Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1471 - 1480 af 2369

    NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

    Kulturministeriets udbetalinger 2023

    Kulturministeriets udbetalinger 2023, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51282

    Nyt

    NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

    Service til ældre 2024

    Service til ældre 2024, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51286

    Nyt

    NYT: Befolkningstilvækst fortsat i de ældste aldersgrupper

    Befolkningsfremskrivninger 2025-2070

    Befolkningsfremskrivninger 2025-2070, Af 2025-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling fremgår det, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2025 udgjorde 5,7 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til mere end 8 pct. i 2039. De øvrige aldersgruppers andele ændres i mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Befolkningen runder 6 mio. i 2025, Ifølge den nye befolkningsfremskrivning forventes befolkningstallet at runde 6 mio. i løbet af 2025, hvorefter det i løbet af 2026 atter falder til lige under 6 mio. Årsagen til denne nedgang skyldes håndteringen af ukrainerne, som er kommet til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), i modellen bag befolkningsfremskrivningen. Her medtages ukrainerne i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det nuværende udløb af særloven, pt. i marts 2026. I alle fremskrivninger siden krigens start i 2022 har ukrainerne været håndteret på denne vis. Da ukrainere med ophold efter særloven pr. 1. januar 2025 udgør 33.929 personer, har gruppen netop nu afgørende betydning for, hvornår Danmarks befolkning kommer lige præcis over eller under 6 mio. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Antal fødte på niveau med sidste års fremskrivning, I sidste års befolkningsfremskrivning resulterede justeringen af de langsigtede fertilitetsniveauer i en reduktion af antal fødte både på kort og langt sigt. I den nyeste befolkningsfremskrivning er der ikke foretaget yderligere justering af de forventede fertilitetsniveauer udover, at der naturligvis indgår yderligere et dataår i både de historiske oplysninger samt modelleringen bag fertilitetsforventningen. Ifølge årets fremskrivning forventes ca. 64.000 fødte i år 2030, hvilket er på linje med antallet i sidste års befolkningsfremskrivning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod, og , frdk225, Om fremskrivningens fertilitetskomponent, I 2024-befolkningsfremskrivningen blev den langsigtede fertilitetsforventning til de igangværende og kommende generationer justeret. Den kumulerede fertilitet for de uafsluttede generationer af kvinder af dansk oprindelse bliver nu modelleret ved hjælp af curve matching med historiske data fra Human Fertility Database. I årets fremskrivning angår dette kvinder født fra 1977 til og med 1992. For de efterfølgende generationer anvendes en konstant kumuleret fertilitetskvotient, der er tæt på 1992-niveauet. Også for befolkningen som helhed ventes den kumulerede fertilitet at ligge relativt stabilt fra og med generation 1992. I 2024-fremskrivningen gav den nye metode anledning til en nedjustering af den kumulerede fertilitet fra 1,88 til 1,69; et niveau der også er gældende i årets fremskrivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kohort01, samt fremskrivningsforudsætninger udarbejdet ifm. Befolkningsfremskrivningen 2024., Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2025-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2025, baseret på ændringen i den herboende befolkning med ophold begrundet i Særloven mellem 2024 og 2025. Denne ændring er på 2.600 personer, hvilket antages at udgøre nettoindvandringen af ukrainere i 2025. Køns- og aldersprofilen for de 2600 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i 2025. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2025, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrundlag på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2026, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022-2025, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2025-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2026., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51293

    Nyt

    NYT: Danske lastbilers transportarbejde er uændret

    Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret med et mindre fald på 0,3 pct. i første kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt 3,3 pct., mens det internationale transportarbejde steg 24,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Stor vækst i eldrevne lastbilers andel af transportarbejdet, Mens de danske lastbilers samlede transportarbejde har holdt sig omkring 4 mia. tonkm i flere år, har de eldrevne lastbilers andel heraf været støt stigende de sidste tre år. Ved indgangen til 2022 var eldrevne lastbilers transportarbejde så beskedent, at det ikke kunne måles i Danmarks Statistiks vejgodsstatistik. Tre år senere, i første kvartal 2025, var de eldrevne lastbilers samlede transportarbejde på 24 mio. tonkm eller omkring 6 promille af det samlede transportarbejde. Der har været en tilvækst på over 200 pct. i eldrevne lastbilers transportarbejde siden første kvartal 2024., Kilde: Særudtræk, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 2025, Ændring,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 1. kvt. 2025 ift. 4. kvt. 2024,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 103, 4, 096, 3, 885, 4, 121, 4, 230, 4, 097, 4, 230, 4, 219, -12, -0,3, National kørsel, 3, 398, 3, 467, 3, 363, 3, 451, 3, 571, 3, 617, 3, 761, 3, 635, -126, -3,3, Vognmandskørsel, 2, 929, 2, 885, 2, 987, 3, 011, 3, 180, 3, 181, 3, 310, 3, 251, -59, -1,8, Firmakørsel, 469, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, -67, -14,9, International kørsel, 704, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 114, 24,3, Fra Danmark til udlandet, 460, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 124, 47,9, Fra udlandet til Danmark, 198, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, -35, -24,5, Øvrig kørsel, 1, 46, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 26, 39,2,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 43,8, 42,3, 39,4, 43,2, 46,8, 42,8, 45,4, 43,9, -1,5, -3,3, National kørsel, 42,6, 41,2, 38,5, 42,2, 45,6, 41,9, 44,6, 43,1, -1,5, -3,4, Vognmandskørsel, 34,2, 33,1, 32,1, 34,1, 39,6, 36,2, 38,6, 37,5, -1,0, -2,7, Firmakørsel, 8,4, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,7, 6,1, 5,6, -0,5, -7,5, International kørsel, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 0,0, -2,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,1, 18,4, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, -8,6, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, -0,1, -27,9,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 370, 363, 347, 362, 375, 361, 360, 365, 5, 1,3, National kørsel, 322, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 323, -4, -1,2, Vognmandskørsel, 260, 254, 259, 261, 272, 271, 276, 271, -5, -1,8, Firmakørsel, 62, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 1, 2,0, International kørsel, 47, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 9, 26,3, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51331

    Nyt

    NYT: Faldende omsætning i private byerhverv

    Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023

    Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . Faldet er primært båret af brancherne , Energiforsyning,, Transport, og, Engroshandel,, hvor omsætningen faldt med hhv. 445 mia. kr., 247 mia. kr. og , 74, mia. kr. Men hvis man sammenligner med 2019 er omsætningen i de tre brancher vokset med hhv. 218 mia. kr., , 163, mia. kr. og , 255, mia. kr. og samlet set er omsætningen i de private byerhverv vokset med , 1.283, mia. kr. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, Lille stigning i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte heri, I 2023 var der 420.000 økonomisk aktive firmaer viser foreløbige tal fra , Generel firmastatistik, . Dette er en stigning på 2.600 (0,6 pct.) aktive firmaer i forhold til året før. Størstedelen af stigningen i antal firmaer var i branchen , Finansiering og forsikring, , som steg med 1.900. Derudover steg hhv. , Videnservice, og , Ejendomshandel og udlejning, med hhv. 800 og 600 aktive firmaer. Omvendt var de største fald antallet af firmaer i brancherne , Handel, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Bygge og anlæg, , som faldt med hhv. 700, 500, og 400 aktive firmaer. , Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.464.000 i den foreløbige generelle firmastatistik. Dette er en stigning på , 27.500, (, 1 pct., ) fra 2022 til 2023. Den største stigning var i branchen , Videnservice, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 7.000, hvilket svarer til , 5, pct. Herefter kommer , Offentlig administration, forsvar og politi, og , Transport, , som steg med hhv. 5.900 og 5.500 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 19 pct. (, 2.400, fuldtidsansatte). Modsat faldt , Ejendomshandel og udlejning, med 2.400 fuldtidsansatte, hvilket også er den største relative tilbagegang svarende til 7 pct. Derudover faldt , Handel, med 1.600 fuldtidsansatte, mens , Bygge og anlæg, faldt med 1.400. , Flest nye firmaer i Erhvervsservice, I 2023 blev der skabt 30.100 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 7.700 nye firmaer. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye firmaer i den branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.900 årsværk i 5.100 nye firmaer., 235 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2020-2023 var der 235 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for , Handel og transport mv., , hvor 76 virksomheder tilsammen skabte 1.200 årsværk i perioden., Stigning i årets resultat trods fald i mange brancher, Samlet set steg årets resultat med 51 mia. kr., når man ser bort fra branchen , Ejendomshandel,, for hvilken de økonomiske poster ikke fremgår af denne foreløbige offentliggørelse. I branchen , Videnservice, , der blandt andet dækker over , Hovedsæders virksomhed, , var årets resultat i høj grad påvirket af store indtægter af kapitalandele fra datterselskaber. Derudover var der stigninger i årets resultat i brancherne , Industri, og , Information og kommunikation, på hhv. 20 mia. kr. og 3,5 mia. kr. Ser man bort fra , Transport,, hvor indtjeningen i 2022 var ekstraordinært høj, var der i de øvrige brancher med faldende resultat, et samlet fald i årets resultat på 80 mia. kr., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*,  , antal, mio. kr., I alt, 247, 813, 247, 899, 1, 382, 411, 1, 398, 611, 6, 179, 095, 5, 460, 544, 733, 296, .., Råstofindvinding, 223, 220, 3, 788, 3, 784, 33, 337, 26, 598, 11, 026, -, 1, 165, Industri, 15, 724, 15, 563, 292, 101, 294, 272, 1, 184, 469, 1, 216, 629, 116, 271, 136, 157, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 12, 140, 14, 490, 983, 248, 537, 928, 81, 201, 54, 943, Vandforsyning og , renovation, 2, 361, 2, 330, 10, 257, 10, 808, 47, 190, 45, 817, 2, 360, 1, 586, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, 162, 308, 160, 864, 377, 946, 371, 165, 29, 743, 19, 018, Handel med biler, 7, 825, 7, 777, 41, 475, 42, 000, 218, 552, 230, 589, 11, 034, 8, 330, Engroshandel, 15, 532, 15, 272, 153, 623, 154, 829, 1, 194, 653, 1, 120, 779, 67, 222, 45, 551, Detailhandel, 18, 144, 17, 740, 135, 322, 131, 995, 401, 096, 396, 338, 8, 071, 3, 805, Transport, 12, 278, 12, 080, 115, 141, 120, 512, 864, 251, 617, 007, 255, 710, 59, 822, Hotel og restauranter, 14, 511, 14, 341, 70, 562, 72, 421, 77, 194, 82, 011, 3, 741, 3, 782, Information og , kommunikation, 20, 510, 20, 655, 108, 323, 109, 603, 233, 897, 238, 512, 8, 362, 12, 030, Ejendomshandel, 37, 931, 38, 595, 24, 341, 24, 127, 111, 874, 107, 927, 64, 149, .., Videnservice, 41, 508, 42, 307, 147, 479, 154, 482, 291, 974, 309, 576, 60, 070, 365, 182, Rejsebureauer mv., 20, 874, 21, 069, 102, 832, 101, 843, 154, 869, 155, 393, 13, 969, 12, 150, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 329, 1, 285, 2, 719, 2, 582, 4, 546, 4, 274, 368, 395, *Foreløbige tal for 2023, Note: For branchen Ejendomshandel og udlejning er økonomiske poster ikke inkluderet i den foreløbige 2023 offentliggørelse , grundet for stor usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, og , regn20, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2024 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50009

    Nyt

    NYT: 2.300 flere lønmodtagere i juni

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2025

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i juni med 2.300 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I juni havde 3.057.800 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.400 personer højere end i maj, og i sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i juni med 900 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 34.400 flere lønmodtagere på et år, I juni var der 34.400 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,1 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 29.500 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1.4 pct., og i sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i juni 5.200 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Stigning i brancherne , Hoteller og restauranter, og , Offentlig administration mv., I juni var der i branchen , Hoteller og restauranter, en stigning på 600 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I branchen , Offentlig administration, forsvar og politi, steg antallet af lønmodtagere med 1.100 personer i juni, svarende til 0,6 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , Juni, 2024,  , Maj, 2025*,  , Juni 2025*,  , Udvikling , juni 2024, - juni 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 023, 486, 3, 055, 548, 3, 057, 848, 0,1, 34, 362, 1,1, Offentlig forvaltning og service, 881, 631, 885, 909, 886, 828, 0,1, 5, 197, 0,6, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 141, 501, 2, 169, 639, 2, 171, 020, 0,1, 29, 519, 1,4, Uoplyst sektor, 354, 0, 0, .., .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , Juni, 2024,  , Maj, 2025*,  , Juni 2025*,  , Udvikling , juni 2024, - juni 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 023, 486, 3, 055, 548, 3, 057, 848, 0,1, 34, 362, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 172, 43, 447, 43, 373, -0,2, 201, 0,5, Råstofindvinding, 4, 064, 3, 866, 3, 859, -0,2, -205, -5,0, Industri, 335, 451, 340, 626, 340, 893, 0,1, 5, 442, 1,6, Energiforsyning, 16, 687, 17, 257, 17, 428, 1,0, 741, 4,4, Vandforsyning og renovation, 14, 572, 14, 633, 14, 659, 0,2, 87, 0,6, Bygge og anlæg, 186, 274, 189, 545, 189, 512, 0,0, 3, 238, 1,7, Handel, 457, 644, 459, 512, 459, 372, 0,0, 1, 728, 0,4, Transport, 148, 498, 149, 625, 149, 640, 0,0, 1, 142, 0,8, Hoteller og restauranter, 132, 936, 136, 970, 137, 585, 0,4, 4, 649, 3,5, Information og kommunikation, 123, 745, 122, 798, 122, 853, 0,0, -892, -0,7, Finansiering og forsikring, 91, 519, 93, 368, 93, 314, -0,1, 1, 795, 2,0, Ejendomshandel og udlejning, 44, 427, 45, 347, 45, 450, 0,2, 1, 023, 2,3, Videnservice, 185, 704, 188, 941, 189, 392, 0,2, 3, 688, 2,0, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 162, 779, 166, 594, 166, 203, -0,2, 3, 424, 2,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 163, 950, 169, 099, 170, 186, 0,6, 6, 236, 3,8, Undervisning, 230, 930, 230, 940, 231, 063, 0,1, 133, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 552, 197, 552, 579, 552, 752, 0,0, 555, 0,1, Kultur og fritid, 63, 008, 64, 198, 64, 172, 0,0, 1, 164, 1,8, Andre serviceydelser mv., 65, 576, 66, 204, 66, 141, -0,1, 565, 0,9, Uoplyst aktivitet, 354, 0, 0, .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for april og maj 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 500 personer i maj og uændret for april. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2025 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2025, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50130

    Nyt

    NYT: Eksporten uændret i juni

    Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025

    Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025, I juni faldt den samlede eksport med 0,2 pct. til 172,3 mia. kr. og var dermed stort set uændret i forhold til sidste måned. Det uændrede niveau i den samlede eksport dækker dog over en stigning i vareeksporten på 2,0 pct. og et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 149,1 mia. kr. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport faldet med 0,2 pct., mens importen er steget med 0,3 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer og tjenester til USA steg i 2. kvartal 2025, I 2. kvartal af 2025 var den samlede eksport til USA på 89,5 mia. kr., hvilket er 3,5 mia. kr. mere end i 1. kvartal af 2025. Eksporten af varer steg 2,1 mia. kr. til 62,2 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 1,4 mia. kr. til 27,3 mia. kr. I juni faldt eksporten til USA med 4,1 pct. til 29,3 mia. kr. Stigningen i december skyldes især varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, hvor der er en del udsving i handlen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen i 2025 på niveau med sidste år, I de første seks måneder af 2025 lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 157,2 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2024. Overskuddet på varer steg 19,8 mia. kr. som følge af en stigning i overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet på tjenester faldt med 7,2 mia. kr. og overskuddet på indkomst faldt 10,3 mia. kr. I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 27,3 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. højere end i maj, hvor overskuddet var på 26,6 mia. kr. Overskuddet på varehandel steg 1,9 mia. kr. i juni, som følge af en stigning i eksporten. Overskuddet på tjenester faldt 1,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 2,8 mia. kr. for januar-maj 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-juni,  , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 26,6, 27,3, .., .., 154,5, 157,2, Indtægter, 204,9, 204,3, -0,3, -1,0, 1, 174,4, 1, 221,8, Udgifter, 178,3, 177,0, -0,7, -0,1, 1, 019,9, 1, 064,6, Varer og tjenester, 22,3, 23,1, .., .., 131,0, 143,5, Eksport, 172,5, 172,3, -0,2, -0,2, 977,7, 1, 023,3, Import, 150,2, 149,1, -0,7, 0,3, 846,7, 879,8, Varer, 22,1, 24,0, .., .., 123,3, 143,1, Eksport, 102,5, 104,6, 2,0, 1,1, 568,8, 616,4, Import, 80,4, 80,5, 0,1, 0,8, 445,5, 473,2, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 7,1, .., .., 36,8, 35,0, Eksport, 76,6, 79,7, 4,0, 3,3, 430,7, 461,0, Import, 72,9, 72,6, -0,5, 1,0, 393,9, 425,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,3, 16,9, .., .., 86,5, 108,1, Eksport, 25,9, 24,9, -3,9, -5,1, 138,1, 155,4, Import, 7,5, 8,0, 5,6, -0,9, 51,6, 47,3, Tjenester, 0,2, -0,9, .., .., 7,6, 0,4, Eksport, 70,0, 67,7, -3,3, -2,2, 408,9, 406,9, Import, 69,8, 68,6, -1,7, -0,3, 401,2, 406,6, Indkomst, 7,4, 7,1, .., .., 41,7, 31,4, Indtægter, 28,9, 28,5, -1,5, -6,0, 176,7, 176,2, Udgifter, 21,6, 21,4, -0,9, -2,6, 134,9, 144,9, Løbende overførsler, -3,0, -3,0, .., .., -18,2, -17,6, Indtægter, 3,5, 3,5, 2,5, 1,6, 20,0, 22,3, Udgifter, 6,5, 6,5, 0,6, -0,4, 38,3, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -0,6, .., .., -1,7, -3,8, Fordringserhvervelse, netto, 26,0, 26,7, .., .., 152,8, 153,4, 1, Juni 2025 i forhold til maj 2025., 2, April-juni 2025 i forhold til januar-marts 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. august 2025 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50147

    Nyt

    NYT: Industriens produktion steg i juni og i 2. kvartal

    Industriens produktion og omsætning juni 2025

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juni 2025, De senere måneder har været præget af betydelig usikkerhed og bekymring for konsekvenserne af øget told på samhandel med USA. Det gælder i sagens natur særligt for de industrivirksomheder, der opererer internationalt. Indtil videre ser det dog ikke ud til at have påvirket industriens samlede produktion mærkbart, idet produktionen steg 2,7 pct. fra maj til juni og 2,1 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så steg produktionen med 3,2 pct. i juni, og i hele 2. kvartal steg produktionen 2,0 pct. sammenlignet med 1. kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Stor stigning i maskinindustrien, I juni steg produktionen i , maskinindustrien, med hele 14,2 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, men set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen med 7,0 pct. i forhold til det foregående kvartal. , Maskinindustrien, indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere seks branchegrupperinger i juni., Faldende produktion i fem branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juni, så var der fem branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , elektronikindustrien, , hvor produktionen i juni faldt med 2,8 pct. Set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen dog med 5,1 pct. i forhold til 1. kvartal. Ud over den nævnte branchegruppering var der faldende produktion i yderligere fire branchegrupperinger, der dog ikke var betydningsfulde nok til at trække det samlede indeks ned., Stigende omsætning i juni, Industriens samlede omsætning steg 1,1 pct. fra maj til juni, og den lå i 2. kvartal 1,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I juni steg omsætningen 0,8 pct. på eksportmarkedet og 2,2 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,2, 5,8, -0,2, -1,0, -2,6, 9,4, 2,0, 1,8, 2,1, 2,7, Omsætning, 2, I alt, 4,6, 1,3, 0,5, 0,0, -0,2, 0,7, 0,0, 1,4, 1,2, 1,1,  , Eksport, 5,3, 0,0, 0,9, 0,7, -3,2, -2,4, -0,6, 1,3, 1,3, 0,8,  , Hjemme, 3,1, 5,1, 0,2, -0,7, 4,7, 5,6, 3,5, 2,3, 0,9, 2,2,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,9 pct. i april og faldt 0,3 pct. i maj. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,2 procentpoint i april og 0,4 procentpoint i maj i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juni bliver offentliggjort d. 11. august 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2025,  ,  , 2025, Jan.-mar./, Apr.-jun., Maj/, Jun.,  , Vægte, 1, Jan., Feb., Marts, April, Maj, Juni,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,5, 126,6, 123,1, 125,5, 125,1, 128,5, 2,1, 2,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 101,5, 100,4, 100,5, 104,4, 103,8, 101,7, 2,5, -2,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 116,4, 102,9, 99,3, 100,6, 102,0, 103,5, -3,9, 1,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 79,3, 83,2, 83,9, 85,1, 84,4, 84,1, 2,9, -0,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 106,7, 110,3, 108,3, 107,4, 108,4, 112,2, 0,8, 3,5, Medicinalindustri, 20,9, 178,8, 188,9, 184,0, 175,5, 193,3, 196,3, 2,4, 1,6, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 79,6, 83,2, 81,6, 81,0, 79,1, 77,9, -2,6, -1,5, Metalindustri, 7,9, 93,4, 96,9, 100,0, 96,5, 88,4, 89,2, -5,6, 0,9, Elektronikindustri, 6,2, 76,7, 93,3, 94,9, 98,3, 91,4, 88,8, 5,1, -2,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 106,7, 102,8, 99,6, 111,6, 108,2, 107,5, 5,9, -0,6, Maskinindustri, 16,0, 87,8, 94,3, 81,4, 102,3, 83,9, 95,8, 7,0, 14,2, Transportmiddelindustri, 1,5, 113,3, 115,3, 107,6, 111,2, 106,0, 116,1, -0,9, 9,5, Møbler og anden industri mv., 15,8, 162,5, 164,9, 162,7, 163,6, 164,9, 170,4, 1,8, 3,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 93,1, 101,7, 97,2, 106,3, 96,2, 101,8, 4,2, 5,8, Mellemproduktindustri, 23,7, 92,2, 95,5, 91,8, 93,9, 93,0, 92,1, -0,2, -1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 92,2, 84,7, 95,4, 93,3, 82,1, 89,8, -2,6, 9,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 163,3, 168,1, 163,6, 162,0, 170,0, 173,1, 2,0, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 106,4, 110,1, 106,9, 112,3, 107,1, 110,5, 2,0, 3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 124,9, 129,5, 126,9, 128,1, 127,9, 131,6, 1,7, 2,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. august 2025 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50301

    Nyt

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50884

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation