Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1001 - 1010 af 2368

NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016, , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt, , , Bidrag, , Refusion, , omkost-, ninger, omkost-, ninger, , omkost-, ninger, , , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistikdokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25382

Nyt

NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

Feriehusudlejning (år) 2018, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2, , antal, , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3, , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3, , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2, , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27641

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

Erhvervsbeskæftigelsen 2013

Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

Godstransport i rørledninger 2014

Godstransport i rørledninger 2014, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185, , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300, , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20389

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015, , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016, , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013, , , , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40260

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation