Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 2369

Analyser: Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen.I denne analyse sammenlignes udviklingen på arbejdsmarkedet for de personer, som var henholdsvis beskæftigede eller arbejdsløse 3 måneder efter fuldført uddannelse. Her kigges blandt andet på arbejdsfunktionen for de nyuddannede samt hvor langt de pendler til arbejde., Hermed kan analysen give et indblik i, om arbejdsløse dimittender i højere grad tager job på et lavere niveau eller om de pendler længere til arbejdet. Analysen fokuserer på dimittender med en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., , Analysens hovedkonklusioner: , Knap 56 pct. af de erhvervsuddannede og 72 pct. af akademikerne, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, var i beskæftigelse efter 21 måneder. Det er en markant lavere beskæftigelsesandel efter 21 måneder end blandt de nyuddannede, som var i beskæftigelse allerede efter 3 måneder., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget efter uddannelsen (75 pct.). For erhvervsuddannede gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, efter 21 måneder arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter deres uddannelse, pendler efter 21 måneder i gennemsnit 5 km længere til arbejde end akademikere, der var i beskæftigelse 3 måneder efter deres uddannelse. For erhvervsuddannede er den tilsvarende forskel relativ beskeden på omkring 1 km., Akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, flytter i højere grad til en ny kommune end akademikere, der var i beskæftigelse efter uddannelsen. For erhvervsuddannede er der stort set ikke nogen forskel på flyttemønstret blandt de personer, som var beskæftigede eller arbejdsløse efter uddannelsen., Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt (fagligt og geografisk) efter job, men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen er det forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for udvalgte baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob er der imidlertid ikke korrigeret for., Hent som pdf, Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Kolofon, Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/34758-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse-pendler-laengere-til-arbejde

Analyse

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen., , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/analyser/36335-loenforskellen-mellem-maend-og-kvinder-skabes-blandt-de-hoejst-loennede

Analyse

Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/37362-danske-firmaer-med-stor-eksponering-mod-brexit

Analyse

Analyser: Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning

Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne. Ordningen kompenserer virksomheder med højst 25 fuldtids-ansatte for tabt omsætning som følge af Covid-19 pandemien., Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kompenserede virksomheder ud fra bl.a. geografi, branche, alder, størrelse og omsætning., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end 70.000 virksomheder har samlet set modtaget 5,8 mia. kr. i kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet., 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen , Byen København, , hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct., Frisørsaloner, er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. , Taxikørsel, er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august., De kompenserede virksomheder er hovedsageligt helt små virksomheder. Således har 54 pct. af de kompenserede virksomheder ingen beskæftigede ud over ejeren selv, og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr., Næsten 62 pct. af de kompenserede virksomheder, som har eksisteret siden 2016, havde en gennemsnitlig årlig positiv vækst i omsætningen fra 2016-2019. Ordningen har således hovedsageligt støttet virksomheder med positiv vækst i de foregående år, men som grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden., Hent som pdf, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Kolofon, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 26. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/44060-covid-19-over-70000-selvstaendige-og-smaa-virksomheder-har-faaet-kompensation-for-tabt-omsaetning

Analyse

Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

Analyse

Analyser: Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?

Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m., Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand., Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer., Analysens hovedkonklusioner:, En fjerdedel af de nystartede erhvervsuddannelseselever i 2015-2017 pendler under 5 km mellem deres hjem og erhvervsskole, mens 14 pct. må pendle mindst 50 km. 44 pct. af gymnasieleverne har under 5 km til deres gymnasium, mens under 1 pct. pendler mindst 50 km., På trods af ulemperne ved at pendle langt til uddannelse er frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af det første år højest blandt de elever, som har under 5 km til deres uddannelse med 24 pct., mens det er 5 procentpoint lavere for elever med over 50 km. For gymnasieelever er frafaldet derimod højest for de elever, der har over 50 km til deres gymnasium med 25 pct., mens frafaldet blandt elever med under 5 km er 12 pct., Pendlingsafstanden lader også kun til at have en lille betydning for elevens beslutning om at afbryde sin uddannelse i løbet af det første år, når man kontrollerer for en række andre faktorer. Den modelberegnede frafaldssandsynlighed for eleverne på erhvervsuddannelserne ændres næsten ikke over pendlingsafstandene, mens sandsynligheden stiger svagt for gymnasieeleverne., Hvis man opdeler på hovedindgange på erhvervsuddannelser ses det, at der er forskelle på sammenhængen mellem frafald og afstand. For eleverne på , Kontor, handel og forretningsservice , og , Omsorg, sundhed og pædagogik, stiger frafaldssandsynligheden nemlig med afstanden, i modsætning til de øvrige hovedindgange. For gymnasieeleverne stiger frafaldet med afstanden for alle de gymnasiale uddannelser., Hent som pdf, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Kolofon, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 20. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45920-er-der-en-sammenhaeng-mellem-frafald-paa-ungdomsuddannelserne-og-afstand

Analyse

Analyser: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen

Der er stor interesse for at følge den seneste udvikling i boligpriserne, blandt andet fordi boligen udgør en stor del af mange familiers formuer, og fordi boligpriserne er en konjunkturindikator. Ejendomssalgsstatistikken opgør udviklingen i boligpriserne på basis af data fra det elektroniske tinglysningssystem, hvor der er en vis forsinkelse i forhold til købsaftaledatoen., For at sikre aktuel viden offentliggøres de første tal for prisudviklingen inden alle ejendomshandler i en given periode er blevet registreret, mens de endelige tal offentliggøres elleve måneder efter de første tal., Denne analyse sætter fokus på, hvor stor forskel der er på de foreløbige og de endelige estimater for boligprisudviklingen, og om de foreløbige estimater i gennemsnit rammer enten for højt eller for lavt. Analysen markerer, at det nu er muligt at se tidligere foreløbige tal for ejendomssalgsstatistikken i Statistikbanken i såkaldte versionstabeller., Analysens hovedkonklusioner:, Første estimat for prisudviklingen for enfamiliehuse i en given måned i 2019 i forhold til samme måned året før afviger i gennemsnit med 0,7 procentpoint fra det endelige estimat. Det tilsvarende tal for ejerlejligheder er 0,8 procentpoint. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig årlig prisudvikling i den analyserede periode på 3,0 pct. for enfamiliehuse og 0,3 pct. for ejerlejligheder., Der er ingen væsentlig systematisk skævhed (bias) i estimaterne. Nogle måneder opjusteres, mens andre nedjusteres. Samlet set er der en mindre negativ skævhed på 0,1 procentpoint både for ejerlejligheder og enfamiliehuse., Det første estimat for boligprisudviklingen kan godt have det modsatte fortegn af det endelige estimat, og dermed fx indikere et prisfald, selvom senere estimater viser en prisstigning. Det kan særligt forekomme, hvis prisudviklingen ligger tæt på nul. I 2019 var der ingen fortegnsskift for enfamiliehuse, når man måler prisudviklingen i forhold til samme måned året før. For ejerlejligheder var der fortegnsskift tre gange, i januar, maj og august., Første estimat for prisudviklingen, som offentliggøres ca. to måneder efter afslutningen på den periode, som statistikken dækker, kan i sjældne tilfælde ligge i omegnen af 2 procentpoint højere eller lavere end det endelige estimat. Ved femte version fire måneder senere og i versionerne derefter frem til det endelige estimat i 12. version er den maksimale afvigelse for månedsopgørelserne i 2019 reduceret til 0,2 procentpoint for enfamiliehuse og 0,7 procentpoint for ejerlejligheder., Hent som pdf, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Kolofon, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/46223-paalideligheden-af-de-foreloebige-tal-for-boligprisudviklingen

Analyse

Analyser: COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019., Uden de ekstraordinære indtægter fra beskatningen af de indfrosne feriepenge i 2020 ville forringelsen have været på 118,9 mia. kr. I første halvår af 2021 er den offentlige saldo forringet med 53,5 mia. kr. i forhold til første halvår af 2019, som ikke var påvirket af COVID-19., Denne analyse gør – med tal for COVID-19-udgifter indsamlet ekstraordinært på foranledning af Eurostat – et første forsøg på at opgøre den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til og med 2. kvartal af 2021. Analysen fokuserer især på merudgifterne i sundhedsvæsenet herunder udgifter til værnemidler, tests og vacciner samt diverse kompensationsordninger og initiativer på tværs af erhvervs- og kulturliv., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 80,1 mia. kr. i perioden 2020 til og med 2. kvartal 2021. I samme periode var de total drifts- og kapitaludgifter for offentlig forvaltning og service 1.874 mia. kr., 18,5 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, testindsatsen uden for hospitalerne samt vaccinationsindsatsen. Testindsatsen har medført udgifter på 8,2 mia. kr., 56,9 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er givet igennem enten generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher eller socialområdet. De målrettede initiativer til socialområdet har til formål at forebygge mistrivsel og ensomhed., Siden 2. kvartal 2021 er der udbetalt yderligere 8,8 mia. kr. i økonomisk kompensation samt udgiftsført 1,2 mia. kr. til antigentests. Der forventes udbetalinger relateret til aflivning af mink på 13,8-15,8 mia. kr. Analysen vil blive opdateret på et senere tidspunkt, da kompensationsordningerne endnu ikke er endeligt opgjort og tiltag mod COVID-19 fortsat er i gang., Hent som pdf, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Kolofon, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/47714-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-paa-80-mia-kr-til-og-med-2-kvt-2021

Analyse

Analyser: Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?, Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede., De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020., Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730)., Branchegruppen , Svineproduktion, havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020., Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for , Svineproduktion, i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen , Slagterier, var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for , Gartneri , var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien., Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på , Mejerier , og i , Fiskeri og akvakultur, , nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008., Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene., Hent som pdf, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Kolofon, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. april 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/48223-halvdelen-af-de-ansatte-i-dansk-svineproduktion-i-2020-er-udlaendinge-flest-fra-ukraine

Analyse

Analyser: Portræt af danske landmænd

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere., Analysen fokuserer på selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje og belyser danske landmænds alder, familieforhold og uddannelse, samt økonomiske forhold som indkomst og pensionsopsparing. Hertil belyser analysen arbejdsforhold for landmændenes børn og ægtefæller. Analysen ser også på forskelle i landmændenes profil mellem 2010 og 2020., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje (herefter blot omtalt landmænd) er faldet fra 12.300 i 2010 til 7.500 i 2020. Af de 7.500 landmænd i 2020 var 5.600 også landmænd i 2010. 27 pct. af de landmænd, som har etableret sig som selvstændige mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010., Selvom betegnelsen landmand bruges om både mænd og kvinder, er 94 pct. af landmændene i 2020 mænd. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 pct., 50 pct. af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år., 5.400 landmænd er gift i 2020, hvilket svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt., 2.100 landmænd, svarende til 28 pct., har børn (på 16+ år) som arbejder inden for landbrug. Heraf har 1.300 landmænd, svarende til 17 pct. af alle landmænd, børn, som arbejder på deres bedrift., I 2020 havde 76 pct. landmænd en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte, og uddannelsesniveauet blandt landmænd har været stigende siden 2010., Landmænd har mindre pensionsformuer end arbejdsstyrken generelt. Det kan hænge sammen med, at landmændene er selvstændige erhvervsdrivende og derfor har naturligt incitament til at spare op i deres bedrift i stedet., Hent som pdf, Portræt af danske landmænd, Kolofon, Portræt af danske landmænd, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. september 2022 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2022 kl. 08:25, Nr. 2022:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/49360-portraet-af-danske-landmaend

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation