Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1121 - 1130 af 2376

    Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

    Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: ,  , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

    https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

    Analyse

    Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

    Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget.,  , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

    Analyse

    Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

    Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

    Analyse

    Analyser: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

    På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets., I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile pro­duktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden 2014-2016., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i 2015. Bidragene til denne afvi­gende udvikling kommer især fra tre faktorer:, Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklin­gen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for be­klædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen., Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i 2015. Specielt det højere forbrug af finansielle ser­vices i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssam­mensætningen er dog marginal., Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområ­det, især for 2014.,  , Hent som pdf, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Kolofon, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27498-hvorfor-er-den-danske-inflation-forskellig-fra-euroomraadets

    Analyse

    Analyser: Stor samhandel mellem Danmark og USA

    USA er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015. I denne analyse beskrives handlen mellem Danmark og USA, samt USA-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner: , USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015, svarende til ca. 9,5 pct. af Danmarks samlede eksport, mens importen fra USA udgør 5,7 pct. af den samlede danske import., Der er ca. 52.000 beskæftigede knyttet til den danske eksport til USA, primært indenfor brancherne industri og handel og transport., Søtransport med gods udgjorde 30 pct. af eksporten til USA i 2015, mens medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde 25 pct. Andre vigtige eksportvarer til USA inkluderer dele til vindmøller, høreapparater, enzymer, og fødevarer., Det er ca. 2.750 danske eksportvirksomheder, som står bag vareeksporten til USA., Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer. Amerikanske virksomheder har omkring 550 datterselskaber i Danmark med omkring 39.000 ansatte., Du kan finde 2018-tal på samhandlen mellem Danmark og USA i artiklen , "Forholdet mellem Danmark og USA i tal", . De nye 2018-tal omfatter både varer som krydser grænsen, aktiviteter i udlandet og korrektioner samt tjenester., Hent som pdf, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Kolofon, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Rettet: 20. august 2019 kl. 11:28, Nr. 2016:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

    https://www.dst.dk/analyser/27502-stor-samhandel-mellem-danmark-og-usa

    Analyse

    Analyser: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

    Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. I dag er forarbejdningsaktiviteter i udlandet, traditionel handel med varer, der passerer grænsen, samt køb og salg af varer, der udelukkende foregår udenfor landets grænser (merchanting) nært forbundet. Denne udvikling har været sær¬lig kraftig de seneste ti år., I denne analyse beskrives virksomhedernes internationale organisering af produktionen med et særligt fokus på danske fremstillingsvirksomheders produktion og salg i udland­et. Analysen er baseret på nye tal for betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester, der er offentliggjort den 10. oktober 2016., Analysens hovedkonklusioner: , I 2005 solgte danske fremstillingsvirksomheder varer i udlandet, som ikke er produceret i Danmark, for ca. 8 mia. kr. I 2015 var dette tal steget til godt 120 mia. kr., Fremstillingsvirksomhedernes salg af merchantingvarer, altså varer som købes og videre­sælges udenfor Danmarks grænser, udgjorde i 2015 næsten 70 mia. kr. Merchanting­varer­ne blev især solgt i andre EU-lande., Danske virksomheders køb af udenlandske varer til forarbejdning i udlandet er i løbet af ti år steget fra et niveau på næsten nul til knap 16 mia. kr. I samme periode er danske virksom­heders køb af forarbejdningsydelser i udlandet steget fra knap 1 mia. kr. til næsten 9 mia. kr., Hent som pdf, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Kolofon, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 10. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27689-stor-stigning-i-danske-fremstillingsvirksomheders-salg-af-varer-i-udlandet

    Analyse

    Analyser: Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark

    Der findes adskillige statistikker for udviklingen i boligpriser i Danmark.Statistikkerne bygger på forskellige datagrundlag og forskellige statistiske metoder og giver derfor ikke altid helt det samme billede af udviklingen i boligpriserne. Denne analyse sammenligner de forskellige boligprisstatistikker og viser, at den kvartalsvise prisudvikling typisk er ret ens, men at selv små forskelle i de kvartalsvise ændringer mellem boligprisstatistikkerne over tid kan give forskellige forløb., Analysens hovedkonklusioner:,  , Den kvartalsmæssige prisudvikling i de forskellige boligprisstatistikker er typisk tæt på hinanden., De forskellige boligprisindeks følger typisk et parallelt forløb over tid, men prisindeksene er ikke sammenfaldende fordi en afvigende prisudvikling i enkelte kvartaler kan skabe en varig forskel på prisindeksenes niveau., Danmarks Statistiks prisstatistik ligger lidt over de andre prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder, mens Boligsidens prisindeks ligger lidt under de andre prisindeks for ejerlej­ligheder. Forskellene skyldes at der anvendes forskellige metoder., Forskellen på prisudviklingen i henhold til Ejendomssalgsstatistikken og de andre bolig­prisstatistikker varierer fra år til år og mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder. Opgjort for begge boligtyper og for perioden 2010-2015 har den gennemsnitlige kvartalsvise prisud­vikling været lidt højere i Ejendomssalgsstatistikken end i de andre prisstatistikker., Hent som pdf, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Kolofon, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

    https://www.dst.dk/analyser/27690-sammenligning-af-boligprisstatistikker-i-danmark

    Analyse

    Analyser: Mange job med relativt få timer om ugen

    Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job., Analysens, hovedkonklusioner, : ,  , I 1. halvår 2016 var der 650.900 job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og 455.500 af disse job var under 10 timer om ugen., På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. 5.500 af jobbene er besat af kontanthjælps­modtagere., Med knap 141.000 job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene., Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse., Knap 66.400 job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer., Hent som pdf, Mange job med relativt få timer om ugen, Kolofon, Mange job med relativt få timer om ugen, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

    https://www.dst.dk/analyser/27726-mange-job-med-relativt-faa-timer-om-ugen

    Analyse

    Analyser: De bedste mælkeproducenter har overskud

    Selvom mælkeproducenterne i Danmark de seneste par år har været påvirket af faldende mælkepris, dårlig økonomi og høj gæld, har nogle producenter klaret sig godt. I denne analyse undersøges, hvorfor nogle mælkeproducenter på trods af dårlige konjunkturer præsterer overskud, mens andre kører med underskud og plages af lav soliditet., Analysens hovedkonklusioner: ,  , Den fjerdedel af mælkeproducenterne, som klarer sig bedst, har præsteret solide resultater også i år med dårlige prisforhold., Lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producent­erne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater. Derudover er der også bidrag fra højere mælkeydelse og højere effektivitet på omkostninger., En del af mælkeproducenterne har ringe indtjening og mangler egenkapital, og er dermed i risikozonen for konkurs. Konkurser blandt mælkeproducenter tog for alvor fart i 2015 og er fortsat på højt niveau i 2016., Prisen på konventionel mælk har været faldende de seneste år, men mælkeprisen er nu i efteråret 2016 opadgående., Prisen på økologisk mælk har haft en mere gunstig udvikling de seneste år, blandt andet fordi al økologisk mælk nu kan afsættes som økologisk mælk. Det betyder, at driftsresultat­erne for de økologiske mælkeproducenter i 2015 er bedre end for de konven­tionelle., Hent som pdf, De bedste mælkeproducenter har overskud, Kolofon, De bedste mælkeproducenter har overskud, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 7. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/analyser/27903-de-bedste-maelkeproducenter-har-overskud

    Analyse

    Analyser: Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

    I Danmark, Norge og Sverige udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en stigende del af befolkningen. Samtidig er beskæftigelsen for disse personer i alle tre lande betydeligt lavere end blandt indlandsfødte., Men hvordan er ikke-vestlige indvandrere i Danmark integreret på arbejdsmarkedet sammenlignet med Sverige og Norge? Det undersøges i denne analyse, der sammenlig­ner beskæftigelsen for personer født i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Somalia, Syrien, Thailand og Tyrkiet, hvorfra der har været en betydelig indvandring til Danmark, Norge og Sverige. , Analysens hovedkonklusioner:,  , For indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien er forskellen i beskæftigelsen i forhold til indlandsfødte (’beskæftigelsesgabet’) større i Danmark end i Sverige og Norge. Sammenlignet med indlandsfødte er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien hermed dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige og Norge., Ud af de undersøgte indvandringslande, er det kun blandt indvandrere fra Thailand, hvor beskæftigelsesgabet er mindre i Danmark end i Sverige og Norge., Særligt i Sverige reduceres beskæftigelsesgabet for personer fra fx Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina i takt med opholdstiden, og indvandrere med lang opholdstid fra disse lande har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i Sverige end i Danmark og Norge., I alle tre skandinaviske lande er der et potentiale i at øge beskæftigelsen blandt ikke-vest­lige indvandrere. Hvis indvandrere i Danmark fra Bosnien-Hercegovina havde samme be­skæftigelse som i Norge, ville deres beskæftigelse være 16 procentpoint højere. Og hvis iranere i Danmark havde samme beskæftigelse som i Sverige, ville deres beskæftigelse være 8 procentpoint højere., Hent som pdf, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Kolofon, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 6. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/28102--ikke-vestlige-indvandrere-paa-arbejdsmarkedet-i-danmark-norge-og-sverige-hvordan-klarer-danmark-sig

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation