * Ved disse lande er der tale om 2017-tal, da data for 2018 endnu ikke foreligger i Eurostats databaser, Fakta om undersøgelsen , SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.000 husstande, der omfatter ca. 11.000 personer. Det er en longitudinal undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har haft råd til en uges ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Jarl Quitzau, tlf: 3917 3594, mail: , JAQ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-05-hver-ottende-dansker-har-ikke-raad-til-at-holde-ferie

Bag tallene

Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen. , 26. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. , Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. , ”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921., I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden., Find flere tal på ny temaside , Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden fokus på, om:, •, det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?, •, sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?, •, sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? , Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på , dst.dk/genforeningen, ., 1., Vi blev flere danskere, Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921., Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. , Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1921, ., Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. , 2., Vi fik markant flere køretøjer, En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart., Kilde: , Statistisk Årbog 1921, Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20., Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921., Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. , I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer, og tallet er markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. , 3., Et hav af trossamfund, Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. , Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1925, ., Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925., Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. , Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet., Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. , I dag opgør Danmarks Statistisk ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på , emnesiden om Folkekirken her, ., Vil du vide mere? , I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. , For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4 cm. , Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 , her, , hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden., Om Statistisk Årbog, Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af Statistisk Årbog.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-26-tre-nedslag-i-statistikkerne-efter-genforeningen

Bag tallene

Fald i antallet af ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

Fra 2007 til 2011 og igen i 2015 steg antallet af ugyldige stemmer, men ved seneste folketingsvalg i 2019 faldt antallet. Det var dog stadig væsentlig højere end i 2007., 28. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 31. oktober 2022 kl. 15:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , Blanke stemmer, navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at udfylde en ugyldig stemmeseddel på, og ved seneste folketingsvalg i 2019 skete det knap 38.000 gange. Det er 3.272 færre end ved folketingsvalget i 2015, svarende til et fald på 8 pct. I forhold til folketingsvalget i 2007 er der dog tale om en stigning på 57 pct. , De ugyldige stemmer udgør dog en lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et folketingsvalg. I 2007 udgjorde de ugyldige stemmesedler 0,7 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som var vokset til 1,1 pct. af de 3,57 mio. afgivne stemmer i 2019. , Antal ugyldige stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Blanke stemmer, Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 79 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene. For brevstemmer er 38 pct. af ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 73 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 27.781 stemmer i 2019., ”En stemme erklæres ugyldig, så snart den ikke tæller med i mandatfordelingen. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer. Blanke stemmers andel af samtlige ugyldige stemmer er steget fra 65 pct. i 2007 til 73 pct. i 2019,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2019 afleverede 0,8 pct. af vælgerne en blank stemmeseddel på vej ud af stemmeboksen, mens 0,7 pct. af dem, der brevstemte, sendte en blank stemme afsted. Ved stemmer afgivet i stemmeboksen er det et svagt fald fra 0,9 pct. ved valget i 2015, mens det er uændret for brevstemmer., Ved folketingsvalget i 2007 var andelene af blanke stemmer henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. for stemmer afgivet på valgdagen og som brevstemme., Ugyldige stemmer som andel af afgivne stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2019 vælgere, som havde markeret deres stemme med et andet mærke end et kryds i afkrydsningsfeltet., ”1.665 personer havde sat et andet mærke end et kryds, da de stod i stemmeboksen. Der kan være mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert – hvis man fx laver et flueben eller en smiley i stedet for det påkrævede kryds. Det er jo ærgerligt, hvis man har et ønske om at afgive en gyldig stemme,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev 6.689 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2019, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det svarer til 0,2 pct. af alle afgivne stemmer i stemmeboksen. Det er 1.091 færre end folketingsvalget i 2015., Den tredjehyppigste årsag til, at en stemme blev fundet ugyldig i 2019 var, at der var tegnet, skrevet eller påklæbet noget på stemmesedlen. Det havde 1.446 personer gjort. I 2015 var dette den næsthyppigste årsag til, at en stemme blev erklæret ugyldig., Stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 3.331 stemmer erklæret ugyldige i 2019 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det svarer til 1,1 pct. af de afgivne brevstemmer, og denne andel er stort set uændret siden folketingsvalget 2007. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2019 ”Modstrid vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn, personnavn”, dvs. at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 896 vælgere lavet fejl., Med 555 ugyldige stemmesedler var den tredjehyppigste fejl ”Kun navn på ikke opstillet person eller tillige usikker uofficiel bogstavbetegnelse”, dvs. at der var stemt på en ikke opstillet person, eller at der var usikkerhed om bogstavsbetegnelsen. , Stemmefejl ved brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Højeste andel ugyldige stemmer på Samsø og i Tønder, På landsplan var 1,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige ved folketingsvalget i 2019. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Den højeste andel ugyldige stemmer var i Samsø Kommune, hvor 1,7 pct. af de afgivne stemmer blev erklæret ugyldige. Herefter kom Tønder Kommune med 1,5 pct. , Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,5 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Læsø Kommune med 0,7 pct. ugyldige stemmer., Find din kommune på kortet , eller i dette excel-ark, ., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-28-ugyldige-stemmer

Bag tallene

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”. , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, , , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene

Snart første skoledag for 61.000 børn

Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole. , 5. august 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der kommer til at stå Sofia og Noah på mange af navneskiltene rundt omkring i landets 0. klasser i år, da de navne var de mest populære fornavne til nyfødte i 2016 – den årgang, som snart indtager landets 0. klasser. Mange af deres klassekammerater vil for pigernes vedkommende hedde Alma, Emma, Ella og Ida, som fulgte efter på henholdsvis anden-, tredje-, fjerde- og femtepladsen i 2016. På drengenes navneskilte vil der efterfulgt af Noah oftest stå Victor, Oliver, Oscar og William. Til gengæld skal man lede længere efter navne som Frank og Irene på klasseoversigten, da der kun er navngivet fem børn med hvert af disse navne i 2016. , 61.000 kan begynde deres skolerejse, Minimum 60.761 står til at påbegynde deres vej igennem skolesystemet i disse dage, da de er fyldt seks år senest i andet kvartal af 2022. Dertil skal lægges børn, som først fylder 6 år senere på året og børn, som har fået udsat deres skolestart. , Den seneste opgørelse fra skoleåret 2021 viser, at 48.729 børn begyndte i folkeskolen, mens 10.739 påbegyndte skolegangen på en friskole eller privat grundskole. Det samlede antal 0. klasseelever var 60.237 inklusiv specialskoler m.fl. Dermed er der lidt flere børn, der står til at få skolestartdebut denne sommer i forhold til sidste skoleår. , Sammenligner vi med 7. klasse-årgangen fra 2021, som snart træder ind i landets 8. klasser, så er det en væsentlig større årgang, hvor antallet af elever sidste år i folkeskolen var 53.069 og 13.958 på landets friskoler og private grundskoler – i alt 68.968 elever, hvis man regner elever i ungdomsskoler og specialområdet m.fl. med. , ”Den årgang, som starter i 0. klasse i år, er mindre end årgangene for syv-otte år siden, så mange elever vil måske opleve færre parallelklasser og legekammerater i skolen end deres ældre søskende,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Folkeskole og privatskole, Ser vi på udviklingen over de seneste fem år, så er antallet af elever i folkeskolens 0.-klasser faldet – fra 51.314 i 2017 til 48.729 i 2021. Elevtallet på fri- og privatskoler ligger nogenlunde konstant med 10.991 i 2017 og 10.739 sidste år., ”Der er en tendens til, at elevtallet for børnehaveklasserne i folkeskolerne er vigende, og at andelen af en årgang, som orienterer sig mod fri- og privatskolerne, er stigende. Dog er folkeskolen stadig for langt de fleste børns vedkommende hoveddøren til skolelivet,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir. , Ikke overraskende var der flest nye elever i grundskolen i København i 2021, hvor 5.736 børn begyndte i skole. Folkeskoleeleverne udgjorde 75 pct. af de skoleparate børn i kommunen. Dragør Kommune var noget nær topscoren, hvor 97 pct. satte sig ved et skrivebord i folkeskolen. Kommunen var kun overgået af øerne Fanø og Læsø, hvor alle børn stemplede ind i folkeskolen. , Andelen af 0. klasse i folkeskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Helt anderledes ser billedet ud på Lolland, hvor 37 pct. havde skolestart i en fri- eller privatskole. I fire andre kommuner startede en tredjedel eller derover i en fri- eller privatskole – hhv. Bornholm med 36 pct., Ringsted med 36 pct., Nyborg med 34 pct. og Langeland med 33 pct., Andelen af 0. klasse i fri- og privatskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Så mange klassekammerater havde de, I 0.-klasseværelserne var klassekvotienten i landets folkeskoler sidste år 20,4 børn per klasse. Det er næsten ét barn mindre end i 2017, hvor der i gennemsnit var 21,1 børn i klassen. Fri- og privatskolerne ligger nogenlunde på niveau, hvis vi sammenligner 2017 med 2021 med hhv. 17,4 og 17,5 børn i 0.-klasserne. , Mange går i SFO, Når der ringes ud efter skoletid, og den sidste undervisningstime er forbi, så går turen for mange børnehaveklassebørns vedkommende til en skolefritidsordning (SFO). Sidste år var 55.990 børn i 0. klasse indskrevet i en SFO eller et fritidshjem mod 54.449 i 2020. , Flest bor sammen med mor, far og én søskende, Vender vi blikket mod de skoleparates børnehavebørns hjem, så bor størstedelen pr. 1. januar 2022 sammen med deres mor, far og én søskende – 30.528. Dernæst bor flest sammen med deres mor og far samt to søskende – 12.648. Herefter bor flest sammen med deres mor og far uden søskende – 4.725. , Gennemsnitsalder på forældrene, Når de nye 0. klasser går hånd i hånd med deres forældre hen til skolen på deres første skoledag, så er fædrene i gennemsnit 38,9 år. Mødrene til børn bosat i Danmark 1. januar 2022 og født i 2016 er i dag i gennemsnit 36,3 år., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på telefon 3917 3756 eller , isi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-05-foerste-skoledag

Bag tallene

Grønt nationalregnskab skaber nye indsigter

I morgen, onsdag d. 26. april 2017, afholder Danmarks Statistik sammen med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg en konference om Danmarks nye grønne nationalregnskab., 25. april 2017 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Det grønne nationalregnskab bringer information om miljø og ressourcer, som fx vand, energi og affald, på en harmoniseret og brugbar form, så tallene nu hænger snævert sammen med de økonomiske størrelser i det almindelige nationalregnskab. Samtidig er der for første gang tegnet et detaljeret og samlet billede af materialestrømmene i den danske økonomi. Alle ressourcer og materialer – fra forskellige typer biomasse til forskellige mineraler – er opgjort konsistent og for brancher på samme måde som den økonomiske aktivitet., Hvorfor er det så fedt?, Jo, vi kan dermed sige, hvilke aktiviteter der påvirker materialestrømmene og affaldsmængderne hvor meget. For eksempel kan vi bruge det traditionelle nationalregnskabs input-output modeller til at sige, hvordan fx en øget eksport vil påvirke aktiviteten i de forskellige brancher, og så bruge det grønne nationalregnskab til at sige, hvad aktivitetsændringerne indebærer for materialeefterspørgsel og affaldsmængder., Vi har som et eksempel konkret set på tre stiliserede regnestykker, hvor hhv. det private forbrug, eksporten og investeringerne er sat i vejret med 1 mia. kr. Enhver som har fået en mursten over tæerne ved, at det gør ondt. Så det er nok ikke overraskende, at en investeringsstigning, som også indeholder en stigning i byggeinvesteringerne, giver tre gange så meget ekstra affald målt i vægt som tilsvarende stigninger i eksport og forbrug. Omvendt giver en stigning i eksporten anledning til et meget større ekstra vandforbrug end stigninger i investeringer og forbrug, hvilket nok heller ikke er så overraskende, når man betænker landbrugets og fødevareindustriens andel af eksporten og de betydelige mængder vand, der bruges til at fremstille og forarbejde fødevarer. Dette er selvfølgelig kun et udpluk af de resultater, man kan beregne., Perspektivet med det grønne nationalregnskab er altså, at man kan vurdere, hvordan ændringer i økonomien påvirker forskellige aspekter af vores miljø – og desuden hvordan miljøhensyn og -regulering spiller ind på økonomien. Det kræver dog, at der findes penge til den fremtidige drift af det grønne nationalregnskabssystem, som vi nu har udviklet gennem en treårig Finanslovsbevilling for årene 2015-17., Hvem kan være interesserede i det grønne nationalregnskab?, Ja, vi fik jo pengene til udviklingen af systemet fra Folketinget. Og politikerne vil også være nogen af dem, som har nytte af det. Det grønne nationalregnskab åbner jo for muligheden til, at man kan beregne de miljømæssige konsekvenser over en bred kam af forskellige politikinitiativer. Herudover vil det grønne nationalregnskab kunne bidrage til den løbende monitorering af FN’s verdensmål. Regeringen har også nedsat et Advisory Board, som inden sommer skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan bevæge os i retning af en cirkulær økonomi – og mon ikke en af anbefalingerne bliver, at man skaffer et datagrundlag, som gør det muligt at se, om man er på rette vej? Det er netop en rolle for det grønne nationalregnskab. Men herudover vil forskerne nu kunne foretage analyser på tværs af de økonomiske og miljømæssige dimensioner af udviklingen. Og endelig indeholder det grønne nationalregnskab en rig informationskilde for almindelige borgere, virksomheder, organisationer og NGO’er., Har vi så også fået et grønt BNP?, Ikke umiddelbart. De økonomiske aktiviteter, som indgår i det almindelige BNP, er jo karakteriseret ved, at de har priser (eller i hvert fald omkostninger), som gør det muligt at værdisætte dem. Men der er ingen markeder for de fleste typer af forurening og derfor heller ingen priser. Så vi kan ikke på samme måde opgøre, hvad de er værd (eller rettere hvad de trækker fra). Det grønne nationalregnskab indeholder meget af den nødvendige information til beregning af et grønt BNP, men derudover er det nødvendigt at bruge en del håndkantsestimater, som ligger langt fra statistik. Danmarks Statistik indgår dog i et forskningsprojekt med Københavns Universitet med henblik på at udvikle et grønt BNP, så det kan være, at det kommer i fremtiden., Hvad dækker det grønne nationalregnskab – og hvad kan være på tegnebrættet?, Jeg har allerede nævnt vand, energi, affald og materialestrømme. Herudover indgår en række typer af forurening af vand og luft (herunder drivhusgasser). En række af vores naturressourcer indgår også som fx jord, fisk, olie og naturgas, og skov. Endelig dækkes forskellige aspekter af miljøpolitikken som grønne afgifter og subsidier og miljøbeskyttelsesomkostninger. Blandt de ting, som ikke dækkes, kan nævnes biodiversitet, sammenhængende økosystemer og miljøpolitikkens effekter tilbage på økonomien. Men det er områder, som der internationalt arbejdes på at inkludere i de grønne nationalregnskaber., Hvor står Danmark så internationalt på dette område?, Med udviklingen af det grønne nationalregnskab har vi – i hvert fald indtil videre – sluttet os til de ledende lande på området. Måske ikke overraskende er eksisterende medlemmer af ”klubben” lande som Canada, Holland, Tyskland og Sverige. Men mange lande er aktive på dette felt, og vi vil nok se en kraftig vækst i landedækningen fremover.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-25-groent-nationalregnskab-skaber-nye-indsigter

Rigsstatistikerens klumme

Hvor højt er det høje danske skattetryk?

Danmark har formentlig verdens højeste skattetryk. Det fremgår af OECD’s "Revenue Statistics", at vores skatteprovenu som andel af BNP overstiger det i alle andre OECD lande. I 2014 udgjorde det ca. 50 pct., og det var dermed klart i spidsen med en margin på 4 procentpoint ned til nummer to, Frankrig. Så skulle man tro, at den ged var barberet, for det er jo statistik, og så kan der vel ikke stilles spørgsmål ved det?, 8. juni 2017 kl. 13:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Men, jo, det kan der. Allerede i 2015 var det danske skattetryk 3 procentpoint lavere og dermed kun 1 procentpoint højere end i Frankrig. Hvad var der sket? Størstedelen skyldes, at muligheden for at omlægge kapitalpension til aldersopsparing blev benyttet rigtig meget i 2014 og noget mindre i 2015. Omlægningen indebar betaling af skat (om end med rabat) på kapitalpensionen og førte derfor til ekstraordinære skattebetalinger på 3.1 pct. af BNP i 2014 og 1.2 pct. i 2015., Men vi har vel alligevel verdensrekorden? Tøv en kende. Det hele er meget mere kompliceret. Bortset fra at Frankrig (og andre lande) måske også oplevede engangseffekter, og at skattetrykket generelt er følsomt overfor konjunktureffekter, er der en lang række opgørelsesmæssige udfordringer, som gør det vanskeligt at sige noget meget præcist om, hvor det danske skattetryk reelt ligger i forholdet til udlandets. Det er ikke fordi, Danmarks Statistik og vores kolleger i udlandet anvender forskellige definitioner. Vi arbejder meget hårdt på at sikre sammenlignelighed. Men virkelighederne er bare forskellige på tværs af grænser, så tal, der er målt på samme måde, kan betyde noget forskelligt., Når det forbehold er taget, er der dog nok ingen tvivl om, at Danmark er i den høje afdeling. To faktorer bestyrker den opfattelse, idet de indebærer, at skattetrykket som målt traditionelt underestimerer det reelle danske skattetryk i forhold til udlandets:, Traditionelt opgør man internationalt skattetrykket med BNP i nævneren. Og de indirekte skatter indgår i BNP. Hvis man i stedet måler skattetrykket som andel af bruttofaktorindkomsten, hvor de indirekte skatter ikke indgår, ser det danske skattetryk meget højere ud (se figur). Det vil selvfølgelig også være tilfældet i udlandet, men korrektionen er større i Danmark end de fleste steder i udlandet, fordi vores indirekte skatter er ret høje., Pensionsopsparingen er høj i Danmark grundet arbejdsmarkedspensionerne. Som i stort set alle lande gives der fradrag for indbetaling mod beskatning på udbetalingstidspunktet. Det betyder, at vi skubber nogle skatter foran os – hvilket nogle vil mene nok er meget sundt. Men udskydelsen af skatten betyder altså, at den først kommer til at indgå i det traditionelt beregnede skattetryk om mange år. , Tre faktorer indebærer omvendt, at det målte skattetryk nok overdriver forskellen i det reelle skattetryk mellem Danmark og udlandet:, Vi udbetaler rigtig mange indkomstoverførsler til pensionister, arbejdsløse, studerende etc. Samtidig bliver disse belagt med en internationalt set relativ høj indkomstskat (og også høje indirekte skatter). Den høje skat på overførsler (og det forbrug de finansierer) betyder så, at overførslerne er nødt til at være højere for at nå et givet politisk mål for levestandard. I udlandet er overførsler nogle gange skattefri og andre gange pålagt en relativt lav indkomstskat, fordi skattesatsen er lav i bunden af indkomstskatteskalaen. Selv med opnåelse af samme købekraft kan overførslerne dermed være lavere end de danske. Vi får altså på den måde pustet de danske overførsler og det danske skattetryk op i forhold til udlandets., Hvis noget skal støttes over de offentlige finanser, tenderer vi i Danmark mod at gøre det gennem en eksplicit offentlig udgift, som så skal skattefinansieres. Vi benytter dog også skattefradrag og skattekreditter (såkaldte skatteudgifter), men meget mindre end de lande, som gør det mest. I USA har der traditionelt været politisk modvilje mod at anvende eksplicitte udgifter og i stedet en betydelig anvendelse af skatteudgifter i forbindelse med fx finansiering af uddannelse og sundhed. En stor del af de (høje) amerikanske sundhedsudgifter er finansieret gennem skattefradrag for virksomhedernes bidrag til sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. Disse fradrag reducerer altså skatterne, mens vi i Danmark betaler skat for at finansiere den offentlige sundhedsdækning. Igen kommer det danske skatteudtryk altså til at fremstå relativt højere i forhold til det amerikanske, end det egentlig er., Ligesom skatteudgifter kan være et substitut for eksplicitte offentlige udgifter, kan obligatoriske eller semi-obligatoriske forsikringsordninger. Dette er ikke noget velbelyst område, men en fordom er, at Danmark nok oftere end mange andre lande baserer sig på skattefinansierede eksplicitte udgifter. Tilsvarende kan regler pålægge private aktører at betale for aktiviteter som i andre lande er skattefinansierede udgifter. Det er for eksempel op til regulering, hvor længe en privat arbejdsgiver hæfter for betaling til en syg medarbejder, og hvornår et skattefinansieret system tager over. Men en sådan regulering har jo også karakter af at pålægge en slags skat på arbejdsgiveren., Hvad skal man så mene om det hele? Måske for det første at det ville være interessant, hvis der blev sat tal på de ovenstående forhold, så vi havde et bedre billede af vigtigheden af de enkelte argumenter. Noget kan faktisk gøres. OECD forsøger i sin SOCX database at korrigere landenes sociale udgifter for en lang række faktorer på linje med de ovenfor nævnte. Et af de opsigtsvækkende resultater er, at Danmark i 2013 og før OECD’s korrektioner havde offentlige sociale udgifter som var 10 procentpoint af BNP højere end USA's, men at forskellen blev indsnævret til 4 procentpoint efter korrektionerne. Mere generelt ligner landenes korrigerede socialudgifter hinanden meget mere end de ukorrigerede tal. Der er altså noget, der peger på, at de ovenstående argumenter nok også ville kunne flytte godt rundt på landenes skattetryk., Den anden konklusion er, at man nok skal passe på med at anvende det målte skattetryk på en alt for skråsikker måde. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-06-08-hvor-hoejt-er-det-hoeje-danske-skattetryk

Rigsstatistikerens klumme

Flere ældre presser kommunerne

Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil være vokset med 210.000 personer. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik., 18. januar 2006 kl. 0:00 , , Som den eneste kommune i landet kommer Lyngby-Taarbæk til at opleve et faldende antal ældre borgere i de næste ti år. Alle andre kommuner vil have fået langt flere ældre, når kalenderbladet viser 2015. I hvert fald hvis udviklingen går som den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudser. , I dag er 15 pct. af indbyggerne i en større kommune som fx Roskilde ældre, dvs. 65 år eller derover. Det svarer til gennemsnittet for hele landet. Om ti år vil andelen imidlertid være vokset så meget, at 19 pct. af befolkningen i kommunen er ældre. På landsplan taler tallene deres tydelige sprog: Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil på samme tid være vokset med 210.000 personer. , Men der er stor forskel på, hvordan udviklingen rammer de enkelte kommuner, og det vil have konsekvenser for, hvilke udfordringer de enkelte kommuner må stå over for i de kommende år. Én ting ser dog ud til at være sikker: De yderliggende kommuner vil i endnu højere grad end i dag være præget af, at den erhvervsaktive del af befolkningen søger derhen, hvor arbejdet er. , De små øer har flest ældre - også om ti år , Tendensen, som vi kender i dag er, at der er forholdsvis flere ældre i yderområderne. Det bliver der ikke ændret på om ti år. Tværtimod. Tranekær på Langeland er den kommune, der i dag har flest ældre med en andel på 28 pct. Om ti år er andelen vokset til 33 pct. På det tidspunkt vil Tranekær dog være overhalet af både Læsø og Marstal kommune. I 2015 vil Læsø være kommunen med den højeste andel af ældre, idet 36 pct. af øens beboere på det tidspunkt vil være 65 år eller ældre. , Ærø vil være en anden "ældre-ø", idet de to kommuner på øen i 2015 begge vil ligge helt i top på listen over kommunerne med de højeste ældreandele. I dag er hver fjerde indbygger i Marstal Kommune ældre, mens andelen i Ærøskøbing Kommune er lidt højere. Om ti år vil niveauet være vokset til, at hver tredje indbygger i begge kommuner er ældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at befolkningsfremskrivninger altid er forbundet med en vis usikkerhed. Der er i sagens natur ingen garanti for, at udviklingen rent faktisk forløber i overensstemmelse med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. , Væksten i andel af ældre rammer kommunerne forskelligt, tørst vækst i Ledøje-Smørum, Kommunerne med de laveste ældreandele i dag er Ishøj, Ledøje-Smørum og Ølstykke, der alle har 9 pct. ældre. Ølstykke og Ishøj får en vækst i ældreandelen på 6 procentpoint hver, hvilket placerer kommunerne blandt dem med den største udvikling i ældreandelen. I Ledøje-Smørum vil andelen af ældre vokse til 17 pct. i 2015. Det er en vækst på 8 procentpoint og er den største stigning blandt alle kommunerne. Udviklingen betyder, at de ældre vil udgøre næsten dobbelt så mange om ti år som i dag. , København bliver en ung kommune, Kommunen med den laveste andel af ældre i 2015 bliver København. I dag har København en ældreandel på lidt over 11 pct. I 2015 vil den være på 12 pct. og vil således være langt under landsgennemsnittet på 19 pct. , Det er åbenbart karakteristisk med en relativ lav andel af ældre i landets største kommuner, for allerede på listens tredjeplads over kommuner med en lav andel af ældre i 2015 finder vi Århus. Århus går fra en andel af ældre på 12 pct. i dag til 14 pct. i 2015. I Odense er der i dag en andel på 14 pct. ældre. Den udvikler sig til 17 pct. i 2015 og ligger dermed stadig lavt i forhold til landsgennemsnittet i 2015. Det peger i retning af, at omfanget af de kommende års ældreproblemer næppe vil være størst i storbyerne, men snarere i de ydre kommuner og de små øer. Forholdene i København, Århus og Odense skal dog på den anden side ses i lyset af, at kommunerne er hjemsted for mange studerende, som ikke bidrager væsentligt til kommunens indtægter. , 20 flere ældre om året i Rødovre , Rødovre er en kommune, der næsten ingen ændring vil opleve. Kommunen har i dag en ældreandel på 18 pct. I 2015 stiger den til 19 pct. Det er en forskel på mindre end 200 personer. Samme mønster, men med en lidt højere udviklingstakt, finder vi i kommunerne Gladsaxe, Glostrup og Gentofte, der som Rødovre er relativt store forstadskommuner til København. , Lyngby-Taarbæk får færre ældre, Kun én kommune, nemlig Lyngby-Taarbæk, har udsigt til, at andelen af ældre vil falde over de kommende ti år. Det hænger sammen med, at andelen af ældre i dag er en del over landsgennemsnittet. Andelen af ældre er på 20 pct. i dag, hvilket svarer til, at hver femte indbygger er ældre. Om ti år vil andelen af ældre være faldet til 19 pct. Dermed vil kommunens andel af ældre ligge på niveau med landsgennemsnittet. , Vil du vide mere? Find befolkningsfremskrivningen for din egen kommune i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/prog1, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-01-18-Flere-aeldre-presser-kommunerne

Bag tallene

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005, Mænd, , , , Kvinder, , Mohammad , 8928 , , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 , , Fatma , 1113 , Ali , 3394 , , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 , , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 , , Amina , 635 , Hussein , 1329 , , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 , , Samira , 420 , Yusuf , 1066 , , Aisha , 407 , Hassan , 1006 , , Iman , 405 , Omar , 851 , , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd, , , Kvinder, , Mohammad , 167 , , Yasmin , 74 , Ali , 75 , , Aya , 49 , Ahmad , 68 , , Fatima , 27 , Yusuf , 46 , , Amina , 24 , Malik , 33 , , Aisha , 24 , Yunus , 33 , , Zainab , 20 , Hussein , 32 , , Noor , 17 , Omar , 31 , , Salma , 16 , Mustafa , 30 , , Azra , 14 , Anas , 26 , , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996., , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation