Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1961 - 1970 af 2368

    Danskerne er glade for statistik

    Hvis du er en af dem, der interesserer sig for, hvor meget priserne stiger, eller måske er mere interesseret i din nabos løn, så er du ikke alene. Faktisk synes de fleste danskere, at statistik er vigtig for dem selv og for samfundet, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik., 23. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Hvad tjener din nabo? Hvordan går det med arbejdsløsheden, og hvad med priserne i supermarkedet? Dette og meget mere giver Danmarks Statistik svar på, og danskerne er vilde med det., Faktisk synes hele fire ud af fem danskere, at statistik om samfundet er vigtig som grundlag for politiske beslutninger, tilrettelægning af forskning og debat om samfundets udvikling. Lidt færre, to ud af tre, opfatter statistik som vigtigt for dem som privatperson for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig., Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der hvert andet år tager pulsen på danskernes interesse for statistik. Danskerne bliver i Borgerundersøgelsen også spurgt om deres vurdering af Danmarks Statistik og de tal, der til daglig udsendes i store mængder. Undersøgelsen indeholder en række svar, der belyser holdningen til statistik i Danmark, og danskernes generelle holdning er altså overvejende positiv., Sådan har den været i en del år, og i de senere år har der været en tendens til, at statistikken vægter højere end tidligere hos den enkelte dansker., Neutral og upolitisk statistik, Men det er ikke nok blot at producere tal om samfundet. Det er også vigtigt, at man kan stole på, at statistikken ikke er manipuleret eller under politisk indflydelse, mener Jan Plovsing, der er rigsstatistiker og øverste chef i Danmarks Statistik., - Det er helt afgørende for vores demokrati og for de samfundsøkonomiske beslutninger, at alle parter i samfundet har tillid til, at statistikken er upartisk og objektiv. Hvis der opstod mistanke om, at fx statistikkerne om arbejdsløshed eller om pris- og lønudviklingen var fordrejede, ville det skabe mistillid til vores demokratiske system samtidig med, at økonomiske beslutningstagere ville være på gyngende grund, siger Jan Plovsing., Høj tillid til tallene, Syv ud af ti danskere mener, at Danmarks Statistik arbejder objektivt og upolitisk. Der er dog samtidig 6 pct., der mener, at tallene fra Danmarks Statistik helt overvejende er underlagt politiske interesser., Det er ikke en selvfølge, at befolkningen i et land har tillid til statens udarbejdelse af statistik. De nordiske lande er kendetegnet ved et nogenlunde ens billede af borgernes syn på statistikken. Svenskerne er de mest kritiske i Norden, mens finnerne er en anelse mere positive end danskerne, når det kommer til, om man kan stole på statistikken. Norge udarbejder ikke en tilsvarende undersøgelse., Vender vi blikket mod den vestlige del af Nordsøen, er billedet et helt andet. Hele 57 pct. af briterne mener, at tallene fra deres statistikinstitution Office for National Statistics, der svarer til Danmarks Statistik, er produceret under politisk indflydelse. Margareta Bertilsson, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet, vurderer, at årsagen til forskellen mellem Storbritannien og Danmark skal findes i befolkningens størrelse og sammensætning., - I Storbritannien er befolkningen meget større og temmelig anderledes sammensat end i Danmark. Det er heller ikke så entydigt, hvem der producerer officiel statistik. Danmark er derimod et lille samfund, hvor Danmarks Statistik har en central rolle, fx ligesom Nationalbanken har, men bare som formidler af statistik. Mange ved også, at det er en embedsinstitution, som ikke rokkes af forskellige holdninger. Endelig har Danmarks Statistik ikke givet anledning til, at tallene er blevet mistænkeliggjort, og det er måske noget af det mest væsentlige, forklarer Margareta Bertilsson., Klare retningslinjer styrker troværdigheden, Selv om kun 6 pct. mener, at Danmarks Statistik er under politisk indflydelse, så mener rigsstatistiker Jan Plovsing ikke, at institutionen kan tillade sig at læne sig tilbage og tage den høje tillid for givet i fremtiden., - Tillid er ikke givet én gang for alle. Det er noget, man løbende gør sig fortjent til. Fx ved at sørge for at vores statistikker og kommentarerne til dem er objektive. Det er også vigtigt, at alle har mulighed for at se statistikkerne samtidig, når vi offentliggør nye tal præcis kl. 9.30. Hvis der konstateres fejl i offentliggjorte statistikker, gør vi opmærksom på det så hurtigt som muligt., Stigende tro på at statistik er vigtig, Er der noget, statistikken ikke kan, er det at spå om fremtiden. Men man kan dog se tendenser. Ifølge Borgerundersøgelsen tyder alt på, at danskerne fortsat i stigende grad vil mene, at statistikken er vigtig, ligesom de har gjort det de foregående otte år. Men den positive udvikling kommer ikke af sig selv, mener rigsstatistiker Jan Plovsing. Det er også vigtigt, at statistikken bliver så forståelig og tilgængelig som mulig., - Lange rækker af tal og meget præcise fagudtryk kan være svære at forstå for almindelige mennesker. Hvis borgerne ikke forstår tallene, så er det også svært at vide, hvad man skal bruge dem til - og om man kan stole på dem. Derfor går vi i Danmarks Statistik op i at skrive forståelige tekster om de mange tal og vise dem med figurer, der er lette at aflæse. Vi har også hæfter og spil, der er målrettet de yngre dele af befolkningen. Dette skal på sigt medvirke til, at endnu flere danskere vil opfatte statistikken som vigtig for dem selv og for samfundet, påpeger rigsstatistikeren., Så næste gang du ser tallene for ledige i Danmark eller for befolkningens indkomster, kan du ifølge hovedparten af danskerne trygt stole på dem.,  , Hvis du vil videre:, Du kan læse meget mere i , Borgerundersøgelsen, for 2008. Undersøgelsen er på 15 sider og kan hentes gratis på , www.dst.dk/Borgerundersoegelse, . Den næste undersøgelse bliver gennemført i slutningen af 2010., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 23. februar 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-23-Danskerne-er-glade-for-statistik

    Bag tallene

    And vinder over flæskestegen på julebordet

    De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker  over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. ,  , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

    Bag tallene

    Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

    Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

    Bag tallene

    Prins Christian og 162 andre fylder tre år

    Når lille prins Christian onsdag skal puste tre lys ud i sin fødselsdagslagkage, sidder flere andre børn i Danmark klar til at gøre helt det samme. Faktisk fylder i alt 163 børn tre år 15. oktober - heriblandt endda en enkelt Christian mere., 13. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er linet op til den helt store børnefødselsdag i Fredensborg onsdag med masser af gaver og lækker lagkage. Kronprinsparrets førstefødte prins Christian fylder nemlig tre år og kan altså se frem til en dag som midtpunkt., Det er han ikke alene om. Faktisk fylder 162 andre børn også tre år samme dag. Det drejer sig mere præcist om 82 drenge og 80 piger. Heraf bor hver tredje i Region Hovedstaden., Den lille prins er ikke ene om at få skrevet Christian på sin lagkage og få sat tre lys i på onsdag. Der findes nemlig én Christian mere i den danske befolkning, som også kan fejre sin fødselsdag for tredje gang. Pudsigt nok i Region Hovedstaden, hvor prins Christian også har til huse., Lillesøster prinsesse Isabella er ligesom sin bror og prinsesse Marie den eneste nulevende kongelige, der har en navnefælle i den danske befolkning, som er født samme dag og samme år som sig selv., Christian har altid været populær, Men tilbage til navnet Christian. Det har nemlig stort set altid været populært i befolkningen. Ifølge afdelingen for navneforskning på Københavns Universitet lå navnet i front i perioden 1900-1920, mens det frem til 2003 befandt sig i top-10 næsten hvert år. I 2004 dalede navnets popularitet for første gang i lang tid til 13. pladsen og året efter yderligere to pladser., Men så blev Prins Christian født, og siden er navnet igen langsomt begyndt at bevæge sig opad på listen over de mest populære drengenavne igen. Senest lå Christian på 7. pladsen, og 36.700 mennesker i Danmark bar det kongelige fornavn 1. januar 2008 mod 36.400 året før., Når den kongelige familie i Danmark får nyt medlem, er det helt normalt, at medlemmets navn stiger i popularitet. Således blev prins Joachims og daværende prinsesse Alexandras førstefødte prins Nikolai døbt i november 1999, og allerede året efter eksploderede navnets popularitet blandt danskerne. I 1999 blev 57 navngivet Nikolai, mens antallet steg til 120 i 2000 og 140 i 2001. Siden er navnet efterhånden vendt tilbage til sit gamle leje med 67 navngivne Nikolai'er i 2006., Felix slår Nikolai, Nikolais lillebror prins Felix havde samme effekt i den danske befolkning. Han blev døbt i oktober 2002, og det ellers historisk sete lidt særprægede navn er siden steget stødt i popularitet. I 2003 blev 32 døbt Felix, mens 79 fik navnet i 2006 - i øvrigt 13 flere end der blev navngivet Nikolai samme år., Det er dog ikke kun de kongeliges nyfødte, der har indvirkning på navnemoden. Da Dronning Margrethe i oktober 2003 gav sin officielle tilladelse til, at Kronprins Frederik kunne gifte sig med Mary Elizabeth Donaldson, mere end fordobledes antallet af nynavngivne Mary'er året efter. Populariteten var dog kortvarig, og i 2006 blev kun tre piger navngivet som kronprinsessen., Navnemoden forskellig i regionerne, Der er forskel på navnemoden i de forskellige landsdele. Region Hovedstaden er uden tvivl den region, hvor flest med de kongelige fornavne bor. Men det er jo også den region i landet med den største samlede befolkning., Ser man i stedet på antallet af mennesker med kongelige fornavne i forhold til befolkningens størrelse i regionerne, tegner sig et helt andet billede. Her ligger Region Nordjylland, der har færrest indbyggere af de fem regioner, faktisk helt i top, når det handler om at navngive borgere efter nulevende medlemmer af den kongelige familie., Chancen for at møde en Christian, Frederik, Nikolai eller Henrik er således allerstørst i det nordjyske i forhold til andre steder i landet, mens du skal til Region Midtjylland for at have størst mulighed for at støde ind i en Marie. Margrethe og Mary møder du oftere i Region Syddanmark, Joachim og Isabella i Region Sjælland, mens chancen for at møde en Felix er størst i Region Hovedstaden af de fem regioner., Ønsker du at møde onsdagens kongelige treårs fødselar, skal du være mere end heldig. Ifølge kronprinsparrets hof fejrer den kongelige familie prins Christians fødselsdag privat i hjemmet på Fredensborg Slot i Nordsjælland., Hvis du vil videre:, Personer, født 15. oktober 2005 (Danmarkskort), Du kan selv finde flere oplysninger og navnestatistik på , www.dst.dk/navne, ., Foto: Steen Brogaard., Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-13-Prins-christian-fylder-tre-aar

    Bag tallene

    Fædre med højere stilling holder længere barselsorlov

    Længden af fædres barselsorlov hænger sammen med deres job. Fædre med højere stilling holder dobbelt så mange dage som fædre med job på grundniveau., 28. april 2008 kl. 0:00 ,  , Når fædre i job holder barselsorlov, tager de længere orlov, jo højere stilling, de har. Faktisk holder fædre med en højere stilling dobbelt så lang barselsorlov som fædre med en lavere stilling. Det kan man læse ud af Danmarks Statistiks oplysninger om de danskere, der blev forældre til et barn i 2006., Fædre, hvis job kræver kvalifikationer på højt niveau - som fx ingeniører, arkitekter, læger, advokater og lærere - holder i snit 42 dages barselsorlov. Derimod holder fædre med job på grundniveau kun 24 dages barselsorlov i gennemsnit. Denne gruppe omfatter fx almindeligt kontorarbejde, kundeservice, job inden for landbrug og gartneri, håndværksarbejde og arbejde med forskellige maskiner., Fædre med job på mellemniveau holder 29 dage i snit. Det drejer sig om personer med jobs som fx laboranter, programmører, fotografer, skibsførere, sygeplejersker og politibetjente. , Mor tager stadig det meste, Tallene gælder kun de fædre, som har haft mindst en dags barselsorlov. I gennemsnit holdt de 32 dages orlov. Hvis man også medregner fædre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, fordi de fx er under uddannelse eller på kontanthjælp, falder det samlede gennemsnit til 22 dage., Det er dog fortsat mor, der tager langt den største del af barselsorloven, nemlig 303 dage i gennemsnit. Medtager man mødre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, falder det samlede gennemsnit til 275 dage., Både i privat og offentlig, Statistikken fortæller ikke noget om, hvad forskellen mellem de forskellige job-grupper skyldes. Løn, overenskomster, uddannelse, arbejdspladskultur, alder og andre forhold kan spille ind. Men mønstret går igen inden for mange brancher, både i private virksomheder og i det offentlige., For eksempel holder fædre ansat i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 52 dages barselsorlov, hvis de er på højeste færdighedsniveau, mens fædrene på grundniveau kun holder 23 dage. Inden for den offentlige administration holder fædre på højeste trin 46 dage, mellemste trin holder 31 dage og laveste trin 28 dage. , Går man til forsikringsbranchen, tager fædre på højeste niveau hele 56 dages barselsorlov i snit, mens både mellem- og grundniveau holder sig til 29 dage. , Hos apoteker og materialister har fædre på højeste trin 47 dages orlov, mens fædre på de to andre trin tager 25 og 22 dages barselsorlov i snit. , Fædres barselsorlov i udvalgte brancher., (Børn født i 2006),  , Selvstændige fædre på barsel, Også fædre, der arbejder som selvstændige, holder barselsorlov. Endda en lang én, hvis de først tager den. 42 dage i gennemsnit bliver det til, hvilket er det samme som gennemsnittet for lønmodtagere på højt niveau. , Mønstret varierer dog meget mellem brancherne. Selvstændige mænd inden for detailhandel med tøj og sko holder i snit 36 dage, hvis de tager barselsorlov, mens selvstændige inden for sundhedsvæsenet holder 46 dage. Selvstændige inden for landbrug holder 39 dage, mens dem inden for undervisning kommer helt op på 51 dage. , Tallene for de selvstændige fædres barselsorlov skal dog tolkes med forsigtighed. Der er tale om en ret lille gruppe, og almindelige tilfældigheder kan få tallene til at svinge fra år til år og fra branche til branche., Jo ældre, jo længere, Længden af fædrenes orlov stiger med deres alder. Fædre i alderen 20-24 år holder 21 dage, dem på 25-29 år holder 28 dage, mens fædre mellem 30 og 44 år holder 31 dage i gennemsnit , For mødrenes vedkommende er der næsten ingen forskel mellem de forskellige aldersgrupper. Dog er det sådan, at de alleryngste mødre sammen med de ældre på 35 år og over holder lidt kortere orlov end mellemgruppen på 20-34 år. Til gengæld er mønstret i relation til job det stik modsatte af fædrenes: Mødre med job på højeste færdighedsniveau holder i snit 17 dage kortere barselsorlov end mødre med job på grundniveau. , Fædre har ret til to ugers barselsorlov i løbet af de første 14 uger efter barnets fødsel. Denne orlov tages typisk umiddelbart efter fødslen. Mødre har ret til 14 ugers orlov efter fødslen. Derudover har mor og far tilsammen ret til yderligere 32 ugers orlov, som de kan dele mellem sig. , Under hele orloven udbetales dagpenge, mens det er afhængigt af overenskomst eller andre aftaler med arbejdsgiveren, om man opnår sin fulde løn under hele eller dele af orloven. , Flere tal og oplysninger om regler mv. vedrørende barselsorlov kan findes i:, Statistiske Efterretninger, Se også:, Nyt fra Danmarks Statistik, samt , Statistikbanken, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Liv Carlé Mortensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-28-Faedre-med-hoejere-jobs-holder-laengere-barselsorlov

    Bag tallene

    Milepæle i ligestillingens historie

    Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

    Bag tallene

    EU's nye told rammer lille del af dansk import

    EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, .,  , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

    Bag tallene

    Færre anlægsudgifter til administrativ organisation

    Fra 2007 til 2017 er andelen af kommunernes anlægsudgifter til administrativ organisation faldet fra 10,7 pct. til 4,4 pct. I samme periode er andelen til transport og infrastruktur steget fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne., 12. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kommunernes anlægsudgifter har, omregnet til 2017-priser, ligget nogenlunde stabilt mellem 18,5 mia. kr. og 20,9 mia. kr. siden 2007. Men fordelingen af udgifterne har ændret sig siden de nuværende kommuner så dagens lys i 2007. Således er andelen af udgifterne, der går til administrativ organisation, som fx er administrationsbygninger, kommunalbestyrelsens sekretariat og borgmesterkontor, mere end halveret fra 10,7 pct. i 2007 til 4,4 pct. i 2017. Omvendt er andelen af udgifter, der går til transport og infrastruktur fordoblet fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Også udgifterne til folkeskolerne er steget fra omkring 15 pct. i 2007 og 2008 til omkring 20 pct. i årene fra 2009 til 2017., ”Regeringen og KL indgår årligt aftaler om kommunernes økonomi med en anlægsramme for kommunernes samlede anlægsudgifter. Opdelingen af anlægsudgifterne på områder viser, at kommunernes prioritering af forskellige anlægsområder har ændret sig siden 2007,” siger Kevin Vejrup, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Se anlægsudgifter fordelt på kommuner i , dette regneark, ., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Anm.: Andelene i figuren summerer ikke til 100 pct., da en række udgifter ikke ligger under de fem udvalgte hovedområder. Resten af anlægsudgifterne gik til fx plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse. , Om data i artiklen, Alle udgifterne er bruttoanlægsudgifter, som viser kommunens samlede ressourceforbrug, dvs. samlede udgifter uden at tage højde for, om udgifterne er dækket af indtægter. Anlægsudgifterne er eksklusiv forsyningsvirksomheder og ældreboliger. Udgifterne er opgjort i faste priser (2017-priser) og er beregnet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets pris- og lønreguleringsindeks vedr. anlægsudgifter. Se mere på , http://www.noegletal.dk/, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. Se kommunernes kontoplan på , https://budregn.sim.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/, ., Højeste anlægsudgifter på øer og i store byer, Generelt ligger de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk tæt på de store byer og i de små ø-kommuner. Udgifterne pr. indbygger pr. år var i 2007-2017 højest i Samsø (6.887 kr.), efterfulgt af Læsø (6.280 kr.), Gentofte (6.080 kr.) og København (5.495 kr.)., Anlægsudgifterne pr. indbygger er lavest i en række kommuner langt fra de største byer: Brønderslev (1.881 kr.), Bornholm (2.031 kr.), Guldborgsund (2.105 kr.), Jammerbugt (2.113 kr.). Dragør er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger.,  , Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Ø-kommuner bruger mest på infrastruktur, I perioden 2007-2017 har ø-kommunerne Samsø, Læsø og Ærø brugt mere end dobbelt så meget pr. indbygger på transport og infrastruktur som de andre kommuner. Samsø har i gennemsnit brugt 4.775 kr. pr. indbygger om året i 2007 til 2017. Læsø og Ærø følger efter med henholdsvis 3.264 og 3.117 kr. pr. indbygger. København har med 1.454 kr. pr. indbygger brugt fjerdemest, men under halvdelen af de tre ø-kommuner. , ”Ø-kommunernes meget høje udgifter pr. indbygger til infrastruktur skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Høje udgifter til folkeskole i København og omegn, Anlægsudgifterne til folkeskoler var i perioden 2007-2017 højest i København og en række kommuner tæt på hovedstaden. Desuden havde Odder relativt høje anlægsudgifter til folkeskolen. København ligger med et gennemsnit på 22.944 kr. pr folkeskoleelev om året væsentligt over de andre kommuner, hvor Gentofte med 16.178 kr. pr. elev i folkeskolen om året havde de næsthøjeste anlægsudgifter., ”For Københavns vedkommende kan de høje anlægsudgifter til folkeskolen forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Danmarks Statistik har opgjort anlægsudgifterne på kommunalniveau i 2007-2017 på de samme kategorier, som anlægsudgifterne er opdelt på øverst i artiklen. Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2017 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-12-faerre-anlaegsudgifter-til-administrativ-organisation

    Bag tallene

    Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

    Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct.,  , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

    Bag tallene

    Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

    Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .”   , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og  hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation