Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1451 - 1460 af 2371

NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til første kvartal. Omkostninger til materialer steg 0,5 pct., mens arbejdsomkostninger steg 2,7 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, som overordnet set steg med hhv. 1,3 og 1,1 pct. For begge boligtyper voksede arbejdsomkostningerne med 2,7 pct., mens materialeomkostningerne steg med hhv. 0,4 og 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Stigende arbejdsomkostninger i alle faggrupper, Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret. Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 pct., mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 pct. Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 pct., hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,0 pct., I andet kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,0 pct. Arbejdsomkostningerne steg 0,8 pct., mens materialeomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen i materialeomkostninger i byggebranchen var altså 3,7 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2024, 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, Ændring, 2. kvt. 2024, , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2025, - 2. kvt. 2025, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 117,1, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 1,3, 2,0, Materialer, 662, 119,0, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 0,5, 2,7, Arbejdsomkostninger, 338, 111,3, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Jord- og betonarbejde , 116, 122,9, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 0,8, -0,4, Materialer, 80, 128,1, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 0,2, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 111,8, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 2,3, 0,2, Betonelementarbejde, 183, 114,1, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 1,9, 2,2, Materialer, 142, 113,4, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 1,9, 3,1, Arbejdsomkostninger, 41, 112,0, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 1,9, -0,3, Murerarbejde, 149, 119,1, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 1,7, 1,3, Materialer, 67, 122,2, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 0,0, 2,1, Arbejdsomkostninger, 82, 110,9, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 3,1, 0,8, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,8, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 0,8, 2,6, Materialer, 209, 121,4, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 0,0, 3,6, Arbejdsomkostninger, 92, 111,7, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 2,8, 0,5, Malerarbejde, 57, 107,4, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 1,8, 1,9, Materialer, 20, 103,5, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 0,4, 1,7, Arbejdsomkostninger, 37, 108,2, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 2,5, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,7, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 1,0, 2,9, Materialer, 81, 112,6, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 0,5, 3,4, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 2,2, 2,2, El-arbejde, 81, 120,5, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 0,9, 2,7, Materialer, 63, 123,7, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 0,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 18, 113,4, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 3,3, 1,1, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 118,5, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 1,3, 2,0, Materialer, 617, 120,6, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 0,4, 2,8, Arbejdsomkostninger, 383, 111,3, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,8, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 1,1, 1,9, Materialer, 726, 117,4, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 0,7, 2,5, Arbejdsomkostninger, 274, 111,2, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 2,7, 0,8, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50161

Nyt

NYT: Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober

Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2025, I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 2,3 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i oktober. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i oktober, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I september havde kerneinflationen en årsstigning på 2,2 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især elektricitet trak indekset op den seneste måned, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især elektricitet, leje af sommerhus og flyrejser indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. møbler og boligudstyr, radio/TV-udstyr samt pakkerejser indekset ned med 0,16 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Sept. - okt. 2025, , , Okt. 2024 - okt. 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 0,4, , (inflation), , 2,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,22, 0,27, , Husleje, 21,08, 0,47, Leje af sommerhus, 0,58, 0,12, , Fødevarer, 11,05, 0,47, Flyrejser, 0,65, 0,09, , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,21, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Møbler og boligudstyr, 1,86, -0,06, , Elektricitet, 2,22, -0,18, Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,05, , Nye biler, 2,16, -0,06, Pakkerejser, 0,93, -0,05, , Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i september, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,1 pct. i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,6 pct. fra 2,4 pct. i august. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Cypern med 0,0 pct., Frankrig med 1,1 pct. samt Grækenland og Italien begge med 1,8 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i september var Rumænien med 8,6 pct., Estland med 5,3 pct. samt Slovakiet og Kroatien begge med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,2 pct. i september. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 19. november 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Okt., Sept., Okt., Sept. - okt. 2025, Sept. 2024, - sept. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,6, 121,6, 122,1, 0,4, 2,3, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,9, 138,3, -0,4, 5,3, 4,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,0, 136,0, 137,2, 0,9, 0,9, 1,6, Beklædning og fodtøj, 4,59, 99,7, 97,6, 98,9, 1,3, -0,8, -0,8, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 120,2, 120,8, 122,0, 1,0, 1,6, 1,5, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 101,6, 103,9, 102,8, -1,1, -0,1, 1,2, Sundhed, 3,00, 113,8, 114,6, 115,1, 0,4, 1,1, 1,1, Transport, 13,69, 118,7, 119,4, 120,5, 0,9, 2,0, 1,5, Kommunikation, 2,32, 84,9, 88,4, 88,9, 0,6, 4,1, 4,7, Fritid og kultur, 11,16, 116,3, 119,6, 119,0, -0,5, 3,0, 2,3, Uddannelse, 0,89, 134,6, 138,4, 140,0, 1,2, 4,1, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 133,7, 134,8, 137,0, 1,6, 1,8, 2,5, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,4, 123,6, 0,2, 2,7, 2,9, Varer, 49,03, 115,8, 116,2, 116,9, 0,6, 1,3, 0,9, Tjenester, 50,97, 122,1, 125,6, 126,1, 0,4, 3,1, 3,3, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,9, 120,3, 120,6, 0,2, 2,2, 2,3, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 119,9, 121,9, 122,6, 0,6, 2,3, 2,3, HICP i alt, •, 120,0, 121,8, 122,5, 0,6, 2,2, 2,1, HICP-CT i alt, •, 119,3, 121,0, 121,7, 0,6, 2,1, 2,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Det udvidede producentansvar for emballage, Det udvidede producentansvar for emballage, der blev implementeret fra 1. oktober i år, medfører gebyrer for den emballage, som en producerende virksomhed tilfører markedet. Da gebyrerne ikke direkte pålægges enkelte varer, men i højere grad skal betragtes som en virksomhedsomkostning, bliver der ikke korrigeret for effekterne af det udvidede producentansvar i nettoprisindekset eller i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks med konstante skatter. Forbruger- og nettoprisindeksene er derved kun påvirket af indførelsen af det udvidede producentansvar, såfremt den større produktionsomkostning for virksomhederne medfører prisændringer for de varer, som forbrugerne køber., Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2025 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50282

Nyt

NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

Forbrugerforventninger oktober 2025

Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,4. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes forventninger til deres egen økonomiske situation kun er gået en smule frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forbedres, dog fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog gået frem siden sidste måned og ligger i oktober på minus 14,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 13,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I oktober var indikatoren på minus 32,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,4., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,5. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i oktober på minus 6,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,7. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 56,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 51,7., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 34,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stigning i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:295)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2025 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50292

Nyt

NYT: Færre konkurser og tabte job i oktober

Konkurser oktober 2025

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 194, Oktober, -3,6 %, fra september til oktober, Se tabel, Konkurser oktober 2025, Der var 194 erklærede konkurser i oktober 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 3,6 pct. færre end i september. Konkurserne medførte 918 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 29,1 pct. færre end i september. I perioden august-oktober var antallet af konkurser i aktive virksomheder 13 pct. højere end i perioden maj-juli, mens jobtabet var 8,2 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Byggeriet står for de fleste konkurser i alle regionerne, Fordelingen af konkurser på brancher viser indtil nu i 2025, at der er forskel på hvilke virksomheder, der går konkurs i de forskellige regioner. Byggeriet er den branchegruppe med den største andel af konkurserne i alle regionerne med mellem 22 pct. (Region Syddanmark og Region Nordjylland) og 33 pct. (Region Sjælland). Erhvervsservice har den næststørste andel af konkurserne på tværs af landet med mellem 13 og 19 pct., undtagen i Region Nordjylland, hvor restauranter med en andel på 17 pct. har været den næsthyppigste branchegruppe blandt konkurserne. Det er en noget højere andel end i de andre regioner, hvor især Region Sjælland skiller sig ud, da kun 6 pct. af konkurserne indtil nu i år har været blandt restauranter. Transport og detailhandel udgør hhv. fjerde- og femtehyppigste branchegruppe blandt konkurserne på landsplan, mens der mellem regionerne er lidt forskel på placeringen. Eksempelvis fylder detailhandel mere end både restauranter og transport blandt konkurserne i Region Sjælland og Region Midtjylland. , Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i oktober i faktiske tal, Der var i alt 896 erklærede konkurser i oktober 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 266 eller 30 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 630 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 40 pct. af de tabte job i oktober var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 918 job ved de 896 erklærede konkurser i oktober mod 1.295 tabte job i september. I perioden august-oktober 2025 blev i alt 2.987 job ramt af konkurs mod 3.255 job i den foregående tremånedersperiode. Region Hovedstaden stod for 40 pct. af de tabte job i oktober, mens Region Midtjylland stod for 22 pct., Region Syddanmark stod for 11 pct., Region Sjælland stod for 16 pct. og Region Nordjylland for 10 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv., , 2024, 2025, , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 498, 487, 466, 487, 492, 585, 535, 595, 532, 513, 556, 555, 531, Heraf i aktive, , , , , , , , , , , , , , virksomheder, 192, 185, 207, 212, 194, 198, 204, 236, 179, 201, 203, 201, 194, Faktiske i alt, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, Landbrug, skovbrug , , , , , , , , , , , , , , og fiskeri, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, Industri, råstofindvinding , , , , , , , , , , , , , , og forsyningsvirksomhed, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 37, Bygge og anlæg, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, 93, 155, Handel og transport mv., 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, 178, 248, Ejendomshandel, , , , , , , , , , , , , , og udlejning, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, 17, 22, Erhvervsservice, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, 100, 121, Øvrige brancher, ex., , , , , , , , , , , , , , uoplyste, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, 183, 313, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, 0, 0, Hovedstaden, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, Sjælland, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, Syddanmark, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, Midtjylland, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, Nordjylland, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1049, 775, 1003, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, Hovedstaden, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, Sjælland, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, Syddanmark, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, Midtjylland, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, Nordjylland, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 194, Oktober, -3,6 %, fra september til oktober, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2025 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50413

Nyt

NYT: Antal ledige stillinger faldt i 2. kvartal 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i andet kvartal 2025 efter fem kvartaler med stigninger. Antallet af ledige stillinger var 1.900 lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Dette svarer til et fald på 3,4 pct. Fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025 var der en stigning i antal ledige stillinger på 1.100 svarende til en stigning på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Sjælland har 1,2 procentpoint flere ledige stillinger end Nordjylland, Region Nordjylland havde 2,0 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2025. Denne andel var den laveste blandt regionerne og 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Sjælland havde den højeste ledighed med 3,2 pct. ledige stillinger. Det er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,7 pct., Region Sjælland og region Midtjylland var de eneste regioner med en stigning i andelen af ledige stillinger fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. Stigningen lå for begge regioner på 0,1 procentpoint., Region Syddanmark havde det største fald i antallet af ledige stillinger. Regionen faldt med 0,2 procentpoint i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I andet kvartal 2024 havde branchen 1,8 pct. ledige stillinger, og i andet kvartal 2025 var andelen 3,1 pct. Dette svarer til en stigning på 1,3 procentpoint over det seneste år. Branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, nærmer sig niveauet for branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau., Den laveste andel ledige stillinger var 2,1 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2024, 2025, 2024, 2025, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 874, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, I alt - faktiske, 55, 488, 52, 795, 49, 736, 54, 363, 56, 680, 2,7, 2,6, 2,4, 2,7, 2,7, Hovedstaden , 22, 787, 23, 175, 20, 878, 23, 024, 23, 598, 2,9, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, Sjælland , 6, 350, 4, 744, 4, 820, 5, 085, 6, 721, 3,1, 2,3, 2,3, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 648, 9, 775, 9, 328, 9, 141, 9, 988, 2,8, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, Midtjylland, 9, 874, 9, 823, 10, 125, 10, 476, 10, 668, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Nordjylland, 3, 453, 2, 774, 2, 408, 4, 289, 3, 525, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 375, 2, 503, 2, 178, 2, 347, 2, 180, 3,9, 4,1, 3,8, 4,2, 3,7, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2025, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 680, 12, 026, 18, 440, 7, 538, 16, 496, 2, 180, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 269, 848, 2, 183, 1, 100, 4, 121, 17, Bygge og anlæg, 5, 445, 1, 695, 1, 696, 756, 1, 295, 2, Handel og transport mv., 21, 256, 5, 347, 8, 293, 2, 294, 4, 318, 1, 004, Information og kommunikation, 4, 169, 539, 1, 711, 488, 1, 415, 17, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 4, 490, 1, 103, 1, 359, 573, 1, 454, 2, Erhvervsservice, 13, 051, 2, 495, 3, 199, 2, 327, 3, 893, 1, 137, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,5, 2,7, 2,6, 2,3, 3,7, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,6, 2,8, 1,9, 1,9, 1,0, Bygge og anlæg, 2,7, 3,4, 2,4, 2,6, 2,6, 0,2, Handel og transport mv., 2,6, 3,6, 2,4, 2,0, 2,3, 5,2, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, 4,1, 2,4, 2,5, 0,9, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 3,1, 3,7, 3,6, 3,6, 2,4, 0,9, Erhvervsservice, 3,2, 3,9, 2,9, 4,5, 2,7, 3,3, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50483

Nyt

NYT: Elbiler har rundet den halve million i Danmark

Nyregistrerede motorkøretøjer oktober 2025

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.634, oktober 2025, +0,8 %, september 2025 til oktober 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer oktober 2025, Bestanden af elbiler udgjorde ultimo oktober 505.700 stk., eller 17,4 pct. af alle personbiler. Det er 60,8 pct. eller 191.100 flere end for et år siden. Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden oktober sidste år er der 76.500 eller 4,3 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 64.800 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,8 pct. i forhold til oktober sidste år og udgør nu 2,908 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, Lille stigning i de sæsonkorrigerede tal, Der blev registreret 16.600 nye personbiler i oktober opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 0,8 pct. flere end i september. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i oktober 2,3 pct. højere end i september, mens tilgangen i erhvervene faldt 1,3 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i august-oktober var uændret i forhold til maj-juli. I husholdningerne var der en stigning på 2,5 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 11.400 nye elbiler i oktober, og de udgjorde 70,5 pct. af alle 16.200 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I september var andelen 73,1 pct. Andelen af fossile biler steg fra 25,2 pct. i september til 27,6 pct. i oktober, mens andelen af plugin hybrider steg fra 1,7 pct. til 1,9 pct. Husholdningerne stod for 8.800 af elbilerne i oktober, og det svarer til 88,8 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 41,1 pct. af de nye biler., Privatleasing udgør en tredjedel af husholdningernes nye biler, I oktober var 39,1 pct. af husholdningernes nye personbiler leaset mod 40,3 pct. for et år siden. I de seneste 12 måneder udgjorde privatleasing 38,6 pct. af tilgangen til husholdningerne mod 39,6 pct. i den foregående 12-måneders periode., Tilsvarende stod leasing i erhvervene for 85,2 pct. af tilgangen i de seneste 12 måneder mod 84,7 pct. i den foregående 12-måneders periode., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2025, , 2025, , Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., , Aug.-okt./, maj-juli, Okt./, sept., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 766, 15, 874, 15, 956, 15, 448, 16, 498, 16, 634, 0,0, 0,8, I husholdningerne, 9, 591, 9, 422, 9, 535, 9, 309, 9, 871, 10, 093, 2,5, 2,3, I erhvervene, 7, 174, 6, 452, 6, 421, 6, 139, 6, 627, 6, 541, -3,7, -1,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Oktober, Æn-, dring, , Nov. 2023, - okt. 2024, Nov. 2024, - okt. 2025, Æn-, dring, , 2024, 2025, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 385, 16, 184, 12,5, , 176, 639, 183, 337, 3,8, Benzin, 4, 230, 3, 487, -17,6, , 68, 010, 48, 291, -29,0, Diesel, 771, 985, 27,8, , 13, 188, 10, 351, -21,5, El, 8, 816, 11, 402, 29,3, , 86, 642, 119, 265, 37,7, Plugin hybrid mv., 568, 310, -45,4, , 8, 799, 5, 430, -38,3, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 5, 222, 6, 044, 15,7, , 63, 999, 66, 981, 4,7, Privatleasing, 3, 523, 3, 884, 10,2, , 41, 874, 42, 044, 0,4, Samlet tilgang, 8, 745, 9, 928, 13,5, , 105, 873, 109, 025, 3,0, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 163, 10, 140, 10,7, , 112, 640, 116, 356, 3,3, Ikke-leasingbiler (a), 831, 798, -4,0, , 10, 798, 10, 979, 1,7, Til leasing, 8, 332, 9, 342, 12,1, , 101, 842, 105, 377, 3,5, Erhvervsleasing (b), 4, 809, 5, 458, 13,5, , 59, 968, 63, 333, 5,6, Samlet tilgang (a+b), 5, 640, 6, 256, 10,9, , 70, 766, 74, 312, 5,0, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 435, 2, 508, 3,0, , 33, 246, 30, 732, -7,6, Varebiler , 2, 078, 2, 119, 2,0, , 28, 280, 25, 718, -9,1, Lastbiler, 173, 211, 22,0, , 2, 260, 2, 272, 0,5, Sættevognstrækkere, 145, 141, -2,8, , 2, 157, 2, 166, 0,4, Busser, 39, 37, -5,1, , 549, 576, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.634, oktober 2025, +0,8 %, september 2025 til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. november 2025 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50511

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

Affaldsregnskab 2023, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Fortsat stigning i det påbegyndte byggeri

Byggeaktivitet 3. kvt. 2025

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 3. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,81 mio. m, 2, byggeri i tredje kvartal 2025. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,66 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 13 pct. til 1,76 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 9 pct. og også endte på 1,76 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Et års uafbrudt vækst i det påbegyndte areal, Det var fjerde kvartal i træk, at det påbegyndte areal steg. I tredje kvartal 2024 var det påbegyndte areal på 1,43 mio. m, 2, , hvilket var det laveste niveau siden fjerde kvartal 2013, hvor det påbegyndte areal var på 1,30 mio. m, 2, . I årene mellem 2013 og 2024 var det påbegyndte areal på sit højeste i fjerde kvartal 2020 med 2,58 mio. m, 2, , hvorefter det faldt i de næste tre år. I tredje kvartal 2025 var det påbegyndte areal højere end det fuldførte areal for første gang siden andet kvartal 2022., Stort skifte i hvad der færdiggøres, Selvom arealet af det fuldførte byggeri i tredje kvartal 2025 faldt med 9 pct., så steg antallet af fuldførte boliger med 27 pct. Det skyldes, at der var et stort fald på 27 pct. i arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, , alt i mens der var en moderat stigning i arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, på 7 pct. Det var især , etagebyggeri, , der steg til 4.129 boliger i tredje kvartal 2025 fra 2.700 boliger i kvartalet inden, hvilket svarer til en stigning på 53 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1838, 1542, 1494, 1554, 1761, 13, Beboelsesbygninger, 642, 634, 642, 641, 702, 9, Erhvervsbygninger, 1, 824, 550, 496, 527, 666, 26, Øvrige bygninger, 2, 372, 358, 357, 386, 393, 2, Påbegyndt, 1429, 1597, 1600, 1661, 1808, 9, Beboelsesbygninger, 522, 671, 684, 722, 759, 5, Erhvervsbygninger, 1, 563, 578, 567, 572, 693, 21, Øvrige bygninger, 2, 344, 349, 349, 366, 356, -3, Fuldført, 1928, 1789, 1909, 1940, 1759, -9, Beboelsesbygninger, 691, 651, 730, 746, 800, 7, Erhvervsbygninger, 1, 859, 770, 782, 817, 595, -27, Øvrige bygninger, 2, 378, 368, 397, 377, 364, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025, , antal boliger, pct., Tilladt, 5775, 5783, 5238, 6031, 6236, 3, Enfamiliehuse, 1, 2184, 2631, 2478, 2559, 2525, -1, Etagebyggeri, 2991, 2761, 2078, 2667, 3110, 17, Øvrige bygninger, 2, 602, 391, 680, 804, 600, -25, Påbegyndt, 4591, 5812, 5841, 6579, 6726, 2, Enfamiliehuse, 1, 2316, 2855, 2721, 2866, 2679, -7, Etagebyggeri, 1714, 2502, 2409, 3083, 3387, 10, Øvrige bygninger, 2, 562, 456, 710, 629, 660, 5, Fuldført , 7268, 6292, 6930, 6006, 7617, 27, Enfamiliehuse, 1, 2801, 2599, 2499, 2940, 2843, -3, Etagebyggeri, 2964, 3343, 3727, 2700, 4129, 53, Øvrige bygninger, 2, 1504, 350, 705, 366, 644, 76, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., Samlet etageareal, -6, -6, -1, -2, , 0, -1, -3, -1, Antal boliger, -2, -7, -8, 0, , 1, -5, -3, -8, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50590

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation