Søgeresultat

Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

Bag tallene

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus.,  Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Amter og kommuner, v1:1970

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V1_1970 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver., Fra 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2002 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholms Amt, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=be1315ac-419c-4e86-97e6-a9b6bb07d60f

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021,  handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020.,  , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation