Forside

Søgeresultat

Viser resultat 991 - 1000 af 2369

NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

Hugsten i skove og plantager 2023

Hugsten i skove og plantager 2023, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten, , 2022, 2023, , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove, , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50047

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50053

Nyt

NYT: Øget indvinding af vand i 2023

Vandregnskab 2023

Vandregnskab 2023, Der blev i 2023 indvundet 984 mio. m³ vand i Danmark. Det er 2,8 pct. mere end året før. Vandforsyningen stod for 392 mio. m³, hvilket svarer til 40 pct. af den samlede vandindvinding. De to andre store indvindere af vand var landbruget med 290 mio. m³ og dambrugene med 261 mio. m³ - svarende til hhv. 30 og 27 pct. af den samlede indvinding. Landbruget indvandt 32 mio. m³ mere vand i 2023 end året før, hvilket skal ses i sammenhæng med lave nedbørsmængder i maj og juni måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg1, Husholdningerne er den største aftager af vand fra vandværkerne, Af vandværkernes samlede mængde indvunden grundvand var der i 2023 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,3 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 237 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. Det svarer til et forbrug pr. dag på 109 liter pr. person. De resterende 126 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbruget klart den største aftager med 45 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Landbrug og dambrug har det største vandforbrug, Erhvervene havde et samlet forbrug på 748 mio. m³ vand, når man ser på både købt vand og eget indvundet vand. Heraf stod landbruget for 335 mio. m³ og dambrugene for 261 mio. m³, hvilket svarer til 45 hhv. 35 pct. af erhvervenes samlede vandforbrug i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Mindre udledning af spildevand, Der blev i 2023 udledt 598 mio. m³ spildevand svarende til et fald i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 313 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 285 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Husstandene udledte 233 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97 pct. til spildevandssystemet, medens blot 3 pct. blev bortskaffet ved egen udledning til vandmiljøet. Gennem årene har andelen af egen udledning været faldende for husholdningerne, hvilket hænger sammen med at kloakeringen er nået ud til områder med sommerhuse, kolonihaver o.a. som tidligere ikke har været tilkoblet spildevandssystemet., Landbrug, dambrug og industri har mest spildevand, Erhvervene udledte 365 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 77 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 14 mio., 257 mio. og 48 mio. m³. Nedsivning og fordampning af vand fra markvanding i landbruget opgøres ikke som spildevand. For landbruget gælder det, at alt deres spildevand udledes til det almene spildevandssystem. Stort set alt vand fra dambrugene sendes tilbage til vandløb og søer. Industrien udledte 35 pct. af sit spildevand via eget rensningsanlæg og de resterende 65 pct. via almene spildevandsanlæg., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2025, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50105

Nyt

NYT: Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025, Ændret 14. februar 2025 kl. 09:30, Der var desværre fejl i tabellen nederst i dokumentet, hvor der var angivet pct. i stedet for pr. 1.000. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 fik 33.268 personer et nyt efternavn, og 70 pct. af disse personer var kvinder. Aldersmæssigt var personerne, som skiftede efternavn, typisk fra starten af 20'erne til starten af 40'erne. Det er også i dette aldersinterval, at man typisk bliver gift og dermed - for nogen - også skifter efternavn. To ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024. Om navneskiftet er afledt af vielsen, er dog ikke undersøgt. Denne mulige sammenhæng gælder for begge køn., Lille stigning i antal efternavneskift, Med 33.268 efternavneskift i 2024 har antallet været stabilt i forhold til de foregående ti år. Antal efternavneskift lå i årene 2014-2024 mellem 30.471 i 2014, hvor det var lavest og 34.192 i 2020, hvor det var højest., Lidt over 5.000 har skiftet fornavn i 2024, I 2024 ændrede 5.147 personer deres fornavn. Det er på samme niveau som året før. To ud af tre, der ændrede deres fornavn, var kvinder. Nogle typer af skift i fornavne var en ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer bestod i, at en eller flere stavelser blev fjernet, mens andre tog helt nye fornavne. I 2024 var der for kvindernes vedkommende flest, der skiftede fra Susanne til Sanne, nemlig 18. For mændenes vedkommende var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 29., Peter og Anne topper navnelisterne for hele befolkningen, Det mest almindelige fornavn i hele befolkningen til hhv. mænd og kvinder er Peter og Anne. Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der forskel på aldersgruppernes topscorere. William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det hhv. Alma og Emma, der topper i disse to aldersgrupper., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2025, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, I alt, Peter, 46.108, 15,6, , I alt, Anne, 43.368, 14,5, 1-9 år, William, 4.798, 16,7, , 1-9 år, Alma, 4.000, 14,7, 10-19 år, William, 6.525, 19,1, , 10-19 år, Emma, 6.466, 19,9, 20-29 år, Frederik, 10.170, 25,5, , 20-29 år, Emma, 9.322, 24,2, 30-39 år, Martin, 10.130, 25,4, , 30-39 år, Camilla, 10.168, 26,4, 40-49 år, Thomas, 12.999, 36,7, , 40-49 år, Mette, 10.965, 31,0, 50-59 år, Henrik, 16.222, 40,5, , 50-59 år, Mette, 11.613, 28,9, 60-69 år, Jan, 13.737, 39,2, , 60-69 år, Susanne, 13.372, 37,2, 70-79 år, Jens, 9.792, 35,6, , 70-79 år, Kirsten, 13.644, 44,6, 80-89 år, Jørgen, 5.655, 44,9, , 80-89 år, Kirsten, 7.717, 46,5, 90-99 år, Jørgen, 627, 42,6, , 90-99 år, Inger, 1.125, 35,9, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2025 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50578

Nyt

NYT: Flere vielser blandt personer på 60 år og derover

Vielser og skilsmisser 2024

Vielser og skilsmisser 2024, De seneste ti år har der været en stigning på 76 pct. i antallet af personer, der er blevet gift som 60-årige eller derover, mere præcist fra 2.818 i 2014 til 4.963 i 2024. Det samlede antal vielser er steget med 16 pct. i samme periode og var på 32.861 i 2024. Ses der på antal viede pr. 1.000 ikke-gifte blandt personer på 60 år og derover er der en stigning i alle aldersgrupper. Samlet set var der en stigning fra 7 til 10 viede pr. 1.000 ikke-gifte på 60 år og derover fra 2014 til 2024. Stigningen gælder både kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie225, og , folk1a, Stagnering i andel skilsmisser i alle aldre, I 2024 blev 12.856 ægtepar skilt. Det er en fortsat stagnering i antallet af skilsmisser siden 2021. Ses der på udviklingen i andelen af skilsmisser pr. 1.000 gifte i alle aldersgrupper, er den ligeledes stagneret de seneste fire år. Andelen af gifte personer, der bliver skilt, falder med alderen. Blandt de 20-29-årige var det 27 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2024. I alt blev 12 ud af 1.000 gifte skilt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ski125, og , folk1a, 24. august populær vielsesdato, 1.602 par blev viet lørdag den 24. august. Det svarer til 5 pct. af alle, der blev viet i 2024. August har i mange år været den måned, hvor flest par blev viet, og i 2024 var der 6.192 vielser i august måned. Juni var den næstmest populære vielsesmåned med 4.329 par, mens januar med 1.999 var den måned, hvor færrest par blev viet., Flest kirkelige vielser i Lolland Kommune, Andelen af vielser, der blev foretaget i folkekirken, er faldet fra at udgøre 34 pct. af vielserne i 2014 til 29 pct. af vielserne i 2024. Der er stor forskel i, om de viede har valgt at blive viet i folkekirken alt efter bopælskommune. 43 pct. af de viede i Lolland Kommune blev kirkeligt viet, mens det gjaldt 13 pct. af de viede i Ishøj og Glostrup kommuner. Det er kun muligt at opgøre kirkelige vielser, der er foretaget i folkekirken. Vielser foretaget i andre trossamfund indgår ikke i opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie325, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. februar 2025 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50595

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

Forskning og udvikling 2023

Forskning og udvikling 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Moderate prisstigninger i byggebranchen i 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 2,0 pct. i 2024 sammenlignet med 2023, hvilket er den laveste årlige vækst siden 2016. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 4,6 pct., mens prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse voksede med 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Enslydende stigninger på byggeomkostninger og salgspriser, Med denne offentliggørelse publiceres Producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken kan sammenlignes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri. Fra 2023 til 2024 steg byggeomkostningerne for enfamiliehuse således med 1,6 pct., hvilket var blot 0,4 procentpoint lavere end prisen for et færdigbygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset beregnes ud fra den dato, hvor huset står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisudvikling. Byggeomkostningsindekset dækker desuden hele byggeperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Prisstigninger i første halvdel af 2024, fald i anden halvdel, Priserne på nybyggeri af enfamiliehuse voksede i de første to kvartaler af 2024 med hhv. 3,5 og 0,2 pct., men faldt i de sidste to kvartaler med hhv. 0,9 og 0,1 pct. De årlige prisudviklinger voksede i første, anden og fjerde kvartal med hhv. 4,5, 2,0 og 2,8 pct., og faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før, , , pct., 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,6 pct. i 2024, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,9 pct., mens VVS-arbejdet havde den laveste stigning på 3,6 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, Elinstallation, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, Vvs og blikkenslager, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, Tømrer, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, Bygningsfærdiggørelse, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, Tagdækker, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, Murer, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, Elinstallation, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, Vvs og blikkenslager, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, Tømrer, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, Bygningsfærdiggørelse, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, Tagdækker, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, Murer, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. april 2025 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2026, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50691

Nyt

NYT: Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023, I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022. I 2023 var der ca. 950 danske datterselskaber i USA med i alt ca. 91.000 ansatte, hvoraf 55 pct. arbejdede inden for , Handel og transport mv.,, mens 31 pct. arbejdede inden for , Industri mv, . Sammenlignet med 2022 er beskæftigelsen i de danske datterselskaber i USA steget med flere end 4.000 ansatte, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. Set over en tiårig periode har der været en stigning på mere end 50 pct. i antal beskæftigede i danske datterselskaber i USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Stadig flest ansatte i Europa, Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2023 var 59 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Sammenlignet med 2022 var der dog et fald i antal ansatte i Europa og et stagnerede antal i Asien., Hvis man ser på Nord-, Mellem- og Sydamerika under ét, er antallet af ansatte faldet med 5 pct. Hvis man alene ser på Nordamerika, er der dog en stigning i antallet af ansatte fra 107.000 ansatte til 109.000 ansatte. I Afrika var der også en stigning fra 33.000 i 2022 til 41.000 i 2023., I 2023 var antallet af ansatte i branchegruppen , Handel og transport mv., stigende mange steder i verden, men især i Europa med en stigning på 23.000 ansatte og i Asien med 7.000. På samme tid var der et fald i branchegruppen , Industri mv., i de to verdensdele på hhv. 16.000 og 11.000 ansatte., I Europa havde branchegruppen , Erhvervsservice, 345.000 ansatte i 2023 mod 368.000 i 2022. Den samlede nedgang i beskæftigelsen i branchegruppen , Erhvervsservice, skyldes især et fald EU-27 landene, hvor antallet af ansatte faldt med 26.000 ansatte. I Afrika og Asien steg antallet sammenlagt med 15.000 ansatte., Antal ansatte efter landegrupper og branchegrupper. Ændring i procent fra 2022 til 2023, , I alt, Industri , mv., Handel og transport , mv., Information , og kommu- nikation, Erhvervs-service, Øvrige brancher, , , , , , , , , Europa, Ansatte 2023, 992, 180, 226, 124, 303, 289, 42, 498, 344, 787, 75, 482, Ændring i pct., -1,6, -7,0, 7,7, 5,9, -6,7, -25,7, , Amerika, Ansatte 2023, 209, 791, 63, 784, 92, 620, 3, 461, 39, 774, 10, 152, Ændring i pct., -4,7, -16,5, 4,4, -38,3, 2,7, -32,1, , Afrika, Ansatte 2023, 40, 512, 4, 057, 23, 467, 204, 11, 951, 833, Ændring i pct., 19,5, -2,8, -4,2, -179,9, 80,2, -25,7, , Asien, Ansatte 2023, 402, 890, 129, 645, 92, 422, 7, 901, 142, 755, 30, 167, Ændring i pct., 0,1, -8,4, 7,2, 6,6, 4,1, -5,1, , Oceanien, Ansatte 2023, 27, 308, 1, 857, 10, 886, 314, 13, 171, 1, 080, Ændring i pct., 1,4, 9,3, 0,7, 2,9, 2,4, -19,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats3, Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv., Sammenlignet med 2022 var både antallet af datterselskaber og ansatte i udlandet stort set på niveau med 2023. De små forskelle er i nogle tilfælde præget af opkøb, frasalg og omstruktureringer inden for internationale koncerner. , Blandt de udenlandske datterselskaber i 2023 arbejdede 6.600 selskaber inden for branchegruppen , Handel og Transport mv.,, svarende til mere end 40 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.400 selskaber i branchegruppen , Industri mv., Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle danske datterselskaber i udlandet i 2023. Ser man på antal ansatte fordelt på brancher, så er antallet af ansatte i branchen , Industri mv., faldet med 37.000, mens antallet i , Handel og Transport mv., steg med 33.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats1, Næsten ingen aktivitet i Rusland, I 2023 var der kun 80 dansk kontrollerede datterselskaber med i alt 5.000 ansatte tilbage i Rusland. Sammenlignet med 2021, året før krigen startede, svarer det til et fald med 50 pct. i antal datterselskaber og 77 pct. i antal ansatte i Rusland. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på , temasiden Krig i Ukraine, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. januar 2025 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50981

Nyt

NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024, , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference, , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51005

Nyt

NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

Levevilkårsundersøgelsen 2024

Levevilkårsundersøgelsen 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51006

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation