Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1091 - 1100 af 2376

Analyser: COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget

For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug., Elforbruget i husstande og hos virksomheder kan løbende aflæses med , smart meters, , som i disse år bliver installeret som erstatning for de traditionelle elmålere. Introduktionen af smart meters betyder, at det nu er muligt at beskrive de enkelte husstandes eller virksomheders energiforbrug time for time., Analysens hovedkonklusioner: , Elforbruget i husstandene var i ugerne efter nedlukningen, som blev annonceret i uge 11 2020, højere end før nedlukningen. Det typiske elforbrug i uge 12 var 10 pct. højere end samme uge året før., Under normale omstændigheder er elforbruget i en typisk husstand forskelligt i hverdage og i weekenden, men efter nedlukningen af samfundet nærmede hverdagenes elforbrug sig det mønster, som typisk kendes fra weekenddage, idet stigningen i elforbruget særligt skete i dagtimerne på hverdage., I takt med den gradvise genåbning af samfundet og forårets komme faldt elforbruget i husstandene., På produktions- og service-siden betød nedlukningen store ændringer for elforbruget i nogle brancher, mens andre brancher stort set var upåvirkede. De største fald i uge 12, som var på omkring 50 pct. i forhold til året før, skete i gymnasier mv. og grundskoler., , Hent som pdf, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Kolofon, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 29. juli 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/39383-covid-19-restriktionerne-har-paavirket-elforbruget

Analyse

Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Analyse

Analyser: Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne, De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere – særligt fra Rumænien, Polen, Litauen og Ukraine - som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark., Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen., Kun meget få personer fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som er bosiddende i landkommunerne, er over 60 år., De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien sammenlignet med den samlede befolkning i landkommunerne., Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra alle fire lande lever i parfamilier., Hent som pdf, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Kolofon, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. september 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/41577-oesteuropaeere-modvirker-befolkningstilbagegang-i-landkommunerne

Analyse

Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/42797-hvem-er-det-der-koeber-enfamiliehuse

Analyse

Analyser: Gartneri i 40 år

Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter., Siden 1980 er der hvert år udgivet regnskabsstatistik for gartneri, som beskriver de økonomiske forhold for danske gartnerier og deres produktion samt strukturforhold som antal gartnerier, deres størrelse samt arbejds- og energiforbrug. Denne analyse beskriver udviklingen i det danske gartnerierhverv i de 40 år, regnskabsstatistikken har eksisteret., Analysens hovedkonklusioner:, , I 1980 var der flere end 4.000 gartnerier, mens der i de senere år har været knap 1.000., Væksthusarealet er blevet mindre, og det meste findes nu på Fyn. Arealet med frilandsgrøntsager er, efter et mindre fald, steget siden årtusindeskiftet og findes nu især i Jylland. Arealer med planteskole samt frugt og bær er blevet mindre siden 1980., En stor del af især væksthus- og planteskoleproduktionen finder sted i relativt få og specialiserede gartnerier. Til sammenligning er der flere, men mindre producenter af frugt og bær., Værdien af gartneriprodukter udgør 17 pct. af samtlige planteprodukter fra dansk jordbrug, dvs. alt hvad der produceres på danske marker inkl. drivhuse., Økonomien i gartneriproduktion beskrevet ved lønningsevne og driftsresultat har varieret meget gennem de sidste 40 år. Investeringer i gartnerierne var størst sidst i 1980’erne., Gartneriejernes gennemsnitsalder er steget efter årtusindeskiftet, og i 2019 var den ca. 60 år., Energiforbruget i væksthusene har været faldende i løbet af de sidste 40 år. Forbruget pr. m, 2, væksthus er mere end halveret i forhold til da det toppede i forbindelse med nogle kolde år i 1980’erne og 1990’erne., Hent som pdf, Gartneri i 40 år, Kolofon, Gartneri i 40 år, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45276-gartneri-i-40-aar

Analyse

Analyser: Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion., I denne analyse fokuseres på, hvordan produktion og salg af varer i udlandet indgår i nationalregnskabet, og hvor meget denne produktion fylder i forhold til den samlede produktionsværdi og udenrigshandel. Der anvendes officiel statistik, som alle har adgang til. Desuden belyses, hvorfor det ikke er muligt at opdele det danske BNP i en indenlandsk og udenlandsk del afhængig af, hvor produktionen fysisk finder sted., Analysens hovedkonklusioner:, Merchanting (danske virksomheders handel i udlandet med varer købt i udlandet) udgør i 2017-2019 ca. 15 pct. af produktionsværdien i branchen Engroshandel og ca. 7 pct. af den samlede eksport af varer., Processing (salg efter forarbejdning i udlandet) udgør i 2017-2019 ca. 8 pct. af den samlede produktionsværdi i brancherne inden for Fremstillingsvirksomhed og ca. 7 pct. af den samlede eksport af varer. Import af varer knyttet til processing udgør ca. 2 pct. af den samlede import af varer, mens køb af forarbejdningstjenester i udlandet udgør ca. 2 pct. af den samlede import af tjenester., Det er ikke muligt at beregne virksomhedernes værditilvækst ved merchanting og processing, selvom man kan beregne produktionsværdien. Det skyldes, at mange virksomheder producerer varer i både ind- og udland, og dermed opstår nogle principielt udelelige fællesomkostninger, fx ved fælles markedsføring. Når man ikke kan opgøre værditilvæksten ved udenlandsk produktion, kan man heller ikke opgøre BNP ved udenlandsk produktion., Hent som pdf, Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?, Kolofon, Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 25. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:05, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/analyser/45467-hvordan-indgaar-dansk-produktion-af-varer-i-udlandet-i-nationalregnskabet

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation