Søgeresultat

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Lidt over halvdelen af kommunerne har den samme skatteprocent som i 2011

Siden 2011 har 11 kommuner ændret skatteprocenten mere end 0,5 procentpoint og kun to har ændret den mere end 1 procentpoint. Generelt har kommuner, der havde en henholdsvis relativ høj eller relativ lav skatteprocent i 2011, det samme niveau i 2018., 11. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2011 har knap halvdelen af de 98 kommuner ændret skatteprocenten. 26 har sat den op, og 22 har sat den ned, mens 50 har den samme kommuneskatteprocent i 2018 som i 2011., Kommunerne, som har ændret skatteprocenten, har typisk ændret den med op til 0,5 procentpoint i forhold til 2011. Blot 11 kommuner har ændret kommuneskatteprocenten mere. Billund og Furesø har med 1,2 procentpoint sænket skatten mest, mens Albertslund, Frederikshavn og Norddjurs med 1 procentpoint har hævet skatteprocenten mest., ”En årsag til de relativt få og små udsving kan være, at kommunerne samlet skal holde det samme skattetryk, hvorfor det har været vanskeligt for de enkelte kommuner at ændre skatteprocenten markant,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kommunernes skatteprocenter ligger i 2018 på mellem 22,5 pct. og 27,8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT,  , Kommunernes indtægter, De kommunale indkomstskatter udgjorde 238 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 50,5 pct. af kommunernes samlede indtægter på 472 mia. kr., Resten af kommunernes indtægter kom fra bl.a. tilskud og udligning (92 mia. kr.), driftstilskud (65 mia. kr.), statsrefusion (27 mia. kr.) samt grundskyld (26 mia. kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Oftest uændret skatteprocent, Siden 2011 har kommunerne til sammen justeret skatteprocenten 85 gange, mens kommunerne har fastholdt skatten 699 gange fra 2011 til 2018. Når kommunerne ændrer skatten, er ændringen oftest på maksimalt 0,5 procentpoint. Fem gange siden 2011 har kommuner ændret mere end 0,5 procentpoint på skatteprocenten fra et år til et andet – to gange op og tre gange ned. Senest ændrede Billund skatten med -0,7 procentpoint fra 2017 til 2018., ”I den politiske diskussion de enkelte kommuner kan det fylde en del, når skatten bliver ændret, men i det store billede sker det langt oftere, at skatten forbliver uændret. Og faktisk er antallet af kommuner, der ændrer skatteprocenten ikke steget i nogle af årene siden 2013,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2018 ændrede syv kommuner skattesats, idet tre hævede skatten og fire sænkede den. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kommunerne med høj eller lav skatteprocent er de samme i 2011 og 2018, Kommunerne med henholdsvis høj og lav skatteprocent i 2011 ligger fortsat i den høje og lave ende i 2018. Således var de seks kommuner – Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby, Hørsholm og Vejle - med lavest skatteprocent i 2011 også blandt de seks med lavest kommunal skatteprocent i 2018., Også blandt kommuner med de højeste kommuneskatteprocenter var de seks med de højeste procenter de samme i 2011 og 2018. Langeland, Vesthimmerland, Lolland, Brønderslev, Svendborg og Ringsted var at finde i denne gruppe., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Furesø har flyttet sig mest på en liste over skatteprocenter, På en liste over kommunernes skatteprocenter i forhold til hinanden (se tabel nederst i denne artikel) ligger en del kommuner nogenlunde samme sted som i 2011. Men 14 kommuner har flyttet sig mere end 20 pladser på listen. Det største hop har Furesø Kommune taget med 61 pladser frem på listen, mens Frederikshavn er faldet 45 pladser tilbage på listen (se tabel nederst i denne artikel)., ”Når kommunerne kan flytte sig så meget på en rangeret liste med ændringer på op til 1,2 procentpoint, er det udtryk for, at en stor del af kommunernes skatteprocenter ligger inden for et interval på godt et procentpoint,” siger Per Svensson fra Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kontakt: Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , psv@dst.dk,  , Kommunale skatteprocenter 2011-2018, Kommune, 2011, 2018, Udvikling 2011-2018, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2011, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2018, Skattepct., pct.point, Rudersdal, 22,8, 22,5, -0,3, 1, 1, Frederiksberg, 23,1, 22,8, -0,3, 3, 2, Gentofte, 22,8, 22,8, 0, 1, 2, Tårnby, 23,5, 23,1, -0,4, 5, 4, Hørsholm, 23,5, 23,2, -0,3, 5, 5, Vejle, 23,4, 23,4, 0, 4, 6, Glostrup, 24,2, 23,6, -0,6, 12, 7, Gladsaxe, 24,1, 23,7, -0,4, 11, 8, Herlev, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, Lyngby-Taarbæk, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, København, 23,8, 23,8, 0, 9, 11, Greve, 23,9, 23,9, 0, 10, 12, Billund, 25,2, 24, -1,2, 39, 13, Brøndby, 24,5, 24,3, -0,2, 15, 14, Allerød, 25,3, 24,3, -1, 46, 14, Aarhus, 24,4, 24,4, 0, 14, 16, Høje-Taastrup, 24,7, 24,6, -0,1, 20, 17, Solrød, 24,8, 24,6, -0,2, 23, 17, Gribskov, 24,5, 24,7, 0,2, 15, 19, Dragør, 24,8, 24,8, 0, 23, 20, Furesø, 26, 24,8, -1,2, 81, 20, Køge, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Fanø, 24,3, 24,9, 0,6, 13, 22, Herning, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Ishøj, 25, 25, 0, 29, 25, Kalundborg, 25,3, 25, -0,3, 46, 25, Næstved, 25, 25, 0, 29, 25, Stevns, 25, 25, 0, 29, 25, Kolding, 25, 25, 0, 29, 25, Ringkøbing-Skjern, 24,7, 25, 0,3, 20, 25, Vallensbæk, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Slagelse, 24,7, 25,1, 0,4, 20, 31, Varde, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Odder, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Ikast-Brande, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Lejre, 25,4, 25,2, -0,2, 52, 36, Roskilde, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vordingborg, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vejen, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Horsens, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Lemvig, 24,8, 25,2, 0,4, 23, 36, Fredensborg, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Frederikssund, 25,9, 25,3, -0,6, 79, 42, Helsingør, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Holbæk, 25,1, 25,3, 0,2, 33, 42, Odense, 24,5, 25,3, 0,8, 15, 42, Tønder, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Holstebro, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Struer, 24,9, 25,3, 0,4, 26, 42, Hedensted, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Aalborg, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Ballerup, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Hvidovre, 25,6, 25,5, -0,1, 67, 52, Fredericia, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Silkeborg, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Skive, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Rebild, 25,1, 25,5, 0,4, 33, 52, Thisted, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Albertslund, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Hillerød, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Esbjerg, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Aabenraa, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Norddjurs, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Randers, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Rødovre, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Egedal, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Halsnæs, 25,4, 25,7, 0,3, 52, 65, Sønderborg, 25,2, 25,7, 0,5, 39, 65, Favrskov, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Skanderborg, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Viborg, 25,8, 25,7, -0,1, 76, 65, Jammerbugt, 25,3, 25,7, 0,4, 46, 65, Middelfart, 25,8, 25,8, 0, 76, 73, Morsø, 25,3, 25,8, 0,5, 46, 73, Syddjurs, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Hjørring, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Mariagerfjord, 25,7, 25,9, 0,2, 71, 75, Nordfyns, 26,1, 26, -0,1, 83, 78, Samsø, 26, 26, 0, 81, 78, Faxe, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Assens, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Faaborg-Midtfyn, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Ærø, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Bornholm, 25,9, 26,2, 0,3, 79, 84, Kerteminde, 26,1, 26,2, 0,1, 83, 84, Frederikshavn, 25,2, 26,2, 1, 39, 84, Guldborgsund, 25,8, 26,3, 0,5, 76, 87, Haderslev, 26,5, 26,3, -0,2, 91, 87, Sorø, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Nyborg, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Læsø, 25,6, 26,5, 0,9, 67, 91, Odsherred, 26,6, 26,6, 0, 92, 92, Ringsted, 26,7, 26,7, 0, 93, 93, Svendborg, 26,8, 26,8, 0, 95, 94, Brønderslev, 26,9, 26,9, 0, 96, 95, Lolland, 26,7, 27, 0,3, 93, 96, Vesthimmerlands, 27,2, 27, -0,2, 97, 96, Langeland, 27,8, 27,8, 0, 98, 98

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-halvdelen-af-kommunerne-har-den-samme-skatteprocent-som-i-2011

Bag tallene

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09.,  , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  ,  , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Økonomisk model ADAM

Dokumentationen på ADAMs hjemmeside kan frit downloades, inkl. publikationen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM

Over en tredjedel af unge har et fritidsjob

Du kan læse om de unge og fritidsjobs i publikationen Statistik Tiårsoversigt 2023, der ud over analysen indeholder en stor mængde officiel statistik om forskellige samfundsforhold.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-08-18-over-en-tredjedel-af-unge-har-et-fritidsjob

Pressemeddelelse

Analyser: Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

Foto: Colourbox, Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. , 25. februar 2025, Af Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Få 40-49-årige er tilflyttere fra den anden side af Storebælt., 8,4 pct. af 40-49-årige, som boede i Vestdanmark i 2023, var tilflyttere født på den anden side af Storebælt. Blandt beboerne i Østdanmark var 18,4 pct. tilflyttere født i Vestdanmark., Andelen af tilflyttere fra Vestdanmark er størst i hovedstadskommunerne., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Vestdanmark var højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.) i 2023., Andelen af tilflyttere fra Østdanmark er størst på Fyn og i små ø-kommuner., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Østdanmark var højest i Ærø Kommune (24 pct.), Samsø Kommune (22 pct.), Langeland Kommune (19 pct.), Svendborg Kommune (19 pct.) og Læsø Kommune (17 pct.) i 2023., Tilflyttere fra Vestdanmark har længere uddannelse og højere indkomst end andre i samme kommune., I næsten alle kommuner i Østdanmark var medianindkomsten højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige 40-49-årige. Forskellen skal ses i sammenhæng med, at tilflyttere fra Vestdanmark oftere end øvrige beboere i Østdanmark har en lang videregående uddannelse. I de fleste kommuner i Vestdanmark var medianindkomsten blandt tilflyttere fra Østdanmark derimod lavere end øvrige beboere i Vestdanmark., Hent som pdf, Tilflyttere fra den anden side af Storebælt (pdf), Vest- og Østdanmark, I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Vest- og Østdanmark med Storebælt som skillelinje. Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Analysen undersøger voksne på 40-49 år, da personer i denne aldersgruppe typisk har slået sig ned mere permanent efter endt uddannelse. Analysen ser alene på de 78 pct. af 40-49-årige i 2023, der er født i Danmark. Se mere om populationen og data i boks 1., I alt boede 560.200 personer på 40-49 år i Danmark ultimo 2023, når der tages udgangspunkt i personer født i Danmark. 54 pct. af disse 40-49-årige (305.300 personer) boede i Vestdanmark, mens 46 pct. (254.900 personer) boede i Østdanmark, jf. højre side af figur 1., Langt størstedelen af 40-49-årige var født og bosat på samme side af Storebælt i 2023. Blandt personer bosiddende i Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark, mens 18,4 pct., som var bosiddende i Østdanmark, blev født i Vestdanmark. I alt var 87,1 pct. af 40-49-årige, som blev født i Danmark, født på samme side af Storebælt, som de boede i 2023, [note 1], ., Figur 1. 40-49-årige født i Vest- og Østdanmark i 1974-1983 og bosiddende i Danmark i 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort ultimo året og omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Boks 1. Population og data , Denne analyse deler landet i hhv. Vest- og Østdanmark ved Storebælt. , Vestdanmark, omfatter alle kommuner i regioner vest for Storebælt (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland), mens , Østdanmark, omfatter kommuner i regioner øst for Storebælt (Region Sjælland og Region Hovedstaden)., Inddelingen medfører, at de fleste tilflyttere, som indgår i analysen, vil have flyttet sig relativt langt ift. deres fødested. Tilflyttere over lange afstande , inden for, Øst- eller Vestdanmark undersøges imidlertid ikke i analysen. Det gælder fx personer født i Nordjylland og bosiddende i Sønderjylland eller født på Lolland og bosiddende i Nordsjælland. Disse personer udgør imidlertid en meget lille del af 40-49-årige født og bosiddende på samme side af Storebælt. Fx. var under én procent af 40-49-årige født og bosiddende i Vestdanmark født i Region Syddanmark eller Region Nordjylland og bosiddende i den modsatte af de to regioner i 2023., Analysen tager udgangspunkt i voksne på 40-49 år, som blev født i Danmark og var i befolkningen i 2023. Aldersgrænsen på 40 år er valgt, da unge voksne på 18-39 år som gruppe flytter oftere end ældre voksne over 39 år, jf. , Statistikbanken - Samtlige flytninger efter køn og alder, ., Analysen ser bort fra personer, som er født i udlandet (22 pct. af alle 40-49-årige i befolkningen i 2023) og personer med ukendt fødested (under 1 pct.). At man er født i udlandet, er ikke definerende for, hvorvidt man er af dansk oprindelse, jf. , statistikdokumentationen for befolkningsstatistikken, . Fx er alle efterkommere født i Danmark., Data, Oplysninger om bopælskommuner, fødested og alder er hentet fra , Befolkningsregisteret, . Data for indkomst er hentet i , Indkomstregisteret, , mens uddannelsesoplysninger stammer fra , Registeret for højst fuldførte uddannelse, ., 40-49-årige i denne analyse er født i årene 1974-1983. I 1978 ændredes fødselsregistreringsstedet fra at være fødested til at være mors bopælsadresse. Ændringen medførte, at langt færre blev registeret som født i kommuner, hvor der lå et hospital. I analysen er fødestedet derfor alene placeret i Øst- eller Vestdanmark. Det vurderes, at ændringen i registreringspraksis ikke har betydning for denne analyses deling i Vest- og Østdanmark., Andelen af tilflyttere født på den anden side af Storebælt skal ses i sammenhæng med antallet af personer født i henholdsvis Vest- og Østdanmark, jf. figur 1. Når flere 40-49-årige er født i Vest- end i Østdanmark, vil der også være flere, som potentielt kan være flyttet fra Vest- til Østdanmark. Samtidig vil der være færre, som er født og bosiddende i Øst- end i Vestdanmark, hvorfor det samme antal tilflyttere vil udgøre en større andel af beboerne til Østdanmark end i Vestdanmark. Den større andel tilflyttere i Østdanmark end i Vestdanmark kan også ses i sammenhæng med den generelle befolkningsudvikling med tilflytning til de store byer og i særdeleshed København, [note 2], ., I det følgende betragtes 40-49-årige bosiddende i en bestemt kommune, i forhold til om de er født på den anden side af Storebælt eller ej., Tilflyttere fra den anden side af Storebælt i kommunerne, Andelen af tilflyttere fra den anden side af Storebælt blandt 40-49-årige er størst i kommunerne tæt på København. Figur 2 viser andelen af 40-49-årige bosat i kommunen i 2023, som er født på den modsatte side af Storebælt. Øst for Storebælt var andelen af tilflyttere fra Vestdanmark højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.). Andelen af tilflyttere fra Østdanmark vest for Storebælt var højest i Ærø (24 pct.), Samsø (22 pct.), Langeland (19 pct.), Svendborg (19 pct.) og Læsø (17 pct.) kommuner. Generelt var andelen af tilflyttere fra Østdanmark bosiddende vest for Storebælt i 2023 højere i kommunerne på Fyn og de små ø-kommuner., Se andelen af tilflyttere i samtlige kommuner i bilag 1. , Figur 2. Andel 40-49-årige født på modsatte side af Storebælt fordelt på bopælskommune. 2023, Anm.: Bopæl er opgjort ultimo året. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indkomstforskelle i kommunerne, I dette afsnit sammenlignes indkomsten blandt 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune. De øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune er her personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger. Vi sammenligner medianindkomsten og bruger personindkomst i alt, før skat, jf. boks 2., [note 3], Medianindkomsten varierede mellem personer født i Vest- og Østdanmark i kommunerne i 2023. Figur 3 viser forskellen på medianindkomsten for tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige beboere i kommunen på 40-49 år i 2023. I orange kommuner havde tilflyttere fra den anden side af Storebælt højere medianindkomst end øvrige 40-49-årige. I grønne kommuner var det omvendt. Medianindkomsten var højere for tilflyttere fra Vestdanmark i langt de fleste kommuner øst for Storebælt. Omvendt var medianindkomsten lavere for tilflyttere fra Østdanmark i de fleste kommuner vest for Storebælt., Øst for Storebælt var forskellen i medianindkomst mellem tilflyttere fra Vestdanmark og øvrige 40-49-årige størst i nærheden af København. Forskellen var i 2023 højest i kommunerne Ballerup (126.900 kr.), Hørsholm (122.200 kr.) og Gentofte (119.100 kr.)., Vest for Storebælt var medianindkomsten oftest højest blandt 40-49-årige, som også var født i Vestdanmark. Det gjorde sig gældende i 44 af de 51 kommuner i Vestdanmark. Forskellen mellem de to grupper af 40-49-årige var størst i kommunerne Langeland (91.500 kr.), Morsø (84.900 kr.) og Samsø (75.600 kr.)., Figur 3. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen. 2023, Anm.: I orange kommuner er medianindkomsten højest blandt tilflyttere fra den anden side af Storebælt. I grønne kommuner er medianindkomsten højest blandt personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger i. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst og uddannelse , Når denne analyse sammenligner indkomst, bruges , personindkomst i alt, før skat mv., , som er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Analysen sammenligner medianindkomst, som er den midterste indkomst i en gruppe. Medianindkomsten er mindre påvirket af enkelte meget høje indkomster end gennemsnitsindkomsten., Uddannelsesgrupperne i denne analyse er personernes højest fuldførte uddannelse ultimo september 2023 og er baseret på , DISCED-15-klassifikationen, ., Indkomst og uddannelse følges i nogen grad ad, så folk med længere uddannelse også oftere har en højere indkomst. Tilflyttere fra Vestdanmark bosiddende i Østdanmark havde fx oftere en lang videregående uddannelse (42 pct. i 2023) end personer, som både var født og boede i Østdanmark (19 pct. i 2023). For i nogen grad at tage højde for, at personer med forskellig uddannelse har forskellig medianindkomst opgøres indkomstforskellene i de enkelte kommuner i det følgende inden for fire forskellige uddannelsesgrupper:, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse, [note 4], Erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående- eller bachelor uddannelse, Lang videregående- eller ph.d. uddannelse, Inden for den samme kommune er der blandt 40-49-årige i samme uddannelsesgruppe forskel på medianindkomsten blandt personer født i hhv. Vest- og Østdanmark, jf. figur 4. Forskellen i medianindkomst er imidlertid mindre end forskellene i figur 3, hvor der ikke er opdelt på uddannelsesgrupper., Inden for de fleste uddannelsesgrupper var medianindkomsten i 2023 overvejende højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige beboere i kommunerne i Østdanmark. Omvendt var medianindkomsten overvejende lavere blandt tilflyttere fra Østdanmark end blandt øvrige 40-49-årige i kommunerne vest for Storebælt. Indkomstforskellen var i 2023 størst blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Derefter fulgte personer med erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og derefter personer med mellemlang videregående eller bachelor i 2023. Blandt personer med lang videregående uddannelse eller ph.d. var forskellene i medianindkomst mere blandet., Figur 4. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen fordelt på uddannelsesgrupper. 2023, Anm.: *I enkelte kommuner er der færre end fem tilflyttere inden for en bestemt uddannelsesgruppe, hvorfor data er diskretioneret. Opgørelsen omfatter alene personer født i Danmark, Kilde. , Registeret for højst fuldførte uddannelse, og , Indkomstregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Personer i kommuner født på den modsatte side af Storebælt, Tabel 1. 40-49-årige født på den modsatte side af Storebælt. Bopæl i 2023, Kommune , Andel af alle født i Danmark, pct. , Pers. født i Danmark , Frederiksberg, 31, 9 100, København, 30, 54 000, Gentofte, 27, 7 200, Rudersdal, 26, 5 600, Furesø, 24, 4 400, Lyngby-Taarbæk, 24, 5 600, Ærø, 24, 400, Allerød, 23, 2 900, Dragør, 23, 1 800, Samsø, 22, 300, Gladsaxe, 20, 6 500, Hørsholm, 20, 2 200, Langeland, 19, 1 000, Svendborg, 19, 6 100, Fredensborg, 18, 3 600, Hvidovre, 18, 5 700, Læsø, 17, 100, Tårnby, 17, 5 100, Glostrup, 16, 2 000, Herlev, 16, 2 800, Hillerød, 16, 5 200, Lejre, 16, 3 300, Roskilde, 16, 9 400, Rødovre, 16, 4 100, Ballerup, 15, 4 600, Egedal, 15, 5 000, Greve, 15, 4 900, Vallensbæk, 15, 1 400, Faaborg-Midtfyn, 14, 5 300, Helsingør, 14, 5 600, Nyborg, 14, 3 300, Solrød, 14, 2 800, Fanø, 13, 300, Assens, 12, 4 200, Frederikssund, 12, 4 500, Høje-Taastrup, 12, 4 300, Odense, 12, 17 500, Ringsted, 12, 3 700, Sorø, 12, 3 300, Albertslund, 11, 2 100, Køge, 11, 6 100, Middelfart, 11, 4 200, Stevns, 11, 2 400, Bornholm, 10, 3 600, Brøndby, 10, 2 700, Fredericia, 10, 5 300, Gribskov, 10, 3 800, Holbæk, 10, 7 500, Kalundborg, 10, 4 900, Kerteminde, 10, 2 300, Nordfyns, 10, 3 200, Odsherred, 10, 2 900, Vejle, 10, 11 900, Faxe, 9, 3 800, Halsnæs, 9, 2 900, Ishøj, 9, 1 600, Kolding, 9, 9 600, Slagelse, 9, 7 600, Aarhus, 8, 28 400, Billund, 8, 2 500, Hedensted, 8, 5 200, Horsens, 8, 9 800, Mariagerfjord, 8, 4 200, Næstved, 8, 8 600, Odder, 8, 2 400, Silkeborg, 8, 10 500, Struer, 8, 1 900, Syddjurs, 8, 4 500, Sønderborg, 8, 6 300, Tønder, 8, 3 000, Varde, 8, 4 700, Vejen, 8, 4 500, Vesthimmerlands, 8, 3 500, Vordingborg, 8, 4 200, Aabenraa, 7, 5 200, Aalborg, 7, 20 500, Favrskov, 7, 5 900, Frederikshavn, 7, 5 400, Guldborgsund, 7, 5 800, Haderslev, 7, 5 300, Herning, 7, 8 900, Ikast-Brande, 7, 4 300, Morsø, 7, 1 800, Norddjurs, 7, 3 400, Ringkøbing-Skjern, 7, 5 300, Skanderborg, 7, 7 900, Skive, 7, 4 400, Thisted, 7, 3 900, Viborg, 7, 10 200, Brønderslev, 6, 3 900, Esbjerg, 6, 10 700, Holstebro, 6, 5 900, Jammerbugt, 6, 4 000, Lemvig, 6, 1 600, Lolland, 6, 3 600, Randers, 6, 10 500, Rebild, 6, 3 500, Hjørring, 5, 6 200, Anm.: Antal er afrundet til hele hundrede., Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, DST Analyse 2019:19, De fleste flytter over korte afstande, viser, at langt de fleste flyttede under 25 km i 2018. , [ ↑ ], Jf. fx figur 3 i , DST Analyse 2020:14, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, [ ↑ ], Opgøres forskellene på medianindkomsterne i kommunerne mellem personer født vest og øst for Storebælt efter , familieækvivalerede indkomster, i stedet for , personindkomst i alt, , fås nogenlunde det samme billede som i figur 3. , [ ↑ ], Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskole eller gymnasium som deres højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Kontakt:, Lonnie Graversgaard Jensen, Telefon: 30 35 72 92, Mail: , lnj@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/55381-tilflyttere-fra-den-anden-side-af-storebaelt

Analyse

Publikation: Strategi 2025

Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Strategiens indsatsområder er opdelt i tre hovedtemaer: Statistik, data og organisation. Disse understøttes af ni strategiske mål, der er de centrale pejlemærker for Danmarks Statistiks udvikling frem mod 2025. Tre af målene fokuserer på vores statistikker, tre på vores data, og tre har fokus på vores udvikling som organisation. De strategiske indsatser, der skal indfri målene, bliver udfoldet i vores årlige arbejdsplaner., Vores værdier er styrende for vores adfærd i hverdagen og afspejler, hvordan vi ser os selv og vores rolle i samfundet. De er: troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed.,  , Mission, Vi er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet., Vision, Vi er den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Strategi 2025,  blev godkendt af , Danmarks Statistiks bestyrelse,  6. december 2021., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2022 - revideret, 2022, 2020, 2015, 2010, 2006, 2005, 1996, Hent som pdf, Strategi 2025, Kolofon, Strategi, Om Danmarks Statistik, ISBN pdf: 978-87-501-2392-7, Udgivet: 19. januar 2022 kl. 08:00, Antal sider: 11, Kontaktinfo:, Bo Johansen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/47744

Publikation

Danske virksomheder er især optagede af de grønne verdensmål

Publikationen viser, at erhvervslivet især er optaget af den grønne del af den brede dagsorden for bæredygtighed, som verdensmålene har sat.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-08-danske-virksomheder-er-isaer-optagede

Pressemeddelelse

Analyser: Flere voksne bor sammen med deres forældre

I 2023 boede 34.900 af de 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre. Det svarer til 3,2 pct. af alle 30-44-årige. I 2013 var andelen 2,3 pct. Denne analyse undersøger, hvad der karakteriserer voksne, som bor med deres forældre - bl.a. i forhold til geografi, familietype og indkomst., 14. november 2024, Af Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Stadigt flere 30-44-årige bor med deres forældre. 34.900 personer på 30-44 år eller 3,2 pct. af alle 30-44-årige boede med mindst én forælder i slutningen af 2023. I 2013 gjaldt det for 24.600 personer eller 2,3 pct. af de 30-44-årige., Størstedelen af dem, som bor med forældre er mænd. 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre i 2023 var mænd., Efterkommere bor oftere end andre sammen med deres forældre. 14,3 pct. af de 30-44-årige efterkommer med ikke-vestlig oprindelse boede med mindst én forælder i 2023, mens det gjaldt for 6,5 pct. af de 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe., At bo med sine forældre er mest udbredt blandt 30-44-årige på Sjælland. 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med deres forældre, lå øst for Storebælt. Andelen var størst i Gribskov (8,9 pct.) og mindst i København (2,0 pct.)., 30-44-årige, som bor med forældre, er oftere enlige uden egne børn end andre 30-44-årige. 63 pct. at de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden egne børn i 2023. Tilsvarende var blot 20 pct. af alle 30-44-årige enlige uden børn., 30-44-årige bosiddende med forældre har lavere indkomst end deres jævnaldrende. Når de 30-44-årige opdeles på familietype og inddeles i kvintiler efter familieindkomst, er 30-44-årige, som bor med deres forældre, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil og underrepræsenterede i 5. kvintil. Fx tilhørte 33 pct. af enlige 30-44-årige, som boede sammen med mindst én forælder, 1. indkomstkvintil i 2023. Også blandt forældre til de 30-44-årige var dem, som boede med deres voksne børn, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil., Hent som pdf, Flere voksne bor sammen med deres forældre (pdf), Flere voksne bor med deres forældre, Andelen af 30-44-årige, som bor med deres forældre, er steget siden 2013, jf. figur 1. 3,2 pct. af de 30-44-årige eller 34.900 personer boede med mindst én af deres forældre i slutningen af 2023. På samme tidspunkt boede 3,7 pct. af de 30-44-årige enten med deres egne eller deres partners forældre. Det svarer til 40.400 personer på 30-44 år. Denne analyse fokuserer på de 30-44-årige, som bor med deres egne forældre. Ti år tidligere i 2013 var andelen af 30-44-årige, der boede med mindst én forælder, 2,3 pct., mens 2,8 pct. boede med mindst én forælder i 2018. Se mere om analysedesignet i boks 1., Figur 1. Andel 30-44-årige bosiddende med egne eller partners forældre. Ultimo året, Anm. Andelene er opgjort ultimo året., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den stigende andel 30-44-årige, som bor med deres forældre, skal ses i sammenhæng med, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det medfører, at stadig flere 30-44-årige har levende forældre i befolkningen og dermed mulighed for at bo sammen med dem. Ser man alene på 30-44-årige med forældre i befolkningen, er andelen, som bor med deres forældre, også steget - fra 2,7 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2023., Boks 1. Analysedesign , Denne analyse ser på 30-44-årige. Aldersgruppen er afgrænset ved 30 år, da de fleste har afsluttet deres uddannelse som 30-årig. Det betyder, at uddannelsesinstitutionernes beliggenhed i forhold til forældrenes bopæl er af mindre betydning for de unges bosætning. Aldersgruppen er afgrænset ved 44 år og tidsperioden til 2013, da forbindelsen fra børn til forældre for nogle personer født før 1970 kan være mangelfulde., Analysen tager udgangspunkt i alle personer, der ultimo analyseåret havde adresse i Danmark og en alder på 30-44 år. Analysen har fokus på de personer, som bor sammen med deres forældre, hvilket vil sige, at de deler adresse i , Befolkningsregisteret, . Adressen i registeret kan i nogle tilfælde afvige fra folks faktiske bopæl, fx hvis de er bortrejst uden af melde udrejse af Danmark til myndighederne, og udrejsen derfor ikke er registreret i CPR., Indkomstniveau opgøres som , familieindkomst i alt, før skat mv, . Vi bruger familieindkomsten, da det antages, at en persons økonomiske ressourcer afhænger af hele familiens indkomst. Det betyder dog, at en persons indkomst vil være påvirket af en eventuel partner, som ikke nødvendigvis er 30-44 år. Læs mere om indkomst i boks 2., Husstande, familier og børn, Danmarks Statistik opgør befolkningen som personer (5.961.200 ultimo 2023), familier (3.189.000 ultimo 2023) og husstande (2.834.200 ultimo 2023)., Familier, består af personer, som deler adresse og enten er forældre og børn (under 25 år) eller voksne, der formodes at være partnere. Partnere er defineret som to personer, som enten er gift eller i registreret partnerskab, eller har barn eller børn sammen, eller er af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel. Familier kan også bestå af én person eller enlige med børn. Overordnet inddeles familier i familietyperne enlige og parfamilier. Det er familieinddelingen, som definerer partneren til personer, der bor med deres egne forældre., Husstande, består af alle personer, som deler adresse. Husstande kan altså bestå af flere familier. Fx betragtes børn på mindst 25 år som deres egen familie, selvom de deler adresse med deres forældre. Børn og forældre vil i dette tilfælde optræde som to forskellige familier på samme adresse og dermed i samme husstand. Det er husstanden og dermed adressen, som definerer, hvorvidt 30-44-årige bor sammen med deres forældre., Børn, er for 30-44-årige i denne analyse alle vedkommendes børn uagtet børenes alder, om de bor med vedkommende eller fortsat er i befolkningen. En eventuel partners hjemmeboende børn vil ikke tælle med i opgørelsen af, om en person har børn eller ej., Læs mere om , husstande, familier og personer i statistikdokumentationen for Befolkningsstatistikken, ., Øvrige data og kilder, Oplysninger om oprindelse, bopælskommune og familietype er hentet i , Befolkningsregisteret, og er en status ultimo analyseåret. Oplysninger om børn er ligeledes hentet i Befolkningsregisteret., Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet fra , Uddannelsesregisteret, og er en status ultimo september., Oplysninger om familieindkomst kommer fra , Indkomstregisteret, og dækker hele referenceåret., Andelen, som bor med deres forældre, er steget på tværs af alder, Andelen, der bor med mindst én forælder, er steget på alle et-års-alderstrin blandt 30-44 år i perioden fra 2013 til 2023, jf. figur 2. I alle årene er andelen, som bor med deres forældre, størst på de yngste alderstrin i begyndelsen af 30'erne. Det er også på disse alderstrin, at andelen som er bosiddende med mindst én forælder, er steget mest. Fx er andelen af 30-årige, som bor med far eller mor, steget fra 4,3 pct. i 2013 til 5,4 pct. i 2023. Blandt de 40-44-årige var andelen 1,9 pct. i 2023 og 1,5 pct. i 2013., Figur 2. Andel bosiddende med mindst én forælder fordelt på et-års-alderstrin. Udvalgte år., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den høje andel, som bor med mindst én forælder, blandt 30-årige skyldes blandt andet, at en del af disse voksne aldrig er flyttet hjemmefra. 26 pct. af de 1.200 personer på 30 år, som boede med deres forældre, havde boet sammen med forældrene hvert år siden, de selv var 18 år. Blandt de 40-44-årige var andelen 16 pct., Efterkommere bor oftere med deres forældre, 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse boede sammen med mindst én forælder i 2023. Det svarer til 4.100 personer. Det er en større andel end de 6,5 pct. fra vestlige lande og 3,2 pct. med dansk oprindelse, som boede med forældre samme år. Også inddelt i fem-års-aldersgrupper er andelen, som bor med deres forældre, markant højere i alle aldersgrupper blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt øvrige efterkommere og personer med dansk oprindelse, figur 3., Figur 3. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder fordelt på aldersgrupper og oprindelse. 2023, Anm. Indvandrere er ikke med i figuren, da disse ofte ikke har forældre bosiddende i Danmark og derfor ikke kan bo sammen med dem., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indvandrere er ikke med i figur 3. Det skyldes, at de ofte er kommet til Danmark uden deres forældre, og derfor ikke kan bo sammen med dem. 2,9 pct. af 30-44-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande boede sammen med deres forældre i 2023. Blandt indvandrere med forældre bosiddende i Danmark var andelen 12,3 pct., Højest andel bor med forældre på Sjælland, I 31 kommuner boede under 3 pct. af de 30-44-årige med deres forældre i 2023, jf. figur 4. 24 af disse 31 kommuner lå vest for Storebælt. Omvendt lå 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med mindst én forælder øst for Storebælt. Andelen, som boede med mindst én forælder i 2023, var imidlertid relativt lav i en række kommuner i hovedstadsområdet, fx København (2,0 pct.) og Frederiksberg (2,1 pct.) kommuner., Andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, var størst i Gribskov Kommune, hvor 8,9 pct. af de 30-44-årige personer boede med mindst én af deres forældre i 2023. Derefter fulgte Halsnæs og Odsherred kommuner med hhv. 8,0 og 7,8 pct. af de 30-44-årige. De 9 af de 10 kommuner med de højeste andele lå øst for Storebælt. Vest for Storebælt var andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø, hvor 6,5 pct. og 5,6 pct. boede sammen med mindst én forælder., Andelen, som boede med deres forældre, var lavest i København (2,0 pct.), Frederiksberg (2,1 pct.) og Ikast-Brande (2,1 pct.) kommuner., [note 1], Figur 4. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder. 2023, Anm.: Se andelene i kommunerne i Bilag 1., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den relativt høje andel bosiddende med deres forældre i nogle kommuner vest for København skal ses i sammenhæng med, at der i disse kommuner bor relativt mange efterkommere, som oftere end andre bor sammen med deres forældre. Det drejer sig især om Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner., Andelen, som bor med deres forældre, kan også være påvirket af aldersfordelingen af de 30-44-årige i de forskellige kommuner. Men ser man alene på, hvorvidt de 40-44-årige bor sammen med deres forældre, er andelen højest i Halsnæs, Gribskov og Ærø efterfulgt af en række sjællandske kommuner, mens den var lavest i Lyngby-Taarbæk, Rebild og Herning og en række jyske kommuner., Voksne, som bor med egne forældre, er oftere enlige, Det er mest udbredt at bo sammen med sine forældre, hvis man selv er en mand. Således var 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder i 2023, mænd., Det var desuden mere udbredt blandt 30-44-årige, som boede med deres mor eller far, hverken at have fået børn eller bo med sin partner, jf. figur 5. Blandt de 34.900 personer på 30-44 år, som boede med deres forældre, var 43 pct. eller 15.100 personer enlige mænd, som ikke havde fået børn, mens 19 pct. eller 6.700 personer var enlige kvinde, som ikke havde fået børn i 2023. Til sammenligning var 20 pct. af alle 30-44-årige i 2023 enlige (kvinder og mænd), som ikke havde fået børn., Enlige mænd, som havde fået børn, var også overrepræsenterede blandt personer, som boede med deres egne forældre i 2023, jf. figur 5. Enlige kvinder, der havde fået børn, udgjorde stort set de samme andele blandt personer bosiddende med deres forældre og blandt alle i aldersgruppen. Andelen, som boede i parfamilier, var langt mindre blandt 30-44-årige, der boede med deres forældre, end blandt alle 30-44-årige., Figur 5. 30-44 år fordelt på familietype og børn. 2023, Anm.: De hhv. grønne og blå søjler summer til 100 pct. Både hjemme- og udeboende børn er med i opgørelsen, ligesom børn, som ikke længere er i befolkningen indgår i opgørelsen., Kilde. , Befolkningsregisteret, Når man fordeler de 30-44-årige i fem-års-aldersgrupper, gælder det fortsat, at andelen af enlige mænd og enlige kvinder, der ikke har fået børn er større blandt personer, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Kortere uddannede bor oftere sammen med forældrene, 30-44-årige, som bor med deres forældre, har oftere end andre en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. En ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse er grundskole eller gymnasium. Blandt de 30-44-årige, som boede med mindst én af deres forældre, havde 40 pct. ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Det gjaldt for 19 pct. af alle 30-44-årige, jf. figur 6. Omvendt var andelen med mellemlang videregående uddannelse eller bachelor samt lang videregående uddannelse eller ph.d. mv. lavere blandt 30-44-årige, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Figur 6. 30-44 år fordelt på uddannelsesniveau. 2023, Anm.: Ikke erhvervskompetence uddannelse er grundskole og gymnasiale uddannelser. Højest fuldførte uddannelse er opgjort 30. september., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Uddannelsesregisteret., Ses alene på enlige går forskellene i figur 6 igen omend i mindre grad. Fx havde 44 pct. af de enlige, som boede med deres forældre, ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Blandt alle enlige på 30-44 år gjaldt det for 30 pct., Personer, som bor med egne forældre, har relativt lav indkomst, Personer, som bor med deres forældre, tilhører oftere end andre 1. indkomstkvintil. 1. indkomstkvintil er den femtedel af personerne med den laveste samlede familieindkomst før skat., [note 2], De 30-44-åriges familier er i denne sammenhæng deres partner og børn, og ikke deres forældre, jf. boks 1 for familiedefinitionen. Indkomstkvintilerne er lavet fordelt på familietyper, jf. boks 2., Personer, som bor med deres forældre, har relativt lav indkomst uagtet, om de er enlige eller ej. Blandt enlige på 30-44 år, som boede med mindst én forælder, tilhørte 33 pct. 1. indkomstkvintil i 2023, jf. figur 6. Hvis de enlige var jævnt fordelt, ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Også personer i parfamilier, som boede med mindst én af deres forældre, var med 30 pct. overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil i 2023., For begge familietyper i figur 7 gælder desuden, at 3.-5. kvintil fylder mindre end de forventede 20 pct. blandt personer, som bor med mindst én forælder., Figur 7. 30-44-årige, som bor med egne forældre, fordelt på indkomstkvintiler. 2023, Anm.: Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat blandt 30-44-årige fordelt på familietype. Familierne med samme familietype fordeler sig derfor med 20 pct. i hver indkomstkvintil., Kilde. , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst , I denne analyse bruges , samlet familieindkomst, før skat mv., hvis ikke andet er nævnt. Samlet familieindkomst før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra., Indkomstkvintil, Indkomstkvintilerne er, medmindre andet er angivet, afgrænset til de 30-44-årige og fordelt på familietype. Indkomstkvintiler inddeler dermed 30-44-årige, som er hhv. enlige og i parfamilier, i fem lige store grupper sorteret efter deres samlede familieindkomst før skat mv. Personerne med de 20 pct. laveste indkomster tilhører 1. kvintil. Ved at lave kvintilerne opdelt på familietyper tages højde for, at parfamilier typisk har en højere familieindkomst end enlige., I opgørelse af forældrenes indkomst er indkomstkvintilerne afgrænset til alle i befolkningen, som havde børn på 30-44 år i befolkningen ultimo 2023 fordelt på familietype (enlig/parfamilie), køn, oprindelse og primær indkomstkilde (erhvervsindkomst, pension eller blandet). , Forældre, som bor med voksne børn, er ofte i 1. indkomstkvintil, 934.000 personer, som var i befolkningen ultimo 2023, var forældre til 30-44-årige, der også var i befolkningen ultimo 2023. Blandt disse personer boede 5,0 pct. eller 47.000 personer sammen med deres voksne børn. Disse personer tilhørte 1. indkomstkvintil i højere grad end øvrige forældre til 30-44-årige., Indkomstkvintilerne i dette afsnit omfatter alle forældre til voksne på 30-44 år i 2023, jf. boks 2. Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat. Blandt forældre, som boede sammen med deres voksne børn, tilhørte 13.100 personer eller 28 pct. 1. indkomstkvintil i 2023. Hvis forældrene var fordelt ligeligt ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Fordelingen mellem 2.-5. indkomstkvintil er imidlertid mere ligelig, omend andelen var størst i 2. indkomstkvintil og lavest i 5. kvintil. Den høje andel i 1. indkomstkvintil kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der blandt forældre, som bor med deres 30-44-årige børn, er relativt mange indvandrere, der som gruppe har en lavere indkomst end personer med dansk oprindelse., I figur 8 er indkomstfordelingen opgjort for hhv. enlige og parfamilier. Den relativt store andel enlige i 1. indkomstkvintil kan hænge sammen med reglerne for at være berettiget til en række offentlige ydelser., Figur 8. Forældre bosiddende med deres 30-44-årige børn fordelt på indkomstkvintil. 2023, Anm.: Kvintilerne er dannet ud fra forældre til 30-44-årige i befolkningen ultimo 2023. Indkomsten er den samlede familieindkomst før skat., Kilde. , Befolkningsregisteret, Bilag, Bilag 1: 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne, Tabel 1. Andel og antal 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne. Ultimo 2023, Kommunenavn , Andel i pct. , Antal personer , Gribskov, 8,9, 520, Halsnæs, 8,0, 380, Odsherred, 7,8, 340, Ishøj, 7,1, 360, Albertslund, 6,9, 350, Samsø, 6,5, 30, Frederikssund, 6,1, 440, Kalundborg, 6,0, 460, Brøndby, 5,9, 480, Lolland, 5,6, 320, Stevns, 5,6, 210, Læsø, 5,6, 10, Vordingborg, 5,6, 380, Langeland, 5,4, 90, Faxe, 5,4, 350, Ærø, 5,3, 40, Helsingør, 5,2, 500, Guldborgsund, 5,1, 480, Holbæk, 5,0, 640, Køge, 4,9, 550, Sorø, 4,7, 250, Lejre, 4,7, 240, Fanø, 4,7, 20, Slagelse, 4,7, 630, Bornholm, 4,6, 260, Norddjurs, 4,6, 260, Næstved, 4,4, 640, Ringsted, 4,4, 310, Høje-Taastrup, 4,4, 560, Greve, 4,4, 410, Fredensborg, 4,4, 310, Egedal, 4,2, 360, Hvidovre, 4,1, 460, Nyborg, 4,1, 210, Tårnby, 4,0, 350, Syddjurs, 4,0, 280, Nordfyns, 4,0, 190, Hillerød, 4,0, 390, Dragør, 3,9, 90, Herlev, 3,9, 230, Hørsholm, 3,8, 130, Kerteminde, 3,7, 140, Vallensbæk, 3,6, 140, Faaborg-Midtfyn, 3,6, 320, Jammerbugt, 3,6, 220, Roskilde, 3,6, 550, Haderslev, 3,5, 320, Glostrup, 3,5, 180, Sønderborg, 3,5, 410, Tønder, 3,5, 200, Assens, 3,5, 230, Ballerup, 3,5, 340, Svendborg, 3,4, 340, Aabenraa, 3,4, 320, Hjørring, 3,4, 340, Mariagerfjord, 3,4, 230, Vesthimmerlands, 3,3, 200, Rødovre, 3,3, 320, Frederikshavn, 3,2, 290, Allerød, 3,2, 140, Hedensted, 3,2, 270, Varde, 3,2, 260, Middelfart, 3,0, 200, Furesø, 3,0, 230, Lemvig, 3,0, 80, Odder, 3,0, 120, Vejen, 3,0, 230, Gladsaxe, 3,0, 430, Gentofte, 2,9, 340, Kolding, 2,9, 490, Thisted, 2,8, 190, Solrød, 2,8, 130, Odense, 2,8, 1 070, Billund, 2,7, 140, Rudersdal, 2,7, 240, Skive, 2,6, 190, Fredericia, 2,6, 250, Esbjerg, 2,6, 530, Brønderslev, 2,6, 160, Horsens, 2,5, 490, Randers, 2,5, 460, Morsø, 2,5, 70, Viborg, 2,5, 420, Favrskov, 2,4, 220, Holstebro, 2,4, 250, Ringkøbing-Skjern, 2,4, 220, Lyngby-Taarbæk, 2,4, 240, Vejle, 2,4, 550, Silkeborg, 2,4, 450, Rebild, 2,3, 140, Herning, 2,3, 360, Struer, 2,2, 70, Aarhus, 2,2, 1 500, Skanderborg, 2,2, 270, Aalborg, 2,1, 890, Ikast-Brande, 2,1, 170, Frederiksberg, 2,1, 460, København, 2,0, 3 420, Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, Bilag 1 indeholder en kommunefordelt tabel med andelen, som bor med egne forældre. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør tillige familiens disponible indkomst og familiens ækvivalerede disponible indkomst. Disse opgørelse er ved udgivelse af denne analyse kun offentliggjort til og med 2022. Opgøres de 30-44-årige på kvintiler i 2022, er fordelingen af dem, som bor med forældre, nogenlunde den samme - uagtet indkomstbegreb - som fordelingen for 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/54723-flere-voksne-bor-sammen-med-deres-foraeldre

Analyse

Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

Foto: Colourbox, Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten. Husholdningernes disponible indkomst udgjorde 42 pct. af den samlede disponible indkomst opgjort i nationalregnskabet i 2022, og husholdningernes privatforbrug udgjorde 65 pct. af de samlede danske udgifter til forbrug., Husholdningssektoren har traditionelt set været betragtet som én samlet sektor i nationalregnskabet. Derfor har det ikke været muligt at vurdere, hvordan den økonomiske udvikling har påvirket forskellige grupper af husholdninger inden for rammerne af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor efter henholdsvis indkomst og husholdningstype. Denne analyse viser, hvordan disponibel indkomst, forbrug og opsparing fra 2018 til 2022 varierer på tværs af husholdninger i fem forskellige indkomstgrupper., 29. november 2024, Af Solange Lohmann Rasmussen, Ulla Ryder Jørgensen, Magnus Nørtoft og Fenja Søndergaard Møller , Analysens hovedkonklusioner:, Husholdninger i den øverste indkomstgruppe forbruger mest., Husholdningerne er inddelt i fem lige store indkomstgrupper. Husholdningerne i den øverste indkomstgruppe havde 38,5 pct. af husholdningernes disponible indkomst til rådighed og stod for 28,7 pct. af husholdningernes forbrug i 2022. Den nederste indkomstgruppe rådede over 8,2 pct. af den disponible indkomst og stod for 14,4 pct. af husholdningernes forbrug., Opsparingsandelene er forskellige på tværs af husholdninger., Husholdningerne i de to øverste indkomstgrupper havde positive opsparingsandele i alle årene fra 2018 til 2022. Omvendt havde husholdningerne i de tre øvrige indkomstgrupper negative opsparingsandele i hele perioden. Den øverste indkomstgruppe sparede 26,3 pct. af deres disponible indkomst op i 2022. Den nederste indkomstgruppe forbrugte omvendt svarende til 73,5 pct. mere end deres disponible indkomst., Fordelingen mellem indkomstgrupper var overordnet ens fra 2018-2022., Nedlukninger som følge af COVID-19, stigende energipriser og inflation har ikke betydet større ændringer i fordelingen af indkomst, forbrug og opsparing. I alle år var andelene lavest i de nederste indkomstgrupper og højest i den øverste indkomstgrupper. Samtidig var det største spring i andelene alle år fra den næstøverste til den øverste indkomstgruppe., Forbrugssammensætningen mellem indkomstgrupper er forskellig., Den nederste indkomstgruppe brugte i 2022 en større andel af deres forbrug på , fødevarer, drikkevarer og tobak, (17,9 pct.) end den øverste indkomstgruppe (14,6 pct.). Omvendt brugte den øverste indkomstgruppe en større andel af forbruget på , køb af køretøjer, (5,2 pct.) end den nederste indkomstgruppe (2,8 pct.)., Hent som pdf, Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper (pdf), Husholdningernes disponible indkomst var 1.221 mia. kr. i 2022, Danmarks samlede økonomi opgøres i , nationalregnskabet, , som giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet opdeles i seks hovedsektorer i , det sektorfordelte nationalregnskab, , heriblandt husholdningssektoren. Hovedfokus i sektorregnskaberne er den videre fordeling og omfordeling af landets produktion gennem løn, renter, udbytter, skatter, sociale overførsler, bidrag til sociale ordninger og andre overførsler. I husholdningssektoren er resultatet efter omfordelingen den disponible indkomst. Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten., Figur 1 viser udviklingen i disponibel indkomst i løbende priser fra 2018 til 2022 for hele økonomien og for husholdningssektoren., [note 1], Fra 2018 til 2022 steg den disponible indkomst samlet set 28,0 pct. Stigningen skete især i årene fra 2020 til 2022. Stigningen for husholdningssektoren var fra 2018 til 2022 på 15,9 pct., og husholdningernes indkomst som andel af den samlede økonomi faldt derfor fra 46,4 pct. i 2018 til 42,1 pct. i 2022., COVID-19 medførte nedlukninger af samfundet i store dele af 2020 og 2021. Men nedlukningerne gav ikke anledning til et fald i den overordnede økonomiske udvikling eller husholdningssektorens samlede disponible indkomst i løbende priser. Beløbsmæssigt havde husholdningerne 1.221 mia. kr. i 2022., [note 2], Figur 1. Udvikling i disponibel indkomst for den samlede økonomi og for husholdningssektoren. 2018-2022, Anm.: Beløbene er opgjort i løbende priser., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Figur 1 viser udviklingen i den disponible indkomst for den samlede husholdningssektor. Værdierne for den samlede sektor kan imidlertid dække over variationer på tværs af forskellige husholdninger. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor, så det er muligt at se fordelingen af makroøkonomiske tal fra det sektorfordelte regnskab fra 2018 til 2022 for forskellige typer af husholdninger samt husholdninger i forskellige indkomstgrupper, jf. boks 1. Den nye opdeling gør det muligt inden for samme ramme at se, hvordan økonomien har omsat sig i indkomst og forbrugsmuligheder for forskellige grupper af husholdninger. Dermed kobles den makroøkonomiske udvikling direkte til indkomst og forbrugsmuligheder på tværs af husholdninger. Denne analyse ser på fordelingen af den disponible indkomst samt forbrug og opsparing for husholdningerne opdelt i fem lige store indkomstgrupper (kvintiler) efter husholdningernes , ækvivalerede disponible indkomst, , jf. boks 2., Boks 1. Kobling mellem mikro- og makroøkonomi , Nationalregnskabet sikrer omfattende, sammenhængende og internationalt sammenlignelige tal for husholdningssektoren på makroøkonomisk niveau. Oplysninger om fordelingen af økonomiske ressourcer mellem enkeltpersoner eller grupper af husholdninger findes imidlertid i mikroøkonomiske statistikker. Disse statistikker ser i mindre grad end nationalregnskabet på tværs af økonomien., Danmark Statistik har derfor som noget nyt koblet den samlede disponible indkomst i det sektorfordelte nationalregnskab på makroniveau til forskellige , husholdningstyper, samt , indkomstopdelte husholdninger, på mikroniveau. Denne nye eksperimentelle statistik bygger bro mellem mikro- og makrotal og viser dermed et skøn over husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, der er i overensstemmelse med nationalregnskabsaggregaterne. Det giver mulighed for at belyse, hvordan den makroøkonomiske udvikling påvirker husholdningernes forbrugsmønstre for forskellige typer af husholdninger og for husholdninger i forskellige indkomstgrupper. Behovet for statistikker som denne blev blandt andet nævnt i , Stiglitz-rapporten, . I forlængelse af finanskrisen i 2007-2008 havde rapporten til formål at komme med anbefalinger til reformer, som kunne medvirke til at undgå lignende kriser i fremtiden. Danmarks Statistiks kobling mellem mikro- og makrostatistikker bygger oven på arbejde i , Eurostat, og , OECD, ., Statistikken over indkomst, forbrug og opsparing for husholdningsgrupperne dækker alle private husholdninger i Danmark og udgives første gang i 2024 som en , eksperimentel statistik, . Statistikken dækker perioden 2018-2022, da 2022 er det seneste år for , Forbrugsundersøgelsen, . Beløbene i statistikken opgøres på årsbasis i løbende priser, dvs. priser, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode., 39 pct. af den disponible indkomst i 2022 lå i den øverste indkomstgruppe, Den disponible indkomst fordeler sig forskelligt på tværs af husholdningerne. Opdelingen af husholdningerne i indkomstgrupper indebærer, at den øverste indkomstgruppe har en større andel af samfundets samlede disponible indkomst end de øvrige grupper, jf. boks 2. Figur 2 viser, hvordan den disponible indkomst fordeler sig fra 2018 til 2022. I 2022 tilfaldt 38,5 pct. af den samlede disponible indkomst 5. kvintil, imens 8,2 pct. tilfaldt 1. kvintil. Det svarer til 100 mia. kr. til 1. kvintil og 471 mia. kr. til 5. kvintil., I alle år er andelen højere for 5. indkomstkvintil end for de øvrige kvintiler. Fordelingen mellem kvintilerne synes ikke at være væsentligt påvirket af nedlukningerne under COVID-19 i 2020 og 2021. Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var mindst i 2020 (25,7 procentpoint). En væsentlig forklaring kan være hjælpepakkerne under pandemien., [note 3], Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var størst i 2022 (30,3 procentpoint)., Figur 2. Husholdningernes disponible indkomst fordelt på kvintiler. 2018-2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Den disponible indkomst kan dels bruges til forbrug og dels til opsparing. De kommende afsnit ser nærmere på, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing varierer på tværs af husholdninger i forskellige indkomstgrupper fra 2018 til 2022., Boks 2. Disponibel indkomst og kategoriseringen af husholdninger , Disponibel indkomst, Den disponible indkomst er resultatet af produktionen samt den videre fordeling og omfordelingen i sektorregnskaberne gennem løn, renter, udbytter, skatter, sociale overførsler, bidrag til sociale ordninger og andre overførsler. Indkomsten indgår på optjeningstidspunktet og er i analysen opgjort i løbende priser., I forbindelse med COVID-19 kunne man vælge at få udbetalt indefrosne feriepenge i 2021 og 2022 (optjent i henholdsvis 2018 og 2019). Skatten på udbetalte feriepenge er trukket fra den disponible indkomst, men selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen. Det skyldes, at feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. Dette er forskelligt fra den mikrobaserede indkomststatistik, hvor de udbetalte feriepenge først indgik, da de blev disponible for borgerne i 2021 og 2022., Hvis feriepengene blev udbetalt proportionalt med indkomsten i alle indkomstgrupper vil det dog ikke påvirke fordelingerne på tværs af indkomstkvintilerne. Se Nyt fra Danmarks Statistik , Opsparingen faldt i andet kvartal 2022, , hvor feriepengenes betydning er nærmere beskrevet., Opsparingsandelene beregnes som forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget sat i forhold til den disponible indkomst., Kategorisering af husholdninger, Analysen anvender , Forbrugsundersøgelsens, definition af en privat husholdning (betegnes som husstand i Forbrugsundersøgelsen og husholdning i det sektorfordelte nationalregnskab). En privat husholdning udgøres af en gruppe personer, der bor på samme adresse og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. de deler indtægter og udgifter. Der skal således være en indbyrdes økonomisk afhængighed mellem de personer, der bor på samme adresse, før der er tale om en husholdning., Samtlige private husholdninger i Danmark (2,8 mio. i 2022) er inddelt i kvintiler. Kvintilerne er beregnet på baggrund af , ækvivaleret disponibel indkomst, . Ved ækvivalering korrigeres for de stordriftsfordele og mindre forbrugsbehov, som store familier har i forhold til enlige. Denne inddeling giver fem grupper med lige mange husholdninger i hver gruppe, hvor 1. kvintil omfatter de 20 pct. af husholdningerne, der har de laveste disponible indkomster., Der tages ikke højde for, at husholdningerne varierer ift. formuestørrelse. Der kan fx være personer uden for arbejdsstyrken (fx pensionister) i 1. kvintil, som har oparbejdet større formuer, der kan omsættes til forbrug. Med andre ord kan forbruget i en husholdning overstige indkomsten og resultere i negativ opsparing i det enkelte år, uden at det samlede resultat over tid opleves som negativt for husholdningen, hvis det er mere eller mindre planlagt brug af opsparing. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, ., Husholdningernes forbrug var i 2021 større end den disponible indkomst, Husholdningernes forbrug følger det samlede forbrug. Husholdningernes forbrug udgjorde 65 pct. af Danmarks samlede forbrugsudgifter i 2022, og andelen har ligget stabilt på 63-65 pct. fra 2018-2022., Husholdningernes forbrug hænger sammen med den disponible indkomst. Figur 3 viser udviklingen i husholdningernes samlede forbrug og disponible indkomst fra 2018 til 2022 i løbende priser. Husholdningernes forbrug steg fra 1.042 mia. kr. i 2018 til 1.069 mia. kr. i 2019, men faldt til 1.056 mia. kr. i 2020. Nedlukningen af samfundet som følge af COVID-19 kan være én af forklaringerne på det faldende forbrug i 2020. Forbruget steg igen fra 2020 til 2022, og var i 2022 på 1.208 mia. kr. Særligt 2022 var kendetegnet ved høj inflation, hvilket har medvirket til udviklingen i kroner og øre. I 2021 var husholdningernes forbrug større end den disponible indkomst, hvilket resulterede i negativ opsparing for den samlede husholdningssektor., Figur 3. Husholdningerne disponible indkomst og forbrug. 2018-2022, Anm.: Beløbene er opgjort i løbende priser., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Den øverste indkomstkvintil stod for 29 pct. af forbruget i 2022, Indkomstkvintilerne står for forskellige andele af det samlede forbrug. Forskellene mellem andelene er dog mindre for forbruget end for indkomsten. I 2022 stod 5. kvintil for 28,7 pct. af husholdningernes samlede forbrug svarende til 347 mia. kr. Omvendt stod 1. kvintil for 14,4 pct. af husholdningernes forbrug i 2022 svarende til 174 mia. kr. Figur 4 viser andelen af den disponible indkomst (prikker) og forbruget (søjler) for de forskellige kvintiler fra 2018 til 2022., I alle år var forbrugsandelen højst i 5. kvintil. Andelen var lavest i 2020 (24,7 pct.) og højest i 2022 (28,7 pct.). Det største spring i andelene var i alle årene fra 2018 til 2022 fra 4. til 5. kvintil. Samtidig var forskellen i andelene mellem 1. og 5. kvintil mindst i 2020 (5,7 procentpint) og størst i 2022 (14,3 procentpint)., Forbruget for husholdningerne i 1.-3. kvintil har alle år fra 2018 til 2022 været højere end den disponible indkomst. Omvendt har forbruget for husholdningerne i 4.-5. kvintil i alle år været lavere end indkomsten, jf. næste afsnit. Der kan være husholdninger i nedre kvintiler (fx pensionister), der har større opsparinger, som kan omsættes til forbrug. Forbruget i en husholdning kan overstige indkomsten og resultere i negativ opsparing i det enkelte år, uden at det samlede resultat over tid opleves som negativt for husholdningen, hvis der fx er tale om planlagt brug af opsparing., Figur 4. Husholdningerne disponible indkomst og forbrug fordelt på kvintiler. 2018-2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Negativ opsparing i nederste indkomstgruppe og positiv i øverste indkomstgruppe, Der er forskel på de samlede opsparingsandele fra år til år. Figur 5 viser opsparingsandelene for den samlede husholdningssektor. I 2021 var opsparingsandelen for husholdningssektoren negativ, imens der i alle øvrige år var positive opsparingsandele. I 2022 var forbruget 13,4 mia. kr. lavere end den disponible indkomst, hvilket svarer til en opsparingsandel på 1,1 pct. af den samlede disponible indkomst. Den højeste opsparingsandel var i 2020, hvor 2,7 pct. af indkomsten i den samlede husholdningssektor blev sparet op., Figur 5. Husholdningernes opsparingsandel. 2018-2022, Anm.: Opsparing er opgjort uden korrektion for pensionsrettigheder., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Den gennemsnitlige opsparingsandel for husholdningssektoren dækker over betydelig variation mellem husholdningerne i de forskellige indkomstgrupper. Figur 6 viser, hvordan opsparingsandelene varierer på tværs af kvintilerne fra 2018 til 2022. I alle år er opsparingsandelene negative for 1.-3. kvintil og positive for 4.-5. kvintil. 1. kvintil havde i 2022 et forbrug, der var 73,8 mia. kr. højere end indkomsten, hvilket svarer til 73,5 pct. mere end den disponible indkomst i 1. kvintil. Husholdningerne i 5. kvintil havde i 2022 omvendt en opsparing på 123,7 mia. kr. svarende til 26,3 pct. af den disponible indkomst., Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var størst i 2021 (123,9 procentpoint) og mindst i 2022 (99,7 procentpoint)., Figur 6. Husholdningernes opsparingsandel fordelt på kvintiler. 2018-2022, Anm.: Opsparing er opgjort uden korrektion for pensionsrettigheder., Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Forskel på forbrugssammensætningen for 1. og 5. kvintil, Danmarks Statistik opgør husholdningernes forbrug med afsæt i , Forbrugsundersøgelsen, . På baggrund af undersøgelsen kan husholdningernes samlede forbrug fordeles på 13 forbrugsgrupper, jf. boks 3. Målt i kroner havde den øverste indkomstkvintil (5. kvintil) et større forbrug på tværs af stort set alle 13 forbrugsgrupper og i alle fem betragtede år. Undtagelsen var i 2021, hvor 1.-.3. kvintil havde et større forbrug til , medicin, lægeudgifter o.l., Figur 7 sammenligner forbruget for husholdningerne i 1., 3. og 5. kvintil i 2022. Figuren viser blandt andet, at 1. kvintil brugte 47,7 mia. kr. på , boligbenyttelse, [note 4], , imens 5. kvintil brugte 75,3 mia. kr., Figur 7. Husholdningernes forbrugssammensætning (kr.) fordelt på kvintiler. 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Billedet kan nuanceres ved at se på det relative forbrug for de 13 forbrugsgrupper inden for kvintilgrupperne. Ved at sammenligne figur 7 og figur 8 kan man fx se, at selvom forbruget (eller udgiften) til , boligbenyttelse, målt i kroner er større for 5. kvintil end 1. kvintil, så udgjorde , boligbenyttelse, i 2022 en relativt større andel af det samlede forbrug i 1. kvintilgruppe (27,4 pct.) end i 5. kvintilgruppe (21,7 pct.)., Man kan også se, at 1. kvintil brugte en større andel på , fødevarer, drikkevarer og tobak, (17,9 pct.) end 5. kvintil (14,6 pct.). Omvendt brugte 5. kvintil en større andel af deres forbrug på , køb af køretøjer, (5,2 pct.) end 1. kvintil (2,8 pct.)., Figur 8. Husholdningernes forbrugssammensætning (andele) fordelt på kvintiler. 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Forbrugssammensætningen varierer fra 2018 til 2022, og fx var andelen af forbruget til , boligudstyr, husholdningstjenester mv., højest for alle indkomstgrupper i 2020 eller 2021 (hhv. 6,0 pct. og 5,9 pct. for hele husholdningssektoren) og lavest i 2022 (4,7 pct. for hele husholdningssektoren). Omvendt faldt andelen til , fritid, sport og kultur, i 2020 for alle indkomstgrupperne. Faldet var dog mindre i 5. kvintil end for de øvrige indkomstgrupper. Nedlukningerne i forbindelse med COVID-19 kan have påvirket udviklingen., Anden halvdel af 2022 var præget af stigende energipriser og høj inflation. Forbrugsandelen til , elektricitet, fjernvarme og andet brændsel, steg også på tværs af alle indkomstgrupper fra 2020 til 2022. Andelen steg fra 4,8 pct. i 2020 til 5,6 pct. i 2022 for hele husholdningssektoren. Andelen til , fødevarer, drikkevarer og tobak, steg fra 2020 til 2022 i 1.-3. kvintil, imens andelen faldt i 4. og 5. kvintil fra 2020 til 2022. Dog steg beløbet i løbende priser anvendt til , fødevarer, drikkevarer og tobak, i alle indkomstgrupper fra 2020 til 2022. Figur 9 viser forbrugsandelen anvendt til , fødevarer, drikkevarer og tobak, for indkomstgrupperne i henholdsvis 2018, 2020 og 2022., Figur 9. Forbrugsandelen til fødevarer, drikkevarer og tobak fordelt på kvintiler. 2018, 2020 og 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Boks 3. Forbrugsundersøgelsen , Forbrugsundersøgelsen, er en stikprøvebaseret undersøgelse af danske husholdninger, i alt 2,8 millioner i 2022. Forbrugsundersøgelsen for et givet år er baseret på en stikprøve indsamlet over to år, et såkaldt glidende gennemsnit over to år. Hvert år indsamles data fra ca. 1.100 husstande (1.600 fra 2024) via en stikprøveundersøgelse, som er opdelt i en interviewdel og en regnskabsdel suppleret med data fra administrative registre. Alle forbrugsudgifter og indkomster bliver pris- og mængdeomregnet til referenceåret. Forbrugssammensætningen bør imidlertid ikke direkte sammenlignes fra år til år, da en andel af stikprøvematerialet indgår i begge år., Deltagerprocenten i Forbrugsundersøgelsen har været dalende og var på 13,3 pct. for Forbrugsundersøgelse 2021 (data indsamlet i 2020 og 2021). Dette skaber , usikkerhed, - ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview. Usikkerheden er samtidig større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande og varegrupper, der handles sjældent., Til brug for denne statistik er resultaterne fra stikprøven imputeret til alle husholdninger i Danmark med metoden , Missing Forest, som beskrevet af , Stekhoven og Bühlmann (2012), , jf. , statistikdokumentationen, ., Noter, Beløbende i analysen er opgjort i løbende priser. Hvis beløbende opgøres i faste priser, var der også en stigning fra 2018 til 2022, men stigningen var mindre, jf. , statistikbanken.dk/nan3, . , [ ↑ ], Se blandt andet NYT fra Danmarks Statistik om , Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022, . , [ ↑ ], Se blandt andet analyserne , COVID-19: Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?, og , The Nordics during the first phases of COVID-19, . , [ ↑ ], Personer, som bor i ejerbolig, bliver tilskrevet en beregnet lejeværdi af egen bolig. , Boligbenyttelse, er derfor en beregnet størrelse og omfatter ikke renter og afdrag til boliglån. , [ ↑ ], Kontakt:, A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93, Mail: , slr@dst.dk, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

Analyse