Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1201 - 1210 af 2369

Analyser: Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler

De seneste år har der været flere større udbrud af mæslinger i Europa, hvilket øger risikoen for spredning til Danmark. Langt de fleste danske skolebørn er vaccineret for sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde gennem det danske børnevaccinations-program., For at undgå en mæslingeepidemi i en gruppe er det nødvendigt, at en meget stor andel af befolkningen enten har haft sygdommen eller er vaccineret. Hvis mange ikke-vaccinerede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger., Denne analyse undersøger hvor stor en andel af eleverne i grundskolen i 2017, der var vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Analysen er baseret på data fra Statens Serum Institut og Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner: , 89 pct. af de 617.277 skolebørn, som indgår i analysen, er registreret som vaccineret med MFR2 vaccinen, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde., 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mellem 90 og 100 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning mellem 80 pct. og 90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning under 80 pct., En minoritet på under 1 pct. af skolebørn går på skoler, der skiller sig ud med en meget lav dækning mellem 50 pct. og 75 pct. Dette segment domineres af Rudolf Steiner skoler., Vaccinedækningen er lidt lavere for børn med forældre, der har korte uddannelser eller husstandsindkomster under gennemsnittet. Børn af forældre, som bor i lejebolig, børn af enlige forældre og børn fra børnerige familier har også lidt lavere vaccinationsdækning, men forskellene er små. Familiernes baggrund forklarer kun lidt af den meget lave vaccinedækning i nogle skoler., En liste over vaccinationsdækningen for alle skoler med mindst 50 elever kan findes , her, (ikke medregnende indvandrere)., Hent som pdf, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, Kolofon, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 23. april 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21

https://www.dst.dk/analyser/32556-vaccinationsdaekning-mod-maeslinger-i-danske-skoler

Analyse

Analyser: Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?

I den offentlige debat diskuteres det, hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive, så Danmark også i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. En af udfordringerne er, at nogle elever ikke finder en praktikplads efter grundforløbet., I denne analyse undersøges det, hvad der karakteriserer de elever, som efter grundforløbet ikke får indgået en praktikpladsaftale med en virksomhed. De sammenlignes med elever, der finder virksomhedspraktik, og i den forbindelse analyseres det også, hvordan sandsynligheden for at finde en praktikplads påvirkes af elevernes baggrundskarakteristika., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de 32.000 elever uden forhåndsaftale med en virksomhed ved erhvervsuddannelsens start, som afsluttede deres grundforløb i skoleåret 2016/2017, havde 16.900 elever (53 pct.) fundet en praktikplads på en virksomhed inden for seks måneder. , Lidt over 7.100 elever havde seks måneder efter afslutningen af grundforløbet i skoleåret 2016/2017 ikke fundet virksomhedspraktik og var hverken i gang med skolepraktik eller anden ordinær uddannelse. Det svarer til 22 pct. af de 32.000 elever, som afsluttede grund-forløbet i 2016/2017. Denne andel er faldet i forhold til de seneste år. , Mænd finder i højere grad end kvinder praktikplads hos en virksomhed, ligesom personer af dansk oprindelse i højere grad end efterkommere finder praktikplads. Elever i virksomhedspraktik har generelt højere karakterer i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve end elever uden en praktikplads. , Mange elever kommer fra faglærte hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Disse elever er i højere grad i virksomhedspraktik end elever fra ufaglærte hjem, mens elever med forældre med en lang videregående uddannelse har sværere ved at finde en praktikplads end elever fra ufaglærte hjem, når der korrigeres for elevernes baggrundkarakteristika., Hent som pdf, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, Kolofon, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 21. maj 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32692-hvilke-erhvervsuddannelseselever-finder-en-praktikplads-hos-en-virksomhed-og-hvilke-goer-ikke

Analyse

Analyser: Er de danske familier dybt forgældede?

Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld, samtidig ofte har en høj bruttoformue, viser det sig imidlertid, at den gennemsnitlige nettoformue hos de danske familier er ganske stor., Analysen giver et overblik over danske husholdningers gæld og formue. Det undersøges, hvem der har en relativt stor nettogæld, og om det er de samme familier år efter år., , Analysens hovedkonklusioner: , Kun 9 pct. af de danske familier har en negativ nettoformue – altså en nettogæld. De øvrige 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue. Ser vi bort fra den meget lidt likvide pensionsformue, er der stadig 77 pct. af familierne, der har en positiv nettoformue., Blandt alle familier er der 0,6 pct., der har en nettogæld på over 1 mio. kr. Andelen er væsentligt større blandt de selvstændige med ansatte. Samtidig findes blandt denne gruppe også forholdsvis mange med store positive nettoformuer., Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct., Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., havde halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2017., , Hent som pdf, Er de danske familier dybt forgældede?, Kolofon, Er de danske familier dybt forgældede?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32699-er-de-danske-familier-dybt-forgaeldede

Analyse

Analyser: Flere danske grøntsager

De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af grøntsager med fokus på gartnerierne, og på hvilke grøntsager de producerer, ligesom analysen beskriver udenrigshandlen med grøntsager., , Analysens hovedkonklusioner: , Produktionsværdien af de danske grøntsager er steget med ca. 35 pct. fra 2000 til 2017. Foreløbige tal for viser dog et mindre fald fra 2017 til 2018., En stigende andel af de danske grøntsager dyrkes økologisk og i 2017 var omtrent 30 pct. af grøntsagsarealerne økologiske., Den danske grøntsagsproduktion udgjorde ca. en halv pct. af EU’s samlede produktion. Der blev i 2018 produceret ca. 134.500 tons gulerødder og 42.000 tons løg i Danmark, hvilket gjorde gulerødder og løg til de mest producerede grøntsager. I EU dyrkes især mange grøntsager i Spanien og Italien, hvoraf mere end en tredjedel er tomater., Produktionen af frilandsgrøntsager i Danmark er blevet koncentreret i færre, men større gartnerier. Mere end halvdelen af det danske areal med frilandsgrøntsager fandtes i 2018 på kun 25 bedrifter, som hver havde mere end 100 hektar og mere end halvdelen af arealerne med væksthusgrøntsager fandtes i de 10 største gartnerier (specialiseret i væksthusgrøntsager)., Det gennemsnitlige driftsresultat og den gennemsnitlige afkastningsgrad for grøntsagsgartnerier har udviklet sig mere positivt end for bedrifter specialiseret i landbrugsafgrøder., Der er i alt ca. 2.600 fuldtidsbeskæftigede i grøntsagsgartnerierne. Sammenholdt med værdien af produktionen anvendes mere arbejdskraft, men mindre kapital i grøntsagsgartnerierne end i planteavlslandbrug., Hent som pdf, Flere danske grøntsager, Kolofon, Flere danske grøntsager, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32703-flere-danske-groentsager

Analyse

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tælles blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen., , Analysens hovedkonklusioner: , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger"., , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

Analyser: Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017., I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2010 til 2017 er antallet af indvandrere med en dansk lægeuddannelse, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, steget med knap 700 personer (+69 pct.). Indvandrere fra Sverige og Norge står for en stor del af stigningen., 37 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, var under 20 år, da de kom til Danmark., 43 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, indvandrede til Danmark, da de var mellem 20 og 23 år, og hovedparten var svenskere og nordmænd., Tre år efter at indvandrere fra Sverige og Norge, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark, er henholdsvis 35 og 42 pct. udvandret igen. Blandt indvandrere fra øvrige lande, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, er 26 pct. udvandret efter tre år., Tre år efter at indvandrere fra øvrige lande, der var under 20 år ved indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark arbejder 85 pct. som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er nogenlunde samme andel som personer af dansk oprindelse. , Hent som pdf, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Kolofon, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33209-et-stigende-antal-indvandrere-med-dansk-laegeuddannelse-arbejder-som-laege-i-danmark

Analyse

Analyser: Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs

I 2018 gik 7.155 danske virksomheder konkurs. De fleste konkursramte virksomheder var små eller inaktive, men der var også store iblandt. Generelt er forløbet frem mod konkurs præget af en langsom kæntring for de små virksomheder, mens de store virksomheder har et kortere nedgangsforløb., Denne analyse giver en karakteristik af de virksomheder, der går konkurs, og har særligt fokus på virksomhedsformen. Samtidig beskrives den typiske udvikling i omsætning og antal ansatte de sidste fem år før konkurserne., , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af konkurser faldt efter et højt niveau i forbindelse med finanskrisen, men har atter været stigende siden 2014. Andelen af alle aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en vis omsætning), der er gået konkurs, har imidlertid været faldende., Andelen af konkurser ud af det samlede antal aktive virksomheder er særlig høj blandt iværksætter- og anpartsselskaber. Målt i antal er der flest aktive anpartsselskaber, der er gået konkurs., Mere end halvdelen af de aktive enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber havde eksisteret i mere end 10 år, da de gik konkurs, mens det gjaldt mindre end hver femte aktive anpartsselskab., Omsætningen i de konkursramte virksomheder, som var aktive fem år før konkurs, faldt hurtigere end antallet af ansatte frem mod konkursen., Perioden, hvor omsætningen falder inden konkurs, er væsentlig kortere for store virksomheder end for små virksomheder., Ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder har ikke haft ansatte de seneste fem år før konkurs., , Hent som pdf, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Kolofon, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/33216-omsaetning-falder-foer-antal-ansatte-frem-mod-konkurs

Analyse

Analyser: Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning., Et eksempel er medicinalbranchen, som på 10 år har mere end fordoblet sin andel af den samlede industriproduktion. Der er samtidig sket en markant udvikling i branchens produktionsproces, som slår igennem på produktivitetstallene for den samlede industri., Denne analyse undersøger medicinalbranchens bidrag til industriens produktivitetsudvikling forklaret ved nationalregnskabets KLEMS beregninger. Herunder belyses det hvilke inputfaktorer, der i særlig grad bidrager til produktivitetsvæksten., Analysens hovedkonklusioner: , Industrien har i perioden 2008-2017 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,1 pct., målt som vækst i produktionsoutput per time, mens medicinalbranchen i samme periode har haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,4 pct., Medicinalbranchen er vokset kraftigt de seneste 10 år, og branchens andel af den samlede industriproduktion er steget fra 7 pct. i 2008 til 15 pct. i 2017., Medicinalbranchen har stor betydning for industriens samlede produktivitetsvækst, og i høj grad også for, hvilke faktorer der driver den samlede industris produktivitetsvækst., Medicinalbranchen er kendetegnet ved en lav lønkvote, en stor andel af højtuddannet arbejdskraft og et højt investeringsniveau. De seneste 10 år er produktionen og produktiviteten steget kraftigt i medicinalbranchen., Medicinalbranchens produktivitet drives især af den ”totale faktorproduktivitet”, hvilket afspejler, at produktionsfaktorerne under ét er blevet mere effektive., Hent som pdf, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Kolofon, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 30. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

https://www.dst.dk/analyser/33895-skift-i-industriens-sammensaetning-paavirker-produktivitetsudviklingen

Analyse

Analyser: Sæson på boligmarkedet

Der er sæsonudsving på boligmarkedet, idet der fx sælges flere sommerhuse om foråret end om vinteren. Sommerhuse er også lidt dyrere om foråret end om vinteren. Ved at sæsonkorrigere tidsserierne for boligsalg og boligpriser kan man identificere og fjerne deres sæsonbevægelser, så de konjunkturdrevne bevægelser fremtræder mere klart., Denne analyse diskuterer emnet sæson på boligmarkedet, og undersøger blandt andet, om man teoretisk set kan spare penge ved at købe bolig om vinteren i stedet for om sommeren., , Analysens hovedkonklusioner:, Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på boligmarkedet, i både salgstal og boligpris. Boligsalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. Dog er priserne for sommerhuse højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal., Både for antallet af salg og for priserne er de relative sæsonudsving størst for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., En beregnet hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder. For sommerhuse er forskellen mellem 1. kvartal (billigst) og 3. kvartal (dyrest) på ca. 36.000 kr. pr. million., Den positive sammenhæng mellem sæsonen i salg og pris tyder på, at sæsonen fortrinsvis afspejler udsving i efterspørgslen, ikke i udbuddet. Samtidig tyder den svage sæson i boligprisen på, at boligudbuddet er elastisk i forhold til sæsonudsving, så en lille ændring i prisen giver en stor ændring i boligsalget. Dette gør sig mest gældende for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., Hent som pdf, Sæson på boligmarkedet, Kolofon, Sæson på boligmarkedet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 31. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/33912-saeson-paa-boligmarkedet

Analyse

Analyser: Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?

Vores forbrug trækker på naturens ressourcer - ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Jordens ressourcer er ikke uendelige, og der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed., Denne analyse ser nærmere på anvendelse af naturressourcer i den danske økonomi og fremlægger resultaterne af den første opgørelse af det danske ressourcefodaftryk. Ressourcefodaftrykket forsøger at opgøre hvor mange ressourcer, der bliver indvundet fra både den danske og den udenlandske natur til de varer og tjenester, som anvendes i den danske økonomi., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske import i 2016 vejede 63 mio. tons. Til produktionen af importen af varer og tjenester kan imidlertid tilknyttes et yderligere råstofforbrug på henholdsvis 70 og 21 mio. tons, så importen under ét havde et ressourcefodaftryk på omkring 154 mio. tons i 2016., Vægten af de varer, der blev eksporteret fra Danmark i 2016 var 38 mio. tons i 2016, men bag produktionen heraf lå samlet set en indvinding af 102 mio. tons råstoffer i Danmark og udlandet. Hertil kommer at produktionen af tjenester til eksport krævede 35 mio. tons råstoffer., Danmark har et betydeligt større ressourcefodaftryk per person end EU som gennemsnit. Vores forbrug og investeringer mv. krævede indvinding af 22 tons råstoffer per person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 14 tons., Det danske ressourcefodaftryk er steget siden 2013, men er lavere end i 2008. Især forbruget af varer med tilknytning til ikke-metalliske mineraler, såsom sten og grus til byggebranchen, er vokset., Hent som pdf, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Kolofon, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 21. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon:

https://www.dst.dk/analyser/34687-hvordan-paavirker-vores-forbrug-verdens-naturressourcer

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation