Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4401 - 4410 af 5008

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art. , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Danmarks administrative inddeling , A1 - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2 - Københavns amtskommune , A3 - Frederiksborg amtskommune , A4 - Roskilde amtskommune , A5 - Vestsjællands amtskommune , A6 - Storstrøms amtskommune , A7 - Bornholms amtskommune , A8 - Fyns amtskommune , A9 - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19590

Publikation

Publikation: Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse

Indhold:, Kapitel I. Materiale, begreber og afgrænsninger: , I.1 Indledning , I.2 Indkomstskat i Grønland , I.3 Kort sammenligning af dansk og grønlandsk skattelovgivning , I.4 Begreber og definitioner , I.5 Beskrivelse af det i undersøgelsen anvendte materiale , Kapitel II. Størrelsen og arten af de personlige skattepligtige indkomster og fradrag, , Kapitel III. De personlige skattepligtige indkomster fordelt efter socioøkonomisk gruppe, , Kapitel IV. Fordelingen af den personlige skattepligtige indkomst:, IV.1 Indkomstulighedsmål, IV.2 Indkomstfordelingen i Grønland i 1978 og i 1979, , Kapitel V. Indkomstfordelingen i relation til alder, , Kapitel VI. Den geografiske fordeling af de personlige skattepligtige indkomster, , Kapitel VII. De skattefri indkomster: , VII.1 De skattefri B-indkomster , VII.2 Naturalieindkomster , VII.3 Skattefri overførselsindkomster , VII.4 Samtlige skattefri indkomster , Kapitel VIII. De personlige indkomster i Danmark og Grønland , Kapitel IX. Erhvervsforholdene: , IX.1 Målsætninger for erhvervsudviklingen i Grønland , IX.2 Oplysninger om erhvervsforholdene , IX.3 Den kongelige grønlandske Handels erhvervsmæssige rolle , IX.4 Grønlands Tekniske Organisations erhvervsmæssige aktiviteter , IX.5 De private virksomheders erhvervsmæssige forhold , IX.6 Supplerende erhvervsøkonomiske oplysninger om fiskeri, fangst og fåreavl samt om fiskeindustrien, , Bilag 1. De grønlandske kommuners navne på dansk og grønlandsk samt indbyggerantal 1. januar 1980 , Bilag 2. Kort over Grønland Litteraturfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 40, , Hent som pdf, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland, Kolofon, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19914

Publikation

Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43, , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19915

Publikation

Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:, , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:, , I. Samlet foderforbrug, , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:, , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19920

Publikation

Publikation: Børns familier

Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/pubomtale/12766

Publikation

Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/14484

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/14686

Publikation

Analyser: COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget

For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug., Elforbruget i husstande og hos virksomheder kan løbende aflæses med , smart meters, , som i disse år bliver installeret som erstatning for de traditionelle elmålere. Introduktionen af smart meters betyder, at det nu er muligt at beskrive de enkelte husstandes eller virksomheders energiforbrug time for time., Analysens hovedkonklusioner: , Elforbruget i husstandene var i ugerne efter nedlukningen, som blev annonceret i uge 11 2020, højere end før nedlukningen. Det typiske elforbrug i uge 12 var 10 pct. højere end samme uge året før., Under normale omstændigheder er elforbruget i en typisk husstand forskelligt i hverdage og i weekenden, men efter nedlukningen af samfundet nærmede hverdagenes elforbrug sig det mønster, som typisk kendes fra weekenddage, idet stigningen i elforbruget særligt skete i dagtimerne på hverdage., I takt med den gradvise genåbning af samfundet og forårets komme faldt elforbruget i husstandene., På produktions- og service-siden betød nedlukningen store ændringer for elforbruget i nogle brancher, mens andre brancher stort set var upåvirkede. De største fald i uge 12, som var på omkring 50 pct. i forhold til året før, skete i gymnasier mv. og grundskoler., , Hent som pdf, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Kolofon, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 29. juli 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/39383-covid-19-restriktionerne-har-paavirket-elforbruget

Analyse

Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Analyse

Analyser: Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne, De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere – særligt fra Rumænien, Polen, Litauen og Ukraine - som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark., Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen., Kun meget få personer fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som er bosiddende i landkommunerne, er over 60 år., De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien sammenlignet med den samlede befolkning i landkommunerne., Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra alle fire lande lever i parfamilier., Hent som pdf, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Kolofon, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. september 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/41577-oesteuropaeere-modvirker-befolkningstilbagegang-i-landkommunerne

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation