Søgeresultat

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024,  , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2014

Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=18686

Udgivelser

Hele 97 pct. af unge danskere mellem 15 og 18 år anvender sociale netværkstjenester.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=249

KV2HOVED: Forbrug af kulturaktiviteter

kulturaktivitet, køn og alder
2024K1-2025K3 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2HOVED

Statistikbanktabel

NYT: Stigning i online dating

18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56704

NYT: Europarekord i brug af 'smart home'-produkter

3. marts 2020, Udbredelsen af smarte, internetforbundne produkter måles for første gang i EU, og tallene viser, at Danmark har europarekord i anvendelsen af dem. Således har 23 pct. at danskerne betjent 'smart home'-produkter inden for de seneste tre måneder. Smarte internetforbundne produkter anvendes af 10 pct. af europæerne i 2019. De nordiske lande samt Nederlandene topper listen over anvendelsen af 'smart home'-løsninger i hjemmet. Intelligente produkter er væsentligt mindre udbredt i fx Frankrig og Tyskland, der med 9 pct. ligger lige under EU-gennemsnittet. Smarte elpærer, alarmsystemer, musikafspillere, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', badevægte, robot-støvsugere og -plæneklippere er alle eksempler på smarte produkter og løsninger, der vinder frem i danskernes hjem., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, der kan købes i udgaver, hvor man kan koble produktet til internettet. Det gør det muligt for disse produkter at samle, sende og modtage informationer og at dele data med andre enheder, fx en smartphone. Dermed er det muligt at styre produktet fx gennem en app fra mobiltelefonen. Stemmestyrede produkter som digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Disse produkter har indbygget højttalere og mikrofoner og kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it er det valgt at bruge betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mænd er vilde med 'smart home'-produkter, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter er mænd i Danmark. Ud over køn, er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 25 og 44 år udgør den gruppe, hvor flest bruger 'smart home- produkter eksempelvis til at tænde lyset eller justere varmen gennem en app, når de ikke er hjemme., Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2019, , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Især højtuddannede anvender 'smart home'-produkter, Flere år på skolebænken har indflydelse på populariteten af intelligente IoT-produkter inden for hjemmets fire vægge. Anvendelsen af 'smart home'-produkter ligger over gennemsnittet blandt personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Hver tredje dansker med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. har betjent internetforbundne, 'smart home'-produkter i hjemmet inden for de seneste tre måneder., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 smart home (IoT) produkter, 3. marts 2020 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36216

NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017,  , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil,  , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017,  , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport,  , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41576

NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396