Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1561 - 1570 af 2368

NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32127

Nyt

NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

Boformer efter §110 2019

Boformer efter §110 2019, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35396

Nyt

NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022, , Folkebiblioteker, eReolen, , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36425

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024, , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben, , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49073

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104, , Rumænien, 86, 87, 78, , , , , , Slovenien, 85, 88, 92, , , , , , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237, , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133, , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120, , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118, , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125, , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114, , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99, , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105, , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98, , , , , , Cypern, 100, 109, 97, , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213, , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91, , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51056

Nyt

NYT: Flere får førtidspension og færre går på efterløn

Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024

Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024, Fra 2023 til 2024 steg antallet af førtidspensionister med 7.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af personer i seniorpension og på tidlig pension steg med hhv. 3.200 og 800. Samtidig faldt antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse med hhv. 8.000 og 800. Alle modtagerantal i denne artikel er omregnet til fuldtidsmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Antal modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger, Fra 2020 til 2024 er antallet af personer på ordninger, der sigter mod permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, steget med 44.300, svarende til en stigning på 16,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen i samme periode er hævet fra 65 til 67 år. Mere præcist er antallet af modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension) steget med hhv. 30.400, 25.700 og 12.200, mens antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) er faldet med hhv. 22.200 og 1.800 fra 2020 til 2024., Stort set uændret antal offentligt forsørgede i alt over det seneste år, Samlet set forblev antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen stort set uændret fra 2023 til 2024. Antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere steg således med 1.300 til 751.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af SU-modtagere faldt med 3.000 til 284.000 i 2024. , Lidt flere mænd og lidt færre kvinder på offentlig forsørgelse i 2024, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af mænd med 2.900, mens antallet af kvinder faldt med 1.600 fra 2023 til 2024. Hermed steg andelen af mænd blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 42,0 pct. i 2023 til 42,3 pct. i 2024., Nettoledigheden er steget lidt over det seneste år, Fra 2023 til 2024 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 4.400, fordelt på 5.400 flere dagpengemodtagere og 1.000 færre kontanthjælps-modtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2024 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller på , www.statistikbanken.dk/Arbejdsløse, ., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, , 2023, 2024, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 315, 211, 435, 080, 750, 291, 318, 144, 433, 442, 751, 587, Nettoledige i alt , 35, 631, 36, 551, 72, 182, 38, 141, 38, 482, 76, 623, Ledige dagpengemodtagere , 30, 751, 31, 597, 62, 348, 33, 484, 34, 264, 67, 748, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 880, 4, 954, 9, 834, 4, 657, 4, 218, 8, 875, Feriedagpenge, 864, 1, 386, 2, 250, 1, 011, 1, 448, 2, 459, Vejledning og opkvalificering i alt, 8, 098, 8, 920, 17, 019, 7, 396, 7, 850, 15, 247, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 730, 1, 797, 3, 527, 1, 488, 1, 528, 3, 016, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 929, 6, 902, 12, 831, 5, 487, 6, 107, 11, 595, Jobrettet uddannelse (d), 439, 221, 660, 421, 215, 635, Støttet beskæftigelse i alt, 48, 508, 69, 110, 117, 617, 49, 350, 70, 189, 119, 540, Virksomhedspraktik(d), 776, 1, 050, 1, 826, 1, 026, 1, 290, 2, 316, Virksomhedspraktik(k), 3, 763, 5, 007, 8, 770, 3, 818, 4, 848, 8, 666, Nytteindsats (k), 329, 156, 485, 366, 175, 542, Ansættelse med løntilskud (d), 399, 484, 884, 456, 496, 952, Ansættelse med løntilskud (k), 751, 624, 1, 375, 711, 542, 1, 253, Jobrotation (d), 32, 115, 147, 20, 67, 88, Jobrotation (k), 15, 31, 46, 7, 15, 22, Fleksjob, 1, 33, 641, 53, 451, 87, 092, 34, 541, 54, 892, 89, 433, Skånejob, 1, 2, 926, 1, 721, 4, 647, 2, 945, 1, 729, 4, 673, Voksenlærlinge, 5, 875, 6, 471, 12, 346, 5, 460, 6, 136, 11, 596, Barselsdagpenge i alt, 9, 091, 42, 505, 51, 596, 10, 480, 39, 886, 50, 366, Tilbagetrækning i alt, 134, 977, 171, 785, 306, 761, 135, 943, 173, 573, 309, 516, Førtidspension, 105, 796, 127, 834, 233, 629, 108, 373, 132, 827, 241, 199, Seniorpension, 12, 215, 13, 459, 25, 674, 13, 473, 15, 356, 28, 830, Tidlig pension, 6, 405, 5, 042, 11, 447, 6, 824, 5, 373, 12, 197, Efterløn, 10, 092, 23, 990, 34, 083, 6, 996, 19, 115, 26, 111, Fleksydelse, 470, 1, 459, 1, 929, 278, 901, 1, 179, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 78, 042, 104, 823, 182, 865, 75, 823, 102, 013, 177, 836, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 28, 601, 26, 554, 55, 155, 27, 487, 24, 814, 52, 301, Tilbud til udlændinge, 3, 2, 394, 4, 210, 6, 604, 2, 393, 4, 232, 6, 625, Revalideringsydelse, 104, 136, 240, 74, 106, 181, Ledighedsydelse, 4, 921, 8, 845, 13, 766, 5, 075, 9, 286, 14, 360, Sygedagpenge mv., 4, 29, 450, 40, 294, 69, 744, 28, 637, 39, 506, 68, 143, Ressourceforløb , 5, 587, 10, 199, 15, 786, 5, 009, 9, 307, 14, 316, Jobafklaringsforløb, 6, 984, 14, 586, 21, 570, 7, 147, 14, 763, 21, 910, SU-modtagere, 123, 329, 163, 601, 286, 929, 121, 823, 162, 155, 283, 978, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer i selvforsørgelses/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 4, Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere for 2023 er blevet nedskrevet med ca. 7.000 fuldtidsmodtagere i forhold til sidste års tilsvarende opgørelse af antallet af sygedagpengemodtagere for 2023, hvilket skyldes et ændret datagrundlag for sygedagpenge, der muliggør en mere præcis opgørelse af fuldtidstallet. For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. april 2025 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51077

Nyt

NYT: Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024

Fiskeriets struktur og landinger 2024

Fiskeriets struktur og landinger 2024, Værdien af danske fartøjers landinger af fisk, krebs- og bløddyr var på 3,14 mia. kr. i 2024 - et fald på 66 mio. kr. eller 2 pct. fra 2023. Landingsværdien er den tredje laveste for årene 2015 til 2024. Den samlede landingsmængde var på 463.000 ton i 2024 - et fald på 28.000 ton eller 6 pct. fra året før. Der var 1.688 registrerede danske fiskefartøjer i 2024. Det var 43 fartøjer eller 2 pct. færre end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Lavere værdi for artsgrupperne fladfisk, industrifisk samt krebs- og bløddyr, Landingsværdien for danske fartøjer faldt med 14 pct. for fladfisk og 19 pct. for industrifisk til hhv. 256 mio. kr. og 713 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for gruppen krebs- og bløddyr faldt med 7 pct. til 659 mio. kr. Der blev landet lidt flere jomfruhummere i denne gruppe - men færre dybvandsrejer og blåmuslinger. Landingsmængden for krebs- og bløddyr faldt med 24 pct. til 28.000 ton. Landingsmængden for fladfisk og industrifisk faldt også - med hhv. 7 pct. til 9.000 ton og 11 pct. til 278.000 ton., Højere værdi for artsgrupperne torskefisk, sild, makrel og fisk i øvrigt, For de pelagiske arter sild og makrel steg landingsværdien for danske fartøjer med hhv. 17 pct. til 610 mio. kr. og 13 pct. til 368 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for torskefisk og for gruppen fisk i øvrigt steg med hhv. 14 pct. til 415 mio. kr. og 8 pct. til 116 mio. kr. Den landede mængde af sild steg med 16 pct., og mængden for gruppen fisk i øvrigt steg med 11 pct., mens mængden af torskefisk og makrel var stort set uændret ift. 2023., Region Nordjylland er Danmarks største fiskeriregion, I Danmark er dansk fiskeri mest udbredt i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 51 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, og den tilhørende landingsmængde udgjorde 54 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 39 pct. og 35 pct. i 2015. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU steg med 15 pct. til 738 mio. kr. fra 2023 til 2024, og landingsmængden steg med 34 pct. til 75.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 24 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, mens landingsmængden udgjorde 16 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 11 pct. og 6 pct. i 2015. , Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet, , 2015, 2023, 2024, , 2015, 2023, 2024, , landet vægt, ton, , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 861, 710, 491, 192, 463, 369, , 3, 392, 3, 204, 3, 138, Danmark, 743, 013, 428, 765, 383, 646, , 2, 667, 2, 483, 2, 317, - Nordjylland, 299, 989, 257, 425, 249, 227, , 1, 322, 1, 578, 1, 611, - Midtjylland, 397, 085, 163, 198, 126, 352, , 1, 075, 763, 575, - Øvrige regioner, 45, 939, 8, 142, 8, 067, , 270, 142, 131, EU uden Danmark, 66, 839, 6, 373, 4, 512, , 364, 78, 83, Europa udenfor EU, 51, 858, 56, 054, 75, 210, , 361, 643, 738, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet, I 2024 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet. I 2015 var der 32 fartøjer, som bidrog med 51 pct. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 34.515 bruttotonnage (BT), hvilket svarer til i gennemsnit 1.817 BT pr. fartøj. I 2015 var den tilsvarende gennemsnitlige kapacitet på 1.044 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 74 pct. fra 2015 til 2024., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers bruttotonnage, , 2015, , 2024, , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt, , , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt, , , antal, Fartøjer, 622, 623, 1, 121, 2, 370, , 493, 458, 737, 1, 688, Under 10 m, 434, 476, 944, 1, 858, , 347, 371, 633, 1, 351, 10,0-11,9 m, 37, 24, 64, 125, , 21, 8, 39, 68, 12,0-17,9 m, 95, 59, 89, 243, , 78, 48, 47, 173, 18,0-23,9 m, 30, 32, 15, 77, , 22, 19, 11, 52, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35, , 14, 7, 4, 25, 40 m og derover, 10, 17, 5, 32, , 11, 5, 3, 19, , BT, Bruttotonnage, 29, 893, 21, 228, 14, 877, 65, 999, , 39, 455, 11, 039, 9, 766, 60, 261, Under 10 m, 1, 261, 942, 2, 278, 4, 482, , 1, 033, 774, 1, 344, 3, 152, 10,0-11,9 m, 477, 348, 761, 1, 587, , 275, 98, 460, 833, 12,0-17,9 m, 3, 206, 2, 153, 3, 132, 8, 490, , 3, 276, 2, 062, 1, 960, 7, 298, 18,0-23,9 m, 3, 450, 3, 273, 1, 040, 7, 763, , 3, 180, 2, 320, 732, 6, 232, 24,0-39,9 m, 4, 869, 4, 345, 1, 059, 10, 272, , 4, 898, 2, 571, 764, 8, 233, 40 m og derover, 16, 630, 10, 167, 6, 607, 33, 404, , 26, 793, 3, 214, 4, 508, 34, 515, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51085

Nyt

NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

Luftfart (år) 2024

Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2024, Hele året, Ændring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51090

Nyt

NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

Jernbanetransport (år) 2024

Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog, , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , Ændring seneste år, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324, , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761, , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051, , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357, , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992, , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384, , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981, , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353, , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184, , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588, , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686, , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289, , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog, , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , Ændring seneste år, , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95, , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187, , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56, , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448, , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar, , Netlængde, , Over-, skæringer, , Stands-, nings-, steder, , I alt, , Med flere , spor, , Med el, , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg, , , , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51096

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation