Forside

Søgeresultat

Viser resultat 121 - 130 af 360

NYT: Vi besøger oftere kulturarv i byerne end på landet

2. marts 2020, Samlet har 63 pct. af befolkningen oplevet kulturarv i Danmark i 2019. Men kulturarv i forbindelse med byer som fx historiske bygninger er mere udbredt at besøge end kulturarv, der ofte ligger i landdistrikter. Således findes de tre mest hyppigt besøgte kulturarvsseværdigheder i - eller i nærheden af - byen. Den mest udbredte form for kulturarv, som næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) har oplevet inden for det seneste år, er nemlig historiske bymiljøer som fx at gå ned langs Ribes stræder, betragte Nyhavns farverige huse samt kanalen eller studere Christiansfelds unikke bygningsfacader. To ud af fem (40 pct.) fra 16 år og opefter har svaret, at de har set arkitektoniske eller historiske bygninger, mens hver fjerde (24 pct.) har oplevet forsvarsværker eller voldsteder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, ., Hver femte har besøgt landskabelige kulturmiljøer, Den fjerde mest udbredte kulturarvsoplevelse var at besøge landskabelige kulturmiljøer, fx Skjern Å eller Tøndermarsken. Der er hhv. 12 pct., der havde set en oldtidsgrav, fx gravhøj og 12 pct. havde besøgt en historisk ruin inden for det seneste år. De kulturarvsseværdigheder, som tiltrækker færrest besøgende, er runesten eller helleristninger og arkæologiske udgravninger med hhv. 8 og 4 pct. , Mange fra Hovedstaden har besøgt kulturarv, Hovedstaden er med 68 pct. den region, hvor flest borgere har besøgt kulturarv på trods af, at Region Hovedstaden har det laveste antal fredede fortidsminder og bygninger. Blandt personer bosat i Region Midtjylland svarede 63 pct., at de havde besøgt mindst én form for kulturarv, og Midtjylland er den region der sammenlagt har flest fortidsminder og bygninger. 62 pct. fra Region Syddanmark havde set én eller flere kulturarvsseværdigheder. Et stort antal fredninger i en region er dermed ikke ensbetydende med, at mange bosat i regionen besøger dem. En forklaring kan være, at det ikke er alle former for kulturarv, der er iøjnefaldende. Det er fx ikke altid tydeligt, at bakken i naturen er en gravhøj eller at klippeblokkene, man passerer på sin tur, har helleristninger. En anden mulig forklaring er kulturturisme, idet besøg af kulturarv ofte er en oplevelse, vi finder tid til under ferie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, , , kfred1, og , kfred2, ., 16 pct. har besøgt mindst fire former for kulturarv, Hver sjette voksne person svarer, at de har oplevet mindst fire forskellige former for kulturarv. Hver femte (18 pct.) har besøgt én form for kulturarv, 16 pct. har besøgt to og 13 pct. svarer, at de har besøgt tre former for kulturarv. , Otte ud af ti med lang videregående uddannelse har besøgt kulturarv, Jo højere uddannelsesniveau desto hyppigere har man opsøgt kulturarv. 79 pct. med lang videregående uddannelse har besøgt én eller flere kulturarvsseværdigheder inden for det seneste år. Blandt personer med andre videregående uddannelse har tre ud af fire set fx ruiner, historiske bymiljøer, voldsteder o.l. Det samme gælder 61 pct., hvis højest fuldførte uddannelse er gymnasial eller erhvervsfaglig, og 53 pct. der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse., Færrest fredede fortidsminder i Region Hovedstaden, Hovedstaden er den region, hvor antal fredede fortidsminder i alt er lavest. Statistikken , fredede bygninger og fortidsminder, 2019, viser, at Region Hovedstaden har 3.736 fredede fortidsminder, hvoraf begravelsesfredninger udgør 62 pct. af det samlede antal fredede fortidsminder. Region Midtjylland har med 9.971 fredede fortidsminder flest af landets i alt 33.867 fredede fortidsminder. Det kan være fortidsminder inden for kategorien , erhverv og produktion, , , tro og tradition, , , mærkesten, og , transport, mv. Kategorien , begravelse, udgør 90 pct. af det samlede antal fredninger i Midtjylland. Det høje antal begravelsesfredninger gør sig også gældende i de resterende regioner. Region Nordjylland har 7.618 fortidsminder i alt, hvor 86 pct. hører under , begravelse, . I Syddanmark findes 77 pct. af de 6.742 fredede fortidsminder under , begravelse, , Sjælland har 5.800 fredede fortidsanlæg, hvor 84 pct. er , begravelse, . , Region Hovedstaden har færrest fredede fortidsminder, men flest bygningsfredninger - 2.990 i alt. Region Syddanmark har næstflest med 1.962 fredede bygninger, mens Region Sjælland har 931. Region Nordjylland og Region Midtjylland har færrest med hhv. 335 og 766 fredede bygninger. , Kulturvaner 4. kvt. 2019, 2. marts 2020 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31794

NYT: Vilde dyr ses med børnene

3. maj 2019, Voksne med børn er oftere i zoologisk have end voksne uden børn. Hver fjerde i parforhold med børn har besøgt et zoologisk anlæg eller dyrepark. Andelen er 22 pct. blandt enlige med et eller flere børn, mens kun 15 pct. af par uden børn og 13 pct. enlige uden børn så på dyrene i zoologiske haver eller dyreparker i deres fritid. Generelt ses det, at personer, som bor sammen med en partner og har børn, også i højere grad tager i sommerland, cirkus og oplevelsescentre. Blandt alle familietyper er forlystelses-og temaparker mest populært efterfulgt af zoologiske haver og dyreparker. Også i forlystelsesparker gælder det, at flere par (34 pct.) og enlige (33 pct.) med børn har været på besøg. Hver femte enlige uden børn og 17 pct. i parforhold uden børn har været i en forlystelses- eller temapark., En smuttur i zoo, I alt har 18 pct. besøgt en zoologisk have i tredje kvartal 2018. Det er især personer, der er bosat i regioner med store zoologiske haver, fx Københavns Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, der set på de eksotiske dyr. Det er kun 14 pct. af borgerne i Region Sjælland, der har været i zoologisk have, mens det samme gør sig gældende for ca. 20 pct. i de øvrige regioner., Godt hver tyvende har set fisk i akvarier i tredje kvartal, 6 pct. af befolkningen har besøgt et akvarium, fx Den Blå Planet eller Nordsøen Oceanarium, inden for de seneste tre måneder. Der er lige mange mænd og kvinder, der har besøgt akvarierne. Med 11 pct. er der flest i aldersgruppen 25-34 år, der har været 'under vandet' og set fiskestimerne. , Forlystelser og temaparker tiltrækker især folk under 45 år, Ca. én ud af tre mellem 25-44 år har fået et sus i maven i en rutsjebane eller set andre få det i en forlystelsespark. Det samme gør sig gældende for hver fjerde mellem 16-24 år (26 pct.). Ca. hver femte i aldersgruppen 55-64 år har også været i en forlystelses- eller temapark, mens det er 16 pct. af de 65-74-årige og 11 pct. blandt personer på 75 eller derover. Find flere tal i statistikbanktabellen , KVUFRI1, ., Flere kvinder end mænd besøger attraktionerne, En lidt større andel af kvinder (47 pct.) end mænd (40 pct.) besøger attraktionerne. Besøg til forlystelsesparker mv. topper blandt de 35-44-årige (61 pct.) og falder derefter stødt med alderen til 19 pct. blandt ældre over 74 år. Danskerne uden børn gæster også i mindre omfang de seks forskellige typer attraktioner., Nordjyder strømmer til sommerland, Én ud af tre med bopæl i Region Hovedstaden og hver fjerde i Region Sjælland besøgte en forlystelsespark fx Tivoli eller Dyrehavsbakken, mindst en gang i tredje kvartal 2018. Det samme gælder kun hver syvende i Region Nordjylland. Det viser tallene fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Undersøgelsen viser samtidig, at personer fra Region Nordjylland er mere til sommerland, da hver fjerde i Region Nordjylland besøgte et badeland eller et sommerland, fx Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland sammenlignet med hver tiende i Region Syddanmark og Region Sjælland og hver tyvende i Region Hovedstaden. Forskellene kan skyldes den geografiske fordeling af de forskellige typer attraktioner. , Beboere i Region Hovedstaten benytter sig mest af attraktionerne, Kulturvaneundersøgelsen dækker seks forskellige typer af attraktioner. Ud over forlystelses-, temaparker og sommerlande spørges danskerne, om de har besøgt zoologiske haver, oplevelsescentre fx Experimentarium, akvarier og cirkus. Det er især forældre med yngre børn i Region Hovedstaden, der bruger deres fritid på at besøge de forskellige attraktioner. Halvdelen af danskerne i Region Hovedstaden har besøgt mindst én af de seks attraktioner i tredje kvt. 2018. Til sammenligning er den tilsvarende andel 39 pct. i Region Sjælland og 40 pct. i Region Syddanmark., Fritidsaktiviteter fordelt på familietype og region, , Alle, , Enlige , u. børn, Enlige , m. børn, Par , u. børn, Par , m. børn, Nord-, jylland, Midt-, jylland, Syd-, danmark, Hoved-, staden, Sjæl-, land, , pct. af befolkningen, Forlystelses- og, , , , , , , , , , , temaparker, 24, 20, 33, 17, 34, 15, 20, 18, 34, 26, Zoologiske anlæg, 18, 13, 22, 15, 25, 19, 17, 19, 18, 14, Sommerland, 11, 7, 10, 6, 20, 24, 14, 9, 6, 9, Akvarier, 6, 5, 6, 5, 9, 8, 5, 5, 8, 5, Oplevelsescentre, 6, 4, 4, 5, 9, 5, 5, 7, 7, 7, Cirkus, 4, 2, 4, 2, 7, 2, 3, 4, 4, 4, Kulturvaner (tillæg) 3. kvt. 2018 besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv., 3. maj 2019 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32636

NYT: Halvdelen af danskerne spiller digitale spil

1. marts 2019, Danskerne er vilde med digitale spil. 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne spiller digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen. Hver fjerde dansker spiller , dagligt eller næsten dagligt, . Andelen af kvinder, som spiller , dagligt eller næsten dagligt, er 27 pct., mens den tilsvarende andel blandt mænd er 24 pct. Fire ud af ti danskere spiller mindst én gang om ugen. Det viser en ny måling af danskernes kultur- og medievaner fra fjerde kvartal 2018., Flere kvinder end mænd bruger kultur, Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter, se nedenstående figur. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd., Kvinderne i front i brug af scenekunst, skønlitteratur, biblioteker og biografer, De største forskelle på kvinders og mænds kulturaktiviteter er inden for områderne , scenekunst, , , læsning eller lytning af skønlitterære værker, , , besøg på biblioteket, og , brug af bibliotekets digitale tjenester, . 71 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt mændene har halvdelen læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt kvinderne har 51 pct. været på biblioteket og 36 pct. har benyttet sig af bibliotekets online tjenester. Godt hver tredje kvinde har overværet scenekunst live mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder. I fjerde kvartal 2018 var der 32 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene, der lagde vejen forbi biografen. , Flere mænd ser sportsbegivenheder både uden for hjemmet og derhjemme, At overvære sportsbegivenheder på stadion eller i en sportshal er den mindst udbredte kulturaktivitet i undersøgelsen. 17 pct. af danskerne har i fjerde kvartal været tilskuer., hvor 22 pct. af mændene tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder. Dette var tilfældet for 13 pct. af kvinderne. Det er dog ikke kun fr, a tilskuerrækkerne, der bliver set sport. Tre ud af fire mænd følger sport på skærm, en eller i radioen mod 62 pct. af kvinderne. , Samme andel af kvinder og mænd går på museum og til koncert, Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn. Godt hver fjerde mand og kvinde har været til koncert for at høre klassisk eller rytmisk musik i fjerde kvartal 2018. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der besøger museer, slotte, herregårde samt andre fortidsminder, hvor dette omfatter 40 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene., Vi slapper af med musik, film og serier, 'Musik', og, 'film og serier', er de to mest udbredte kulturaktiviteter i befolkningen. 95 pct. af danskerne har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Samme andel har set film og serier. Det høje forbrug skyldes formentligt, at film, serier og musik kun er et klik væk. Tre ud af fire danskere lytter til musik mindst hver dag, hvor dette desuden er tilfældet flere gange om dagen for hver anden dansker. Godt en fjerdedel ser , dagligt eller næsten dagligt, en serie. Tre ud af fem læser eller lytter til skønlitteratur. Andelen af dem, der læser faglitteratur, er den samme., Kultur defineres bredt i den nye måling af danskernes kulturvaner, Danmarks Statistik er i gang med at undersøge danskernes tværgående kulturvaner. Lignende undersøgelser er tidligere gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004 og 2012 af Kulturministeriet. Danmarks Statistik står, i samarbejde med Kulturministeriet, for gennemførelsen af 2018-2020 undersøgelsen, som løber i 24 måneder fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020. Kultur defineres i undersøgelsen i bred forstand og dækker kultur- og medievaner herunder forbrug af film og serier, musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og computerspil. Besøg på biblioteker, biografer, koncerter, teatre, museer, slot, herregård eller fortidsminder osv. er også belyst. Endeligt dækker undersøgelsen motionsvaner og fritidsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde. I den nye kulturvaneundersøgelse er flere af spørgsmålene revideret for at afspejle nutidens mere digitaliserede kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2018, 1. marts 2019 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31790

NYT: Højtlæsning prioriteres uanset egne læsevaner

1. september 2021, I , Kulturvaneundersøgelsen, blev der spurgt til højtlæsning for de 0-15-årige, fx lektielæsning, fritidslæsning såsom billedbøger og godnathistorier o.l. Det var i gennemsnit 35 pct. af forældrene, der dagligt eller næsten dagligt læste højt for børnene. Samme andel af forældrene læste , ikke, højt for børnene, mens 30 pct. læste højt ugentligt eller sjældnere. Af de forældre som selv læste fag- eller skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, svarede 44 pct., at de også læste højt dagligt eller næsten dagligt for børnene. Hver tredje der , ikke, selv havde læst eller lyttet til en bog inden for de seneste tre måneder, angav, at der dagligt blev læst højt for børnene i hjemmet. Højtlæsning i forbindelse med fx lektiehjælp eller fritidslæsning, blev altså prioriteret i hjemmet uanset respondentens egne læsevaner., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, Hovedparten af småbørnsforældre højtlæser, 94 pct. af småbørnsforældre, dvs. at deres yngste barn er 0-5 år, læste højt. Tilsvarende var det tre ud af fire blandt forældre, hvor det yngste barn er 6-10 år. Blandt forældre med ældre børn fra 11-15 år, angav hver femte, at der højtlæst. Hyppighed af højtlæsning er ikke overraskende højst hos småbørnsforældre. Jo ældre børnene bliver - og lærer at læse på egen hånd, jo mindre hyppigt højtlæses der for barnet/børnene., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, og , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mor står for det meste for højtlæsningen, Mor var typisk den person, som læste højt for de yngste. Ni ud af ti personer med 0-15-årige i hjemmet (94 pct.) svarede, at mødrene læste højt for børnene. Fædrene indtog andenpladsen (72 pct.), efterfulgt af bedsteforældrene (30 pct.) og søskende (21 pct.). Der kunne ses en forskel på mænd og kvinders besvarelser af spørgsmålet. Kvinder svarede, at de i højere grad end fædrene læste højt, mens mænd svarede, at der ikke var stor forskel på mødres og fædres højtlæsning i hjemmet. Resultaterne antyder, at svarpersonerne over- eller undervurderer deres egne eller deres medforældres rolle i forhold til højtlæsning for børnene. Dog var der enighed blandt respondenterne om bedsteforældres og søskendes højtlæsning., Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl03, Især højtuddannede læser højt for deres børn, Det var især forældre med videregående uddannelse som prioriterede højtlæsning i hjemmet, da 63 pct. i den gruppe svarede, at højtlæsning for minimum ét barn forekom ugentligt. Tilsvarende svarede 57 pct. med erhvervsfaglig uddannelse, at højtlæsning foregik ugentligt, mens forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse angav, at det sker i mindre omfang med 39 pct. , Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mange børn kommer selv med ønsker til højtlæsning, Børn og unge foreslog ofte selv, hvilke historier eller fortællinger, de gerne ville høre. I den gruppe, hvor børnene fik oplæsning i hjemmet, angav 69 pct., at barnet eller børnene selv foreslog, hvad der skulle læses for dem. Venner og familiemedlemmer var den næst hyppigste inspirationskilde til, hvad der skulle læses med 42 pct. Hhv. 37 pct. og 35 pct. af de adspurgte fandt inspiration på biblioteket og fra lærere eller pædagoger. Boghandlere, både fysiske butikker og onlinebutikker, angav 22 pct. af de adspurgte., De fleste køber eller låner fysiske bøger, Det læsestof, som læses for eller lyttes til sammen med børnene, blev oftest anskaffet i form af køb af fysiske bøger, med 72 pct. Næsten halvdelen lånte læsestof fra biblioteket og 42 pct. lånte fra skolen eller skolebiblioteket. Fire ud af ti fandt læsestof på bogreolen i eget hjem og 18 pct. lånte bøger fra familier, venner eller bekendte. De mindst udbredte måder at anskaffe læsestof på var gratis digitale tjenester (14 pct.), abonnementstjenester (12 pct.) og digitalt køb eller leje (4 pct.). , Der bladres stadig i fysiske bøger på børneværelset, Når børnene selv læste i deres fritid, foregik det oftest med en fysisk bog i hånden. Tre ud af fire forældre angav, at deres børn læste fysiske bøger i fritiden. E-bøger blev nævnt af hver fjerde og 18 pct. havde børn i familien, der selv lyttede til lydbøger. , Kulturvaner 2. kvt. 2021, 1. september 2021 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33190

NYT: Højtuddannede og kvinder gæster oftest biblioteket

1. november 2019, Hyppige biblioteksbesøg er mest udbredt blandt kvinder og højtuddannede. 39 pct. af danskerne med en bachelor- eller en lang videregående uddannelse kommer forbi biblioteket månedligt, mens 32 pct. af kvinderne gør. I gennemsnit besøger én ud af fire voksne et bibliotek mindst én gang om måneden. Fordelt efter , alder, er det borgere mellem 35 og 44 år, der hyppigst er at finde mellem bogreolerne, idet hver tredje svarer, at de er på biblioteket hver måned. Omvendt er der få mænd over 45 år mellem bogreolerne. Her svarer 19 pct., at de har været på biblioteket inden for den seneste måned. Der er samlet set seks ud af ti danskere, der ikke har gæstet et bibliotek inden for den seneste måned. De er karakteriseret ved, at en relativ stor andel har grundskole eller erhvervsfaglige uddannelse som højest fuldførte uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, og , www.statistikbanken.dk/kvuh1ka, ., Traditionelt biblioteksbrug fylder fortsat på trods af digitalisering, Danskernes biblioteksbrug handler fortsat mest om det fysiske materiale. Tre ud af fire biblioteksbrugere angiver, at de besøger biblioteket for at låne eller aflevere fysiske bøger. Vi bruger dog i stadigt stigende omfang også bibliotekernes digitale tilbud. Næsten hver femte dansker har benyttet bibliotekernes online tjenester inden for den seneste måned. I 2012 var den tilsvarende andel 13 pct., Vi samles på biblioteket for hygge, oplevelse og fordybelse, Det næstmest udbredte formål ved besøget er at læse, studere eller mødes med andre (13 pct.). Det er især unge mellem 16 og 24 år, der kommer på biblioteket for at læse, studere eller mødes med andre (33 pct.). I alt 7 pct. af brugerne deltager i børneaktiviteter, og her deltager flest fra gruppen 25 til 44 årige. Foredrag, undervisning, kurser eller koncerter tiltrækker 6 pct. af biblioteksbrugere og er mest populært blandt de ældre. Godt hver tiende over 64 år angiver, at foredrag, undervisning, mv. var formålet med biblioteksbesøget. I alt 7 pct. af danskerne smutter forbi biblioteket for at udskrive eller scanne dokumenter. Det er især de yngre biblioteksgæster, der benytter sig muligheden for at låne bibliotekets printere., Sammenlignet med 2012 kommer flere mænd på biblioteket, Danskernes biblioteksbrug blev også undersøgt i , Kulturvaneundersøgelsen 2012, . Den samlede andel af biblioteksbesøg er uændret i forhold til 2012, men biblioteksbesøg er blevet mere populært blandt mænd. Hvor andelen af mandlige biblioteksbrugere er steget med 3 procentpoint siden 2012, er andelen uændret blandt kvinderne. Kvinderne udgør dog fortsat 59 pct. af biblioteksbrugerne. I 2012 udgjorde kvinderne to tredjedele af biblioteksbrugerne., Kilde:, Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuaarka, ., Forskel på landsdelenes biblioteksaktiviteter, Byen København er den , landsdel, ,, hvor flest anvender biblioteket (51 pct.) og besøger det mindst én gang om måneden (33 pct.). Nordsjælland er på andenpladsen med hhv. 48 pct. og 31 pct. De mindst flittige brugere af folkebibliotekerne bor i landsdelene Vest- og Sydsjælland og Fyn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuaargeo, ., Kulturvaner (år) 2018, 1. november 2019 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33440

NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover. , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31792

NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark. , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet. , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31791

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51429

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation