Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1411 - 1420 af 2371

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015

Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926, , , , , , , , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306, , , , , , , , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20625

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, .., , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29487

Nyt

NYT: Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

Udenrigsøkonomi 2019

Udenrigsøkonomi 2019, I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2019 skyldes især et overskud på den samlede varehandel på 135 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end året før. Det er især overskuddet på den del af varehandlen, der krydser grænsen, som bidrog til stigningen i overskuddet., Varer der ikke krydser grænsen udgør 16 pct. af vareeksporten, Eksporten af varer der ikke krydser den danske grænse er siden 2009 mere end tredoblet til 125 mia. kr. og udgør i 2019 16 pct. af den samlede vareeksport. I 2019 var overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse, 76 mia. kr., mens overskuddet på varer, der krydser den danske grænse, var på 60 mia. kr., Vareimport uden for den danske grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 7,4 pct. i 2019. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Næsten halveret overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen faldt fra 46 mia. kr. i 2018 til 24 mia. kr. i 2019. Faldet skyldes fortrinsvis en stigning i importen på 25,4 mia. kr. Eksporten steg med 3,6 mia. kr. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB1, Øget overskud på indkomst, Overskuddet på indkomst steg fra 2018 til 2019 med 4 mia. kr. til 62 mia. kr. Stigningen skyldes især en nedgang i udgifterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Principper for dansk vareeksport, Udenrigshandel opgøres ud fra to forskellige principper. Det ene princip afspejler den fysiske strøm af varer, der krydser den danske grænse og tager således ikke hensyn til ejerskifte. Det andet princip er baseret på ejerskifte og tager således ikke hensyn til om varerne krydser den danske grænse., Det første princip benyttes i statistikken udenrigshandel med varer, mens det andet princip bruges i betalingsbalancen. De underliggende kilder til Udenrigshandel med varer gør det muligt at offentliggøre statistikken månedligt, med stor detaljeringsgrad og i lange tidsserier. Ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, hvor statistikken over udenrigshandel med varer indgår som kilde, gør det muligt at vise værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen har ikke samme detaljeringsgrad for varer som udenrigshandelsstatistikken, men opgørelsen fanger bl.a. de danske virksomheders varesalg ude i verden, herunder merchanting (varer købt og videresolgt i udlandet). , Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende indtægter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 620,3, 620,6, 636,1, 637,3, 669,2, 685,4, 732,8, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,5, -4,7, -5,2, -4,2, -6,3, -7,3, -9,2, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,8, -5,1, -10,6, -9,2, -5,5, -11,7, -6,1, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -12,4, -12,7, -14,4, -25,8, -20,6, -12,3, -31,1, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Merchanting, 32,5, 34,4, 39,3, 44,6, 42,8, 46,0, 53,9, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 30,9, 43,9, 56,9, 63,3, 65,4, 61,8, 71,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Varer i betalingsbalancen, 656,4, 669,8, 695,3, 699,2, 738,7, 755,0, 802,9, , , , , , , , , Løbende udgifter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 546,0, 555,2, 573,1, 568,3, 607,4, 641,2, 647,0, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -5,0, -5,4, -5,8, -5,9, -6,1, -9,1, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -1,6, -0,9, -0,8, -0,5, -0,2, -0,5, -0,7, Fragt på import (CIFFOB), -14,6, -15,1, -15,6, -15,6, -16,7, -17,6, -17,9, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 3,4, 4,3, 7,0, 7,2, 10,6, 9,2, 7,6, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Bunkring og proviantering, 40,9, 38,0, 31,2, 24,1, 29,6, 34,7, 37,4, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 7,5, 10,6, 16,1, 13,7, 13,2, 10,7, 11,8, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Varer i betalingsbalancen, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Betalingsbalancens løbende poster, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende poster i alt, 149,7, 176,8, 167,9, 163,9, 168,7, 157,9, 185,5, Indtægter, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 332,2, 1, 413,1, 1, 469,0, 1, 521,3, Udgifter, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 178,0, 1, 168,4, 1, 244,4, 1, 311,1, 1, 335,7, Varer, 85,8, 89,3, 96,6, 114,4, 107,2, 90,3, 135,5, Eksport, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, 802,9, Import, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Varer som krydser dansk grænse, 70,7, 59,6, 47,8, 44,4, 41,7, 27,9, 59,7, Eksport, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Import, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 15,0, 29,7, 48,9, 70,2, 65,4, 62,4, 75,8, Eksport, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Import, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Tjenester, 41,7, 48,7, 41,6, 26,5, 45,0, 45,5, 23,7, Eksport, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, 498,3, Import, 359,8, 363,5, 391,7, 400,7, 415,7, 449,2, 474,6, Indkomst, 61,1, 72,1, 62,5, 51,8, 46,2, 58,3, 62,1, Indtægter, 178,4, 186,7, 193,1, 181,4, 187,7, 194,6, 194,0, Udgifter, 117,3, 114,6, 130,6, 129,6, 141,5, 136,2, 131,9, Løbende overførsler, -38,9, -33,2, -32,8, -28,9, -29,7, -36,3, -35,8, Indtægter, 20,1, 21,8, 24,3, 24,7, 26,0, 24,8, 26,1, Udgifter, 59,0, 55,0, 57,1, 53,6, 55,7, 61,0, 61,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -4,1, -7,1, 0,2, 1,0, 0,2, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2020 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30380

Nyt

NYT: Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020

Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 10,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det var 3,6 mia. kr. mindre end i september, hvilket især er forårsaget af fald i eksporten af tjenester samt fald i indtægterne på indkomst. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster har været faldende gennem 2020 og er i løbet af de første ti måneder af året 40,3 mia. kr. lavere end for samme periode året før. Det er især overskuddet på tjenestehandlen, der er faldet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Markant fald i handlen med varer og tjenester i 2020, Fra januar til oktober 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 13 pct., mens importen faldt med 9 pct. Særligt for tjenestehandlen har der været store fald i 2020, hvor eksporten er faldet med 19 pct. og importen er faldet med 11 pct. Det er især handlen med søtransport, rejser og bygge- og anlægstjenester, der er faldet i 2020. Både eksporten og importen af varer og tjenester faldt i perioden fra januar til maj, men steg igen i perioden fra maj til september. I oktober ses der dog atter et fald i både eksporten og importen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-september 2020 nedjusteret med 2,4 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af import af rejser. , Betalingsbalancens løbende poster, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, , 2020, Januar-oktober, 2020, , Oktober, 2019, 2020, September, Oktober, , mia. kr., Løbende poster i alt, 13,6, 174,9, 134,6, 13,8, 10,2, Indtægter, 119,1, 1, 332,2, 1, 208,7, 121,2, 116,4, Udgifter, 105,5, 1, 157,4, 1, 074,2, 107,4, 106,2, Varer, 10,9, 100,6, 105,7, 9,6, 9,4, Eksport, 67,5, 671,2, 645,4, 64,9, 63,4, Import, 56,6, 570,7, 539,6, 55,2, 54,0, Tjenester, -0,7, 50,7, 10,0, 1,6, -0,6, Eksport, 36,4, 467,0, 389,8, 39,3, 37,0, Import, 37,1, 416,3, 379,9, 37,7, 37,6, Indkomst, 6,2, 52,9, 50,4, 5,4, 4,3, Indtægter, 13,8, 171,4, 154,3, 15,1, 13,9, Udgifter, 7,6, 118,5, 103,9, 9,8, 9,7, Løbende overførsler, -2,8, -29,3, -31,5, -2,8, -2,9, Indtægter, 1,4, 22,7, 19,3, 1,8, 2,0, Udgifter, 4,2, 51,9, 50,8, 4,7, 4,9, Kapitaloverførsler mv., 0,0, 1,7, 0,6, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, og , bb1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31081

Nyt

NYT: Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020, Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019. Eksporten er faldet 16,2 pct., mens importen er faldet 10,9 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Fald i både eksport og import af tjenester i 2020, Eksporten af tjenester faldt 16,2 pct., svarende til 67 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det er primært forårsaget af fald i eksporten af rejser, søtransport samt bygge- og anlægstjenester. Importen af tjenester faldt i samme periode 10,9 pct., svarende til 41 mia. kr. Faldet er her især forårsaget af rejser, sø- og lufttransport samt bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2017 til og med 2. kvt. 2020, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2017 og frem til og med andet kvartal 2020. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven til , Udenrigshandel med tjenester, er sket i 2019. De løbende udgifter revideres med 44 mia. kr., hvoraf bidraget fra den nye stikprøve er på 25 mia. kr. De løbende indtægter revideres med 59 mia. kr., heraf bidrager opdateringen af stikprøven med 30 mia. kr. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Eksport, Import, Tjeneste-, balance, , , , , 2017, 13,8, 0,8, 13,1, 2018, 19,9, 11,8, 8,1, 2019, 58,5, 29,5, 29,0, 2020, 1, 26,4, 15,9, 10,4, 1, Første to kvartaler af 2020., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 3,9, 8,1, 3,9, 5,5, , , , Eksport, 108,7, 115,1, 109,2, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, -1,1, 9,4, 4,4, Søtransport, 53,1, 51,8, 53,1, 51,7, -11,8, -2,6, -9,7, Lufttransport, 2,1, 2,6, 2,0, 2,3, -61, 14,7, -47,5, Øvrig transport, 8,2, 7,8, 8,2, 7,8, 0,2, -5,0, -0,3, Rejser, 3,3, 10,9, 3,1, 7,2, -75,2, 128,9, -54,1, Bygge- og anlægstjenester, 5,5, 5,0, 5,6, 5,2, 12,0, -6,2, -48,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -0,9, 2,2, 0,1, Royalties og licenser, 5,6, 5,9, 6,3, 6,3, 3,3, 0,6, 1,2, Telekom.- og computertjenester mv., 10,1, 9,9, 10,0, 10,3, -2,6, 2,6, 4,0, Andre forretningstjenester, 15,7, 15,7, 15,5, 16,5, -10,6, 6,5, -2,3, Øvrige tjenester, 1,6, 1,6, 1,7, 1,6, -3,4, -1,1, -5,2, Import, 104,9, 107,0, 105,3, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,6, 3,3, 3,6, 3,3, 2,4, -7,3, 9,1, Søtransport, 39,9, 40,0, 40,0, 39,7, -4,6, -0,8, -5,1, Lufttransport, 2,8, 3,2, 2,8, 3,0, -48,1, 7,2, -38,5, Øvrig transport, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, -4,5, -0,2, -2,7, Rejser, 3,6, 6,0, 3,2, 5,3, -76,9, 64,6, -58,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,2, 4,9, 5,2, 4,9, 0,5, -6,6, -27,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -15,4, -0,4, -13,4, Royalties og licenser, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, -3,5, -7,9, -4,4, Telekom.- og computertjenester mv., 13,1, 11,7, 12,8, 12,3, 2,7, -4,1, 13,2, Andre forretningstjenester, 20,8, 22,2, 21,9, 23,1, -10,3, 5,1, 7,6, Øvrige tjenester, 3,6, 3,8, 3,6, 3,9, -2,1, 8,0, 11,4, 1, 1.-3. kvt. 2020 i forhold til 1.-3. kvt. 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, , Eksport, Import, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, , 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 115,1, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, 107,0, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, EU, 44,8, 42,8, -20,1, 7,8, -15,2, 47,3, 46,9, -16,8, 3,6, -12,6, Tyskland, 13,8, 11,5, -31,6, 30,9, -17,5, 10,8, 10,1, -20,7, 1,3, -15,3, Sverige, 9,0, 8,4, -28,1, -3,4, -22,0, 7,1, 6,9, -19,2, 1,0, -12,7, Nederlandene, 4,0, 3,8, -19,0, 2,8, -9,2, 4,4, 4,4, -10,4, 8,4, -8,1, Verden , uden for EU, 70,4, 70,1, -13,8, 0,8, -16,7, 59,7, 60,5, -13,0, 0,6, -9,6, USA, 15,1, 14,7, -19,7, 12,4, -3,8, 13,6, 14,6, -16,9, 10,4, -1,1, Kina, 4,0, 3,8, -14,4, 0,9, -12,6, 3,6, 3,5, 0,1, 0,4, -4,1, Norge, 7,4, 5,7, -28,1, -8,1, -22,7, 3,1, 3,3, -20,9, -3,8, -19,7, Schweiz, 4,7, 4,7, -15,8, 10,0, -3,2, 1,9, 1,9, -35,0, -19,9, 57,6, Storbritannien, 7,4, 7,4, -13,5, 3,5, -46,0, 11,2, 11,2, -6,6, 6,5, -23,9, BRIK², 7,9, 7,8, -16,8, -0,4, -15,3, 6,3, 6,3, -6,9, -0,5, -8,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. november 2020 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31100

Nyt

NYT: Fortsat flere flypassagerer

Luftfart 4. kvt. 2015

Luftfart 4. kvt. 2015, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

NYT: Industriens salg af varer stiger

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6, , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3, , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8, , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5, , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0, , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6, , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0, , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5, , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7, , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5, , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1, , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8, , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5, , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5, , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8, , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9, , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4, , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9, , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7, , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7, , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3, , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8, , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20654

Nyt

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation